Teknologiens  magt  og  risikofiksering

Den faglige identitetsdannelse er en proces, der ifølge Wackerhausen og Bourdieu pågår hele tiden. Selvom jordemødrene klart afgrænser sig fra at tænke på risiko i deres artikulerede holdninger i vores interviews og dermed tager afstand fra lægers mere patologiske blik på fødsler, ser vi, at risikofikseringen alligevel i høj grad påvirker jordemødrenes arbejde og dermed deres professionsidentitet. I det følgende reflekterer Lone over den risikofiksering, der også eksisterer i jordemoderprofessionen:

Teoretisk  analyse  

”Ja, man vænner sig til at bruge det [teknologiske hjælpemidler til fødsler], og det er jo sådan, at det man gør meget af, når det har været der nok, så bliver det normalen. Vi ser det jo tit, i stedet for at sige, at vi skal huske, at det gør vi kun, når det er virkelig nødvendigt. Det der med, at det står fremme, stativet står på stuen, alt er der til det, og så bliver det sværere ikke at bruge det.” - Lone

Lones eksempel illustrerer, hvordan risikofiksering virker ”bag om ryggen” på jordemødrene, og at dette rykker ved jordemødres opfattelse af normaliteten. Især de yngre jordemødre har fokus på risici og er således i højere grad end de ældre jordemødre socialiseret ind i den risikotænkning og optik på normalitet, der er gældende i samfundet.

Ifølge Brante er den teknologiske udvikling en af de vigtigste faktorer i forklaringen på professioners udvikling og identitet, da de fleste professioners kompetence netop beror på, at de behersker videnskabelig teori, viden og tekniske instrumenter. Anna holder i det følgende fast i jordemødres professionsideal om den normale fødsel og søger at legitimere jordemødres tilstedeværelse i et samfund med stigende fokus på risici og en ændret gruppe af gravide:

”Vi skal ud og have sagt til dem [de gravide kvinder], at det ikke er fordi, at vi er nogle langhårede, sadistiske hekse, at vi synes, at de nødvendigvis skal føde uden epidural eller ikke synes, at de skal have kejsersnit uden medicinsk indikation. Det er faktisk fordi, at vi ved noget, fordi vi ved noget om, hvordan kroppen fungerer.” - Anna

Teknologiseringen har bl.a. medført, at der er indført elektroniske hjertelydskurver på fødestuerne, hvilket efterhånden i højere og højere grad har erstattet jordemødrenes ”trærør”.

Jordemødrene prøver i meget høj grad at holde fast i ”den normale fødsel” og ”den sunde graviditet”, men rammerne for dette – fx fosterdiagnostik, elektronisk hjertelyd og epiduralblokade – sygeliggør disse. Flere og flere af jordemoderens opgaver flyttes således fra hænder til maskiner, hvorved jordemødrene fratages mere og mere af det jordemoderfaglige arbejde, og jordemoderprofessionen ændres som følge heraf. På den måde kan man tale om, at der er indbygget en stor modstrid mellem jordemødrenes professionsidentitet og -ideologi og de ændrede arbejdsvilkår, som begrænser deres mulighed for at udvise jordemoderfaglighed i deres praksis.

Teoretisk  analyse  

I undersøgelsen af Larsson et al. blev det fundet, at jordemødre har en stærk identitet knyttet til håndværket, de praktiske færdigheder og deres kliniske erfaring. Dette anses som deres vigtigste redskaber. Jordemødre oplever derfor en stigende usikkerhed omkring deres professionsidentitet og praksis, fordi deres håndværk bliver anskuet som mindre værdifuldt grundet stigende brug af medicinske teknologier samt organisatoriske ændringer. Dette medfører tab af kontrol og en mindre stærk professionsidentitet (Larsson et al. 2009: 377).

Jordemødrene oplever ligeledes, at brug af teknologi og dokumentation af resultater bliver anset for at være mere pålidelig end deres professionelle viden (ibid.: 376). Dette kan i høj grad sammenlignes med vores fund.

7.4.4.1  Ny  gruppe  af  gravide  

Jordemødrene i vores undersøgelse oplever, at der skabes en ny og forandret gruppe af gravide, som er et produkt af tiden – et produkt af teknologiens udvikling og øget fokus på individets autonomi. Kirsten forholder sig undrende over for, hvorfor alle gravide skal tilbydes fosterdiagnostiske undersøgelser, da hun oplever, at disse medfører, at gravide mister troen på, at de kan skabe sunde og raske børn:

”Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er alle, der skal igennem det, altså sunde og raske mennesker i deres allermest levedygtige reproduktive alder, at de skal problematiseres. Det, synes jeg, er helt vildt. Man mister den basale tro på, at ens krop kan lave liv og give liv, og jeg tror på, at det spreder sig.” - Kirsten Citatet viser, hvordan jordemødrenes normalitetsbegreb udfordres. Det er ifølge jordemødrene i høj grad lægernes ”skyld”, at der er kommet så meget fokus på risiko i graviditeten, hvilket Henriette fortæller her, hvor hun refererer til de fosterdiagnostiske tilbud:

”Når en læge sidder og siger noget, så tænker man jo ”Du må have styr på det” og så gør man det naturligt. (…) Altid når vi [samfundet] beslutter noget, så SKAL man bare.” - Henriette

I Bourdieus terminologi kan man tolke det således, at lægernes store indflydelse på kvinderne skyldes deres stærke kulturelle og symbolske kapitaler. Samtidig er kvinderne socialiseret ind i samfundets risikofiksering, som dikterer dem at tage imod sådanne fosterdiagnostiske tilbud. Jordemødrene tilskriver lægerne en stor del af ”skylden” for denne risikofiksering og overser dermed de større samfundsmæssige tendensers eller mediernes rolle i denne

Teoretisk  analyse  

udvikling, hvilket kan ses som et udtryk for en latent konflikt mellem jordemødre og læger.

