I det følgende bliver jeg mere konkret på de empiriske fremgangsmåder, jeg har arbejdet med i projektet, og refleksioner over, hvordan projektet tog form undervejs. Det er således rekonstruktioner over mine arbejdsprocesser, som jeg ønsker at gøre transparente. Jeg starter afsnittet med at beskrive, hvordan jeg metodisk har arbejdet med at udforske forældres arbejde med to forskelli-ge udforskningsprocesser, som jeg betegner som ’indefra’- og ’udefra’-perspektiver, og som knytter sig til afhandlingens to forskellige analysedele. I projektet har jeg anvendt empiriske metoder, som har været brugbare ift. at producere viden om skole-hjem-samarbejdet, hvor jeg både har anvendt et
’indefra’- og et ’udefra’-perspektiv på forældres arbejde. Fremfor at arbejde med det som processer, som står i forhold til hinanden én til én, har jeg ar-bejdet med analyserne som nogle, der dels kan forstås i deres egen ret hver for sig, men også som analyser, der kan forstås og diskuteres i relation til hin-anden. Jeg har fundet det væsentligt at arbejde med en udforskende og åben tilgang, hvis der skulle skabes ny viden om forældres samarbejde med skolen og mikro-politiske processer i forbindelse med skole-hjem-samarbejde. At ud-forske feltet med en kontekstsensitivitet har været et pejlemærke for min forskningsstrategi, som jeg ville finde vanskeliggjort, hvis brugen af teori, teo-retiske begreber og metoder havde været for fikserede fra første færd af pro-jektet. At arbejde på denne måde kan kritiseres for at være udtryk for teore-tisk og metodisk inkonsistens i forhold til at skabe en gennemgående og
sammenhængende argumentationskæde. Her placerer og positionerer jeg mit projekt fra et andet ståsted, hvor jeg ser spændinger og brud mellem forskel-ligartede analyser og materialer og diskussioner af disse som en måde at be-drive god kvalitativ forskning på (Ehn og Löfgreen, 2015; Denzin, N. & Lin-coln, 2000). En måde, som kan bidrage til at stille spørgsmål på nye måder, hvor det ikke handler om at få det hele til at stemme overens, men at belyse forskellige aspekter af det undersøgte fænomen.
Forældres arbejde ’indefra’- og ’udefra’
- refleksioner over udforskningsarbejdsprocessen.
I projektet ’startede’ jeg i foråret 2014 med at interviewe forældre og være på feltarbejde hjemme hos tre familier fra efteråret 2014, og jeg fulgte en fami-lieklasse, samtidig med at jeg læste forskning om skole-hjem-samarbejde og familieforskning. Feltarbejdet afsluttede jeg i foråret 2016. Undervejs har jeg i projektet forsøgt at optegne ’sociale landkort’ fra de enkelte forældres ståste-der, som Smith anbefaler (Smith, 2005, s. 51), som jeg i afhandlingen formid-ler gennem tre forældreetnografier i kap. 9, 10 og 11. Jeg har her konstrueret etnografier om ’de sociale landkort’ fra tre forskellige ståsteder, dvs. de kan ses som tre positionerede samfundskort. Samtidig med det empiriske feltar-bejde i det ’levede hverdagsliv’ har jeg som før beskrevet også arfeltar-bejdet med at analysere tekster inden for det, jeg vil kalde en kulturanalytisk ramme.
Det etnografiske feltarbejdes styrke er at at forsøge at komme tæt på det le-vede liv over tid (Spradley, 1979; Lareau, 2011). Her har jeg ville opnå indsigt i forældres arbejde ’indefra’ gennem det, som Warming betegner som positi-oneret oplevelse og deltagelse (Warming, 2005, s. 153). At få indblik i dette arbejde, vil jeg argumentere for, kræver tilstedeværelse med sin (forsker)krop over tid sammen med forældrene for at få en indsigt i de sociale rum, som forældrene agerer i, og som deres arbejde løbende gen- og omskabes i relation til. Dermed kan jeg få indsigt i ’arbejdets’ flertydighed, modsætningsfuldhed og bevægelighed (Warming, 2015, s. 153). Hermed privilegerede jeg forældre-ne som dem, jeg følger, og også som dem, der ved noget. De er subjekter, som har en særlig position i mit projekt, som dem, der er de vidende, da det er sammen med dem, jeg har udforsket samarbejdet med skolen, ift. hvordan de har håndteret samarbejdet og (op)fordringer til involvering i de partikulære situationer i tid og rum. Min bestræbelse er her lig med forskningsmetodikker,
forskeren, som lærer noget, men hvor projektets deltagere også lærer noget (Andenæs, 1991; Smith, 2005).
