I Skole og Forældres materialer beskrives opgaverne og den særlige position, som kontaktforældrene tiltænkes i trivselsarbejdet, blandt andet i en guide om kontaktforældre35:
Kontaktforældre udfører en vigtig opgave. De arrangerer sociale aktiviteter, som ryster klassen sammen, og de fungerer som bindeled mellem klassens forældre, lærere og pædagoger og mellem forældrene og skolens bestyrelse.
Selv om kontaktforældrene ikke har formelle kompetencer, er de i høj grad med til at præge livet i klassen og på skolen (Thomsen, 2015, s. 3).
I guiden beskrives kontaktforældre som dem, der er trivselsansvarlige, og det er dem, som forventes:
34 I forbindelse med kampagnen ”Sammen mod mobning”, som blev igangsat i 2004, udgav Skole og Samfund i 2008 to publikationer om ’Trivselsambassadører”, som blev italesat som nye nøglepersoner i skolens arbejde med trivsel, hvor forældre blev italesat som ”den usynlige klassekammerat”. De blev beskrevet som et underudvalg under skolebestyrelsen, som skulle arbejde med at udarbejde og iværksætte lokale strategier på den enkelte skole. Det var en omfattende rolle med mange funktioner, som forældre her frivilligt skulle indgå i (Trivselambasadører, 2008a, 2008b). Jeg har valgt ikke at beskrive dette mere indgående, da det i min læsning af materialer fra 2010 og frem ikke ser ud til, at være en ordning, der har institutionaliseret sig bredt.
Det ser det i højere grad ud til, at Skole og Forældre koncentrerer sig om kontaktfor-ældrefunktionen, som dog viser sig at indeholde en del af de opgaver, som trivsels-ambassadørerne skulle lave. Der er dog skoler, som har indført trivselsambassadør-ordningen (Skolebørn, nr. 2, 2014).
35 Kontaktforældre er det begreb, som bruges af Skole og Forældre, men som på de enkelte skoler fx også kan blive kaldt trivselsforældre (se fx Akselvool, 2016) eller forældrerådsforældre.
(…) at tage initiativ til sociale arrangementer (… ) Tage imod og pleje kon-takten til nye forældre i klassen (…) Formidle aktiviteter til alle forældrene i klassen” (….) og stå for frivillige, praktiske opgaver (Thomsen, 2015, s. 4).
For kontaktforældrene er det en vigtig opgave at formidle invitationerne til alle, også dem, der sjældent eller aldrig er med. Måske ved en ekstra mail eller opringning (Thomsen, 2015, s. 4).
Idealet, som inplicit formidles gennem beskrivelsen af, hvad kontaktforældre-nes rolle er, handler om at deltagelse i og engagement i tilrettelæggelse af so-ciale arrangementer ses som særdeles vigtigt. I den forbindelse er det ifølge guiden en god ide, at kontaktforældrene danner:
(…) et aktivitetsudvalg, som skal stå for et arrangement om året, og lad opga-ven gå på tur efter klasselisten, så alle forældre på et tidspunkt i løbet af sko-letiden prøver at være arrangør (ibid., s. 6).
Kontaktforældrene tænkes også at være med til at formulere dagsorden for forældremøder, være ordstyrere og sikre, at der bliver lavet referat.
Et forældremøde er netop forældrenes møde, ikke skolens (ibid., s. 5).
Er en af de pointer, som trækkes frem i guiden, og her kan kontaktforældrene ifølge guiden være med til at sikre, at de emner, som optager forældrene, kommer på dagsordenen. Det er også kontaktforældrene, som kan bringe problemstillinger videre til skolens professionelle ved at fortælle om foræl-drenes oplevelser. Endvidere kan skolen benytte kontaktforældrene som spar-ringspartnere om aktuelle problemer og ”rammen for livet i klassen” (ibid., s.
