Min analyse af Skole og Forældres materialer skal anskues som udtryk for en fokuseret adgang til mere tidstypiske dagsordensættende narrativer om foræl-dreinvolvering og skal dermed ikke kun ses som en analyse af en enkelt
insti-18 Andersen (2016) beskriver forandringen af kommunikationen som en strategi, der
tutionel aktørs politiske strategier, men mere som en analytisk indgang til me-re almene og domineme-rende fome-restillinger om, hvordan et forældme-reskab bør gø-res. Derfor forsøger jeg også undervejs at vise, hvordan diskurser om foræl-dreinvolvering kan ses andre steder og andre sammenhænge. Jeg kan ikke vi-de, om forældre læser materialerne, dvs. om forældre lader sig direkte påvirke af materialernes budskaber, og min analyse handler således ikke om, hvorvidt forældrene reelt læser, eller hvordan de læser materialerne. Begrundelsen for at beskæftige mig med organisationens materialer er i stedet, at jeg ser organi-sationen som en magtfuld politisk aktør på skoleområdet.
I Danmark har der historisk set været en stærk tradition for tætte samarbejds-relationer mellem staten og forskellige interesseorganisationer, hvor interes-seorganisationer som eksempelvis fagforeningerne har været tildelt centrale roller i implementeringen af forskellige politiske beslutninger. Samtidig kan de også fungere som kritikere i forbindelse med udarbejdelse eller implemente-ringer af lovforlag (Ronit, 1998). Politologen Inge Bonfils påpeger ligeledes, at det politiske system i Danmark historisk har haft en lang tradition for sam-arbejde mellem civilsamfundets organisationer og en stærk stat. Det politiske system har været baseret på det, der kan kaldes et forhandlersamfund, hvor netværkdannelser mellem politiske aktører og korporatisme har kendetegnet de politiske beslutningsprocesser. Hun pointerer, at samarbejdet har været under forandring de senere år og et skifte i samarbejdsrelationer mod større inddragelse af brugerorganisationer inden for handicappolitikken har haft at gøre med reformer af den offentlige sektor, hvor man gerne ville have bru-gerorganisationerne til at blive del af statens forandringsinitiativer og være formidlere af statens politik (Bonfils, 2010, s. 39 - 41). I den forbindelse er det interessant at se, hvordan organisationen Skole og Forældre udfører et inten-sivt policing arbejde gennem produktionen af mange budskaber om forældres arbejde i relation til skolen, og at de derfor kan anskues som medskabere af mange tiltag og forståelser, som ’lander’ i og omkring skolen. Mange af bud-skaberne skabes i forbindelse med eller i forbindelse med kampagner og pro-jekter, som organisationen får midler til af ministerier eller EU (Andersen, 2016), hvilket også vil fremgå af de kommende analyser. En analyse af mate-rialerne er også en adgang til at vise, hvad organisationen fremhæver som vig-tige tiltag, som der arbejdes med på skolerne i relation til skole-hjem-samarbejdet.
Organisationens materialer betragter jeg her i et analytisk perspektiv og som nedslag til at se på, hvordan aktuelle skolepolitiske reformer sættes i værk i
relation til forældre og skole-hjem-samarbejde, hvilket jeg i analysen vil kom-me til at betegne som ’familielæringsmaskineriet’ og ’trivselsmaskineriet’. Be-grebet ’maskineri’ som en overordnet metafor for opfordringer til forældrein-volvering har gennem mit analytiske arbejde med kildematerialet givet mere og mere mening som en velegnet analytisk optik til at kunne perspektivere og forstå råd og vejledninger i Skole og Forældres materialer. Først og fremmest som en måde konkret at forstå og fortolke rådene som forsøg på forberedelse til, vedligeholdelse, igangsættelse eller reparationer af forskellige processer med henblik på optimering af børns læring. De forskellige råd må ses som råd, som indgår i et politisk ’maskineri’ om skolen og børns læring og lære-processer, som forudsætter og har sammenhæng med hinanden, ligesom en fabriksproduktion eksempelvis kan betragtes som en hel række maskiner og mennesker, som skal interagere med hinanden, og hvor der hele tiden arbej-des på, hvordan produktionen kan optimeres. Endvidere blev jeg i læsningen af materialerne mere og mere fascineret af, hvordan rådene til forældreinvol-vering var fulde af forestillinger om, at det er muligt at kunne instrumentalise-re forældinstrumentalise-reskabet og civiliseinstrumentalise-re forældinstrumentalise-re til at kunne medvirke til ”optimering af barnets læring”- for nu at bruge en ofte anvendt frase. En forestilling, som mindede mig om B. F. Skinners begreb om undervisningsmaskinen (Skinner, 1954), hvor forestillingen om at skabe effektiv undervisning gennem pro-grammeret undervisning baseret på teorien om forstærkning blev lanceret.
Brugen af metaforen er også inspireret af Line Togsverds analyser af det, hun kalder kvalitetsmaskineriet på dagtilbudsområdet (Togsverd, 2015). Togsverds begreber og arbejde om kvalitetsmaskiner og kvalitetsmaskineri på dagtil-budsområdet har været inspirerende i forhold til at begribe og begrebssætte, hvordan policy som maskineri ’går på arbejde’ og er en produktiv magt, som skaber betingelser for menneskers samhandling. Jeg ser således Skole og For-ældre som en skolepolitisk aktør, der får policy til at ’gå på arbejde’ på forskel-lige måder, blandt andet gennem produktionen af råd og vejledninger til for-ældre. Jeg vil derfor vise, hvordan policy, fx om inklusion og målstyret læring,
’går på arbejde’ gennem produktionen af konkrete former for råd til forældre om, hvordan de kan og/eller bør arbejde. Desuden anskueliggør Togsverds brug af begreberne om maskiner og maskineri, hvordan policy indgår i et net-værk af relationer, som påvirker hinanden på kryds og tværs. Begrebet maski-neri giver mig derfor mulighed for at kunne perspektivere og forstå råd og vejledninger i Skole og Forældres materialer, som er indvævet i større kultu-relle og samfundsmæssige ’moderniseringsprocesser’. Efter jeg fik arbejdet
mikro-politiske processer, som er med til at ’make up’ forældre. Samtidig er det vigtigt at nævne, at jeg kun er inspireret af Togsverds ’maskineri’-begreb på mere afgrænset måde end den måde, hun anvender det i hendes analyser, hvor der indgår en lang række deleuzianiske begreber. Dem beskæftiger eller forholder jeg mig ikke nærmere til.