By institutional ethnographers, ”work” is used in generous sense to extend to anything done by people that take time and effort, that they mean to do, that is done under definite conditions and with whatever means and tools, and that they have to think about. It means much more than what is done on the job (Smith, 2005, s. 151 -152).
Ifølge Smith skal vi udforske arbejde i forhold til det felt, vi som forskere øn-sker at udforske. I min afhandling er det forældres arbejde, når de samarbej-der med skolen og har børn, samarbej-der har det svært i skolen. Med Smiths brede ar-bejdsbegreb åbnes op for at inkludere fysiske handlinger og mentale, sprogli-ge og følelsesmæssisprogli-ge aktiviteter. Når det fremhæves, er det, fordi det bygsprogli-ger på et syn på, at krop, hoved og tanke ikke kan skilles ad i menneskers måde at være i verden på. Fokus på at skabe viden om menneskers arbejde med denne brede interesse fandt Smith inspiration til hos en feministisk aktivistisk grup-pe, som kæmpede for at synliggøre, at det arbejde, husmødre gjorde, var nød-vendigt for at opretholde jobs og det kapitalistiske system, men ikke blev an-erkendt som arbejde. De synliggjorde det usynlige og upåagtede arbejde og en ambition for institutionel etnografi er også at kunne synliggøre dette arbejde.
En anden institutionel etnograf, Marjorie DeVault, viser i det inspirerende studie ”Feeding the family” omfanget af og dimensionerne af dette arbejde gennem interview med dem, som stod for madlavningen i en familie (som på det tidspunkt i USA hovedsageligt var mødre), og hvordan det koordineres med andre og er afhængigt af socio-økonomiske betingelser, sundhedsdiskur-ser og kommercielle interessundhedsdiskur-ser. Gennem den minutiøse gennemgang og for-midling af mødrenes arbejde skabes indsigt i det upåagtede arbejde, disse mødre gør, og indsigt i, hvilke styringsrelationer som får betydning for dette arbejde (DeVault, 1991). Et andet eksempel, som Smith giver på, hvad der kan anskues som arbejde, er et eksempel fra et studie af ældrepleje af Tim Di-amond. Her beskriver han, hvordan de ældre sidder og venter på morgenmad, og denne venten i stilhed kan anskues som praktisering af patienthed – hvor man skal besidde kompetencer til at vente i stilhed, som må anskues
relatere-ret til institutionelle forhold (Smith, 2005, s. 152). Eksemplet viser, hvordan det kræver en etnografisk sensibilitet at få øje på, hvad arbejde er, og at man skal bryde med mere selvfølgelige forståelser af, hvad arbejde forstås som.
Tim Diamond og Marjorie DeVaults arbejde har jeg fundet inspirerende i forhold til den måde, jeg har arbejdet med at skabe empirisk materiale i pro-jektet. Her har jeg haft fokus på at skabe viden om det, forældrene gør i rela-tion til skolen, og at ville udforske denne gøren med en etnografisk åbenhed og fremmedhed overfor det velkendte (Spradley, 1979; Ehn og Löfgreen, 2006/2001), som kunne fange mange dimensioner af forældres samarbejde med skolen, hvilket Smiths arbejdsbegreb ligger op til. Den empiri, som ska-bes med en institutionel etnografisk tilgang, er viden om menneskers ’ar-bejdsviden’, dvs. dels i første omgang den viden forældre har om deres arbej-de, som de beretter om gennem at fortælle om arbejdets mange dimensioner, og dels den viden, jeg som etnograf skaber og konstruerer på baggrund af læsning og fortolkning af interview og observationer af forældres arbejde.
Denne viden skabes i mit projekt således gennem deltagerobservation og in-terview, hvor etnografen og informanten samarbejder om at skabe viden om forældres ’arbejdsviden’. Senere produceres ’arbejdsviden’ i en dialog mellem etnografen og dennes feltnoter, transskriptioner og tekster, som knyttes til arbejdet (Smith, 2005, s. 150). I denne anden fase anlægges dermed et mere distanceret blik på materialet, hvor de institutionelle forhold kan træde tydeli-gere frem, når forskeren kortlægger de sociale relationer på ny. Det betegnes indenfor den institutionelle etnografi som at ’mappe sociale landkort’ med udgangspunkt i det, som mennesker fortæller om deres arbejde fra et særligt ståsted.
Smiths forståelse af, at det, mennesker gør, er noget, som de har viden om, betyder, at jeg i mit forskningsdesign har fundet det væsentligt at foretage del-tagerobservationer, og jeg har prioriteret at have mange samtaler med foræl-dre om deres arbejde, og hvad det består af fysisk, mentalt og emotionelt. Jeg har sammen med forældrene udforsket arbejdets relationalitet og koordine-ring med andres arbejde (Magnussen, 2015, s. 57). Et eksempel på det er fx, at jeg ser på, hvordan forældres arbejde med lektier er koordineret med en lærer og beskeder på forældreintra, som igen er del af translokale styringsrelationer.
