Det skolepolitiske ’maskineri’ er den overordnede betegnelse, jeg anvender for at beskrive de komplekse processer, hvor forskellige interesser og interes-segrupper i samfundet strides og samarbejder om skolen. Aktørerne strides og samarbejder om, hvordan skolen skal styres, hvad skolens opgave skal væ-re, og hvordan ’skolen (skal) gøres’ i de konkrete møder mellem børn, profes-sionelle og forældre i hverdagen. Med begrebet ’skolepolitisk maskineri’ for-søger jeg at indfange, at børns skolegang grundlæggende må forstås som hi-storiske, politiske, sociale, økonomiske og kulturelle magtkampe om, hvordan et samfund ønsker at danne og socialisere børn til at indgå i samfundet.
Skolen, som den ser ud i dag, har en lang historie, og det giver for mig me-ning at beskrive skolen som et skolepolitisk ’maskineri’ med to betydme-ninger.
Dels i betydningen af, at skolen kan ses en institution, som et ’maskineri’ med en funktionalitet, som har fundet relative stabile og faste former, instrumen-ter, og rammer, som gør, at den fungerer. Samtidig ser jeg også skolen som et
’maskineri’, som konstant er under forandring og kan ses som et maskineri, som bliver justeret, får nye dele og instrumenter og dermed skilles og samles på nye måder, som ændrer maskinens kurs og funktionalitet.
Alle aktører, der deltager i ’maskineriet’, er således både aktive aktører, der kan ændre på ’maskineriet’ gennem deres handlinger, samtidig med at de ind-går i et ’maskineri’, hvor der er etableret faste former, og hvor den enkelte ak-tør kan have vanskeligt ved at overskue hele ’maskineriet’. Med begrebet ’ma-skineri’ gribes det på gang manifeste og faste, som gør, at skole og børns sko-legang som institutionel anordning og ide er blevet så selvfølgelig for os, at vi ofte ikke stiller spørgsmål til, at den findes og kunne være anderledes (Doug-las, 1986), og på samme tid, at skolen og børns skolegang har en bevægelig og flydende karakter, hvis anordning og ide hele tiden er til forhandling (Togs-verd, 2015). Samtidig kan ’maskinerierne’ forbindes til de måder, et land sty-res på et givent historisk tidspunkt (Pedersen, 2010).
Skolen anskues altså som et ’maskineri’ i aktivitet, dvs. som et maskineri, hvis funktionalitet hele tiden ønskes optimeret, men hvor midlerne til eller målene med optimeringen af ’maskineriet’ er indvævet i politiske interessekonflikter og historiske og aktuelle styringsrelationer. I afhandlingen vil det skolepoliti-ske ’maskineri’ blive tematiseret som flere ’del-maskinerier’, som indgår i det store overordnede skolemaskineri. Afhandlingen har således fokus på de ’ma-skinerier’, hvor forældres arbejde, ansvar og involvering er på spil, og hvor
der ’opfindes’ institutionelle teknologier, som skal muliggøre ’maskineriets’
funktionalitet. At ’gøre’ forældreskab ses altså som en del af disse ’maskineri-er’, som jeg i afhandlingen fremanalyserer som ’familielæringsmaskineriet’ og
’trivelsmaskineriet’. Det er ’maskinerier’, som forældres mikro-politiske kam-pe om deres børns liv er indvævet i og påvirkes af, men som de samtidig ikke determinerer eller kun kan forstås i relation til. ’Maskineriet’ sætter fokus på særlige dagsordner fx introduktionen og igangsættelse af forældreinvolverings
’skabeloner’ som familieklassen, som maskinerne forsøger at gøre til kulturelle selvfølgeligheder.
I afhandlingen studeres forældreskabsidealer og forældreskabspraksisser både som noget, der kan genfindes, som noget, der beskrives i dokumenter om skole-hjem-samarbejde, og som noget, som ’gøres’ og erfares i de hverdags-livspraksisser, jeg har undersøgt. Jeg forsøger altså analytisk at skelne på den ene side mellem analyser af, hvordan idealer og praksisser kobles sammen i de skrevne tekster, og på den anden side, hvordan praksisser og idealer kobles i menneskers levede liv.
