Den struktursvage region Slesvig?

Industrialiseringen i det tyske kejserrige i tiden 1871 til 1914 var unik i sin intensivitet. Udgangs-punktet var Ruhrområdets kul forekomster, og den dertil knyttede sværindustri.¹⁴ Herfra spredte industrialiseringen sig med høj hastighed. Kendetegnende for industrialiseringen i det tyske

11 Jacobsen (1975) s. 75 – 81.

12 Se N.H. Jacobsen: ”Debatten om de nordslesvigske jernbaners udvikling før 1864” og ”Debatten om de nordslesvigske jernbaners udvikling 1864-1920” i Sønderjyske Årbøger 1975 og 1976.

13 Toldloven af 1853 afløste toldloven af 1850, der som et led i forsøget på at udskille Holsten fra Helstaten havde lagt toldgrænsen ved Ejderen.

14 Pollard (1981) s. 223 – 224.

rige var de tyske bankers finansielle rolle, og de meget tætte forbindelser der udvikledes mellem bankerne og sværindustrien i industrialiseringsprocessen. Dannelsen af store koorporativer og en kartelisering af økonomien var en væsentlig del af den tyske industrialisering.¹⁵ I den nye preus-siske provins Slesvig-Holsten voksede industrien også betragteligt, med udgangspunkt i byregion-erne Flensborg, Kiel, Neumünster, Elmshorn, Altona, Ottesen og Wandsbek. Fra midten af det 19.

århundrede og frem til den Første Verdenskrig mere end femdobledes antallet af industrielle arbejdspladser og industrielt beskæftigede i Slesvig-Holsten. Jern- og metalindustrien samt textil-indutrien var de store drivkræfter, men også metalskibsværfter og kemisk industri fik betydning.¹⁶ Industrialiseringen var imidlertid ikke generel, men koncentrerede sig i industricentre. Konsekven-sen af industrialiseringen var en økonomisk polarisering mellem højt- og lavtindustrialiserede egne.

Björn Hanssen har, i flere omgange, påvist, at Holsten oplevede en markant mere intensiv industrialisering end Slesvig, og har på den baggrund omtalt Slesvig som en struktursvag region.¹⁷ Björn Hanssen har sammenlignet erhvervsstrukturen i de slesvig-holstenske kredse på branche-niveau, det vil sige primær, sekundær og tertiær sektorer i perioden 1882 til 1925. Nedenfor ses et søjlediagram over arbejdsstyrkens fordeling på de tre økonomiske sektorer i de slesvigske kredse, samt de fire holstenske kredse Kiel, Rendsborg, Neumünster og Norderditmarschen i året 1907.

Som det ses, er alle landkredse landbrugsdomineret, mens de tre bykredse Flensborg, Kiel og Neu-münster er kendetegnet ved en anden erhvervstruktur. Flensborg og Kiel ligner hinanden ved en høj grad af tjenesteydelseserhverv, mens Neumünster er industridomineret. Ser vi bort fra de tre by-kredse har vi en mere sammenlignelig gruppe af landby-kredse. Som det ses, varierer erhvervsstruk-turene i landkredsene noget, omend på et mindre niveau. Samtidig skjules de indre strukturforskelle indenfor de pågældende økonomiske sektorer, og det giver indtryk af strukturel ensartethed.

Björn Hanssen forsøger i sin undersøgelse at regne videre på disse tal i et udvidet under-søgelsesområde bestående af hele provinsen Slesvig-Holsten, byerne Lübeck og Hamborg og fyrstedømmet Lübeck, samt et sekundært undersøgelsesområde bestående af kredsene umiddelbart syd for Elben. Hanssen søger i sin komparative analyse kredse med en homogen erhvervsstruktur.

For at finde kredse med en homogen erhvervsstruktur foretager Hanssen en specialiseringsanalyse, hvori han udpeger de kredse der har relativt flere beskæftiget i en branche end den gennemsnitlige fordeling i hele undersøgelsesområdet, og dermed er specialiseret indenfor denne branche. De

15 Om den tyske model se bl. a. Alexander Gerschenkron: ”Economic Backwardness in Historical Perspective” (1966)

16 ”Ad Industriens Vej.” Upubliceret ph.d. afhandling af Leif Hansen Nielsen (2005) s. 148

17 Björn Hanssen: ”Schleswig im 19. Jahrhundert – eine strukturschwache Region.” i Geschichte Schleswigs. (IFG 1998) og ”Die regionale Erwerbsstruktur Schleswig-Holsteins zur Zeit der Industrialisierung.” i Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte. Band 122. (1997)

Arbejdsstyrken fordelt på økonomiske sektorer 1907 i de slesvigske og enkelte holstenske kredse

