I dette kapitel har jeg vist, hvordan der eksisterer en gennemgående diskurs om at få forældre til at blive set som en ressource for deres børns læring på mere involverede måder, end de tilsyneladende tidligere har været det. Inden for denne overordnede diskurs er der en problematisering af, at skolen ikke tidligere har givet mulighed for, at forældre kunne være en ressource for deres barns læring i tilstrækkelig grad, og løsningen er, at skolen opfordrer til, at forældre involverer sig i ’familielæring’. Denne forestilling har jeg i kapitlet gået tættere på, og jeg har vist, hvorfra organisationen henter sine argumenter om forældreinvolvering fra internationale effektforsknings reviews. Her an-vendes en argumentation om, at børns præstationer i skolen handler om gra-den af involvering og dermed om gra-den enkelte forælders vilje til at involvere sig, og det betyder, at spørgsmål om forudsætninger, vilkår og strukturer ikke rejses. Endvidere har jeg vist, hvordan diskursen betyder, at børn og foræl-dres samvær i familielivet gøres til et spørgsmål om, hvordan det kan bruges til at skabe konstant opmærksomhed på læringspotentialer i hverdagslivet med henblik på maksimering af læringsudbyttet for barnet.
Jeg har peget på, hvordan rådene og vejledningerne på tværs af materialerne kan anskues som repræsentationer af det, andre forskere har betegnet som middelklasseopdragelsesnormer og -værdier. De ’gode forældre’ gøres i mate-rialet til forældre, som udfører en del af deres ’skoleforældreskab’ som facilita-torer af læring i familien. Jeg har vist, hvordan opfordringer til forældres in-volvering i familielæring i Skole og Forældres materialer samlet set antager nærmest grænseløse muligheder og facetter. Samtidig har opfordringerne en instrumentel karakter, som hele tiden har optimering af barnets læringsudbyt-te som mål. Opfordringerne til at effektuere ’familielæringsmaskineriet’ for-binder sig tydeligt til aktuelle skolepolitiske reformer. Her er det blevet en stærk retorisk dagsorden, at børn skal have ’lyst til læring’ i en målstyret skole, som sætter fokus på at ville højne elevernes faglige standard (Brown, 2017).
Kapitel 6: At gøre forældre til ressourcer i ’trivselsmaskineriet’
I dette kapitel viser jeg, hvordan idealer for forældreinvolvering i relation til børns trivsel i skolen italesættes af organisationen på forskellige måder. Der er færre tekster i magasinet Skolebørn, som omhandler eksperters råd om foræl-dres involvering i trivselsmaskineriet, end der er om det, jeg i det foregående kapitel har valgt at kalde ’familielæring’. Mit bud er, at det handler om at or-ganisationen ser ’familielæringsmaskineriet’ som den ’nye’ bølge i involve-ringsmaskineriet, hvormed de er medskaber af et relativt nyt policy-narrativ i dansk sammenhæng, hvilket jeg beskrev tidligere. ”Det er ikke (længere) nok at bage kage”, som der blev skrevet i en af artiklerne, som jeg beskrev tidlige-re. Forældres involvering i ’trivselsmaskineriet’ kan således anskues som en
’ældre bølge’, som organisationen har arbejdet aktivt med i mange år. Det er således blevet en selvfølgelig del af forestillinger om det gode skole-hjem-samarbejde. Jeg mener derfor ikke, at det er udtryk for, at Skole og Forældre ikke anser forældres involvering i trivselsarbejdet for vigtigt, at der er færre artikler om det. Jeg ser det snarere som ’involveringsmaskinerier’, som funge-rer sideløbende, hvor det ene maskineri har manifesteret sig som selvfølgeligt, mens der arbejdes på, at det andet maskineri får mere fodfæste. Antropologen Dil Bach viser i en artikel om forskellige idealer for forældreskab i Danmark og Singapore, hvordan forældres engagement i trivselsarbejdet har en stor plads i forældreskabet i Danmark.
Rather than competing academically, middle-class Danish parents compete on social engagement and on their children’s social and creative competences (Bach, 2016, s. 61).