5). Endvidere beskrives en række opgaver og aktiviteter, hvor skolebestyrel-sen kan bruge kontaktforældrene til at få input, sparre og videregive informa-tion til. At der er grænser for, hvad kontaktforældrene bør påtage sig, nævnes en enkelt gang i guiden.
(…) handler henvendelsen sig om et bestemt barn eller en bestemt lærer, er det uden for kontaktforældrenes område. Kontaktforældrene kan uformelt bidrage med løsningsforslag, men laver ikke sagsbehandling. Her skal kon-taktforældrene henvende sig videre til skolens lærere, pædagoger eller ledelse (ibid., s. 7).
Udover denne grænse med ikke at forholde sig til enkelte børn eller lærere, men kun ”bidrage uformelt med løsningsforslag” er en anden grænse, at
kontaktfor-omfattende, hvad kontaktforældrefunktionen potentielt forestilles at kunne bruges til. Grundlæggende konstrueres kontaktforældre som en koordineren-de funktion for skolen, som er afgørenkoordineren-de for at få ’trivselsmaskineriet’ til, at fungere. Endvidere kan det også anskues som en position, hvorfra forældre kan opnå en særlig social status, hvorfra de kan fremvise deres forældreskab.
Det fremgår både af Akselvoll og Bachs forskning, at det i praksis kan ses som en distinktionsmarkør for de ressourcestærke familier at påtage sig så-danne opgaver (Akselvoll, 2016, 2018; Bach, 2011). Dil Bach viser i sin af-handling om veluddannede og økonomisk velstillede mødre, at det at tage an-svar for sociale aktiviteter kan ses som udtryk for at vise, at man er en ’over-skudsfamilie’, hvilket anses som en væsentlig værdi for udførelsen af ens moderskab (Bach, 2011). Det kunne også anskues som et krævende organisa-torisk arbejde eller et følsomt ansvarsarbejde med indbyggede dilemmaer, fx i relation til at forholde sig til at skulle ansvarliggøre de andre forældre i klas-sen. Bajric (2017) viser i sit arbejde om kontaktforældrefunktionen, hvordan kontaktforældre i hendes undersøgelse giver udtryk for, at det netop er di-lemmafyldt for dem at skulle tage dette ansvar. Dilemmaer eller problemstil-linger adresseres ikke af eller i organisationens materialer, hvor funktionen som kontaktforældre udelukkende beskrives som sjov og vigtig. Mit formål her er ikke at beskæftige mig med kontaktforældrefunktionen som funktion i sig selv. I stedet er min pointe, at forestillingerne om kontaktforældre funkti-onen også implicit viser, hvordan forestillinger om den ideelle forældreinvol-vering omkring trivsel installeres som en ’sund fornuft’, som institutionalise-res i samarbejdet mellem skolen og forældrene. Med til denne foinstitutionalise-restilling hø-rer forestillinger om, at forældres kendskab til hinanden og deltagelse i sociale arrangementer er væsentlige for børns trivsel og læring. Men hvad er det så mere præcist for praksisser, som der opfordres til der sættes i gang? Hvordan skal (kontakt)forældre hjælpes til at sætte dem i gang? Og hvilke idealer for det gode og det mindre gode forældreskab bliver synlige her?
”Se det som en investering i dit barns skoletid” – opfordrin-ger til deltagelse i sociale arrangementer
Guiden om kontaktforældre henviser til hjemmesiden forældrefiduser, som organisationen også har flere artikler om i deres magasin.
På foraeldrefiduser.dk finder du opskrifter på arrangementer lige fra en ska-belon til indbydelsen til beskrivelsen af de konkrete opgaver, som mindre grupper kan løse (Johansen og Carboni, 2013, s. 24).
1)Kendskab giver venskab og forebygger konflikter og mobning 2)Sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn 3)Det behøver ikke være svært – få fiduserne på www.foraldrefiduser.dk. (hentet på www.
foraldrefiduser.dk, den 30. januar, 2017).