Det er med Smiths begreb fra forældres ståsteder, at jeg har bestræbt mig på at studere skole-hjem-samarbejde om børn, der har det svært i skolen, og ud fra analyser fra forældres ståsteder, jeg problematiserer styringen af hverdags-livet. Når jeg skriver, at projektet har et forældreperspektiv, og at jeg udfor-sker forældres ståsteder, er det, fordi jeg gerne vil fremhæve, at jeg arbejder med to forskellige analytiske konstruktioner af positioner i afhandlingen. Her er jeg inspireret af børneforsker Hanne Warming, som skriver:
Børneperspektivet i ental konceptualiserer jeg som det udsyn samt de oriente-ringer og præferencer, som i en given kontekst er knyttet til positionen barn.
Dermed bliver børneperspektivet i ental en analytisk konstruktion, som kun på et meget abstrakt plan indfanger børns orienteringer og oplevelser. (… ).
Som analytisk konstruktion konceptualiserer jeg børneperspektiver i flertal som de udsyn, orienteringer og præferencer, der i en given kontekst er knyttet til kombinationen af positionen barn og andre (af forskeren identificeret som i konteksten betydningsfulde) akser for forskelssættende praksis. Disse akser kan fx være køn eller etnicitet. Da jeg endvidere arbejder ud fra forståelse af, at individers socialhistorie, og fortolkningen af denne, spiller ind på nutiden som et repertoire af kropslig og mentalt forankrede præferencer, måder at sanse samt handle på, indgår også denne forståelse i den analytiske konceptu-alisering af børneperspektiver i flertal (Warming, 2005, s. 150-151).
På samme måde har mit projekt et forældreperspektiv i ental forstået analytisk som at se ’forælder’ som en position samfundet, som alle forældre indtræder i.
Det siger, som Warming her påpeger, ikke så meget om menneskers oriente-ringer og oplevelser, men det angiver en rettethed for projektet, at jeg ser på forældrepositionen som en, der bliver til ved at være noget i relation til positi-onen ’barn’ og i relation til de forventninger, som et givent samfund og kultur
’skriver ind’ i positionen på et historisk specifikt tidspunkt. Forældres ståsted og ståsteder svarer på samme måde til Warmings forståelser til børneperspek-tiver i flertal, dvs. til forældreperspekbørneperspek-tiver i flertal. Med begrebet ståsteder ud-forskes forældre fra deres situerede ståsted, og ved at følge dem over en læn-gere periode udforskes foranderlighed og kontinuitet kontekstuelt.
Dette valg af metodisk tilgang til projektet har betydet, at mit projekt ikke producerer viden om skole-hjem-samarbejde set fra børnenes eller de profes-sionelles ståsteder. Det har heller ikke været kundskabsambitionen, da jeg fra starten af ville ’se’ det, jeg kunne, når jeg bevægede mig sammen med foræl-drene. I andre forskningstilgange betragtes denne tilgang, som jeg her har
valgt, som værende problematisk, fordi andres handlinger kan se ufornuftige ud, når man fx kun ser det fra én aktørs perspektiv, hvilket blandt andet har været en kritik af nogle barndomssociologiske studier (Gulløv, 2004). Det kan der være noget om, men i dette projekt har min anskuelse været anderledes, da jeg i første omgang ønskede at udforske forældrenes handlinger den at bli-ve farbli-vet af andres anskuelser om deres handlinger. Jeg ønskede således at bringe mig så tæt som muligt på det, som forældrene kunne se og gøre fra de-res partikulære ståsteder, i et ønske om at indleve mig i dede-res situation og dermed ikke se på dem ’udefra’ fra andres blikke på dem. Jeg forsøgte derfor at positionere mig selv som en ’fremmed’ ven, som netop ikke var en ’skole’-professionel og forsøgte at placere mig sammen med forældrene og bevæge mig sammen med dem i det omfang, det kunne lade sig gøre. Formålet med min deltagelse og dialog med forældrene har været at kunne se fra deres stå-steder og herfra kunne opnå indsigt i de sociale og diskursive relationer, som de blev del af, aktiverede og skabte. Det er her uundgåeligt – også i lyset af min tidligere introducerede konstruktionistisk-interaktionistiske reference-ramme – at jeg selv blev en del af feltet.
