Som jeg refererede til tidligere i et citat fra Håndbogen, konstrueres der et ideal om, at forældre bør udnytte enhver mulighed i hverdagen til at gribe et læ-ringspotentiale. I dette afsnit ser jeg på opfordringer til at gøre ferien og hverdagen til en læringsarena for forældre og børn. Jeg ser her på, hvordan der konkret opfordres til at transformere hverdagens aktiviteter til bevidste læringsaktiviteter, og på, hvordan forældre beskrives som værende usikre på, hvordan de kan understøtte skolens undervisning.
”God sommer, god bog og god snak. Nu nærmer sig tiden sig til at holde sommerferie med børnene. Ingen lektier, ingen skolebestyrelsesmøder og in-gen forældreforpligtelser.. i hvert fald ikke i skolens regi. Men lærinin-gen står ikke stand by i sommerferien, den foregår i alle barnets vågne timer. Og vi forældre kan stimulere den. (…) Der er meget, vi allerede gør, som vi kunne gøre mere, når vi tager tiden til det, og det kunne jo starte i ferien. Hvis vi sætter dvd’en på pause i bilen på vej til ferie og leger en leg, den hvor man starter et eventyr og andre fortsætter det. Hvis vi sætter en halv time om da-gen af til ”læsetid”. Hvis vi laver ordlege, når vi sidder sammen, når vi lægger os til at sove, når vi laver mad eller på andre tidspunkter, hvor det passer, så kan vi skabe rammerne til at fortsætte med at læse, når vi starter op på hver-dagen igen. Er computeren eller Ipad’en med, så kan anbefales http://traeneren.emu.dk som et sted at træne læring (…). Sommerferien gi-ver os ekstra tid til at være sammen med børnene om at læse, snakke, spørge og indsamle en masse viden, som de kan bidrage med i undervisningen efter sommerferien” (Skotte, 2011, s. 2).
Et tema, som behandles på mange forskelige måder i organisationens materia-ler, kalder jeg læring i hverdagen og i ferierne, hvor organisationen kommer med opfordringer til konkrete læringsaktiviteter, som forældre kan iværksætte.
I det ovenstående er det sommerferien, som bliver en læringsarena, hvor for-ældre kan stimulere eller træne deres barns læring i alle de vågne timer, de har
der bruges som udgangspunkt for, hvad forældre kan gøre. I sommerferien er der ekstra tid til at gøre det, forlyder det. Og to år efter har de en lignende ar-tikel, der hedder:
”Tips til sommerferien – og resten af året. Grib chancen for læring i hverda-gen” (Carboni, 2013e).
Artiklen bygger på beskrivelse af aktiviteter fra organisationens forældrehæf-ter. Sommerferien anskues således som en væsentlig passage mellem skole-årene, hvor forældre sammen med børnene skal gøre børnene klar til at bi-drage til undervisningen efter ferien. På denne måde orienteres forældres op-mærksomhed på at se deres børn, som læringsobjekter, hvis læring de kan optimere. Relationen mellem barn og forældre defineres på denne måde af en bestemt læringsforståelse, hvor forældre skal indtænke, planlægge og facilitere særlige læringssituationer. At opfordre forældre til at etablere læringsaktivite-ter ind i deres familiepraksis er meget tydelige i de forskellige forældrehæflæringsaktivite-ter, som både udkommer som hæfter til fagene i skolen og som artikler i magasi-net og de artikler, som deles på Facebook. De formidler alle budskabet om, at forældre er en ressource for deres børns læring, som jeg allerede har været in-de på og kommer med konkrete råd til, hvordan forældre kan gøre in-denne
”ressourcing” af deres barn virksom. Forældrehæfterne og forældreguides konstruerer forældre som en ressource, der kan optimeres gennem oplysning og redskaber, hvor de kan stimulere barnets lystfulde læring. Herigennem konstrueres børn også som objekter, der kan gøres virksomme for denne be-vidste og lystfulde læring i hverdagen. Som anbefaling af forældrehæfterne under overskriften: ”Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen?”, som sælges som klassesæt, skriver de som implicit begrun-delse for udgivelsen af forældrehæfterne, at:
Mange forældre er usikre på, hvad de kan gøre for at understøtte deres børns læreprocesser (Skolebørn, nr. 4, 2011, s. 7).
Ligesom med de beskrevne familieopgaver i foregående afsnit skal hæfterne også guide forældre til at iværksætte læringsaktiviteter i hjemmet, i bilen eller i sommerhuset. Når man læser om aktiviteterne, fornemmer man den grænse-løse karakter, som indlejres i opfordringerne. Som forældre kan du altid gøre mere for at optimere dit barns læring, og blikket for læringspotentialer bør konstant være et nærværende fokus. I forlængelse af det synes logikken også her at være, at forældre har brug for redskaber og ideer til at kunne optimere barnets læring.