Med det greb vil jeg gerne muliggøre en undersøgelse af, hvorvidt og hvordan de diskursive forestillinger påvirker forældre i hverdagslivets mikro-politiske kampe. Jeg ser således på, hvorvidt og hvordan forældre tilpasser sig, kæmper imod og/eller navigerer i relation til forældreskabsidealer, der er i spil. Jeg for-følger hermed en interesse for, hvordan idealerne i dokumenterne danner el-ler afspejel-ler en række styringslogikker, som påvirker relationer og (pro-blem)forståelserne i skole-hjem-samarbejdet. Smith beskrev i sit arbejde med mødres arbejde i relation til skolen i Nord Amerika i 80’erne, hvordan de alle var påvirket af en dominerende ’mothering discourse’ som en ideologisk kode for den måde, man burde være familie på (Smith, 1993). Med inspiration fra dette studie forsøger jeg på samme måde at fremanalysere, hvilke opfordrin-ger til og idealer om ’det gode forældreskab’ der sætter dagsordnerne i Dan-mark aktuelt, og hvorvidt eller hvordan forældres håndteringer af samarbejdet kan forstås i relation til disse idealer og opfordringer.
Kapitel 2: Skole-hjem-samarbejde, forældreskab og skolepolitiske reformer – før og nu
I Danmark har vi etableret en stærk tradition for det, vi kalder for samarbejde mellem forældre og skole. At optegne en historisk kontekst anser jeg for væ-sentligt for at forstå, hvordan samarbejdet mellem forældre og skole har ud-viklet sig over tid, og samtidig at se, hvordan udviklingen af skole-hjem-samarbejdet afspejler nogle centrale samfundsændringer. Historien er væsent-lig for at kunne forstå nogle af de centrale strukturelle betingelser og instituti-onelle forståelser og teknologier, som aktuelt indrammer og er på spil i relati-on til skole-hjem-samarbejde.
Kapitlet optegner en historisk kontekst gennem tre perspektiver. For det første ved et fokus på skole-hjem-samarbejdets historie og fremvækst og herunder forskellige institutionelle teknologier, for det andet et sociologisk perspektiv på historiske forandringer og aktuelle kendetegn for barndom, forældreskab og familiepolitik og for det tredje gennem at zoome ind på nogle af de seneste års skolepolitiske reformer, og hvordan de spiller ind i, hvad skole og forældre forventes at samarbejde om.
I første del af kapitlet belyser jeg således skole-hjem-samarbejdets historie og fremvækst ud fra andre uddannelsesforskeres arbejde ved at opridse en histo-risk kontekst for samarbejdet mellem forældre og skolen. En kontekst, hvor jeg har fokus på at belyse, hvordan forestillingerne om og skabelonerne for skole-hjem-samarbejdet har bevæget sig igennem skolens historie. Jeg vil dermed vise, hvordan nutidens ’sunde fornuft’ (Akselvoll, 2016) eller ’kultu-relle selvfølgeligheder’ om skole-hjem-samarbejde (Dannesboe et al., 2012) er fremkommet og fremkommer gennem politiske kampe, hvor det, vi i dag op-fatter som fornuftigt eller selvfølgeligt, ikke altid har været det; det kunne alt-så være anderledes.
Som en del af dette perspektiv sætter jeg fokus på, hvordan de skiftende syn på forældres roller i samarbejdet følges med ’opfindelsen’ af forskellige insti-tutionelle teknologier, som kalder på forskellige former for inddragelse eller involvering af forældre. Institutionelle teknologier som fx en kontaktbog, en elevplan, en læsekontrakt, Forældreintra eller trivselsspil anskuer jeg som cen-trale måder, hvorpå skole-hjem-samarbejdet produceres (Kryger og Ravn, 2007; Knudsen, 2010) som del af det skolepolitiske ’maskineri’, og de kan ses som medvirkende til, at synet på forældres rolle i skole-hjem-samarbejdet
for-andres over tid. Med begrebet institutionelle teknologier vil jeg fremhæve min interesse for et institutionelt perspektiv, hvor det er teknologiernes sammen-hæng med produktion og reproduktioner af institutioner, jeg er optaget af.
