(…) people actively construct their worlds, but not completely on, or in, their own terms (Gubrium and Holstein, 2000, s. 488).
It is easy to misconstrue the discourse as having an overriding power to de-termine the values and interpretation of women’s appearances in local set-tings, and see this power as essentially at the disposal of the fashion industry and media. But women are active, skilled, make choices, consider, are not fooled or foolish. Within discourse there is play and interplay (Smith, 1990, s.
202).
Social organization nonetheless is evident in the going concerns referenced by participants, to which they hold their talk and interaction accountable.
(Gubrium and Holstein, 2000, s. 501).
Med de ovenstående tre citater, som på lidt forskellige måder indrammer det komplekse samspil mellem subjekt, diskurser og sociale organisationer, vil jeg henlede opmærksomheden på, at jeg har været interesseret i at udvikle en me-todologi med et tilknyttet forskningsdesign, som kunne bidrage til at skabe viden om skole-hjem-samarbejdet, som kunne indfange og diskutere forhol-det mellem diskurser, institutioner og menneskers handlinger set fra forældres ståsteder. På den ene side er jeg optaget af, hvordan diskurser, institutioner og materielle betingelser har stor betydning for menneskers handlingsrum, og på anden side er jeg optaget af at se mennesker som subjekter, som forholder sig aktivt til diskurser og de materielle betingelser, de lever i og med. Mennesket er dermed ikke determineret af hverken diskurs eller materialitet, men om-vendt heller ikke fri til at vælge egne handlinger. Jeg trækker således på en for-ståelse af mennesket som et grundlæggende socialt væsen, som koordinerer og navigerer sine aktiviteter i samspil med sin omverden (Smith, 2005).
Smiths pointe om, at der inden for diskursen er ’play og interplay’, finder jeg helt central ift. at arbejde med en subjektforståelse, som på den ene side ikke forfalder til, at alt hvad mennesker gør kan reduceres til diskurs, at mennesket er et frit vælgende subjekt, eller at mennesker udelukkende er betinget af sine materielle betingelser. Forståelsen af mennesket som et socialt subjekt og som et individ, der har en kapacitet og drift for samhandling, har været et pejle-mærke for mine metodologiske valg og analyser.
Endvidere ser jeg mit ph.d.-projekt som et, der placerer sig indenfor de analy-setilgange, som Kristiansen og Jakobsen kalder for ”det empirisk-sociologiske analysespor” indenfor de hverdagssociologiske traditioner, fremfor den tradi-tion, som har fokus på det social-filosofiske analysespor (Kristiansen og Ja-kobsen, 2014, s. 25). Det betyder, at jeg har været optaget af at skabe empiri-nær viden. Jeg har derfor valgt, at analyserne i de to dele på to forskellige må-der forholmå-der sig til og baserer sig på empirisk materiale, må-der dels går tæt på forældres arbejde i det levede hverdagsliv med fokus på forældrenes del af samarbejdet med skolen og dels på tekster, som skaber ideologier om foræl-dres arbejde. Jeg er inspireret af etnografiens fokus på at studere sociale pro-cesser i den sociale og kulturelle kontekst, de indgår i, og at det er nødvendigt at tilbringe relativ lang tid i denne kontekst for at kunne beskrive hverdagsli-vets aktiviteter og kunne fortolke dette hverdagsliv med et blik ’indefra’
(Hammerslev and Atkinson, 2007). Denne etnografiske pointe har været grundlæggede for projektets tilgang til at studere familieliv i det levede hver-dagsliv.
Ved siden af dette fokus har jeg benyttet en kulturanalytisk tilgang til tekst-analyse, da jeg ønskede at synliggøre produktionen af kulturelle forståelser af og forestillinger om forældreskab i relation til skole-hjem-samarbejde. Sprog ses i denne sammenhæng i et socialkonstruktionistisk perspektiv som en form for handling, der spiller en konstituerende rolle i det sociale liv, hvorigennem der skabes konstruktioner af forældreskab (Alasuutari og Karila, 2009, s. 103).
