I forhold til at beskrive projektets ontologiske og epistemologisk ståsted har jeg fundet inspiration fra tænkningen i institutionel etnografi, men jeg har og-så anvendt greb, som ikke er helt i overensstemmelse med dette udgangs-punkt, men som jeg ser som supplement til tænkningen i institutionel
etno-(…) institutionel ethnography’s modest proposal is to work from what peo-ple are doing or what they can tell us about what they and others do and to find out how the forms of coordinating their activities “produce” institution-al processes, as they actuinstitution-ally work (Smith, 2005, s. 60).
I forlængelse af et fokus på, hvad mennesker gør eller kan fortælle om, hvad de og andre gør, taler Smith ret entydigt for et forskningsdesign, hvor ud-forskningen starter i hverdagslivet ’der, hvor mennesker er’, med langvarige etnografiske studier (Smith 1987, 2005). På den baggrund kan man derefter arbejde med at fremanalysere og synliggøre, hvordan tekster og medierende diskurser får konkret betydning i menneskers liv. Hvordan de medvirker til (styring af) menneskers handlinger, men ikke som en blind overtagelse eller dominans, men som tekster, mennesker forholder sig til, og som bliver aktive implicit eller eksplicit i menneskers arbejde. Heri ligger ambitionen hos insti-tutionel etnografi netop i at synliggøre denne styring. Ideen om, at tekster vir-ker implicit eller eksplicit i vores arbejde og har fået større og større betyd-ning i det samfund, vi lever i (Smith, 2005, s. 165), har jeg fundet inspirerende i forhold til at ville udforske og analysere tekster etnografisk gennem ud-forskningen af forældres arbejde. Det betyder, at jeg ser på, hvordan tekster bliver:
(…) grasped as ”in action” in the local settings of people’s work and with the recognition of just how text and textual systems coordinate at a distance and across time (Smith, 2005, s. 181).
At opdage denne forbindelse kalder Smith også for at ville synliggøre, hvilke styringsrelationer der virker ind i hverdagslivet. Styringsrelationer (ruling rela-tions) forstås her som et bredt begreb, som skal indfange, hvilke diskurser som forældrene bliver fanget ind i og bliver medskabere af, når de indgår i relationer med skolen om deres børns opdragelse og udvikling. I denne sam-menhæng er tekster vigtige, da udøvelse af styring indbefatter en repræsenta-tion af virkeligheden i standardiserede og objektiverede former for viden (Smith, 2002, 2005). Igennem projektets feltarbejde fik jeg derfor en opmærk-somhed på, hvordan tekster fik og får betydning. Et eksempel på det, som jeg senere kommer ind på, er, at jeg i gennem min deltagelse i familieklassen fik øje på, hvordan målskemaet er en tekst, som alle må forholde sig til. Den bli-ver dermed en central styringsrelation med indlejrede forståelser af forældre, børn og skole. Målskemaet er en tekst, som kan sammenkædes med en række samfundsmæssige problematiseringer af forældre og institutionelle ordninger, som iværksættes for at få (mere) styr på forældres opdragelse af deres børn.
For mig fik Smiths tænkning mig til at skærpe min synsvinkel mod og min forståelser af forældres arbejde som arbejde, der både skulle analyseres som aktiviteter rettet mod og i samspil med andre mennesker i situerede sammen-hænge, men også som arbejde, der må forstås i forhold til historiske og sam-fundsmæssige konstruktioner af ’passende forældreskab og engagement’, som indgår i diskursive netværk og relationer rundt om forældre. I Smiths arbejds-begreb er der netop fokus på, hvordan vi gennem dialog med mennesker om deres arbejde kan kortlægge og forstå de institutionelle processer/kredsløb, som former mennesker, og som mennesker igennem samhandling med andre er med til at forme. Institutionel etnografi adskiller sig ifølge Smith fra Fou-caults diskursanalyse ved ikke kun at interessere sig for teksterne i sig selv, men i stedet at interessere sig for, hvordan mennesker fortolker, anvender, påvirker og påvirkes af tekster og diskursive relationer i deres hverdagsliv:
As skeins of social relations, mediated and organized textually, connecting and coordinating the activities of actual individuals whose local historical sites of reading/hearing/viewing may be geographically and temporally dispersed and institutional various. My notion of T-discourses go beyond Foucault’s conception of discourse as a conversation mediated by texts, to include how actual people take them up, the practices and courses of actions ordered by them, how they coordinate the activities of one with those of another or oth-ers. People enter into practices ordered by the texts of the T-discourse, and are active participants in its relations. We enter into and participate in such relations in ordinary and unthinking ways. For example, describing someone as mental ill catches a local moment into the discursive relations organized by psychiatry (Smith, 1993, s. 51).