Jeg har midlertidig også – dog i et mindre omfang, end jeg oprindeligt havde tænkt – interviewet ledere, lærere og andre skoleaktører. Her var det ikke de professionelles opfattelser af enkelte familier, der var i fokus, men principper, forståelser af samarbejde og konkrete organiseringer, jeg var interesseret i, dvs. det ikke var deres ståsteder, som var fokus for min opmærksomhed, men at få viden om de institutionelle kontekster, som forældrenes arbejde koordi-neres med og i forhold til. Og jeg har naturligvis snakket med, leget, hjulpet med lektier og spist sammen etc. Med børn undervejs i feltarbejdet, da det dels gjorde min tilstedeværelse mulig i familierne og i familieklassen ift. at medvirke til at skabe en tryg atmosfære og gjorde, at jeg opbyggede tillid mel-lem mig og forældrene, så de havde lyst til at fortælle mig om deres arbejde, og dels at jeg hermed kunne få indsigt i familiens rytmer og gøremål.
Forældres arbejde koordineres i høj grad i relation til børnenes bevægelser, ytringer og stemninger, hvilket var meget tydeligt, når jeg har været på feltar-bejde, og som afhandlingens analyser vil vise, er forældrene på forskellige måder hele tiden i gang med at fortolke deres børns bevægelser, stemninger og ytringer som en central del af deres arbejde. At arbejde med at skabe viden om forældres arbejde ’indefra’ betyder ikke, at jeg kan erkende det, de gør.
levelsesposition med forældrene, hvormed jeg har bestræbt mig på at kunne sætte mig i deres sted.
Denne viden var nyttig i forhold til mit fokus på at ville opnå indsigt i foræl-drenes intentioner og begrundelser for deres arbejde. Her har mit samvær med andre aktører ikke været at forstå disse aktørers intentioner og bevæg-grunde, men at kunne anvende min erhvervede indsigt i familiens aktiviteter i skole, SFO og hjem til at kunne spørge mere detaljeret og vidende ind til de sociale aspekter i deres arbejde end et ’rent’ interviewdesign ville kunne have bidraget til. Min ide var, at jeg efterfølgende ville have interviewet aktører rundt om samarbejdet med anvendelse af aktionsforskningsinspirerede værk-stedsmetoder, men de professionelle takkede desværre nej, da de havde for mange udviklingsinitiativer i spil i kommunen, da jeg kom med invitationen.
På den ene side skulle jeg muligvis havde lavet aftale om et værkstedsforløb, inden jeg startede på feltarbejdet. På den anden side var det vanskeligt for mig at forudsige, hvad der kunne være interessant at udforske for mig sammen med de professionelle, før jeg havde opnået indsigt i forældrenes arbejde.
I stedet for at søge viden gennem de professionelle aktørers synspunkter ar-bejdede jeg med at opnå indsigt i det, som jeg vil betegne som et ’udefra-blik’
på forældres arbejde, dvs. et perspektiv, som ikke tog udgangspunkt i foræl-dres egne oplevelser, erfaringer og orienteringsmønstre, men i tekster og ar-rangementer, som omgav og tematiserede skole-hjem-samarbejde som fæno-men. Jeg havde dermed det, som kan kaldes en multi-sitet tilgang til kvalitativ forskning (Clarke, 2005, s. 166), hvor jeg både anvendte det før beskrevne
’indefra’-perspektiv med fokus på at studere fra forældres ståsteder, men også et ’udefra’-perspektiv, hvor jeg vendte blikket ud mod forestillinger og prak-sisser, som rettede sig imod forældres arbejde indenfor det, jeg vil betegne som en bred ’opfordringsstruktur’ af krav og forventninger til, hvad forældre burde gøre i relation til deres børns skolegang. Her var jeg ikke specifikt op-taget af samarbejdet, når børn har det svært i skolen, men interesseret i, hvor-dan fænomenet ’opfordringer’ til forældres ’arbejde’ i skole-hjem-samarbejdet blev italesat og praktiseret bredt set.
