Teoretisk fortolkning

Ovenfor har jeg problematiseret den deskriptionsiver, der eksisterer i kvalitativ forskning på bekostning af bl.a. teoretisk fortolkning. Når teorier så bringes i samspil med kvalitativ em-piri ligger et andet problemfelt i måden, hvorpå teori anskues. I den kvalitative metodeka-non reduceres et sådant teorisamspil ofte til spørgsmålet om at få valgt dén teori, der bedst forklarer et givent datamateriale. Jeg vil her forsøge at fremanalysere hvilke problemer, der følger af et sådant teorisyn, både i det man kan betegne enhedsteoretisk anlagte analyser og i teoritriangulering. Pointen vil være, at hovedproblemet ved begge former er en risiko for det, jeg vil benævne tynd teori-kategorisering.

Et første analytisk nedslag er Signild Vallgårdas governmentality-analyse af svensk og dansk folkesundhed (Vallgårda 2003, 2009). Som tidligere nævnt i afhandlingens Kapitel 2, anlægger Vallgårda teoretisk set et Foucaultinspireret governmentality-perspektiv for der-igennem at karakterisere forskellige former for styringsteknologi i folkesundhedspolitikker-ne. Vallgårdas analysemetode består bl.a. af en opstilling af forskellige former for appeller, hvorigennem styring finder sted; f.eks. ’appel til ønsker og egenskaber’, ’appel til fornuft’,

’appel til lydighed og autoritetstro’, (Vallgårda 2003: 33, 154, 160, 205), som anvendes til at kategorisere udsagn fra forskellige folkesundhedspolitiske dokumenter og kampagner. Vall-gårda når konkluderende frem til, at styringsteknikkerne, som myndighederne har anvendt i Danmark og Sverige, ”er påfaldende ens i de to lande og heller ikke har forandret sig næv-neværdigt over tid. Styringen har og havde den dobbelthed, at den foregår både gennem

43 En indvending kunne her lyde, at nærlæsningen som metodisk greb knytter sig til narrativt strukturerede litterære tekster og som analysestrategi på sin vis kun kan anvendes på disse typer af tekst. Dog peger flere teoretikere på, at narrativitet også spiller en afgørende rolle for vores forståelse af det menneskelige liv (uden for litteraturen). Paul Ricoeur er måske en af de mest kendte, som med formuleringen af, at ”Tid bliver til menneskelig tid, for så vidt som den udtrykkes narra-tivt, og fortællingen når sin fulde betydning, når den bliver en forudsætning for eksistens i tid” (Ricoeur 2002:75).peger på, at narrativetetens rolle rækker udover det litterære. Gadamers hermeneutiske begreb’ forståelseshorisont’ gælder i tråd hermed både littatur og mere generelt det menneskelige møde med ’den anden’ (Gadamer 2007). Begge disse poin-ter, ser jeg som helt i tråd med MacIntyres, tidligere citerede, pointering af kun at kunne besvare spørgsmålet: ‘Hvad skal jeg gøre?’, hvis det forudgående spørgsmål, ’hvilken historie er jeg en del af? kan besvares. MacIntyre ser menne-sket som grundlæggende et ”story-telling animal” MacIntyre 2007: 216).

45

peller til borgerens lydighed og autoritetstro og til deres selvstændighed og ansvarlighed.

Den væsentligste forandring i folkesundhedspolitikken i 1900-tallet er, at politikernes sty-ringsambitioner er vokset” (Vallgårda 2003:263). Det teoretiske begrebsapparat⁴⁴ , som altså hentes fra Foucualt’s governmentality tænkning, anvendes til en kategorisering af udsagn og mening, men ikke så meget andet. Alle delanalyser viser, at der er tale om styring – gover-nmentality - af forskellig art. Styringsteknikkerne – appellerne - fremstår som metodisk ka-tegoriseringsværktøj. Vallgårda bruger dem altså til kategorisering, men hun går ikke skrid-tet videre og beskæftiger sig med, hvad vi så skal med denne kategorisering? Hvordan vir-ker styringsteknikvir-kerne? Hvilken betydning har disse karakteristika i en større samfunds-mæssig sammenhæng både aktuelt og tidligere? Kan vi sige noget nyt om folkesundhedspo-litik som sådan? Dette - ellers meget grundige og detaljerede studie - lider under en noget reduktiv teorianvendelse. Lige netop det ikke at nå ud over kategoriseringen er det, jeg her betegner tynd teorikategorisering.

