Det kvalitative interview er en velegnet metode til at opnå viden om og forståelse af menneskers livssituation, oplevelser, intentioner, handlinger og motiver (Christensen et al.
2007: 61). Interviewet fokuserer på, hvordan informanten forstår og oplever udvalgte temaer, som forskeren gerne vil belyse, fx hvordan personen forstår udvalgte områder og processer i sin omverden og i sig selv, og hvorfor personen handler, som hun gør (ibid.: 62). Vi var således i interviewene interesserede i at få indblik i jordemødrenes diskurser om praksis;
hvordan de reflekterer over egne oplevelser og erfaringer med sene provokerede aborter, samt deres tanker omkring hvad der er med til at skabe denne praksis.
Metoder
Det semistrukturerede interview har yderligere den fordel, at afdækningen af den belyste forskningsgenstand bestemmes af personerne, som har erfaret denne og ikke begrænses af interviewerens forestillinger og kendskab til området. Sidstnævnte kan være en fare ved strukturerede interviews, hvor spørgsmål og svarkategorier på forhånd er definerede (Christensen et al. 2007: 82). Vi ønskede således selv at strukturere de overordnede temaer for interviewene, men at lade vores informanter få mulighed for at være med til at styre den retning, interviewene skulle gå.
3.2.1 Rekruttering af informanter
Jordemødrene til undersøgelsen blev rekrutteret ad flere veje. Dels gennem kontakt med Jordemoderforeningen, hvor formand Lillian Bondo sendte anmodninger rundt til chefjordemødrene på hospitalerne i hovedstadsområdet, og annoncerede på sin facebook-profil efter interesserede jordemødre. Dels kontaktede vi selv chefjordemoderen på Århus Universitetshospital, Skejby med henblik på at finde interesserede jordemødre. Derudover foregik rekrutteringen igennem vores egne bekendte, der kendte jordemødre, der var interesserede i at deltage. Vi havde intet personligt kendskab til de inkluderede jordemødre før interviewene.
Udvælgelsen af informanter til vores undersøgelse har karakter af strategisk udvælgelse, som beskrevet i Grounded Theory (Holm & Schmidt 2003: 225). Dette betyder, at man allerede ved undersøgelsens start har lagt sig fast på en udvælgelsesstrategi. Strategisk udvælgelse medfører, at man får størst mulig spredning af sine informanter på de variable, man mener, kan være afgørende for det felt, man undersøger. Formålet med udvælgelsen er således ikke at opnå en stratificeret stikprøve efter statistiske normer, men at udvælge et antal interviewpersoner med maksimal variation (ibid.: 225). Vores informanter er derfor valgt ud fra deres individuelle evne til at kunne bidrage med ny viden om vores problemstilling. Vi valgte som inklusionskriterium, at jordemødrene skulle have deltaget i varetagelsen af mindst én sen provokeret abort. Vi valgte at rekruttere jordemødre fra hovedstadsområdet og Århus, for at få bredde i jordemødrenes oplevelser og praksis. Vi ønskede både at inddrage nyuddannede jordemødre og jordemødre med varierende antal års erfaring, da vi havde en formodning om, at det kunne spille ind på tilgangen til sene provokerede aborter. Desuden ville det afspejle mangfoldigheden i de nuværende praktiserende jordemødre i Danmark.
Metoder
Ifølge Grounded Theory er det umuligt at nå et fuldstændigt mætningspunkt i data, da man altid vil kunne finde nye aspekter af en sag. Derfor er datamætning mere et spørgsmål om at nå til et punkt, hvor yderligere data ikke bidrager med noget særligt til den aktuelle forklaring. Det anerkendes også, at praktiske og økonomiske faktorer har betydning for, hvornår man må slutte sin dataindsamling (Christensen et al. 2007: 69; Strauss & Corbin 1998: 136). Hen imod slutningen af vores interviews oplevede vi, at jordemødrene begyndte at gentage pointer fra tidligere interviews, og at vi efterhånden kun fik begrænset ny viden.
Vi fandt derfor, at de 10 interviews var tilstrækkelige til, at vi kunne udvikle teori om vores problemstilling.