Man kan dog nuancere denne risikofiksering blandt de gravide kvinder med fund fra danske studier, som viser, at alene dét, at sundhedsvæsenet vælger at tilbyde nakkefoldsskanningen kan virke som en blåstempling og dermed som en legitimering af tilvalget af de fosterdiagnostiske undersøgelser (Nexø 2009: 397; Dahl & Lou 2007: 888). Det, at fosterdiagnostikken tilbydes og praktiseres i sundhedsvæsenet, medfører derfor, at fravalget heraf i højere grad er et valg, der skal forklares og begrundes (Dahl & Lou 2007: 888).

Teknologiens muligheder er således med til at forme og socialisere de gravide ind i en risikotænkning.

Samtidig må man også anerkende, at lægerne i ligeså høj grad som jordemødrene er underlagt de institutionelle rammer og krav samt samfundsmæssige udviklingstendenser, der også former deres mulighedsrum for handlen.

Flere jordemødre oplever, at gravide i dag er gravide ”mellem ørerne” og i mindre grad stoler på deres egen krop i forhold til tidligere. Henriette fortæller, at gravide kvinder i dag er bange for at føde:

”Det er i hvert fald over 20 % [af gravide kvinder, der får kejsersnit]. Der er flere, der vælger det. De vælger det, fordi de er bange, og fordi de tror, at hvis de får et kejsersnit, så gør det ikke ondt, og hvis de får et kejsersnit, så er der stadig styr på det.” - Henriette

Henriette fortæller videre om sin frustration over manglende tid til at tale kvinder fra at vælge en teknologiseret fødsel. Gravide kvinder er i dag teknologiserede og er kendetegnet ved at have en ”bekymret graviditet”. Det fortæller Kirsten om her:

”Det er ligesom, at al virkelighed er blevet puttet over i en skærm. Det er blevet mere bekræftende for kvinder at se deres barn ude på en skanning i Babysam, end det er at mærke det daglige liv. Altså, det er, når man går ned og køber en skanning, at de ved, at den er der og har det godt. Det er ikke i deres daglige liv i kroppen. Det er jo på en eller anden måde en forlængelse af hele den der diagnostik, der ligger i, at vi skal sikre os, at han har det godt. Jamen, som udgangspunkt, har han det godt, altså hvad er det, der gør, at vi skal, altså vi har simpelthen skabt en basal tvivl i gravide om, at de kan det her, og det synes jeg er helt vanvittigt.” - Kirsten

Teoretisk  analyse  

Jordemødrene beskriver, at de fosterdiagnostiske tilbud er med til at skabe en helt ny gruppe af forældre, som er blevet ”lovet” et raskt og normalt barn gennem deltagelse i de fosterdiagnostiske undersøgelser, men som ikke får det. Åse forklarer således, at gravide kvinder i dag har meget lidt overbærenhed over for afvigelser, og føler at de har krav på et normalt barn, hvorfor de tager imod tilbud om fosterdiagnostik:

”Det [de fosterdiagnostiske undersøgelser] starter jo som et tilbud, men det fortsætter som en ret og et krav, at man vil have et normalt barn.” - Åse

Denne ”nye” gruppe af gravide kan ses som et produkt af en tid, hvor der i samfundet og medierne er en tendens til at italesætte det at være gravid og få et barn som et ”projekt” eller som et ”ønskebarn”, hvilket er med til at ændre livet for de gravide kvinder.

I undersøgelsen af Larsson et al. blev det fundet, at jordemødre oplever et ændret forhold til de gravide kvinder i dag, som er blevet mere vidende og mere krævende. Dette gav jordemødrene i undersøgelsen en frygt for, at deres professionelle kompetencer blev overset og tilsidesat til fordel for de fødende kvinders egne opfattelser og krav. Desuden oplevede jordemødrene, at gravide kvinder i dag har mindre tillid til, at deres krop kan føde, og at de er mere bange for det (Larsson et al. 2009: 378). Disse fund stemmer godt overens med vores fund. Jordemødrenes fokus på den gravide kvinde er det centrale omdrejningspunkt i deres professionsidentitet, og derfor må ændringer i forhold til kvinden således udfordre og ændre deres professionsidentitet. Jordemødrene udtrykker i vores undersøgelse, at de til tider er usikre på deres egen faglighed, bl.a. fordi der foretages mange indgreb, fx epiduralblokader og kejsersnit uden indikation. Samtidig oplever jordemødrene, at det er svært at bremse denne udvikling, hvorfor de vælger at resignere, hvilket illustreres her:

”Jeg tror, at jeg synes, at det var bedre dengang, der var nogle indikationer, der gjorde, at man fik de her ting [fosterdiagnostik]. (…) Men jeg tror ikke, at man kan ændre det, og jeg tror ikke, man kan stoppe det som samfundsudvikling. (…) Så er det svært at sige ”Nå, nu kan vi ikke det længere”.” - Bente

Med de gravide kvinders stigende krav og medindflydelse befinder jordemødrene sig i en skærpet konflikt- og forventningspræget interaktion med disse. De gravide kvinder kan have rationaliteter og interesser, der strider mod jordemødrenes, og samtidig arbejder de under en forvaltning, som måske tænker i helt andre rationaler, som fx budgetoverholdelse,

Teoretisk  analyse  

lovgivningens krav og vælgernes ønsker. Jordemødrene skal således balancere mellem deres eget professionsideal, politikernes og forvaltningens styringsrationalitet, samt de gravides ønsker og behov i deres daglige arbejde.