Balancen mellem deskription og fortolkning

I den spæde databearbejdningsfase anbefales det hyppigt, på tværs af metodologiske tilgan-ge, at forskeren anvender forskellige former for kodning, kategorisering eller kondensering (f.eks. Kvale 1997, Lunde & Ramhøj 2003, Maunsbach & Dehlholm-Lambertsen 1997).

Der opfordres til en fortolkningsbevægelse, der går fra det ’datanære’ til et mere fortolken-de, ’datafjernt’, undertiden teoretisk niveau. Underliggende denne anbefaling synes følgen-de præmis: Kodningen er ikke kun et overskuelighedsskabenfølgen-de redskab for forskeren, følgen-der hjælper til en fortolkning; der er også tale om en forskel i sandhedsværdi de to niveauer imellem; det datanære niveau er mere ’rent’ end det, som er ’forurenet af fortolkning’. Ved at holde det datanære og det fortolkede niveau adskilt overkommes (synes forestillingen at være) en skævvridende forskersubjektivitet i fortolkningen. Paradokset er, at denne kod-ningsrigorisme opretholdes, samtidig med en pointering af at kvalitative data konstrueres i mødet mellem forsker og informant. Og burde man i det hele taget ikke anskue spørgsmålet om data-renhed anderledes? En ting er, at interviewpersoner og interviewer på et niveau skal være enige om betydningen af interviewets udsagn. Det er jeg helt enig i: En forsker kan og skal selvfølgelig ikke tolke hvad som helst ud af et interview. Men forskerens for-tolkning kan vel give en anden og lige så nuanceret og præcis fortælling om det undersøgte fænomen end det rene råmateriale i sig selv?

Vi kan her finde inspiration hos Kvale (1997: 213-214) og hans identifikation af tre fortolkningskontekster eller valideringsfællesskaber, nemlig interviewpersonen, offentlighe-den og forskersamfundet. Pointen hos Kvale er, at man kan stille forskellige typer af spørgsmål til en teksts (eller et datamateriales) indhold og, afhængigt heraf, evaluere validi-teten i en fortolkning. Man kan spørge til interviewpersonens egen forståelse, til almindelige læseres common-sense forståelse og ind i en mere teoriinformeret forskersammenhæng. Af-hængigt af, hvordan man spørger, vil man givetvis få forskellige svar, dvs. forskellige for-tolkninger af en tekst. Det er værd at bemærke, at Kvale ikke indplacerer disse i et sand-hedshierarki, der er altså ikke én kontekst, som er nærmere en ’sand virkelighed’ end de an-dre. Omvendt synes Maunsbach og Dehlholm-Lambertsen (1997), og visse grene af Groun-ded Theory (f.eks. Holm & Schmidt 2003, Waat Boolsen (2010) at arbejde med en kod-ningsforståelse, henholdsvis som ’tæt på data’ og ’fjernt fra data’, som implicerer en ’foru-reningstanke’.

Måske er det denne antagelse, der gør, at så megen kvalitativ sundhedsforskning nærmest undgår fortolkning (af mere eller mindre teoretisk beskaffenhed) for i stedet at hol-de sig på et hol-deskriptivt niveau. Et niveau hvor hol-det hol-deskriptive prioriteres på bekostning af

42

fortolkning. ³⁸ Mange kvalitative studier på sundhedsområdet afslutter analysearbejdet pre-maturt, før en egentlig kvalitativ interessant fortolkning nås. Med Robert Donmoyers formu-lering, er der for stor grad af ”medium-rare – ’low-inference’ descriptions of behavior and excerpts from transcribed interviews” (citeret i Chamberlain 2000: 290). Denne form for de-skriptiv forskning bidrager ofte mere med flade beskrivelser af atomiserede personers ud-sagn, frem for dybdegående kvalitativ analyse.

3.1.2.1 Implikationer for afhandlingen

En blind adoption af forestillingen om, at det rette kodningssystem sikrer en relevant frem-stilling af datamaterialet, medfører en anden type analyse, end den afhandlingen eftersøger.

I afhandlingen interesserer jeg mig for at analysere spændingsfeltet mellem intenderede og kulturelle sideeffekter. Den mest frugtbare vej til at indfange disse er, med ovenstående re-fleksioner in mente, hverken opstilling af kodnings- eller kondenseringssystematikker, men snarere en mere tekstnær fortolkning. En fortolkningsmæssig spændstighed må efterspores som metodemæssig grundramme for analysearbejdet. Dette betyder ikke, at afhandlingen vil erstatte enhver metodisk systematik med f.eks. mere kreative og metaforiske rammesætnin-ger³⁹, blot søges en anden form for systematik.