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

7 0%

Haderslev Tøn

der Aabenraa

Sønderborg Flensborg by

Flensborg Land Husum

Slesvig Eckernförde

Eiderstedt Kiel B

y Rendsborg Nor

derditmarschen Neumunster

Kreds

Land- og Skov brug, fiskeri Producerende erhv erv Tjenestey delser

Figur 3.1 Kilde: Historisches Atlas Schleswig-Holstein 1867 bis 1945. (cd-rom)

geografisk sammenhængende kredse med ensartet erhvervsstruktur benævner Hanssen efterfølg-ende som en region i økonomisk henseefterfølg-ende. Bykredsene har Hanssen behandlet særskilt og de ind-går dermed ikke i disse regioner, men står som selvstændige enheder. Hanssen kommer dermed frem til en inddeling af undersøgelsesområdet i 7 regioner, for hver af årene 1882, 1895, 1907 og 1925, svarende til år, hvor der er foretaget erhvervstællinger. Tre af disse regioner er domineret af landbrugserhverv, en region af industrierhverv og to regioner af tjenesteydelseserhverv. Kun få

”grænseregioner” skifter tilhørsforhold over perioden. De økonomiske regioners grænser er altså meget stabile. Om Slesvigområdet siger Björn Hanssen: ”So veränderte sich die Zusammensetzung der Region Nord – bestehend aus den Kreisen Hadersleben, Tondern, Husum, Apenrade, Sonder-burg, Eckernförde, und Flensburg Land – zwischen 1882 und 1925 gar nicht. Die sektorale

Erwerbsstruktur in der Region Nord blieb während der betrachteten Zeit stark Landwirtschaftlich geprägt und hat sich nur geringfügig verändert.”¹⁸ Region Nord forblev en region domineret af landbrugserhvervet i hele perioden. Det betyder i Bjørn Hanssens terminologi, at den forblev en sammenhængende region med en homogen erhvervsstruktur til 1925. Region ”Mitte” bestående af kredsene Schleswig, Eiderstedt, Norderditmarschen, Süderditmarschen og Rendsborg var præget af tertiære tjenesteydelseserhverv. Rendsborg forlod dog i 1925 den tertiært prægede region til fordel

18 Hanssen (1997) s. 417 – 419.

for den sekundært industriprægede sydvest region bestående af kredsene Steinburg, Pinneberg, Kiel Land, Lauenburg og kredse syd for Hamborg. Samlet set kan Slesvig-Holsten ikke betragtes som tilbagestående i forhold til resten af Tyskland, siger Hanssen, da hele området gennemsnitligt havde flere beskæftiget i den tertiære sektor og færre i den primære sektor end det samlede tyske gennem-snit. Derimod var de tre landbrugsregioner Nord, Sydøst og Segeberg tilbagestående, med en lav grad af strukturudvikling i perioden.¹⁹

Slesvig-Holsten kan således ikke betragtes som en samlet økonomisk region, da den var præg-et af store indre strukturforskelle i den nævnte periode. Dpræg-et er en vigtig pointe i Björn Hanssens analyse, som ikke kan afvises. Undersøgelsen har dog den kildemæssige svaghed, at den tager ud-gangspunkt i den politiske kredsinddeling. På den måde er byernes vægt i landkredsenes struktur skjult. Björn Hanssen behandler til gengæld de kredsfrie byer, Flensborg, Kiel, Lübeck, Altona og Hamborg for sig, hvilket netop giver indtryk af forskellen mellem by og land. Men derved redu-ceres de kredsfrie byers betydning for de omliggende landkredse. Midt i den landbrugsprægede region Nord lå således et af de store industricentre Flensborg. Samtidig reducerer erhvervsbranche analysen muligheden for at udpege strukturelle forskelle indenfor de enkelte sektorer.

Leif Hansen Nielsen har i sin ph.d afhandling nuanceret Björn Hanssens billede af den struk-tursvage region Slesvig. Leif Hansen Nielsen hæfter sig også ved den polarisering der opstod i perioden 1876 til 1900, mellem højt- og svagt industrialiserede områder i Slesvig-Holsten. Under-søgelsen er igen foretaget kredsvis, og den har til hensigt at undersøge industrialiseringsniveauet i de enkelte kredse. Leif Hansen Nielsen foretager dermed en inddeling i tre grupper, af henholdvis højt industrialiserede kredse med 50 industrivirksomheder eller derover, mindre industrialiserede kredse med mellem 19 og 41 virksomheder og ikke-nævneværdigt industrialiserede kredse med 13 virksomheder eller derunder. Industrivirksomheder defineres igen som virksomheder med mindst 6 ansatte. Ifølge Leif Hansen Nielsens undersøgelse skete der en polarisering i perioden 1875 til 1900 ved at flere kredse kom op i gruppe A, og flere kredse røg ned i gruppe C, mens mellemgruppen til gengæld blev mindre. Strukturforskellen blev altså større. I år 1900 bestod de højt industrialiserede kredse af de kredsfrie byer Altona, Kiel og Flensborg, samt af de holstenske kredse Kiel Land, Lauenburg, Pinneberg, Plön, Rendsburg, Steinburg og Stormarn. De mindre industrialiserede kredse var fortrinsvis lokaliseret i det nordlige Slesvig ved Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kredse samt ved Slevig og Süderditmarschen kredse. De ”ikke-nævneværdigt” industrialiserede kredse var lokaliseret til det sydlige Slesvig ved Flensborg Land og Eckernförde kredse, det meste af

