Begrebet samarbejdet indgår i forskningsspørgsmålet som et åbent begreb.
Samarbejde mellem skole og hjem ser jeg som noget, der defineres, indholds-udfyldes og kæmpes om, både som politiske diskurser og i hverdagslivets praksisser. Hvad betyder det, at noget betegnes som et samarbejde? Hvem definerer det som et samarbejde? Hvor kommer kategorien fra, og i hvilke sammenhænge bliver samarbejdet italesat? Hvad indeholder kategorien om samarbejde? Hvem har interesse i at betegne relationer mellem skole og hjem som samarbejde? Hvornår oplever de forskellige aktører det som samarbejde?
Hvem definerer, hvorfor, om hvad og hvordan forældre skal samarbejde med skolen?
Skole-hjem-samarbejdet er, som Dannesboe et al. (2012) viser, en kategori, hvor det ofte ”tages for givet, at det er til alles bedste” (Dannesboe et al.
2012, s. 10), og det har været en manglende opmærksomhed på, hvilke betyd-ninger det har for familier og børn at indgå i skole-hjem-samarbejdet. Ved at have en åben tilgang til kategorien samarbejde, vil jeg åbne op for udforsk-ning af, hvad samarbejdet består af og bliver til for forskellige familier og i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Desuden vil jeg pointere, at mit projekt fokuserer på forældres arbejde, det er altså ikke børns eller professio-nelles perspektiver, jeg er optaget af her, men det arbejde, som forældre gør i samarbejdet med skolen. Forhåbningen er, at interessen for et åbent samar-bejdsbegreb i samspil med håndteringsbegrebet skal kunne åbne op for en analytisk interesse for at kunne få øje på, hvad forældre opfatter og gør som samarbejde, og hvad de opfatter og gør af arbejde i relation til skolen. At for-ældre og skole har et delt ansvar for barnet og skal koordinere dette ansvar sammen er en grundlæggende præmis, men spørgsmålet her er, hvordan dette ansvar deles og koordineres, og hvordan det gøres, når børn har det svært i skolen set fra forældres ståsteder.
Afhandlingens forskningsinteresse er også inspireret af den amerikanske
soci-tion’ mellem skole og forældre (Lareau, 2000). Det er begreber, som både kan fange, hvordan der i samarbejdet mellem skole og hjem etableres forskellige grader af institutionelle forbindelser, og hvordan de for nogle forældre bliver til en gensidigt oplevet forbundethed, hvor de for andre bliver til en oplevelse af separation fra skolen. Hvor Lareaus forskning har været fokuseret på at identificere og forklare klasseforskelle og social ulighed er min begrundelse for at bruge begreberne, at de kan fungerede som sentiserende begreber. Det vil sige begreber, som kan inspirere og give retning i de empiriske undersøgel-ser af praksis, men som samtidig ikke er definitive, men må indholdsbestem-mes og redefineres i dialog med udforskningen af feltet (Blumer, 1954, 1969).
At se efter og identificere, hvor der er, og hvordan der skabes forbindelse, forbundethed og separation mellem skole og forældre, kan åbne for empiriske indsigter i relation til forældres samarbejde og arbejde med skolen.
Forældres mikro-politiske kampe og (op)fordringer til forældre
I afhandlingen har jeg særligt fokus på det, som Emerson og Messinger be-tegner som ’micropolitics of troubles’ (Emerson og Messinger, 1977), det vil sige:
”(…) state of affairs experienced as difficult, unpleasant, irritating, or unen-durable” (Emerson and Messinger, 1977, s. 121).