Som jeg skrev tidligere, er Forældrefiduser et samarbejde mellem Det Krimi-nalpræventive Råd, Trygfonden og Skole og Forældre, som skal hjælpe de so-ciale arrangementer på vej – fx ved at udgive materialer om facilitering af ak-tivitetsgrupper i forældregruppen (Det Kriminalpræventive Råd, 2014). Lige-som læringsmålstyring kunne anskues Lige-som en institutionel teknologi, Lige-som vi så på i det tidligere, kan forældrefiduser som initiativ også anskues som for-midler af en række institutionelle teknologier, som skal med medvirke til ko-ordinering af forældre, professionelle og børns relationer med hinanden i rela-tion til skolen. Forældres arbejde med trivsel kan således ses som del af stærke politiske bestræbelser på forebyggende og tidlige sociale indsatser (Harrits og Østergaard, 2016). Når Det Kriminalpræventive Råd er en central aktør i ar-bejdet omkring Forældrefiduser, illustrerer det, hvordan der statsligt er en fore-stilling om, at der kan igangsættes indsatser, hvor forældre kan aktiveres som ressourcer, der kan være med til at forebygge kriminalitet på længere sigt.
Hjemmesiden Forældrefiduser formidler en række forslag til, hvilke arrangemen-ter man kan lave i klassen, som kan medvirke til øget trivsel og fælleskab, fx afholdelse af et cykelværksted, halloweenfest, nytårskur og fællesspisning.
Under parolen ’kendskab giver venskab’ er legegrupper et af de tiltag, som beskrives, og som der findes en manual for, hvordan man gør det. Her kan man finde tips til, hvordan legegrupperne planlægges, blandt andet med prin-cipper for inddragelse af læreren til fordeling af grupper og råd om fordeling og rotation. Der er en skabelon til at foretage fordelingen, et forslag til et ældrebrev og råd om, hvordan man præsenterer de gode intentioner bag for-målet med legegrupper for hele forældregruppen36. Det foreslås også, at der kan holdes forældrekomsammen uden børn, og her er rådene også specifice-rede, og der er en manual, som er lige til at gå til.
”Tour des forældre – på hyggemission.
36 I et andet indlæg på Skole og Forældres hjemmeside havde den daværende for-kvinde Mette With Hagensen skrevet om legegrupper, at selvom der ikke findes deci-deret forskning om legegrupper, så ved man fra forskning om tolerance, at det ”har
En forældrefest behøver ikke betyde pinlige, akavede situationer eller stor kedsomhed. Lad børnene hygge med bedsterne, og kridt skoene til en sjov og velsmagende Tour des Forældre.
Planlægningen trin for trin med huskeseddel mv. (link) Invitation til Tour des Forældre (link)
På cykel eller til fods besøger mødrene to af klassens private hjem, mens fædrene besøger to andre.
Værtsfamilierne sørger for lidt let og god mad. Alle medbringer drikkevarer til fælles buffet. Til slut mødes fædre og mødre til en hyggelig afslutning.
Skeptisk?
Nogen får sved på panden over at høre det: forældremiddage. Puha.
Men gør det alligevel og se det som en investering i dit barns skoletid. Det er til stor gavn for jeres relationer, måder at tale sammen på, konfliktløsning osv.
Forberedelse: 2-4 timer til invitation, tilmeldinger, koordinering af værtsfami-lier, økonomistyring, evt. fælleslokale og indkøb.
Tidsforbrug: Min. 4 timer.
Sted: Hos udvalgte værtsfamilier.
Deltagere: Forældre.
Pris: Ca. 100 kr. pr. deltager.
Der sker noget særligt med forældres indbyrdes relationer, når de bliver budt indenfor hos hinanden. Et godt kendskab til klassens forældre gør kontakt og dialog nemmere – også når det handler om konflikter mellem børnene. God stemning mellem forældrene smitter af på børnene (Lokaliseret på hjemmesi-den, foraldrefiduser.dk. den 15. februar, 2017).37
37 Som visuel illustrator har Forældrefiduser brugt Anders Morgenthaler til både film og tegninger i promoveringen. Tegninger af forældre i boblebadet, som følger med beskrivelse af forældrefester, hvor en forælder hvisker til sin kone ”Husk nu, vi gør det for sammenholdet i Emils klasse” kan ses som en måde at overkomme potentiel modstand med humor. Senere diskuterer jeg satiretegninger som ’ballade’ i maskine-riet, da jeg også mener, at en tegning som denne afspejler problemer i forestillingerne, som er på spil i maskinerierne.