Denne tilgang følger og viser jeg, især i afhandlingens anden analysedel kapi-tel 9 – 12, hvor jeg også er inspireret af Smiths påpegning, at ”there are experi-ences that a discourse will not speak” (Smith, 2005, s. 18). Mennesker påvirkes af tekstdiskurser og er aktive deltagere i diskursive relationer, men udforsknin-gen må også kunne indfange, at mennesker kan have erfaringer og oplevelser, som ikke kan italesættes indenfor en herskende diskursorden. Pointen er både ontologisk og epistemologisk væsentlig. Mennesker er ikke determineret af diskurser, men er aktive deltagere i diskursproduktionen, men samtidig kan en herskende diskursorden betyde, at nogle erfaringer og oplevelser bliver gjort tavse eller er vanskelige at italesætte fra ens ståsted.
I den første analysedel om Skole og Forældres materialer er jeg optaget af (op)fordringer til forældres arbejde. Her benytter jeg mig af greb fra
etnolo-sive terræn om forældres arbejde som tekster, der taler med hinanden, ved at lave et nedslag i organisationen Skole og Forældres materialer. Jeg kobler dis-se greb til Smiths betoning af teksters centrale betydning for at forstå institu-tioner, fordi jeg med dette greb kan ses tekster som dokumenter, der skaber et betydningsunivers, som skaber en kontekst for menneskers hverdagsliv.
Evalueringsforskeren Peter Dahler-Larsen påpeger, at dokumenter har ”(…) en institutionel kraft, der gør dem interessante i sig selv. (Dahler-Larsen, 2005, s. 235).
Jeg ser ligesom Dahler –Larsen også dokumenter som indspil, der formidler bestemte virkelighedsdefinitioner fra bestemte aktører i et felt (Dahler-Larsen, 2005 s. 236-243). Tekster fra organisationen Skole og Forældre an-skuer jeg som kulturelle produkter, som kan fortælle os noget om ideologier og ’den tid, vi lever i’, og som potentielt kan få betydning for forældres kon-krete arbejde i hverdagslivet. Om de bliver aktive i hverdagslivet er et empi-risk spørgsmål, som tekstanalysen ikke kan bidrage til. Den kulturanalytiske tilgang til tekstanalyse er i stedet et analytisk greb, som kan medvirke til ska-belse af viden om og dermed diskussion af dagordenssættende forældreskabs-idealer. Det er et greb, som adskiller sig fra Smiths ambition om at kortlægge faktiske aktiviteter udført af faktiske mennesker og derfra studere teksters be-tydning. Jeg har derimod arbejdet med analyser af tekster og dokumenter som
’steder’, hvor udforskningen af forældreskabsidealer også kunne starte. Jeg betragter det som foreneligt med at ville forstå forældres arbejde relationelt, hvor relationerne – som vist i det historiske afsnit om forskning om skole-hjem-samarbejdet – omkredses af en række kulturelle selvfølgeligheder (Dan-nesboe et al., 2012) og forskellige institutionelle teknologier.
Analyserne af idealerne kan anskues som en fortolkningsramme, hvorigen-nem det bliver muligt at synliggøre, hvordan det, som mennesker gør i hver-dagslivet, må anskues i relation til et kulturelt landskab af forestillinger om
’det gode forældreskab’ (Francis, 2012a). Forældre deltager i produktionen af disse forestillinger ved at tilpasse sig dem, forsvare dem, ignorere dem eller afvise dem (Smith, 2005). I den anden analysedel om forældres arbejde i det levede hverdagsliv er min analysepraksis i højere grad i overensstemmelse med Smiths anbefalinger til måden at arbejde på, hvor jeg ser på, hvordan de institutionelle diskurser får betydning, gribes eller afvises af forældrene.