Analyser af tekster i denne afhandling ses endvidere som del af komplekse
’translationsprocesser’ mellem nationale politikker og lokale fortolkningspro-cesser (Alasuutari og Karila,103), som kan anskues som forhandlinger om, hvordan forældres arbejde skal forstås. Min måde at arbejde med denne form for tekstanalyse beskrives i kapitel 4.
Interessen for menneskers erfaringer, velfærdsinstitutioners og teksters be-tydning for og i menneskers hverdagsliv førte til, at jeg valgte, at projektets metodologi blev inspireret af tænkningen i institutionel etnografi, da jeg her fandt en hverdagslivssociologisk tilgang, som arbejdede med at forbinde og forstå sådanne sammenhænge.
filled by the subjectivity or subjectivities of those whose part is been taking up as the starting point of inquiry: inquiry sets out from there; it explores with people their experience of what is happening to them and their doings and how those are hooked up with what is beyond their experience. Research is the projected beyond the local to discover the social organization that gov-erns the local settings (Smith, 2005, s. 41).
Hos Smith betones det, at udforskningen handler om at opdage, hvordan in-stitutionelle relationer bliver ’sat sammen’, og det handler om at fremstille en etnografi om, hvordan mennesker er involverede og aktive i produktionen af institutionelle processer. Mit fokus er i forlængelse af det en udforskning af menneskers arbejde, og hvordan de på et bestemt historisk tidspunkt bliver koordineret i sammenhæng med særlige institutionelle ordninger og diskurser (Smith, 2005, s. 71-72).
Samtidig har det været produktivt for mig at se den kvalitative forsker beskre-vet som en fortolkende briculeur, der igennem et kreativt forskningsarbejde producerer en briculage af analyser af det, som udforskes i ens forskning, som danner et mønster af forståelse for den valgte udforskningsinteresse. Det åb-ner op for produktion af analyser, hvor det bliver muligt at trække på og for-binde forskellige metodiske til- og adgange, empiriske materialer og teoretiske perspektiver/paradigmer i udforskningen af ens forskningsspørgs-mål/forskningsproblematik (Denzin and Lincoln, 2000, s. 4-6; Ehn og Löf-green, 2012). For mig at se inviterer og kræver denne tilgang til forskning en kritisk reflekteret og nysgerrig udforskning af ens erkendelsesinteresser og dermed også til refleksion over brug af tilgange, der videnskabsteoretisk set kan være modstridende. Jeg abonnerer på en tilgang, som ikke fastlåser sig (og mig) i (forud)bestemte programmer for brug af metoder og teori, men som i stedet fremlægger og forholder sig reflekteret til sin brug af metoder og teorier i forhold til projektets erkendelsesinteresse. Det vil sige, at jeg har haft en tilgang, hvor jeg fortløbende i forskningsprocessen har forholdt mig til og begrundet mine valg af forskningsmetoder og teoretiske perspektiver i relati-on til det felt, jeg har udforsket, og de spørgsmål og problemstillinger, der dukkede op undervejs i en vekselvirkning mellem empiriske opdagelser i felt-arbejdet og tekstanalyser af materialer om skole-hjem-samarbejde og teorilæs-ning. Samtidig finder jeg det væsentligt at gøre det transparent, at jeg arbejder med udgangspunkt i nogle grundlæggende antagelser og udgangspunkter om menneskesyn (ontologi) og vidensproduktion (epistemologi), som har haft betydning for afhandlingens analyser.
Institutionel etnografi som udforskningsmetodologi
I det følgende udfolder jeg, hvad det er for en ontologi om det sociale, som Smith tager udgangspunkt i, og hvad det er for en sociologisk vidensinteresse og måde at arbejde på, som er særlig for den institutionelle etnografi, og hvordan jeg forfølger dette i afhandlingen. Institutionel etnografi er både en måde at forstå det sociale, men også en måde at udforske det sociale på (Magnussen, 2015, s. 52). Institutionel etnografi blev udviklet af Dorothy Smith som et alternativ til mainstream-sociologien, som Smith kritiserede for, at den:
”displaces people, displaces their activities, displaces the social relations and organization of their doings” (Smith, 2005, s. 28).