Forældrefidusers mange forslag som fx legegrupper og her forældrefester uden børn argumenteres frem og kan ses som en aktiv medskaber af en ’sund for-nuft’ om involvering med store forventninger til, hvad der kan komme ud af det. Det er forslag om aktiviteter, som forsøges institutionaliseret som selv-følgelig logik og praksis i ’trivselsmaskineriet’, som følger i forlængelse af den jo-mere-desto-bedre-logik, som Dannesboe m.fl. (2012) karakteriser som en logik for skole-hjem-samarbejdet. Der er samtidig forslag til aktiviteter, som alle rykker skolen ind i familiernes hverdagsliv, da det er arrangementer, som skal finde sted om aftenen og i weekenderne. Den ’sunde fornuft’ promove-res gennem argumenter om, at god stemning blandt forældrene smitter af på børnene og gør kontakten ved konflikter mellem børnene nemmere at hånd-tere. Disse argumenter er gennemgående for anbefalingerne om det, som kal-des ’at styrke forældrefælleskabet’. På undervisningsministeriets hjemmeside EMU findes en række eksempler på, hvordan man kan arbejde med trivsel. Et af eksemplerne kaldes Forældrehjulet, som er en aktivitetsoversigt over opgaver forældre kan/skal tage sig af i løbet af skoletiden, hvor udtrykket styrkelse af forældrefælleskabet også indgår. Her pointeres det, at der skal være varierende opgaver, som man mindsker risikoen for, at nogle forældre ”står over”, samti-dig med at det påpeges, at deltagelse er frivillig (Forældrehjulet, 2016 lokalise-ret på www.emu.dk, 15. februar 2017).
På Forældrefiduser er der mange anbefalinger til styrkelse af forældrefælleskab, og det foreslås også, at man opretter en Facebookgruppe for forældre i en klasse, hvilket kan fungere mere smidigt end Forældreintra. Desuden er der for-slag til indhold på forældremøder, både spil om dilemmaer og holdninger, som skal føre frem til forældreaftaler om fx brug af mobiltelefoner, opbak-ning til samværsregler i klassen, mobopbak-ning og alkohol. Og der er konkrete for-slag til, hvordan kontaktforældre og/eller lærerne kan facilitere processer, der kan få (flere) forældre til at tage ansvar for sociale arrangementer. På hjemme-siden kan kontaktforældre og lærere også finde videoer og powerpoint-shows, som de kan bruge, når de skal argumentere for, hvorfor det er væsentligt, at forældre engagerer sig i ’trivselsmaskineriet’. Ligesom i eksemplet med foræl-drefester er der også her produceret argumenter, som kontaktforældrene kan anvendes i mødet med skeptiske eller kritiske forældre i forældregruppen.
Hermed er forestillingen, at det kan være en konkret teknik, der kan hjælpe kontaktforældrene til at omvende og/eller overbevise eventuelle skeptiske forældre.
Det vil føre for vidt at gå længere ind i de mange ’fiduser’. Pointen her er, at tiltag som forældrefiduser illustrerer, hvordan opfordringer til forældre om at involvere sig i arbejdet med trivsel er en omfattende og stærk dagsorden, som indgår i organisationens aktive policing-arbejde. Det er en dagsorden, som kommer til at fremstå selvfølgelig og nødvendig, og hvor det bliver tydeligt, at det anskues som en progressiv politisk strategi at udvikle platforme, hvorfra forældre og lærere kan hente inspiration og manualer til at få sat endnu mere gang i ’trivselsmaskineriet’. Samtidig kan forventningerne om deltagelse og engagement i trivselsarbejdet også anskues som del af forestillingen om det moralsk gode forældreskab, som anses som værdifuldt af skolen (Akselvoll, 2018).