19 Hanssen (1997) s. 430 – 432.

kysten ved Tønder, Husum, Eiderstedt og Norderditmarschen kredse, samt de to østholstenske kredse Segeberg og Oldenburg. Polariseringen viser sig også ved, at de højt industrialiserede kredse i den 25-årige periode fra 1864 til 1914 oplevede en fire- til femdobling af antal industrielle virk-somheder og ansatte, mens de mindre industrialiserede kredse oplevede en to- til tredobling, og de ikke-nævneværdigt industrialiserede kredse en fordobling af antal virksomheder og ansatte. Det vil med Leif Hansen Nielsens ord sige; ”De områder, der i forvejen havde industri, tiltrak yderligere industri, hvorimod de områder, der i udgangspunktet ikke havde nogen nævneværdig industri, havde svært ved at tiltrække industri.”²⁰ Der var tale om en selvforstærkende polariseringseffekt.

De tre nordslesvigske kredse Haderslev, Aabenraa og Sønderborg betegnes som relativt mere industrialiseret end de syd- og vestslesvigske kredse i perioden 1875 til 1900, trods en markant tilbagegang i årene efter 1864. Leif Hansen Nielsen forklarer dette med en fra 1866 veludbygget infrastruktur samt forekomsten af ler som råstof til teglværksindustrien. Endelig havde kredsenes hovederhverv, landbruget, gode kår, særligt fra midten af 1890’erne og frem til den Første Verdens-krig, hvilket medførte stigende efterspørgsel på landbrugsmaskiner til dyrkning af jorden og til forarbejdning i mejerierne. Denne udvikling gav grundlag for flere mindre jernstøberier og maskin-fabrikker, som var en af de mest udbredte industrier i det nordlige Slesvig. Endelig gav landbrugets vækst et kapitalgrundlag til investeringer i industrien. Der var også tale om en udvikling fra en tid-lig industri koncentreret om få større brancer og virksomheder, over mod en industri dækkende et bredt felt af brancher, med mange små og mellemstore virksomheder, med 20-50 ansatte. Væksten foregik mere i antallet af virksomheder, mere end i størrelsen af disse. Typisk specialiserede de små og mellemstore virksomheder sig i nicher, som skråtobak (M. Hansen jr. I Haderslev), fiskenet (Utzon i Sønderborg) og mejeriteknologi (Brd. Gram i Vojens), og de kunne derved forblive kon-kurrencedygtige overfor de større virksomheder sydpå. Industrien centraliseredes løbende i de tre østlige købstæder Haderslev, Aabenraa og Sønderborg, da afhængigheden af mekanisk kraft og transportmuligheder øgedes, ligesom kravene til arbejdernes kvalifikationer steg med speciali-seringen. Efter århundredeskiftet ophørte væksten i antallet af virksomheder i de tre kredse, hvilket er bemærkelsesværdig i en periode, der ellers var præget af højkonjunktur. Dertil skriver Leif Han-sen NielHan-sen; ”Denne udvikling tyder på en industriel afmatning midt i højkonjunkturen. Dynamik-ken og initiativet til at sætte nye produkter og virksomheder i gang forsvandt hurtigt, og det var kun højkonjunkturens pengerigelighed, der var tilbage som dynamo i den eksisterende industri. Udvik-lingen skal uden tvivl ses i sammenhæng med den igangværende polarisering mellem højt og lavt

20 Hansen Nielsen (2005) ph.d. afhandling s. 281

industrialiserede områder, men nåede aldrig at få betydning for Nordslesvig. I 1914 kom verdens-krigen, og denne satte med sin rovdrift på mennesker og materiel landsdelen og Tyskland langt tilbage.” ²¹ Set i det lys var Nordslesvigs indlemmelse i Danmark måske en fordel for landsdelens industri, der under et tysk økonomisk system måske var deindustrialiseret yderligere? Leif Hansen Nielsen rejser her et interessant spørgsmål for denne afhandling.