Sociologien hævder Smith var ikke i stand til at forstå institutionelle relationer eller organisationer fra menneskers ståsteder, da den ikke tog udgangspunkt i menneskers hverdagsliv, men i allerede definerede teoretiske kategorier og begreber. Sociologien har reduceret etnografi til små korte glimt som eksem-pler på disse kategorier og begreber, men ikke været oprigtig interesseret i menneskers hverdagsliv. I institutionel etnografi udforskes det, som Smith kalder institutionelle regimer, som vi konfronteres med og er medskabere af, ud fra menneskers perspektiver og erfaringer. Det er således menneskers erfa-ringer og perspektiver, som er retningsgivende for forskningen (Smith, 2005, s. 29). Samtidig påpeger Smith, at det ikke er de problemer, som mennesker selv artikulerer, som udgør forskningsproblematikken. Forskningsproblema-tikken vokser ud af de problemer, mennesker erfarer og oplever i deres hver-dagsliv, men konstrueres af forskeren ved at udforske disse problemer i for-hold til forstå dem institutionelt, kulturelt og strukturelt. Inger Kjellberg giver et konkret eksempel på dette i sin forskning om ældreomsorg og forståelse af pårørendes klager.
Forskeren kan komme til å vælge side i en konflikt og tape syne af de insti-tusjonelle forholdene som var opphavet til konflikten til at begynne med. En slik glidning opplevde jeg selv, der jeg med ett fant at jeg nitid lette etter avvik mellom datternes beretning og dokumentene jeg hadde fått tilgang til. Plutse-lig var jeg inne i en process der jeg ville bevise at fejl var blitt begått, og at datteren havde ret. Jeg oppfattet det som at det fantes to sider i konflikten, og jeg valgte side og begynte at lede etter bevis som kunne styrke utsagnene hendes. Fejl hadde blitt begået, men det var ikke min oppgave å bevise det.
til fortolkning. Så længe Lena levde og var underordnet sykehjemmets regler og rutiner, hadde de pårørende vanskelig for å bryte gjennem denne magt-strukturen (Kjellberg, 2015, s. 136 – 137).
Den pårørende ville gerne påvise og bevise, at der var begået fejl i plejehjem-mets behandling af hendes mor, og det var problemet for den pårørende, og Kjellberg var som forsker ved at gøre dette til forskningens problem, at hun også ville vise, at der var blevet begået fejl. Men Kjellberg peger på, at med institutionel etnografi som referenceramme blev forskningsproblematikken en anden, nemlig at ville forstå de institutionelle processer og magtrelationer, som den pårørendes klagearbejde blev del af. Forskningen kunne dermed bi-drage til at vise, hvilke konsekvenser organiseringen af ældreomsorgen og do-kumentationsprocedurer fik for relationer mellem borgeren, pårørende og professionelle. At holde fokus på de institutionelle forhold, samtidig med at forskeren ikke mister blikket for de udforskede subjekters synspunkter, er ambitionen for institutionel etnografi.
Den norske sociolog Karin Widerberg opsamler Smiths fremgangsmåde i en relativ kort form, som jeg her gengiver og kommenterer på, i forhold til hvordan jeg anvender den relationelle tænkning i institutionel etnografi i min udforskning af skole-hjem-samarbejdet.
1.Forskningssubjektet må ses slik hun er situert i eget livs fakticitet, i relasjon til andre, og ikke som et fritsvævende subjekt. 2. Forskerens rolle er å kart-legge faktiske aktiviteter utført av faktiske individer, og synliggjøre hvordan disse henger sammen – hvordan de er koordinert. Fokuset er altså ikke bare på hva individer gjør, men først og fremmest på det sociale aspektet ved de-res aktiviteter. 3. Det sociale forstås derved verken som en egenskab ved in-dividet eller som noe som kan ses adskilt fra faktiske mennesker og aktivite-ter. Begrebet om det sociale retter snarere et fokus mot hvordan folks aktivi-teter er koordinert. (Widerberg, 2015, s. 22).