Niels Kryger skriver om en lignende metodologisk tilgang ift. et større forsk-ningsprojekt om relationer, at den har til hensigt at se skole-hjem-samarbejde som et fænomen, ”hvis sociale identitet fastlægges gennem prak-tikker på mange niveauer” (Kryger, 2008, s. 8). Derfor designede de deres forskningsprojekt (som havde deltagelse af flere forskere) som et projekt,
som studerede praktikker på forskellige niveauer. På en lignede måde beskri-ver Nina Hein hendes forskning som ’multi research’, hvor hun indhentede et komplekst datamateriale, som bestod af et virvar af aktuelle, populære, po-litiske, retningsgivende, og commonsense tolkninger af, hvilke positioner for-ældre tildeles og forstås igennem i relation til børns sociale adfærd i skolen (Hein, 2014). Hun er fortaler for at gå til forskningsprocessen som en, hvor man løbende inkluderer nye og multiple typer af materialer i sit studie (Hein, 2014). På samme måde har jeg undervejs læst og gemt forskellige tekster (fx opslag på sociale medier, policypapirer, avisartikler, forældreintraopslag og -kommunikation, facebookgrupper for forældregrupper osv.), og jeg har delta-get i forskellige typer af arrangementer, som relaterede sig til skole-hjem-samarbejde (fx forældremøder, seminar i KL og seminar i ADHD-organisationen om forældrekurser). Formålet var at danne mig et billede af det kulturelle landskab, som udfoldede sig rundt om skole-hjem-samarbejdet, og hvilke forventninger der var til forældre. Igennem læsning af dette materia-le bmateria-lev jeg optaget af, hvordan der rundt omkring mig fandtes et virvar af for-skellige opfordringer til, hvordan forældre burde gøre deres forældreskab og dermed også implicit eller eksplicit en række problematiseringer af forældres måder at gøre deres forældreskab på. Nogle af disse data kom også til mig som del af mine egne oplevelser som far til tre skolebørn, hvor jeg fik indblik i de mange (op)fordringer til forældres arbejde, som indgik i skole-samarbejdet13. En anden måde at indsamle14 og få kendskab til materiale var et samarbejde med Maria Ørskov Akselvoll, som ligeledes arbejdede med et projekt om skole-hjem-samarbejde, hvor vi delte mange tekster med hinan-den, ofte i messenger-beskeder og mails. Jeg indsamlede således et arkiv af forskelligartede materialer.
Når jeg skriver om den ’åbne’ og ’brede’ søgestrategi, som også angik mit pri-vatliv, kan det forekomme som en relativt tilfældig måde at søge viden på,
13 Når jeg ikke betegner disse erfaringer som et ’indefra’-perspektiv skyldes det, at det ikke var mine egne erfaringer og oplevelser, jeg gjorde til genstand for udforskning og introspektion, men jeg fik indsigt i de forskellige ’opfordringer’ til at være ’skolefor-forældre’ på denne måde.
14 Når jeg skriver indsamler i denne sammenhæng, er det, fordi jeg i lighed med Bøtt-cher, Kousholt og Winter-Linquist (2019) mener, at det godt kan give mening at be-tegne dele af arbejdsprocessen som indsamling, når man har med skriftlige dokumen-ter at gøre, men det betyder ikke, at jeg er blind overfor, at jeg grundlæggende ser
men som Löfgreen og Ehn (2014) skriver, kan det være meget givende i for-hold til at kunne anlægge et etnologisk blik på den kultur, man selv er en del af at følge en sådan strategi. Den ’åbne’ søgeproces førte mig frem til en inte-resse for vejledninger til forældre om, hvad de burde gøre. Dette nedslag blev informeret af, at for mange af de tekster, jeg fandt frem til, var det et kende-tegn ved måderne at henvende sig til forældre på, at der var råd og anvisnin-ger til dem om at gøre ’skoleforældreskab’ på bestemte måder. Sådanne vej-ledninger kan anskues som empiri, hvor man som forsker kan følge tidstypi-ske eksempler på, hvordan ’passende’ eller ’civiliseret’ forældreskab bør gøres, og hvori problemer om forældres måder at handle på italesættes (Aamann, 2017; Elias, 1968/2000; Matthiesen, 2018).
