• Ingen resultater fundet

7.   Teoretisk  analyse

7.1.2   Det  personlige  grænsesættes

Alle jordemødrene fortæller, at de kan blive berørt af arbejdet med sene provokerede aborter, men der er forskel i den vægt, de tillægger det at blive berørt i selve arbejdssituationen, og hvor meget det fylder efterfølgende. En stor del af jordemødrene giver direkte udtryk for, at de er emotionelt påvirkede i og efter arbejdet med den aborterende kvinde, og at de kan være trætte og udmattede efterfølgende. Derfor synes de, det er vigtigt at fordele arbejdet med sene provokerede aborter mellem sig:

”Det kan være, hvis jeg sådan lige synes at den måde, jeg skal bruge mig selv på i den situation, det er ikke lige det, jeg har så meget strøm på batteriet til.

(…) Vi ved alle sammen, at man er ekstra ”allert”. (…) Man er mere træt bagefter.” - Ulla

Et vilkår for arbejdet med sene provokerede aborter er, at jordemødrene oplever situationer, hvor forældre har været meget i tvivl om beslutningen om aborten, fx hvis de

Teoretisk  analyse  

fosterdiagnostiske undersøgelser har påvist en lidelse eller misdannelse hos fosteret, der ikke er uforenelig med liv:

”Nogle gange er folk meget mere ulykkelige og mindre afklarede, og man bliver selv berørt på en eller anden måde, og så er det ikke særlig rart, hvis man 14 dage efter igen skal stå og yde en hel masse (…), så får man det sådan fordelt.”

- Bente

Bentes fortælling viser, at kvinden/parrets afklarethed spiller ind på, hvordan jordemoderen selv berøres, hvilket viser, at jordemødrenes empati som en personlig kundskab i høj grad aktiveres i arbejdet med sene provokerede aborter.

Samtidig ser vi, at jordemoderens egne oplevelser og erfaringer medfører refleksioner over arbejdet med sene provokerede aborter, hvilket kan påvirke, om man bliver emotionelt påvirket eller ej. Freja hjalp til ved en sen provokeret abort på social indikation, da hun samtidig selv prøvede at blive gravid og havde en veninde, der havde haft en spontan abort i samme svangerskabsuge:

”Jeg havde dengang en veninde, der lige havde tabt sit barn i nogenlunde samme uge, og det var bare grotesk at se, hvor meget det betød for hende, og hvor meget de havde ønsket sig et barn. Og så går der sådan et lille barn til spilde, der bare skal hen og brændes eller sådan noget, det kan jeg slet ikke forholde mig til.” - Freja

Frejas oplevelse viser, hvordan det personlige inddrages i en sådan grad, at det bliver sværere for hende at forholde sig til sit arbejde. Trods det, yder hun en omsorg for kvinden, hvor hun efter eget udsagn, ikke lader sine egne holdninger skinne igennem selvom hun efterfølgende har ”en rigtig grim smag i munden”. Dette kan ses som udtryk for en stærk professionsidentitet, der dikterer Freja at sætte egne holdninger og værdier til side, for at kunne yde omsorg for den abortsøgende kvinde.

Jordemødrene har således fokus på kvinden/parrets sorg i arbejdet med sene provokerede aborter, hvorved de udgrænser deres egne emotionelle reaktioner. Dette bliver beskrevet af Pia:

”Der vil jo være nogen [jordemødre], som altid vil komme ud fra sådan en situation, både med de provokerede aborter og dødfødslerne og sige, at de bare har stået og grædt inde på stuen, fordi de bare synes, det er rigtig svært. Det

Teoretisk  analyse  

gør jeg for eksempel ikke. Jeg har gjort det en enkelt gang, og det er jo sådan noget med, at man bliver grebet af situationen. Og indtil jeg selv gjorde det, så synes jeg faktisk, at dem, der gjorde det, var lidt uprofessionelle. For mig er det meget vigtigt, at det er forældrenes sorg, der får lov til at fylde, for dem er det jo noget, de skal bære resten af livet. For mig er det jo noget, jeg tænker på, og jeg kan huske de situationer, men det er jo ikke noget, som jeg sådan vil bære med mig på samme måde. Men man kan jo altid stå i en situation, hvor man bliver grebet af stemningen.” - Pia

Her fremgår det, at Pia har forståelse for, at man som jordemoder kan blive grebet af situationen og blive påvirket, men at hun selv forsøger at forholde sig mere følelsesmæssigt distanceret, og at hun undgår at lade det fylde i hendes bevidsthed efterfølgende.

Åse udtrykker ligeledes en følelsesmæssig distance til arbejdet med sene provokerede aborter:

”Jeg bliver ikke påvirket af det. Det betyder ikke, at jeg ikke kan synes, at det er sørgeligt, men jeg er kun optaget af den mor og hvad for en oplevelse, hun skal have, og at hun skal føle sig så godt behandlet som muligt.” - Åse

Åse etablerer en distance, inden hun går ind i arbejdet med den aborterende kvinde – hun ser som sit primære fokus, at kvinden skal have en god oplevelse og jordemoderfaglig støtte og omsorg. Dette er fokus for hende ved både almindelige fødsler og abortfødsler, hvorfor hun, efter eget udsagn, i princippet kunne tage sig af sene provokerede aborter eller dødfødsler hver dag:

”Jeg tænker, at min opgave er, at den kvinde skal have en så god oplevelse, som man nu kan skaffe hende, og man skal være der for hende og støtte hende i, at det lille menneske skal have – hvis det har et liv, når det kommer ud - et godt liv, og hvis ikke det har, at hun kan tage ordentligt afsked med det. Så kunne jeg sagtens ikke bestille andet. Jeg kunne tage imod døde børn hver dag.” - Åse Pia og Åse har begge flere års jordemodererfaring og omfattende erfaring med sene provokerede aborter og dødfødsler. De er blevet disciplineret til at afgrænse de personlige emotioner og rumme kvindens lidelse gennem deltagelse i en lang række praksisfællesskaber.

I relation til Brantes pointe om, at velfærdsstatens professioner fungerer som normalitetens vogtere, kan jordemødrenes følelsesmæssige distancering til arbejdet med de sene provokerede aborter ses som en nødvendighed for, at de kan være med til at ”opretholde” det normalitetsbegreb, der anlægges i samfundet.

Teoretisk  analyse  

Pia og Åses tilgang viser, at grænserne mellem det erfaringsbaserede og personlige og det professionelle med tiden flyttes eller udgrænses. I Eriksens optik kan det tolkes som, at de personlige legemliggjorte relationserfaringer transformeres til professionaliserede og rutiniserede handlemåder (Eriksen, in press: 10).

Teoretisk  analyse