At involvere sig i trivselsarbejdet argumenteres frem som værende noget, du som forældre skal betragte som en ’investering i dit barns skoleliv’, som vi så det i eksemplet med forældremiddagen. Det er en argumentation, som den tidlige-re undervisningsminister Ellen Thrane Nørby også benytter i Håndbogen.
(…) at forældrene i højere grad engagerer sig. Det er i sidste ende en lille in-vestering i sammenligning med, hvor meget deres børn kan få ud af det (Nørby, 2015).
Nørby fokuserer i sit indlæg på, at forældre skal investere i deres børns frem-tid ved at engagere sig. Opfordringerne til deltagelse i trivselsarbejdet inde-holder, som Bajric (2017) påpeger, en stærk etisk rationalitet om at gøre:
(…) det rigtige på barnets vegne eller handle ud fra barnets bedste (Bajric, 2017, s. 44).
Og hun viser samtidig, hvordan barnets bedste i en række materialer, herun-der også i Håndbogen, ofte refererer til forestillingen om at sikre barnets frem-tid, så det kan klare sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Forestillinger om barnets bedste har historisk og kulturelt haft meget forskel-lige betydninger (Woodhead, 1991). I Skole og Forældres materialer er de stemmer, som får taletid, i høj grad fortalere for en investeringstankegang om formålet med involveringen, da det udover forebyggelse af kriminalitet er barnets læringsudbytte, som argumenteres frem som begrundelse for
’fornuf-ten’ af at styrke forældrefælleskabet38. I den forbindelse ser det ud til, at fore-stillingen om, hvad styrkelse af forældrefælleskabet kan medvirke til, anses for den nyeste måde, hvorpå forældre kan aktiveres som en ’skjult reserve’.
Opfordringer til de mange former for deltagelse i trivselsarbejdet, som jeg her har skitseret, indgår sammen med ’familielæringsmaskineriet’ som elementer i et – historisk set – stadig mere intensiveret forældreskab, som andre har vist kendetegner idealerne og forventninger til forældre aktuelt i den vestlige ver-den (se kapitel 2). Det er opfordringer, som gør mange former for forældre-involvering til den moralsk rigtige og passende måde at gøre forældreskab på.
Opfordringernes indvævning i en etisk rationalitet om at gøre det bedste for sit barn gør det vanskeligt at argumentere imod. For hvem ønsker ikke eller kan ikke se fornuften i at være med til at forebygge mobning, skabe god stemning og bidrage til, at børnene udvikler gode relationer med hinanden?
Og hvis det tilmed øger ens barns læringsudbytte?
På tværs af de forskellige materialer og beskrivelser af diverse tiltag fra Skole og Forældre bliver det tydeligt, at der bakkes op om og skabes en fortælling, hvor det gode forældreskab udøves ved at deltage aktivt i trivselsarbejdet. Her tilbyder institutionaliseringen af kontaktforældrerollen en særlig subjektpositi-on, hvor du kan blive en særlig god forælder, hvis du også tager ansvar for, at de andre tager ansvar. Hermed formidles et ideal om, at forældre, som ikke deltager aktivt nok, kan blive hjulpet på vej af de trivselsansvarlige forældre.
Det skabes altså en skelnen mellem de aktive forældre, som forstår at gøre det gode forældreskab og de forældre, som skal hjælpes til at udføre det. Samtidig er det et arbejde, som skolens professionelle forventes at opmuntre til at få forældre til at tage ansvar for, men som de ellers ikke har noget at gøre med.
