Gruppeeffekten – et ’sort boks’ fænomen

Men hvordan skal denne sociale løsning i form af gruppebasering nu mere specifikt tage form? I det følgende vil jeg forsøge at efterspore nogle af de svar, som gives på dette spørgsmål, i forskellige dokumenter fra Sundhedsstyrelsen og sundhedsfremmemetoderne.

Og som det vil vise sig, er der ikke helt klare svar.¹³¹

Sundhedsstyrelsen anfører i rapporten ’Patientskoler og gruppebaseret patientunder-visning - en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter’ (2005), at udviklingen af sygdomsmønsteret i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2005a: 25 - 26) nødvendiggør gruppe-baseret undervisning. Nødvendigheden af gruppeuddannelse knyttes her til argumentet om

131 Det skal her bemærkes, at analysen, der følger, begrænser sit fokus til patientuddannelse inden for forebyggelses-, sundhedsfremme- og ’livsstilsområdet’. Inden for bl.a. psykologien og psykiatrien ses en anden tradition for at arbejde netop med gruppeterapi og psyko-eduktion i grupper, som nuanceret beskæftiger sig med gruppedynamikker og deres rolle. For en oversigtsartikel se f.eks. Montgomery (2002). Når jeg udelader indsigter her fra, skyldes det primært, at denne tradition tilsyneladende ikke inddrages i forhold til patientuddannelse på sundhedsfremme- og forebyggelsesom-rådet, som er min interesse.

168

økonomiske ressourcer, idet det stigende antal af mennesker med kroniske sygdomme be-virker, at individuel patientuddannelse er for ressourcekrævende. Men herudover anføres det, er der formentlig også en ’moderat øget effekt af gruppebaseret undervisning’ frem for individuel undervisning. Dog kan der ikke siges noget signifikant om dette (Ibid). Der anfø-res ikke mere præcise detaljer om, hvori den moderat øgede effekt består.

Dette peger på, at det, der fra et sundhedsstyrelsens perspektiv menes med ’det soci-ale’ eller effekt af gruppebasering i forbindelse med patientundervisning, begrænser sig til, at personer, patienter og borgere er bragt sammen i en gruppe, og at de dynamikker som følger heraf automatisk og af sig selv vil bidrage positivt til uddannelsesprocessen.

Sundhedsstyrelsen følger i rapporten op med, at:

”Patientskoler skaber rammer inden for sundhedsvæsnet, hvor et bredt spektrum af erfa-ringer og strategier for problemløsning relateret til en specifik sygdom (…) ideelt set kan udveksles mellem underviser og patient og mellem patienter indbyrdes.” (Sund-hedsstyrelsen 2005a: 7)

Man påregner en art dobbelt effekt udvekslingsmæssigt, idet erfarings- og strategiudveks-ling imellem patienter anføres på linje med udveksstrategiudveks-ling mellem underviser og patient, og alt-så med en formodet ideelt set lige alt-så gavnlig effekt for den sundhedsuddannende proces.

I ’Du Bestemmer’-metodens begrundelse for at kombinere et gruppeelement med individuelle samtaler findes en næste lignende begrundelse:

”Hensigten med gruppesamtalerne er, at deltagerne sammen (...) reflekterer og udveks-ler meninger og erfaringer i forhold til et emne, som de alle er optaget af. Første grup-pesamtale afdækker deltagernes opfattelser af sundhed. Emnet for anden og tredje gruppesamtale udvælges af sundhedsvejlederen.” (Københavns Kommune et al. 2007:

3.2)

Antagelsen er altså, at der vil forekomme fælles refleksion, menings- og erfaringsudveks-ling, og at dette er positivt. Og mere implicit, at det er positivt i den forstand, at det vil for-stærke patientuddannelsesforløbet.

Helt overordnet for disse argumenter ses, at håbet og forventningen er, at en form for ’gruppefælleshed’ vil fungere som motor og drivkraft for den uddannelse og de informa-tioner, som skal formidles fra en underviser til de deltagende patienter. Igennem det at være flere sammen formidles budskaberne mere effektivt til gavn for deltagerne, synes den under-liggende præmis at være.

169

Ressourceargumentet, altså at patienter skal uddannes i grupper, fordi det koster mindre end individuelle forløb, er stadig at finde, men ikke som det vægtigste argument.

Vægten lægges i stedet på, at gruppebaseret patientuddannelse som sådan tilfører uddannel-sesprogrammerne noget positivt. Selvom det er uklart, hvordan denne positive gruppedyna-mik præcist finder sted og virker:

”Det er imidlertid ikke klart hvilken kontekst og hvilke komponenter, der har afgørende indflydelse på effekten af undervisning, hverken i relation til self-management under-visning eller anden gruppebaseret patientunderunder-visning”. (Sundhedsstyrelsen 2005a: 26)

Egentlig analyse af hvordan disse sociale dynamikker fungerer i patientuddannelsesforløb er tilsyneladende nærmest fraværende, hvilket præciseres i en MTV-rapport fra Sundhedssty-relsen fra 2009:

”Det er altså fortsat uafklaret, hvilken rolle de enkelte dele af patientuddannelsen spiller i forhold til det udbytte, som deltagerne præsenterer. Hvad betyder fx gruppedynamik-ken for opnåelse af sociale kompetencer og for adfærdsændring, og hvorfor er det for nogen givtigt at indgå i en gruppesammenhæng og for andre ikke? Uden viden om selve effekten af de valgte strategier/redskaber er det ikke muligt at arbejde med en systema-tisk udvikling af forholdet mellem patientuddannelsernes delelementer og de ønskede effekter.” (Sundhedsstyrelsen 2009: 101)

Denne uafklarethed er, set i forhold til det markant store og stadigt stigende antal gruppeba-serede patientuddannelser, interessant. I forhold til hvor lidt man faktisk ved om gruppeef-fekten, er det bemærkelsesværdigt, at man organiserer patientprogrammerne som gruppeud-dannelse ud fra argumentet om en formodet positiv effekt.

Fælles for de nævnte begrundelser er også fraværet af en egentlig karakteristik af, hvad det præcis er, gruppen gør. Det antages, at erfaringsudveksling i gruppen som sådan må være positiv. Forståelsen af det sociale eller gruppen begrænser sig nærmest til blot det at være i en gruppe. I denne optik får gruppen på denne måde status af et ’sort boks’ fæno-men. Hermed menes, at man antager, de sociale mekanismer virker uden at have indblik i eller overvejelse over hvordan (Ljungdahl & Møller 2012).

Sundhedsstyrelsens dokumentation peger ikke umiddelbart på nogen signifikant hø-jere effekt af gruppebaseret patientundervisning frem for individuelle forløb. Det synes der-for et åbent spørgsmål, om det at placere patienter i gruppeuddannelse-settings automatisk vil styrke det uddannelsesmæssige udbytte af patientundervisningen i form af ændret sund-hedsadfærd? Der er et behov for at undersøge de sociale dynamikker fra et immanent

per-170

spektiv, for at få et billede af, hvad der sker i ’den sorte boks’, og om der sker andet, end man fra et sundhedsprofessionelt og statsligt perspektiv synes at antage. For at præcisere i forhold til denne afhandlings hovedspørgsmål er det nødvendigt at undersøge gruppens sær-lige karakteristika og rolle nærmere for at finde frem til, om forventningen til de forventede intenderede effekter kan indfries, eller hvorvidt sundhedsfremmepraksis her kan siges at væ-re præget af kultuvæ-relle sideffekter.