Det er en forståelsesramme, som jeg mere specifikt henter inspiration til hos familiesociologen Ara Francis, som har udviklet på Emerson og Messingers socialinteraktionistiske tilgang ved at introducere begreberne ”Family Troubles” og ”Parents in troubles”. Med disse begreber sætter hun fokus på hverdagens mikro-politiske problemer i familien. I tråd med den socialinter-aktionistiske tradition anskues personlige problemer som sociale. Hun viser, hvordan det at have børn med problemer skaber forstyrrelser i hverdagslivets orden, og hvordan børns problemer bliver til forældres problemer. ’Family troubles’ anskuer hun som et sentiserende begreb (Blumer, 1954, 1969), som har til hensigt at indfange dynamiske processer i relation til at forstå forstyr-relser af hverdagslivet i familien. Begrebet peger på nogle empiriske oriente-ringspunkter, som retter blikket mod problemskabelse i familien uden dog på forhånd at vide, hvordan disse processer ser ud. Forstyrrelser, som følger af børns problemer, kan ifølge Francis true den enkelte forælders eksisterende selvopfattelser og resultere i emotionelt tumult. Det er et empirisk spørgsmål, hvordan ’familieproblemer’ viser sig, og hvordan de får betydning for
foræl-dres selvforståelse, rutiner og relationer til andre (Francis, 2012a, 2015). Af-handlingen er inspireret af Francis’ sociologiske perspektiv på at betragte ’fa-milieproblemer’ som mikro-politiske problemer, og jeg anskuer viden om dis-se problemer som kilder til viden om samfundet, og hvordan samfundets in-stitutioner fungerer. Francis skriver således, at ’family troubles’:
(…)cannot be separate from the cultural landscape of parenthood and fami-lies in the late-modern United States. As I argued here, the elevated signifi-cance of childhood and parenthood makes fertile ground for the type of fam-ily troubles these parents experienced (Francis, 2015, 7).
’Familieproblemer’ kan altså ikke reduceres til individualiserede problemstil-linger, men må forstås i relation til det kulturelle landskab for forældreskab, der dominerer i et givent samfund i en historisk specifik tidsperiode.
Det har inspireret mig til at lave analyser af råd og vejledninger til forældre som et nedslag i det kulturelle landskab, som omgiver (skole)forældreskabet aktuelt i en dansk sammenhæng. Formuleringer om samfundsmæssige og kul-turelle (op)fordringer til det ’gode forældreskab’ er således udtryk for et valg af perspektiver, som er informeret af min læsning af social- og kulturviden-skabelige publikationer om sammenhænge mellem forældreskab og samfund.
Endvidere kobler jeg det til aktuelle politiske reformer og tiltag på folkeskole-området, som på forskellige og nogle gange modstridende måder er optaget af at ville styrke faglighed, læring og trivsel i skolen. Med begrebet (op)fordringer vil jeg gerne åbne op for et blik på, at forældre er omgivet af mange forskelligartede opfordringer til, hvordan forældre kan og (bør) gøre deres forældreskab, som implicit indeholder fordringer til forældre om at skulle navigere og leve op til for at blive og være ’gode forældre’.
Kravene til forældreskabet er historisk set kendetegnet ved en øget intensive-ring af forventninger til forældrenes betydning for børns opvækst og dels ved stigende forventninger om involvering i barnets liv på mange sociale arenaer (Lee et al., 2014; Hays, 1996; Stefansen, 2008; Forsberg, 2009). Begrundelser-ne for opfordringer til et involveret forældreskab anskuer jeg som relateret til argumenter om, at det kan medvirke til optimering af børns læringspræstatio-ner i skolen (og daginstitutiolæringspræstatio-ner). Det er et højaktuelt politisk tema omgivet af mange politiske reformer og statslige og kommunale tiltag. Den politiske interesse for forældreinvolvering er et særligt nedslagspunkt, da der
selvfølge-hjem-samarbejdet og tager i afhandlingen form af en systematisk læsning og analyse af Organisationen Skole og Forældres materialer fra 2010 -2016.