Andre har kaldt dem for sociale teknologier (Krejsler og Moos, 2014). For mig er det væsentligt at fremhæve, at det er den institutionelle sammenhæng, som jeg har været optaget af. De institutionelle teknologier ser jeg således som måder, hvorved der konkret skabes forbindelser mellem makro- og mikro-politikker, dvs. at jeg ser det som måder, hvorpå skolereformer gen-nem tiden omformes til brug i konkrete hverdagssituationer mellem børn, læ-rere og forældre. Som afhandlingens analyser vil vise, rækker de institutionelle teknologier helt ind i familierne, hvor forældre og børn mødes ved spisebor-det om de institutionelle teknologier, som løbende er blevet og bliver ’opfun-det’ til eller af skolen. Samtidig kan de også anskues som del af de måder, hvorpå mere overordnede nationale og i stigende grad globale udviklingsten-denser i uddannelsespolitikken kan reflekteres (Griffin og Bechely, 2008).
Derfor er fokus i første del af dette kapitel den historiske udvikling og frem-komst af forskellige institutionelle teknologier og disses sammenvævning med skiftende syn på forældres inddragelse og ansvar.
Efter at have redegjort for skole-hjem-samarbejdets historie skifter kapitlet analytisk perspektiv og fortsætter med et sociologisk perspektiv på historiske forandringer og aktuelle kendetegn for forholdet mellem barndom, forældre-skab og familiepolitik. Perspektivet, som jeg trækker frem, kan betegnes som det Lee et al. (2014) kalder for et ’Parenting Culture’-perspektiv, dvs. et per-spektiv, som er optaget af, hvordan forældreskab og familieliv historisk og socialt konstrueres og bliver til. Desuden er det et perspektiv, som medvirker til forståelse af, hvorfor udøvelsen af forældreskab er blevet et mere politise-ret og omdiskutepolitise-ret tema aktuelt (Lee, 2014, s. 17-22). Her vil jeg vise, hvor-dan den politiske og kulturelle interesse for forældres opdragelse af børn hi-storisk set har forandret sig til at blive et intensivt forældreskab, hvor for-ventninger til de aktiviteter, forældre skal deltage i, og de måder, de bør interagere på, har udviklet sig ekspansivt.
Dette perspektiv handler altså ikke som det foregående afsnit direkte om sko-le-forældre-samarbejde, men analyserne af forældreskab i bredere forstand bidrager med forståelser og pointer, som jeg i afhandlingens empiriske analy-ser vil argumentere for og vise også er væsentlige aspekter af, hvad der aktuelt
tigt, at det især er de analytiske forståelser i studiet af forældreskab, jeg træk-ker på, når jeg inddrager ’parenting culture’-litteraturen, da deres empiriske studier ofte ikke fra en velfærdsstatslig kontekst, men fra kontekster, hvor uddannelse i højere grad er markedsstyret.
Til sidst i den tredje del af kapitlet vil jeg redegøre for nogle af de seneste års skolepolitiske reformer, som spiller ind i, hvad skole og forældre forventes at samarbejde om. Jeg skitserer her, hvordan der overordnet kan udpeges to centrale tråde i reformerne, som spiller ind i skole-hjem-samarbejdet. En, der handler om styrkelse af fagligheden gennem målstyring i folkeskolen, og en, der handler om styrkelse af inklusionsbestræbelserne.
I afhandlingens analyser går jeg tæt på, hvordan de to tråde på forskellige må-der får betydning for og i de mikro-politiske processer i relation til skole-hjem-samarbejde, både i Skole og Forældres policing af forældre som res-sourcer og i forældrenes mikro-politiske kampe.
Med kapitlet ønsker jeg at skabe en overordnet kontekstualisering, som dan-ner afsæt for afhandlingens empiriske analyser. Jeg inddrager her mange forskningsbidrag, men ser det ikke som nødvendigt eller muligt at skitsere et fuldstændigt billede af forskningsfeltet om skolepolitik, forældreskab eller skole-hjem-samarbejde. Det, som jeg har fundet givtigt, er at inddrage dels forskning, som medvirker til at kunne rammesætte min egen undersøgelse i et historisk perspektiv, og dels undersøgelser, som kan inspirere til belysning af afhandlingens forskningsspørgsmål, danne afsæt for nye vinkler eller for at diskutere danske forhold.