Et eksempel på det er forældreguiden til matematik i 0-3. klasse, hvor forside-illustrationen er en familie på fire, en kvinde og en mand (en mor og en far) og en pige og en dreng. Drengen er i gang med at måle sin mor, som står op med et målebæger i den ene hånd og målebåndet op over hovedet i den an-den hånd, far sidder på gulvet og spiller kort med datteren, som sidder på knæene. Foran dem er der en bagevægt, et decilitermål, en lommeregner, nog-le æbnog-ler, papir med udregninger på og en lineal og blyant. De ser glade og ak-tive ud. Forsideillustrationen formidler med sit billedsprog meget fint de bud-skaber, som er i guiden, og giver indtrykket af, at det med matematik i famili-en er til stor glæde for alle, og det er i dfamili-en grad det, jeg vil betegne som famili-en ’vi gør’-aktivitet. I guiden står der blandt andet:
Den gode lærer kan gøre matematikken spændende for børnene i skolen.
Men uden for skolen står der ingen lærer parat, når fx pandekageopskriftens 250 gram mel skal omsættes til litermål. Du kan som forælder hjælpe regnely-sten frem i dit barn i langt flere situationer end matematiklæreren (Forældre-organisationen, 2008, s. 2).
Og derefter giver guiden en række konkrete anvisninger til, hvordan man kan få matematikken integreret i familiens hverdag, fx kan man:
(…) med lidt større børn spørge ”om det kan passe?” I supermarkedet blev til 152, 50. Kan det passe når vi købte 6 varer, som består af mælk, kaffe, sa-lat, pasta, dåsetomater og hakkekød (ibid., s. 3).
Udover at give anvisninger på forskellige aktiviteter, som man som forælder kan igangsætte, gives der i guiden også information om, at matematik i skolen har forandret sig fra dengang man som forælder gik i skole. Desuden gives der råd til, hvordan du bør agere, når du forholder dig til barnets matematik, som handler om din væremåde som forælder, her skal du fx:
Lad barnet mærke, at det er vigtigt at regne (…) følg med i, hvad barnet har af lektier i matematik (ibid., s. 4).
Man skal også fortælle barnet, hvad matematik kan bruges til, og man skal spørge på den rigtige måde, så den gode stemning holdes. På den relativt kor-te plads (fem sider med illustrationer) bliver der således formuleret en række opfordringer til forældre om at gribe mulighederne for at arbejde med mate-matikken derhjemme, fordi her er mange muligheder for at få matemate-matikken i
lerer alle forældrehæfterne/forældreguides denne type anbefalinger om, hvor-dan du kan blive en ressource for dit barns læring gennem konkrete aktivite-ter, som kan iværksættes i hjemmet. De beskriver samtidig, hvilke væremåder og pædagogiske tilgange som er mest hensigtsmæssige for, at læringsaktivite-terne bliver lystfulde. Endvidere skal din tilgang gøre, at børnene får en for-ståelse af, hvad faget, her matematik, kan bruges til.
Idealerne om væremåderne i ’familielæringsmaskineriet’, som fremtræder her, kan også betegnes som inspireret af en særlig form for barnecenteret pædago-gik med en høj grad af voksenstyring, som af Stefansen og Aarseth (2011) be-skrives som en særlig nordisk middelklassenorm for børneopdragelse. Beskri-velserne af læringsaktiviteterne giver indtryk af et behov for en meget høj grad af voksenstyring af børns liv, hvor forældre skal tænke sig selv som assi-stenter for og planlæggere af deres børns læring. De skal stille krav til børn om at lære noget bestemt, men de skal gøre det gennem en styring af situatio-nen, hvor idealet er, at børnene kommer til at synes, det er sjovt (at lære no-get). Spørgsmålet er, om det ikke risikere at få den konsekvens, at indholdet og formålet med aktiviteterne ikke levner meget plads til børns egne initiati-ver eller interesser.
Endvidere er det idealer, som fordrer, at forældre bør have en særlig opmærk-somhed på at oversætte og transformere hverdagens aktiviteter til noget, som børn kan lære af på en lystfuld facon. Hæfterne kan dermed også ses forslag til aktiviteter, som skal transformeres til familiepraksisser, som kan beskrives som aktiviteter, som er sjove med et formål (”fun with a purpose”), som de to engelske uddannelsesforskere Ball og Vincent beskriver særligt gør sig gæl-dende som norm hos engelske middelklasseforældre.
Idealet er her helt grundlæggende, at forældre skal kunne stå for læringsaktivi-teter i hjemmet, hvor de kan transformere hverdagsaktivilæringsaktivi-teter i familien til operationalisering af skolens og fagenes læringsmål. Det sjove og lystfulde skal altså aktiveres med tanke på at optimere barnets læringsudbytte i skolen.
Idealet om etableringen af lystfyldte og sjove læringsaktiviteter i hverdagen, hvis logik jeg har vist eksempler på igennem forældreguiden, ser jeg som et endnu et tandhjul i ’familielæringsmaskineriet’, hvor de ’gode’ forældre kon-strueres som dem, som gør (skole)læring til et væsentligt omdrejningspunkt for familiens praksis. Samtidig er de ’gode’ forældre dem, som formår at gøre det på måder, så ’læringen i familien’ bliver til lystfyldte aktiviteter.