I den anden analysedel af afhandlingen er fokus på etnografisk inspirerede analyser af forældres arbejde, og hvordan de håndterer samarbejdet med sko-len, som jeg har introduceret min interesse for tidligere i afsnittet. Disse for-midles gennem præsentationen af tre forældreetnografier. De tre forældreet-nografier er udvalgt fra et større empirisk materiale fra det, som jeg vil beteg-ne som et fleksibelt formet og multi-sited feltarbejde, hvor jeg har fulgt forældres arbejde på forskellige måder med brug af deltagerobservation og interview. Det udfoldes kort i det overordnede metodologikapitel og mere udførligt i afhandlingens del 3. En særlig optagethed i analyserne især i for-bindelse med det etnografiske feltarbejde og arbejdet med forældreetnografi-erne har udover interessen for hverdagens bøvl og problemer været, hvordan følelser i samarbejdet spiller en rolle i forældrenes arbejde her. Her trækker jeg særligt på sociologens Arlie Hochschilds begreber om følelsesarbejde, fø-lelseshåndtering og følelsesregler (Hochschild, 1985/2012, 1979) og har også været inspireret af Sara Ahmeds følelsessociologi (Ahmed, 2004) til at begri-be, hvordan følelser cirkulerer, klistrer fast eller løsner sig i de sociale og insti-tutionelle samspil mellem forældre, professionelle og børn. Følelser får be-tydning for den tillid og mistillid, som hele tiden er til forhandling i samarbej-det, og som får betydning langt ind i familiernes hverdagsliv, hvor forældre på forskellige måder arbejder med at håndtere de følelser, som er på spil i relati-on til samarbejdet med skolen.
Institutionel etnografi som teoretisk og metodologisk grundtone
Den teoretiske og metodologiske grundtone i afhandlingen er som sagt inspi-reret af den marxistisk-feministiske sociolog Dorothy Smiths institutionelle etnografi (IE) og blikket på hverdagen som problematisk. Projektet tager så-ledes udgangspunkt i menneskers levede erfaringer, når de ’gør forældreskab’
(Morgan, 2011; Sparrmann et al., 2016) til et barn, som har det svært i skolen, og til at udforske det fandt jeg Smiths begreber og forskningstilgang inspire-rende. Hos Smith er der nemlig en rettethed mod udforskningen af det arbej-de, som gøres i hverdagslivet. Hun skriver således:
”The movement of research goes from an exploration of the everyday life particularities of women’s work as mothers to exploring the generalizing and
generalized relations in which each individual’s everyday world is embedded”
(Smith, 2002, s. 8).
Pointen her er, at jeg deler institutionel etnografis ambition om at ville forstå menneskers hverdagsliv ved at problematisere det og forsøge at komme bag-om menneskers levede erfaringer i hverdagslivet og kunne bidrage til en for-ståelse af, hvad der styrer og regulerer menneskers arbejde og de problemer, de støder på i hverdagslivet.
Mit projekt har dog kun delvist fulgt anbefalingerne i institutionel etnografi om at starte i forældrenes hverdagsliv og bevæge sig fra deres hverdagsliv til at forstå, hvordan den kan forstås i relation til regulerende styringsrelationer.
Jeg har arbejdet abduktivt (Karparschof, 2015; Alvesson og Sköldberg, 2009) ved, at jeg både har bevæget mig rundt sammen med forældrene i hverdagsli-vet samt læst og foretaget samfundsdiagnostiske analyser i forskellige og over-lappende tempi i projektet.
Forældreetnografierne, som jeg præsenterer i afhandlingens tredje del, skal bidrage til en forståelse af, hvordan og hvorfor forældre håndterer samarbej-det med skolen, som de gør. Og jeg vil argumentere for, at vi for at forstå, hvorfor de håndterer det, som de gør, må forstå det i relation til deres ståste-der i en social og institutionel struktur. Strukturerne er indvævet i aktuelle kul-turelle, samfundsmæssige og politiske idealer om øget forældreinvolvering og forældreansvar samt et stort skolepolitisk ’maskineri’, som sætter særlige rammer for skole-hjem-samarbejdet og for forventningerne til forældres må-der at gøre forældreskab på.
Metodisk har jeg arbejdet i parallelle processer mellem deltagelse i forældre-nes hverdagsliv, læsning af policytekster og teori og forskning om familieliv og skole-hjem-samarbejde. Formidlingsmæssigt har jeg valgt at præsentere analyserne af det kulturelle landskab for det danske skoleforældreskab først, hvorved analyserne af forældres arbejde i hverdagslivet bliver præsenteret ef-terfølgende. Det gør jeg, fordi jeg gerne vil orientere læserens blik mod de samfundsmæssige rammer og diskussioner om, hvad forældre bør gøre i hverdagslivet, før analyserne af det ’rodede’ levede hverdagsliv præsenteres.