Akselvoll viser i sin afhandling, hvordan skolerne i hendes studie gennem skriftlige anbefalinger om forventninger og ved at sætte trivsel på dagsorde-nen på forældremøder skabte betingelserne for at gøre plads til, at forældrene selv kan tage sig af trivselsarbejdet (Akselvoll, 2016, s. 262-263). Det samme har jeg set i mit feltarbejde på nogle af de forældremøder, jeg har deltaget i, hvor fx forældrefiduser blev anvendt og/eller foreslået anvendt af forældrene i flere sammenhænge til at få forældre til at engagere sig. Jeg har selv oplevet
38Se også Kryger (2015b) for en kritisk analyse om læringsopfattelser i europæiske og
det brugt af lærere i forbindelse med forældremøder på mine egne børns sko-le. Det ser altså ud til, at lærerne også har kendskab til forældrefiduser og spreder det til forældrene.
Trivsel ses indirekte som en forudsætning for børns læringsudbytte. En ofte brugt frase er, at børn ikke kan lære, hvis de ikke trives. Og her ses styrkelse af forældrefælleskabet som en endnu ikke udnyttet ressource, som ’en skjult forældrereserve’, som endnu ikke er fuldt aktiveret og dermed kan aktiveres.
Initiativet Forældrefiduser er således et aktuelt eksempel på, hvordan staten sø-ger at aktivere forældre og gøre dem til ressourcer for deres børns trivsel og læring. Det gøres blandt andet gennem tildeling af projektmidler til interesse-organisationer, som fx Skole og Forældre. Staten indgår dermed i en aktiv
’making up’ af forældre som ressourcer gennem tildeling af midler til interes-seorganisationer. Interesseorganisationer sætter statens politiske intentioner-ne om øget forældreinvolvering på arbejde genintentioner-nem produktiointentioner-nen af forskelli-ge institutionelle teknologier.
”Forskning viser, at”… brug af viden i ’trivselsmaskineriet’
Ligesom i afsnittene om ’familielæringsmaskineriet’ har jeg også været på ud-kik efter hvilke eksperter og kilder til viden, som anvendes i begrundelserne for forældreinvolveringen i ’trivselsmaskineriet’. I materialerne er meget an-vendt måde at anvende udtryk:
Vi ved fra forskningen, at sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn (Zepernick, 2014, s. 25).
Ofte argumenteres der, som i dette tilfælde, uden præcise henvisninger til, hvad det er for en forskning, der henvises til. Den politiske sprogbrug baserer sig ofte på udsagn om meget generelle udsagn om årsagssammenhænge. Et eksempel på det er Mette Witt Hagensen indlæg om legegrupper, som handler om forskning om udvikling af tolerance blandt voksne mennesker, som bliver fremført som årsagen til, hvorfor legegrupper en god ide.
Derudover henviser og beskriver Skole og Forældre en surveyundersøgelse blandt forældre, som de selv har gennemført, som viser, at forældrene i un-dersøgelsen giver udtryk for, at de oplever, at jo mere involveret de er i sko-lens trivselsarbejde, des større opleves trivslen i klassen (Carboni, 2014b, s.
18). Endvidere henvises til et systematisk review baseret på randomiserede og kvasi-eksperimentelle forskningsdesign om undervisningsmiljø og trivsel som
et argument for, at forældre skal inddrages systematisk i skole-hjem-samarbejdet (Carboni og Halberg, 2014)39. Denne pointe fremføres i re-viewet, som er resultatet af to undersøgelser af to forskellige forældrepro-grammer rettet mod børn med socio-emotionelle vanskeligheder (Rambøll og Dansk Clearinghouse, 2014). I den praksisrettede publikation med anbefalin-ger til en såkaldt evidensinformeret praksis (Rambøll Management Consulting et al., 2014, s. 4) skriver forfatterne:
I forhold til de forældrerettede aktiviteter er det en væsentlig pointe, at en ak-tiv forældreinvolvering er nødvendig, når man skal skabe trivselsmæssige
I forhold til de forældrerettede aktiviteter er det en væsentlig pointe, at en ak-tiv forældreinvolvering er nødvendig, når man skal skabe trivselsmæssige