I forlængelse af det udforsker jeg forældres arbejde situeret i tid og rum og spørger til og fremanalyserer, hvad forældre gør i relation til andre i relation til skolen i relation til bestemste situationer. Det er de relationelle aspekter i de-res arbejde, som jeg har fokus på, og den enkelte forælders handlinger udfor-skes således, i relation til hvordan de udføres i relation til andre, og med hvil-ke begrundelser og intentioner den enhvil-kelte gør det, som han/hun gør i de en-kelte situationer. For min analysepraksis betyder det, at jeg arbejder med at synliggøre den sociale konteksts betydning for og i den enkeltes arbejde. Jeg er dermed ikke optaget af at beskrive forældreegenskaber som egenskaber,
der kan ses uafhængigt af den sociale og kulturelle kontekst, som forældre indgår i, men i stedet er mit fokus netop på at fremanalysere, hvordan foræl-dreskabspraksisser skabes i interaktion med den kontekst, de indgår i, ved at kortlægge, hvordan deres arbejde kan ses som koordineret med andre menne-sker og deres aktiviteter. Gennem at deltage i konkrete hverdagsaktiviteter og tale med forældrene om deres faktiske aktiviteter har mit formål været at kunne få et indblik i, hvordan de er koordineret med andre mennesker og ak-tiviteter omkring barnets/børnenes (skole)liv.
4.Begreber som uttrykker disse koordinerte aktivitetene må derved – som det sociale – ikke brukes som diskursive enheter som fenomeniserer dem ut av sted og tid. En social relation eller en social organisasjon er ikke noget vi ser etter eller på når vi forsker, men snarere det vi benytter for at se. 5. Sociale relasjoner skal rette oppmerksomheten vår mot hvordan individers aktiviteter og erfaring på et bestemt sted inngår i handlingskjeder som knytter dem til andre individer og deres aktiviteter på andre steder (Widerberg, 2015, s. 22).
Den centrale pointe for mig er her betydningen af at rette forskningsblikket mod, hvordan sociale relationer og sociale organiseringer bliver betydnings-fulde for forældre – ofte på forskellige måder – set fra forskellige ståsteder og situationer. Når jeg sætter fokus på de sociale relationer, som forældre indgår i og er medskaber af i et situeret perspektiv, er formålet at få øje på, hvordan forældre konkret bliver en del af handlingskæder, som foregår andre steder.
En pointe er i den forbindelse er, at nogle af de handlingskæder kan være usynlige for dem, som deltager i dem, og det er her forskerens formål at for-søge at synligøre disse sammenhænge (Smith, 1999). Derfor bliver jeg ikke kun ved beskrivelsen af, hvad forældrene gør, men har interesseret mig for at forstå de handlingskæder, som bliver virksomme for forældres arbejde. Den-ne fremgangsmåde, som har fokus på de sociale relatioDen-ner og sociale aspekter, har jeg forsøgt at benytte som et analytisk blik, som har fået mig til at spørge til og interessere mig for forældrenes konkrete gøremål og deres erfaringer med samarbejdet med skolen som gøremål og erfaringer, der hele tiden knyt-tede an til andre handlingskæder og andres arbejde. Min analytiske tilgang til forståelse af forældrenes arbejde har dermed haft fokus på at ville forstå de sociale relationer, som arbejdet blev gjort i relation til, og at udforske, hvor-dan de relationer var relateret til den enkeltes situerede ståsted og dennes handlemuligheder fra dette ståsted. Det ontologiske udgangspunkt i instituti-onel etnografi fokusere på at ville opdage, beskrive og forstå sammenhænge og ikke at finde årsagsforklaringer. Fokuseringen på forældres arbejde handler
forbindelse ’work’ og ’work knowledge’, jeg bruger begreberne ’arbejde’ og
’arbejdsviden’ i afhandlingen, som er begreber, der får betydning for de me-todiske valg og min analysepraksis, da de både giver retning for den måde, jeg arbejder metodisk på og skaber empirisk materiale, og for den måde, jeg ana-lysere materialet på.