Motivation som magtudøvelse

Med Helene Ahls Motivational Theory as Power in Disguise (Ahl 2008) ses en analyse af motivationsteori, der drejer fokus i en ny retning. Ahl deler i udgangspunktet Mills betoning af det sociale, og dermed også at det er under givne sociale kontekster, motivationsudsagn tildeles betydning. Men hvor Mills fokuserede på, hvordan den enkeltes mulighed for at gi-ve mening til en handling foregår underlagt bestemte socialt situerede kontekster, så identi-ficerer Ahl på sin vis en modsatrettet bevægelse. Hun er interesseret i at identificere, hvor-dan den sociale kontekst aktivt gør noget ved individet. Hendes pointe er, at motivationsteo-rier ikke er neutrale beskrivelser, men derimod forklædt magtudøvelse. Ahls ærinde er at

106

læse motivationsteorier, som de anvendes inden for feltet ’lifelong learning’ igennem en Foucault’sk magtoptik (Ahl 2008). Hun definerer sin position i et opgør med forskellige motivationsteorier, bl.a. Maslows behovspyramide.

Problemet ved disse teorier, beskriver hun, er, at de bygger på en forståelse af, at motivation er noget indre, der eksisterer, men som kan være ikke-udfoldet pga. barrierer, in-dividuelle, situationelle eller strukturelle (Ahl 2008: 158). Ahl inddrager her en af Michel Foucaults hovedpointer, nemlig at subjekter konstitueres igennem diskurser – der er på sin vis intet præ-diskursivt subjekt. Og derfor altså heller ikke nogen naturgivet eksistens af en indre individuel motivation, som kan begrænses af noget ydre. Tværtimod er det det ydre, magten, som former subjektet. En person lærer, hvad det vil sige at være et individ, igennem de diskurser, som man lever i. På denne måde er det diskursen, som overhovedet afgrænser subjektets identitetsformer (Ahl 2008, Foucault 2006).

Når motivationsteorier derfor operationaliserer motivation gennem modeller af si-tuationelle og personlige variabler og efterfølgende tester disse igennem observation eller spørgeskemaundersøgelser, kan dette ikke forstås som en objektiv måling af en allerede ek-sisterende mental tilstand, men tværtimod et bidrag til selve udformningen af subjektet: Te-oretikeren og forskeren konstruerer igennem måling de motiverede og umotiverede subjek-ter som sådanne (Ahl 2008:156).

I forhold til feltet ’livslang læring’, som er Ahls analytiske fokus, er en pointe der-udover, at motivationsteorier, som bygger på en individuel forståelse af motivation, medfø-rer, at problemer, der egentlig opstår på et strukturelt niveau, kan bebrejdes individet, idet det er i individet selv, motivationen findes. Èn der ikke er motiveret for livslang læring, selv-realisering, etc. konstrueres på sin vis som et insufficient, utilstrækkeligt, ufuldstændigt individ i kraft af motivationsteorierne (Ahl 2008: 158-159).

Sam Paldinius formulerer samme grundtanke i Ointressets rationalitet. Om svårig-heter att rekrytera arbetslösa till vuxenstudier (Paldanius 2002)⁹⁰. Paldanius foretager empi-riske studier af en gruppe arbejdsløse, som har fravalgt deltagelse i efteruddannelsesforløb.

Som bevæggrund for fravalget identificerer han, ikke manglende motivation, men uinteres-se. For personerne i Paldanius’ studie var det slet og ret ikke interessant eller værdifuldt i sig selv at deltage i denne type efteruddannelsesaktiviteter, kun hvis det førte til noget andet, nyt job, f.eks.

90 Paldanius teoretiske ramme adskiller sig fra Ahls derved, at udgangspunktet for hans analyse er Pierre Bourdieu.

107

”Motivation problems (…) arise only in the relationship between the recruiter and those who do not want to be recruited. If the recruters interest was not there to begin with there would be no reason to talk about motivation problems.” (Ahl 2008: 159)

’Motivationsmangel’ hos den enkelte er knap så meget et problem, der tilhører den, der del-tager (her den der skal uddannes), som for den professionelle, der er ansvarlig for forløbet (her uddanneren selv). Ahl viser endvidere i sin analyse, at spørgsmålet ”what motivates adults to continue their education?” må erstattes med et andet spørgsmål, nemlig “who says that this is a problem, why and on what grounds?” (Ahl 2008:160). Ahl konkluderer med af-sæt heri, at motivation ikke er en entitet mennesket iboende, og på den måde noget indre, men i stedet noget relationelt og diskursivt. Motivation lokaliseres i relationen mellem to el-ler fel-lere – vi er motivererede for noget og i forhold til nogen. Dette tydeliggøres, når vi be-skæftiger os med ’den umotiverede’, informeret af Paldanius’ studier. ’Den umotiverede’, som ikke deltager, har for så vidt ingen problemer med egen ’manglende motivation’.

Også personligt oplevet motivation eller umotiverethed er relationel: Det er først i det øjeblik, at man tænker, man burde gøre noget, som man ikke gør, at der opstår et pro-blem med motivationen for den enkelte. Det er f.eks. først i kraft af, at man har internalise-ret et budskab (fra lægen, reklamerne eller andre) om, at man burde tabe sig, men ikke går på diæt, at motivationsproblemer opstår. At dette er relationelt skal forstås på den måde, at det er i forhold til ’internaliserede’ anden, at man forstår sig selv som hhv. motiveret eller ej.

I begge tilfælde handler motivation om disciplin og magt, men Ahl anfører, at det er lettere at modstå i det første tilfælde, fordi den anden er identificerbar og synlig, end i det andet til-fælde, hvor den disciplinære magt (Foucault 1995b) er internaliseret. (Ahl 2008:160)

Endnu en udfordring af forståelsen af motivation, som den kunne ses i statsdoku-menterne og sundhedsfremmemetoden, kan således lokaliseres med Ahl. Men her tager den en anden drejning, end det vi så ovenfor. For overhovedet det at anvende distinktionen mel-lem motiveret og umotiveret, som det gøres i dokumenterne, bliver netop et eksempel på den form for styring eller magtudøvelse, som Ahl kritiserer. F.eks. sås hvordan den sund-hedsprofessionelle indoptog distinktionen og kategoriserede borgere og patienter som for-skellige ’steder i hjulet’ – med Ahls Foucault-inspirerede terminologi - som motiverede eller umotiverede subjekter. Pointen er, at det er selve motivationsteorien, teknologien eller me-toden som subjektiverer. Den motiverede borger opstår i mødet med motivationsteori og metode, metoder og teori er ikke neutralt beskrivende fænomener.

108