I nedenstående tabel 1 ses en oversigt over de 10 interviewede jordemødre med oplysninger om bl.a. alder og erfaring som jordemoder. Jordemødrenes navne er fiktive af hensyn til
Metoder
Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐
området Hospital 1
3.2.2 Interviewguide
Vi udformede vores interviewguide med henblik på at udføre semistrukturerede forskningsinterviews. Her er de temaer, som ønskes afdækket, fastlagt på forhånd, men der er samtidig mulighed for at bevæge sig væk fra guidens forløb og forfølge interessante temaer (Bjerg 2007: 55). Interviewguiden er vedlagt som bilag 1.
Vi tog i udformningen af vores interviewguide udgangspunkt i vores problemformulering og hvilke temaer, der var vigtige at få viden om, for at kunne besvare denne. Vi var desuden inspirerede af vores udvalgte teoretiske perspektiv, hvilket gjorde, at vi havde særligt fokus på, hvilke strukturer, der er med til at forme jordemødrenes professionsidentitet. Desuden blev vi inspireret af resultater fra andre undersøgelser af jordemødres oplevelser af sene provokerede aborter fx Cignacco 2002 og Parstedt & Wikström 2009. Vi formulerede spørgsmålene så åbent, at de gav mulighed for forskellige svar, og for at den enkelte jordemoder kunne svare ud fra netop hendes opfattelse af, hvad der var vigtigt.
Med Kvales betegnelse strukturerede vi de enkelte interviews som samtaler, idet man på denne måde kan ”konstruere viden gennem interaktion mellem intervieweren og den interviewede” (Kvale 1997: 47). Det betød, at vi lod informanterne trække interviewet i de retninger, de fandt interessante og dermed løbende stillede opfølgende spørgsmål, der ikke som udgangspunkt var at finde i interviewguiden. Derudover havde vi hele tiden fokus på samtalens dynamik, idet vi gennem korte og nemt forståelige interviewspørgsmål ønskede at skabe en positiv interaktion med
interviewpersonerne. Det har ifølge Kvale den fordel, at det skaber en atmosfære, hvori den enkelte informant føler sig motiveret til at tale om egne oplevelser og følelser (ibid.: 47).
Vi ændrede derfor ikke interviewguiden undervejs i indsamlingen af empiri, men den enkelte jordemoder kunne være med til at påvirke interviewets form og indhold. Derfor blev alle spørgsmål i interviewguiden heller ikke nødvendigvis stillet i hvert interview, fordi jordemoderen enten var kommet ind på spørgsmålet af sig selv, eller fordi enkelte spørgsmål ikke var relevante for hende.
3.2.3 Gennemførelse af interviews
Metoder
Rent praktisk forløb interviewundersøgelsen over ca. tre uger, hvor vi indledningsvist foretog et pilot-‐interview med én jordemoder. Det gjorde vi ud fra en betragtning om, at vi dels ville efterprøve vores interviewguide samt fastlægge stilen for de efterfølgende interviews ved at korrigere denne for mulige fejl og mangler. I sidste ende valgte vi dog at inkludere pilotinterviewet i undersøgelsen, idet ændringerne fra det første til det andet interview var minimale.
Interviewene foregik enten i jordemødrenes eget hjem, på deres arbejdsplads eller på vores kontor, alt efter hvad den enkelte jordemoder selv ønskede og havde en varighed på 1-1,5 time. Under interviewene var en af os som forskere som udgangspunkt hovedansvarlig for at stille spørgsmålene, mens den anden holdt øje med, at vi fik svar på det, vi gerne ville, samt stillede supplerende og uddybende spørgsmål, hvor det var relevant.
Alle interviews blev transskriberet i deres fulde længde. Vi valgte ikke at skrive alle ”øh’er”, pauser og fyldord ud, da vi ikke var interesserede i at lave en sproganalyse, men i højere grad interesserede i den mening, der kom frem i jordemødrenes udsagn. Ved brug af citater i vores analyse er disse rettet til af hensyn til læsevenligheden. Ikke meningsbærende fyldord er fjernet, og citaterne er gengivet grammatisk korrekt. Desuden har vi indsat manglende ord eller præciseringer i klammer, hvor det har været nødvendigt for forståelsen af citatet.