Dette er et eksempel på en analyse, som bygger på én teoretisk tilgang, nemlig Fou-caults governmentality-perspektiv. Måske kan risikoen for tynd teorikategorisering undgås ved at anlægge et multiteoretisk perspektiv på sin analyse? Holstein (2003) beskriver, hvor-dan man kan arbejde med en komparativ eller multipel teorianvendelse. Han beskriver bl.a.

her, hvordan fordelen med teoretisk komparativt anlagte undersøgelser er, at de teoritriangu-lerer. F.eks. har en undersøgelse, foretaget af P. Due om helbredsudvikling og levekår i al-derdommen hos enlige, fattige, gamle kvinder et trefoldigt teoriperspektiv, nemlig Allardts teori om velfærd, Bjerrum Nielsens og Rudbergs teori om kønssocialisering og Aron Anto-novskys teori om oplevelse af sammenhæng. Due foretog nu en interviewanalyse, og heri-gennem blev det vist, at Antonovskys teori om ’sence of coherence’ var den, der bedst kun-ne beskrive kvinderkun-nes oplevelse. Og, hedder det, ”Due kunkun-ne ikke på forhånd vide, hvilke teorier der bedst kunne beskrive de gamle kvinders levekår og helbred i alderdommen.”

(Holstein 2003: 336).

Teoritriangulering skal i denne optik bruges til at sige noget om, hvilken teori der bedst forklarer et datamateriale, og hvilke der må afvises⁴⁵. At anskue forholdet mellem em-piri og teori på denne måde, dvs. at det i teoretisk fortolkning gælder om at finde ’den bedst matchende teori’, involverer en forståelse af, at empirien er til for på sin vis at sanktionere teorien. Men kunne det ikke lige så godt være, at forskellige teoretiske perspektiver kan si-ge nosi-get forskelligt, men dog lisi-ge interessant om et datamateriale? Kunne det ikke være, at

44 Man kunne problematisere andre aspekter af Vallgårdas analyse, f.eks. at det at sætte lighedstegn mellem ’magten’ og

’magthavere’ men det ligger uden for rammen af, hvad jeg her kan gå nærmere ind i.

45 Dette er blot at af flere eksempler som Holstein inddrager.

46

det var mere frugtbart, berigende og i sidste ende måske nærmere en mere kompleks og nu-anceret beskrivelse af et genstandsfelt, hvis flere forskellige teoretiske blikke forklarede os noget forskelligt om et fænomen? Der er flere problemer i at fastholde et teorisyn i stil med Holsteins, hvor det at anvende teorier er et spørgsmål om at finde dén teori, der mest præcist beskriver et genstandsfelt eller fænomen. For det første kan man problematisere den måde, hvorpå humanistiske teorier tilskrives en vis objektiv eksakthed. En ting er at naturviden-skabeligt orienterede teorier involverer en sådan, men humanistiske teorier skal vel nærmere bruges til at indfange, til at ’få noget frem’ eller til at skabe en ny forståelse om et fænomen.

At bedrive kvalitativ forskning er ikke blot et spørgsmål om at bedrive god og relevant me-tode, men i lige så høj grad et spørgsmål om gode, stærke og selvstændige fortolkninger, det der kan bibringe nye forståelser af den menneskelige praksis, kultur og samfund (Chamber-lain 2000).

3.1.3.1 Implikationer for afhandlingen

I denne afhandlings optik er det nødvendigt og berigende med en teoretisk analyse og en fi-losofisk informerethed, som kan bidrage tilbage til praksis - dog uden at løbe ind i de van-skeligheder, som er fremanalyseret ovenfor. En flerhed af teoretiske måder og blikke kan invitere til løbende refleksion over sundhedscenterets mangefacetterede praksis og give mu-lighed for i højere grad at komme rundt om den, end ved at etablere én bestemt teori som iagttagelssposition hvorfra analysen udgår. Flere teoretiske perspektiver på samme fænomen kan kaste andet og lige så relevant lys over det. En pointe som Tanggaard og Brinkmann (2010) udtrykker med følgende metaforiske beskrivelse: ”Man har brug for relativt mange vinkler på feltet for at kunne beskrive det godt nok. Det er ikke nok kun at se statuen fra én vinkel – nogle gange må man hele vejen rundt om den for at se den. (Ibid: 497)

Udgangspunktet for denne afhandling vil derfor være, at forskellige humanviden-skabelige teorier kan kaste lys over perspektiver af den menneskelige tilværelse – her i sundhedscenterets praksis. Spørgsmålet for afhandlingens design bliver nu, hvordan en så-dan ’multipel’ teoretisk rammesætning kan opstilles?

Jeg har på sin vis brug for at holde et teoretisk beredskab, eller et teoretisk repertoi-re, åbent. På den måde vil jeg undlade at lægge mig fast på ét teoretisk ståsted forud for da-taindsamling og fortolkningen af empiri. Dermed ikke sagt, at jeg advokerer et teorifrit stå-sted. Afhandlingens teoretiske hovedspor er, som beskrevet i Kapitel 2, traditionerne om-kring henholdsvis MacIntyre og Foucault. At holde et teoretisk repertoire åbent involverer løbende, og ud fra de begreber som identificeres i empirien, at gå tilbage til det teoretiske

47

landskab, læse, diskutere mulige teoretiske åbninger med sig selv, sine kolleger og teoreti-ske dialogpartnere, for derefter at vende tilbage til det empiriteoreti-ske landskab og undersøge og afprøve rækkevidden af den teoretiske indsigt. Jeg har på denne måde søgt en art pendule-ren mellem teori og empiri.