Imellem virvaret af de forskellige materialer fandt jeg frem til, at jeg ville lave en systematisk læsning og analyse af organisationen Skole og Forældes mate-rialer, dels fordi jeg fandt det for vanskeligt at systematisere de mange former for materialer, jeg havde fået kendskab til, og dels fordi jeg igennem min ud-forskning af forskellige materialer opdagede, at Skole og Forældre var en ak-tør, der indgik i mange sammenhænge. Jeg begrunder og redegør for valget af Skole og Forældres materialer i kapitel 4. Brugen af den ’multi-sitede’ søge-strategi har medvirket til, at jeg efterhånden kunne forstå de sociale og mate-rielt-diskursive relationer, som forældre til skolebørn, der har det svært, blev og bliver del af på en anden måde end det ’tætte’ etnografisk feltarbejde hos forældrene kunne bidrage til i sig selv.
Ved at have denne strategi kunne jeg trække nogle nye sammenhænge frem, som gjorde det tydeligt, hvordan forældres arbejde med børn, der har det svært i skolen, må forstås i relation til et bredere kulturelt landskab. Igennem afhandlingen vil jeg argumentere for, at de mikro-politiske kampe, som jeg viser at forældrene kæmper, må forstås som indvævet i de samfundsmæssige og kulturelle opfordringer til, hvordan ’det gode forældreskab’ bør gøres, men også til de organisatoriske og økonomiske betingelser, som samarbejdet ud-folder sig i. Forældres håndteringer bliver på den måde forstået analytisk som indvævet i bredere institutionelle styringsrelationer. Her er jeg som beskrevet inspireret af både institutionel etnografi, men også Ara Francis’ socialinterak-tionistiske perspektiv og figur om ’familier i problemer’. Her fortolkes ’family troubles’ overbevisende som værende tæt forbundet til ideologier om det in-volverede forældreskab og medikaliseringen af barndommen i en amerikansk kontekst. Denne fortolkningsramme finder jeg også brugbar i relation til en skandinavisk kontekst, hvor det kun i ret begrænset omfang har været
an-vendt, da det åbner for at forstå problemer i sin kontekst og ikke som noget, der bor inde i barnet eller forældrene. Francis’ perspektiv vender jeg tilbage i kap. 8.
Som skrevet har min analysepraksis været kendetegnet ved, at jeg har forsøgt at tegne ’sociale landkort’, hvilket jeg i afhandlingen formidler gennem struk-tureringen af afhandlinger i to hoveddele: en, som handler om mikro-politiske tekster (vejledninger til forældre), og en del, som handler om forældres mikro-politiske kampe i hverdagslivet. I del 1 om mikro-mikro-politiske policing-tekster har min opmærksomhed været på at kortlægge et intertekstuelt netværk af tekster om (op)fordringer til forældres arbejde til skolebørn, hvor jeg går tæt på råd og vejledninger til forældre. Når jeg kalder dem mikro-politiske poli-cing-tekster, er jeg her inspireret af Lene Skytthe Smidts (Schmidt, 2017) ar-bejde, hvor hun skelner mellem makro- og mikropolitikker. Hos Schmidt er makro-politikkerne statslige og overstatslige policy-dokumenter om forældre-involvering, mens mikro-politikkerne er daginstitutionernes forældrepjecer mv. Med udtrykket mikro-politisk policing har jeg villet finde et udtryk, der kunne betone, at teksterne formidler råd om, hvordan (skole)forældreskab bør gøres i hverdagslivet, og samtidig vil analyserne vise, hvordan de kobler sig til det, som Schmidt kalder makro-politikker. Udtrykket mikro-politisk po-licing skal indfange, at rådene og vejledninger til forældre er del af de måder, makro-politikker aktivt ’polices’ på. Jeg anvender her i lighed med Kryger (Kryger, 2008. s. 48) det engelske begreb ’policy’, fordi det omfatter mere end den danske begreb politik, som henviser til den politik og de lovgivninger, som regering og folketing udformer, hvor policy-begrebet henviser mere bredt til forvaltning og styring, som det også tager sig ud i andre former og på andre niveauer. Med termen policing vil jeg gerne understrege, at jeg i denne sammenhæng ser Skole og Forældre-materialer som del af en (aktiv) aktivitet, som søger at styre og påvirke andre gennem tekstliggørelse af budskaber og teknikker. Det vil sige, at jeg ser udvikling af og formidling af råd og vejled-ninger til forældre som aktive mikro-politiske processer.