3.1.2.2 Nærlæsning som strategi

Afhandlingen vil derfor forsøge at integrere denne pointe igennem en mere tekstnær analy-se- og fortolkningsstrategi. Mere tekstnære analysestrategier findes i litteraturanalytiske til-gange. I litteraturanalysen finder fortolkningen sin reference direkte tilbage i teksteksem-plet. En fortolknings gyldighed og rækkevidde afprøves altså direkte i grundteksten, hvor man henviser hyppigt tilbage til den tekst, man analyserer. Uden at lade teksten filtrere igennem et – til tider ganske overvældende – system af koder, som ses i megen kvalitativ forskning på sundhedsområdet. Jeg vil, i tråd hermed, hverken opstille koder eller kondense-ringer, men i datamaterialet finde centrale sekvenser, situationer og forløb, og fortolke dis-ses betydning frem med en direkte og hyppig henvisning til transskriptioner og datamateria-le. En sådan form for fortolkningsmæssig datanærhed vil være en inspiration i mit forsøg på at skabe øget plads til fortolkningen, som efterspurgt i ovenstående. Dette fordrer en

38 Det er her vigtigt at slå fast, at denne kritik ikke skal forstås som, at jeg taler imod deskription eller overhovedet en kva-litativ forholden sig til, hvordan man kommer fra empiri til teori. Blot mener jeg, at denne overvejelse fylder uforholds-mæssigt meget i den aktuelle kvalitative forskning, og forvansker billedet af hvad kvalitativ metodes særlige force er.

39 Som visse kvalitative forskere foreslår som et alternativ. F.eks. Janesick (1994) foreslår ’dansen’ som metafor for forsk-ningsprocessen.

43

læsningsstrategi i tråd med de grundmetodiske greb som findes i bl.a. nykritikkens og her-meneutikkens analysemæssige tilgange. Nykritikkens metodiske kongstanke er netop, at vi minutiøst og del for del skal læse teksten og langsomt lade dens enkelte dele forbinde sig til hinanden i en betydningsdannelse (Fjord Jensen 1966)⁴⁰. Til dette formål udvikledes en ræk-ke teknikræk-ker, f.eks. det at lede efter flertydighed, efter symboler og metaforer, samt at analy-sere fortælle- og udsigelsesposition (Østergaard 1992).Denne metodiske tilgang tilvejebrin-ger en læsestrategi, der leder en mere fortolkende end deskriptiv tilgang frem. En sådan vil derfor være udgangspunktet for denne afhandlings databearbejdning. ⁴¹

3.1.2.3 Interviewets status

Udover at bidrage med et metodisk greb, så ligger der også en pointe af mere videnskabste-oretisk art i disse litterære tilgange, som kan være interessant at hæfte sig ved i denne sam-menhæng, nemlig i synet på, hvad der konstituerer tekstens betydning. I et opgør med bio-grafismens forståelse af tekstens betydning som lig med forfatterens intention, løsrives tek-sten i ny-kritikken og hermeneutikken fra dens ophavsmand, forfatteren, for i stedet at kon-stituere sin egen betydning. Tekstens betydning ligger altså i teksten selv, teksten er en selvgyldig størrelse. Fra denne tekstforståelse kan trækkes en analogi til interviewet, der kan bidrage til at modstå deskriptivitetstendensen, som beskrives ovenfor. For i stedet for at an-skue et interview som en sproglig samling af en interviewpersons indre og stabile oplevel-ser, holdninger, tanker, etc. kunne det måske være frugtbart at løsrive interviewet fra viewpersonen på samme måde, som teksten løsrives forfatteren? Og i stedet anskue inter-viewet som et fælles sprogligt produkt – som ’det der blev sagt’ i en bestemt sammenhæng, i en kommunikationssituation mellem en interviewer og en informant.

Inden for den kvalitative forskningstradition findes denne tankegang hos bl.a.

Gubrium og Holstein (2002:119)⁴². Disse ser netop interviewet som noget, der foregår mel-lem to ’institutionelle identiteter’, og samtalen som handlinger i en bestemt kontekst. På denne måde findes der ikke et mere egentligt eller ’rent’ referencepunkt bag interviewet, i informanten selv. Det er altså ikke mig som interviewer, der anvender interviewet som tek-nik til gennemsigtigt at afkode og indsamle nogle bestemte indre oplevelser fra interview-personen, men mig som interviewer i en forskerposition sammen med en interviewperson -

40 Det skal her pointeres, at når jeg inddrager nykritikken, så er det ikke hele traditionen, jeg abonnerer på. F.eks. den af-standstagen til sociologiske og historiske fortolkninger i det hele taget, som følger af traditionen ikke en del af min me-todiske optik.

41 Se også Kvale (1997) for en kortfattet beskrivelse af ’tekstfortolkning’ i Interview (199-201).

42 Se også Nanna Mik-Meyers Dømt til personlig udvikling. Identitetsarbejde i revalidering, som involverer samme per-spektiv. (Mik-Meyer 2004)

44

som interviewperson, ikke privatperson - der skaber en fælles fortælling (Mik-Meyer 2004:

182-183).

Dette er en forståelse, som med sin ’løsrivelse’ af interviewet (og observationsnoter) fra en forpligtigelse på at udtrykke interviewpersonens inderste essens og tanker, i stedet la-der det være et selvgyldigt ’stykke samtale’, la-der kan analyseres som sådan. Uden at dette på nogen måde besmitter en mere egentlig bagvedliggende mening.⁴³