Som Magnussen skriver, betød det, at jeg som forsker måtte udvikle et design og en udforskningsinteresse, hvilket betød, at jeg gik ind i detaljerne om, hvad de gjorde, dvs. jeg gik tæt på deres arbejdsviden og havde en åbenhed
over-The fulcrum of a sociology for women is the standpoint of the subject. A so-ciology for women preserves the presence of subjects as knowers and as ac-tors. It does not transform subject into objects of study or make use of con-ceptual devices for eliminating the active presence of subjects. Its methods of thinking and its analytic procedures must preserve the presence of the active and experiencing subject. A sociology is a systematically developed knowledge of society and social relations. The knower who is constructed in the sociological texts of a sociology for women is she whose grasp of the world from where she stands is enlarged thereby. For actual subjects situated in the actualities of their everyday worlds, a sociology for women offers an understanding of how those worlds are organized and determined by social relations immanent in and extending beyond and extending beyond them (Smith, 1987, s. 106).
I denne sammenhæng vil jeg fremhæve, at det er vigtigheden af at arbejde med en sociologisk tilgang, hvor ’the presence of the subject’ står i forgrun-den, som har informeret mit forskningsdesign. Et andet centralt begreb hos Smith, som også ses i det overståede citat, er begrebet ’Standpoint’, som jeg oversætter til ståsted. Institutionel etnografi udforsker institutionelle proces-ser med udgangspunkt i menneskers arbejde set fra deres ståsted, dvs. fra en bestemt subjektposition i en situeret kontekst og i forhold til en problematik knyttet til hverdagslivet, som forskeren er interesseret i at skabe viden om. Et ståsted er en subjektposition, som er lokal, partikulær og kropsliggjort (Dia-mond, 2006, s. 48). Pointen er at vise, hvordan menneskers erfaringer i hver-dagslivet er kædet sammen med institutionelle forhold eller styringsrelationer, men også at vores erfaringer er betinget af vores forskellige subjektpositioner i et socialt rum og en social magtstruktur. At forske fra et ståsted betyder i Smiths forståelse at have et udgangspunkt for at tegne positionerede sam-fundskort. Hermed menes, at udgangspunktet ikke er at identificere en social determineret position, kategori eller position i samfundet, men at tage ud-gangspunkt i den enkeltes erfaringer og synliggøre, hvordan det sociale i menneskers erfaringer får betydning, og kortlægge den organisering af hver-dagslivet, som virker bagom det lokale (Smith, 2005, s. 10-11). Ved at tage udgangspunkt i menneskers (arbejds)erfaringer, ønsker institutionel etnografi at belyse, hvordan mennesker bliver berørt af institutionelle praksisser og dis-kurser studeret ud fra de ståsteder, hvor(fra) mennesker lever deres liv (Brei-mo, 2015, s. 81). Ved at lære om, hvordan mennesker gør deres arbejde, bli-ver det muligt at synliggøre, hvilke styringsrelationer som påvirker menneskes arbejde, da alt arbejde i det moderne samfund ifølge Smith indrammes af in-stitutionelle forståelser, som mennesker accepterer, tilpasser sig eller gør modstand mod.
Som undersøkelsesmetode er institusjonell etnografi analytisk – analysen gjø-res fortløbende og vejleder utforskningen – og deskriptiv. Kanskje kan vi kal-le det analytisk deskriptivitet. Det er en deskriptivitet som har til hensigt å oppdage ved å synligjøre hvordan mennesker gjør sin virksomhed, og sty-ringsrelasjonens rolle i denne. (….) Det dreier seg med andre ord ikke bare om etnografi, men om en type etnografi som har til hensikt å synliggjøre hva institusjonelle ordninger får til å skje i folks hverdag (Widerberg, 2015, s. 18).
Arbejdet med institutionel etnografi betød, at mit analytiske blik blev fokuse-ret på at ville forstå, hvordan institutionelle forståelser og translokale styrings-relationer fik betydning for menneskers praksis (Smith, 2005, s. 18).
Smith ser forskningsprocesser som kollaborative læreprocesser sammen med de mennesker, som forskningen handler om, hvor man sammen med dem, som har viden om deres eget arbejde, skaber et fokus på at ville forstå, hvor-dan institutionelle processer bliver til og skaber differentierede muligheder for mennesker at handle i. Samtidig har Smith sammen med Alison Griffin be-skæftiget sig indgående med mødres arbejde i relation til skolens arbejde, som er publiceret i bogen ”Mothering for Schooling” (Smith and Griifin, 1999/2013). Et forskningsprojekt, som i øvrigt indgår som referencepunkt i al hendes arbejde. Selvom den amerikanske kontekst er meget forskellig fra den danske kontekst, har arbejdet været meget inspirerende for projektet. Min erkendelsesinteresse handler om at forstå, hvordan forældreskab gøres i rela-tion til skolen, når man har et barn, der har det svært i eller med skolen. I den forbindelse viste Smith og Griffin i den amerikanske kontekst, på hvilke må-der organiseringen af skolen skabte normer for store krav til forældre om at være interesseret i, deltage og bakke op om skolen på mange måder. Normer, som medvirkede til at skabe ulige betingelser for forældre, da deres deltagelse blandt andet havde sammenhæng til deres forskellige socio-økonomiske vil-kår, som fik betydning for, hvorvidt de kunne leve op til skolens normer.
Dermed viste de igennem analyser af mødres arbejde, hvordan skolens sociale organisering medvirkede til (re)produktion af social ulighed.