Pr. 1. april 2009 var der 2.365 jordemødre i Danmark – herunder 1.495 aktive, 304 passive12 og 565 studerende (www.jordemoderforeningen.dk). Over 95 % af de uddannede jordemødre er medlemmer af Jordemoderforeningen. Størstedelen af jordemødrene er ansat i det offentlige sundhedsvæsen, hovedparten på regionernes område, hvor der er ca. 1200 fuldtidsstillinger fordelt på ca. 1400 jordemødre. Omkring 20–30 jordemødre arbejder privat. Jordemødrenes alder er jævnt fordelt fra tyverne til tresserne (formand for Jordemoderforeningen, personlig kommunikation 2010).
12 Ved passive forstås hovedsageligt jordemødre på pension eller efterløn, men også jordemødre, der arbejder med noget andet eller opholder sig i udlandet (formand for Jordemoderforeningen, personlig kommunikation 2010).
Baggrund
2.5.1 Historisk blik på jordemoderfaget og konteksten for jordemødres arbejde
Omsorgsarbejdet har historisk set været præget af kvinderne i familiære sammenhænge og er senere blevet institutionaliseret og påvirket af de klassiske professioner – fx præster, læger og jurister – for endelig at blive professionaliseret i de kvindedominerede professioner (Eriksen 2007: 435). Dette er også tilfældet for jordemoderfaget, som er et af de tidligste kvindefag.
Den første jordemoderskole blev åbnet i København i 1787, men også før denne tid er der foregået jordemoderarbejde. I 1810 oprettedes distriktsjordemodervæsenet ved lov, hvilket betød, at alle områder i Danmark i princippet var dækket af jordemoderhjælp (Bondo &
Egelund 2008: 31).
Vi vil i dette speciale koncentrere os om udviklingen af jordemoderprofessionen siden 1974, hvor der skete en radikal ændring af jordemødrenes arbejdsforhold. D. 1. april 1974 blev den såkaldte centerordning indført. Denne sikrede jordemødrenes offentlige ansættelse på enten hospitalerne eller i jordemodercentre (Larsen 2002: 298+302). Før centerordningen havde de fleste jordemødre arbejdet som selvstændige, og dermed udgjorde ordningen en stor ændring i deres måde at arbejde og blive aflønnet på. Fra at have betragtet de andre jordemødre som potentielle konkurrenter i forhold til kunderne – de gravide – skulle jordemødrene nu til at betragte hinanden som kolleger (ibid.: 302).
Den offentlige ansættelse bød på flere fordele; jordemødrene vidste fx hvad deres månedsløn var modsat tidligere, hvor dette var afhængigt af antallet af kunder. Offentlig ansættelse medførte dog også, at flere jordemødre fulgte med ind på hospitalerne og dermed blev underlagt de respektive institutioners faglige vejledninger og administrative krav.
Arbejdsgiverne på hospitalerne havde således pludselig ”instruktionsbeføjelser” over jordemødrene – de skulle følge arbejdsgivernes instruktioner, arbejde på de tidspunkter, som stod på vagtskemaet, og man var desuden forpligtet til at påtage sig overarbejde (Larsen 2002: 304-305). Med institutionaliseringen af jordemødrene fulgte dermed også fratagelse af autonomi, idet mulighederne for selv at tilrettelægge og bestemme karakteren af eget arbejde blev meget mindre.
Institutionaliseringen har ligeledes medført, at jordemødrenes arbejdstid har ændret sig fra at være en livsform til i dag, hvor de arbejder på færre og større fødesteder med flertallet af vagterne som 8-timers vagter på alle tidspunkter af døgnet. Det følger heraf, at dagligdagen
Baggrund
er præget af nøje tidsregnskab, mange vagtbytter og i øvrigt stadig udtalt mer- og overarbejde på grund af lav normering (Bondo & Egelund 2008: 40).
Indførelsen af New Public Management13 (NPM) i den offentlige sektor i 1980’erne bredte sig ligeledes til sygehusvæsenet, hvorved privatisering, konkurrence, kvalitetsdiskurser og valgmuligheder samt begreber som den ”bevidste forbruger” af sundhedsydelser dukkede op – en forbruger, som turde stille spørgsmål til ”væsenet og dets ydelser” og til dem, der udfører dem (Bondo & Egelund 2008: 39; Krasnik 2007: 119). Dette har ligeledes haft konsekvenser for jordemødrenes arbejde, idet fokus i dag også ligger på kvalitet og dokumentation og ikke kun på det praktiske fødselsarbejde. Desuden har omstruktureringer og rationaliseringer medført, at jordemødre i dag ser de gravide færre gange end fx i 1970’erne. De føder sjældent med kvinder, der kender dem og følger sjældent op med barselbesøg (ibid.: 38), hvorved omsorgen for de gravide og fødende kvinder er blevet begrænset af ændrede institutionelle rammer. Strukturændringerne i samfundet rationaliserer hospitalsdriften og øger samarbejdet på tværs af sektorer. Desuden øger disse centraliseringen af hospitalsvæsenet med færre, men mere højteknologiske hospitaler til følge. Dette har således betydning for jordemodervæsenet, fordi det netop i dag overvejende er knyttet fagligt, administrativt og ledelsesmæssigt til hospitalsvæsenet (ibid.: 40).
2.5.2 Fra mesterlære til professionsbacheloruddannelse
Siden 2001 har jordemoderuddannelsen været en professionsbacheloruddannelse.
Professionsbachelortitlen signalerer, at uddannelsesniveauet i en given professionsuddannelse kan sidestilles med universiteternes bacheloruddannelse samtidig med, at uddannelsen adskiller sig fra universiteternes ved en større grad af professions- og praksisorientering.