Samtidig påpeger hun, at der kan være et større fokus på akademisk læring på vej som endnu et ideal for det danske forældreskab, og hun diskuterer, hvor-vidt dette fokus kan sætte de danske idealer om et anti-autoritært og psykolo-gisk baseret forældreskab under pres. At et større fokus på akademisk læring er på vej som noget, forældre i højere grad bør orientere sig imod, vidner Skole og Forældres materialer om, hvilket jeg viste i sidste kapitel. Samtidig ser det ud til at blive et ideal, som bliver tilpasset en mere skandinavisk op-dragelsesnorm, hvor det psykologiske perspektiv bliver bevaret, hvilket ses i idealerne om den lystfyldte læring (Aarseth, 2014). Ved at påpege, at
middel-klasseforældre konkurrerer med hinanden om at være socialt engagerede, vi-ser Bach, at danske forældre er meget optaget af at engagere sig i børnenes sociale liv. Det stærke engagement i børnenes sociale liv har også at gøre med eller går hånd i hånd med, hvordan rammesætningen omkring trivselsarbejdet er blevet institutionaliseret i Danmark.
Selvom ’trivselsmaskineriet’ kan betegnes som en ældre bølge, vil jeg i kapitlet vise, at der aktuelt finder en intensivering af forventninger til forældres invol-vering i trivselsarbejdet sted. En intensiinvol-vering, som dels handler om involve-ringsformerne, hvor det ikke længere anses som tiltrækkeligt at støtte op om skolefester og børnefødselsdage i klassen. Dels argumenterer jeg for, at det handler om en stigende italesættelse af, at forældre skal se deres involvering i trivselsarbejdet som en investering i barnets skolegang og læringspræstationer.
Desuden handler det også om at se sin involvering i ’trivselsarbejdet’ som en etisk forpligtelse til at bidrage til forebyggelse af mobning og til at bidrage til inklusion af børn med særlige behov. Når opfordringer til forældres involve-ring i ’trivselsmaskineriet’ ledsages af argumenter om investeinvolve-ring og etisk for-pligtelse vil jeg argumentere for, at det bliver en meget stærk institutionel dis-kurs, som inkorpereres i forestillingen om, hvordan det ’gode forældreskab’
bør udøves.
I det følgende vil jeg vil vise, hvordan Skole og Forældres anbefalinger om kontaktforældrenes opgaver spredes til en mangfoldig portefølje af ansvars- og koordineringsopgaver i relation til trivselsarbejdet, og også hvor der ek-splicit eller implicit trækkes grænser for kontaktforældrenes opgaver. Ved at fremanalysere idealerne for kontaktforældre arbejdet opnås samtidig et ind-blik i, hvad forældre forventes at involvere sig i af sociale arrangementer mv. i relation til skolen. Dette følges op med en række eksempler på, hvordan ’tri-velsmaskineriet’ kan sættes i værk, som materialerne har givet indsigt i. Her tager jeg udgangspunkt i initiativet Forældrefiduser som det primære eksempel på det, jeg vil betegne som intensiverede krav om forældreinvolvering i dette
’maskineri’. I forlængelse af det ser jeg på, hvilken viden og hvilke eksperter som træder frem i materialet, når der argumenteres for forældres involvering i trivselsarbejdet. Jeg ser særligt på, hvordan mobbeforskning og ’mobbefor-skere’ benyttes som viden og eksperter i ’trivselsmaskineriet’. Jeg viser, hvor-dan deres råd bliver brugt til at bakke op om Skole og Forældres opfordringer til forældres involvering i trivselsarbejdet.
Til sidst ser jeg på rådene til, hvordan det beskrives, at forældre kan blive til ressourcer i inklusionsarbejdet og ser det som en delvis ny opgave i det sam-lede ’trivselsmaskineri’. Det er en ny opgave, som følger i forlængelse af poli-tiske målsætninger om inklusion i den danske folkeskole (Ratner, 2011; Røn Larsen, 2012; Tetler, Smith, Krab og Kofoed, 2015), som organisationen ar-bejder aktivt med at bakke op om. I organisationens materialer – både i ma-gasinet Skolebørn og i en række små videofilm – ser jeg på, hvordan rådene skaber idealer for, hvordan forældre kan og bør arbejde for at fremme inklu-sionen af ’børn med særlige behov’.
Samlet set ser jeg altså i dette kapitel på, hvordan der produceres råd og vej-ledninger til forældre om, hvordan de kan (og bør) deltage i skolens trivsels-arbejde. Det er særligt råd der tematiseres i relation til forebyggelse af mob-ning, forebyggelse af konflikter i børnegruppen og inklusion af børn med sær-lige behov. Særligt viser jeg, at styrkelse af forældrefællesskabet er et narrativ, som der er store forventninger til kan styrke børns trivsel og læring.