Professionsbaseringen indebærer, at centrale tendenser i professionsudøvelsen må inddrages i uddannelsen, og at erfaringsdannelse og teoridannelse må kædes sammen (Jørgensen &
Eriksen 2005: 9).
13 New Public Management er et kompleks af idéer, der bl.a. indebærer, at man i den offentlige sektor overtager væsentlige elementer af ledelses-‐ og styringsmetoder fra det private, markedsbaserede erhvervsliv (Krasnik 2007: 119).
Baggrund
Med inspiration fra Tine Rask Eriksen kan man sige, at omsorgsprofessionerne14, herunder jordemoderprofessionen, i løbet af de sidste 15 år har udviklet sig fra at være en overvejende procesafhængig mesterlære til at være en mere procesuafhængig akademisk kvalificering.
Desuden kan man se, at der er sket en udvikling fra en erfaringsbevidst praksisviden, som var gældende frem til 1980’erne, til at evidensbaserede vidensformer fra år 2000 og frem i højere grad italesættes og studeres i uddannelses- og i arbejdsfællesskaberne (Eriksen, in press: 13).
Omsorgsfagene er således efterhånden blevet vidensbaserede fag. Uddannelserne er i dag delvist teoretiske og delvist praktiske uddannelser, og deltagelsen i det reelle arbejde er blevet til ”praktik” og klinisk undervisning. De studerende får en langt mere omfattende uddannelse i både medicinsk definerede discipliner og i humanistisk-sociale emner. En videnskabelig forståelse af patienterne og de institutionelle rammer for arbejdet fylder langt mere i denne faglighed end før, og den behandlingsmæssige viden er omfattende og differentieret, om end i meget høj grad defineret af medicin (Laursen et al. 2005: 28-29).
2.5.3 Jordemødres virksomhedsområde og kompetenceprofil
Jordemødre varetager selvstændigt den spontant forløbende, ukomplicerede fødsel og, i samarbejde med en læge, den komplicerede fødsel. Det vil sige, at jordemoderen er den fagperson, kvinden/parret under alle omstændigheder møder under fødslen, og at jordemoderens fokus er den normale fødsel. Under fødslen er det jordemoderens primære opgave at sørge for, at barnet, kvinden og partneren har det godt. Det betyder, at hun støtter, styrker og vejleder, men også er parat til at gribe ind, når det er nødvendigt. Ifølge Jordemoderforeningen arbejder en jordemoder med hændelser, hvor store følelser er involveret og skal derfor både være empatisk og professionel (www.jordemoderforeningen.dk).
I en kompetenceprofil for den nyuddannede jordemoder fremgår det, at jordemoderen i sit virke skal respektere kvindens integritet under graviditet, fødsel og barselsperiode, og at spædbarnets integritet ligeledes skal respekteres (H:S & Amtsrådsforeningen 2005: 1).
Jordemoderen skal ligeledes være bevidst om sit personlige og faglige ansvar for udførelse af sit jordemoderarbejde, og hendes virke skal være kendetegnet ved empati, engagement,
14 Omsorgsprofessioner dækker over jordemødre, sygeplejersker, pædagoger, social-‐ og sundhedsassistenter /hjælpere og lignende.
Baggrund
nærvær, tillid til og respekt for den enkelte. Jordemoderen skal være åben og positiv over for udvikling og forandring inden for virksomhedsområdet og være i stand til at gå positivt ind i processen. Jordemoderen skal kunne forholde sig aktivt til kernen i faget, de etiske aspekter og til samfundets værdier og normer samt den sundhedspolitiske udvikling (ibid.: 5).
Desuden skal jordemoderen have indsigt i og kendskab til det politiske system og samfundsbestemte vilkår. Hun skal være i stand til at tilpasse og udvikle sin virksomhed i takt med samfundets og sundhedsvæsenets ændringer og omstillinger (ibid.: 5).
Det fremhæves ligeledes, at en jordemoder skal være i besiddelse af de menneskelige egenskaber, der er nødvendige for at kunne arbejde i et job, hvor der skal ydes omsorg.
Jordemoderen skal have sociale kundskaber, der handler om evnen til at kommunikere, at kunne omgås andre mennesker, at kunne forstå andre, at have en etisk bevidsthed og en mellemmenneskelig klogskab (H:S & Amtsrådsforeningen 2005: 6).
Der stilles således store krav til en nyuddannet jordemoder i dag, både til hendes personlige og professionelle egenskaber samt til hendes evne til at følge med den samfundsmæssige udvikling og tilpasse sig herefter. Jordemoderprofessionen er under konstant udfordring i et spændingsfelt mellem den samfundsmæssige udvikling og egen professionsidentitet. Ifølge jordemødrene Bondo & Egelund er det vigtigt, at professionen bevarer og kvalificerer sin faglige integritet og identitet, at den ser udfordringer og kan håndtere disse (Bondo &
Egelund 2008: 10). Udfordringer kan fx være effektiviseringer og dermed større tidspres, men også stigningen i antallet af de sene provokerede aborter kan anses som en udfordring, der skal håndteres. I relation til vores problemstilling kan de sene provokerede aborter udfordre jordemødrenes arbejdsområde – at bringe levende børn til verden og drage omsorg for disse og for moderen – da de i stedet står i en situation, hvor det er besluttet, at fostret skal dø.
I det følgende vil vi gennemgå vores overvejelser omkring metoder til at udvikle viden om vores problemstilling.
Metoder
3. Metoder
Vi vil i det følgende gøre rede for vores erkendelsesposition samt vores overvejelser omkring metoder til indsamling og analyse af empiri.
Vores formål med dette projekt er at udvikle viden om vores forskningsgenstand – danske jordemødres tilgang til og praksis omkring sene provokerede aborter. Vi har fokus på den sociale og samfundsmæssige kontekst som centralt for forståelsen af denne.