6. Analytisk ramme
6.2 Analytisk blik
Det analytiske blik er funderet i de strukturer, som er med til at forme jordemødrenes arbejdsforhold og sociale interaktioner og dermed med til at konstruere den sociale kontekst, som jordemødrenes arbejde med sene provokerede aborter udfoldes indenfor. Med det professionsteoretiske blik, vi har valgt at lægge på vores empiri, ønsker vi at fremstille de strukturer, som er med til at forme jordemødres professionsidentitet og praksisformer i relation til de sene provokerede aborter. Med fokus på forholdet mellem de statslige velfærdsinstitutioner og professioner, her særligt omsorgsprofessioner, vil vi i det følgende
Analytisk ramme
komme ind på, hvordan de sociale strukturer i institutionerne kan være formende for jordemoderprofessionen i dag.
De sociale strukturer i vores empiri kan analyseres frem ved at se det empiriske materiale som udtryk for en given praksis. Denne praksis kommer således til udtryk gennem jordemødrenes artikulerede tilgang til sene provokerede aborter.
Nedenfor præsenterer vi de områder, som inspireret af professionsteorien, former jordemødrenes arbejde og dermed deres professionspraksis og deres tilgang til sene provokerede aborter. Områderne er indbyrdes afhængige og kan derfor ikke ses som adskilte enheder. Disse områder er skitseret i figur 4 nedenfor.
Figur 4. Model for det analytiske blik. Den sociale kontekst inden for hvilken jordemoderprofessionen og arbejdet med sene provokerede aborter udfolder sig.
Hensigten med områderne er at etablere et bestemt strukturelt blik på jordemoderprofessionens praksisformer i relation til sene provokerede aborter, som vil styre, hvordan vi udvikler viden med udgangspunkt i forskningsspørgsmålene. Med dette blik kan vi analysere, hvad jordemoderprofessionens identitet og praksis drives, struktureres, formgives og stabiliseres af. Når vi ser på den enkelte jordemoders udsagn om hendes
Analytisk ramme
professionsidentitet og praksis i relation til sene provokerede aborter, kan vi således ikke se det løsrevet fra denne strukturerende kontekst.
De fire områder i ovenstående figur vil i det følgende blive beskrevet nærmere.
Det ideologiske område
Filosofisk set har begrebet ideologi mindst to vigtige betydninger – en praktisk og en teoretisk. Praktisk kan ideologi betyde verdensanskuelse eller livsfilosofi og rummer et sammenhængende sæt af idéer, normer og værdier (Larsen 2005: 104-105). Ideologi kan ud fra et teoretisk perspektiv ses i modsætning til videnskab. Hvis videnskab opfattes som objektiv og værdifri, er ideologi tilsvarende subjektiv og fordomsfuld. Dette kaldes også falsk bevidsthed (ibid.: 104). Med ideologi som falsk bevidsthed er der således tale om en form for erkendelse, som kan underkastes en kritisk undersøgelse, hvorudfra det falske ved bevidstheden kan påvises (ibid.: 106+108). Menneskets bevidsthed er baseret på erfaring og refleksion, og i sin opbygning betjener den sig af mere eller mindre logiske slutninger. Heri ligger der en kilde til falsk bevidsthed. De subjektive erfaringer kan således være både
”sande” og ”dokumenterbare”, uden at være det i objektiv forstand (ibid.: 106-107). Det er jordemødrenes professionsetik og praksis samt deres professionsidealer, som vi ser dem udfoldet i relation til sene provokerede aborter, vi ønsker at afdække.
Vigtige aktører inden for det ideologiske område er fx jordemoderuddannelsen, Jordemoderforeningen samt Landsforeningen Spædbarnsdød20, da disse kan påvirke jordemødrenes professionsetik og professionsidealer i relation til sene provokerede aborter.
Ikke mindst er de gravide kvinder også en vigtig aktør, da de efterspørger en bestemt service af jordemødrene – med den medicinske teknologis ekspansion og samfundets stigende fokus på risici bliver gravide kvinder socialiseret ind i en risikotænkning, således at det gældende
20 Foreningen Spædbarnsdød blev startet i 1983, som en emnegruppe under foreningen Forældre og Fødsel. I 1992 blev foreningen skilt ud som en selvstændig, privat forening. Foreningens formål er bl.a. at påvirke den generelle holdning til døden og til det at bære sorg, at rådgive og støtte forældre, der har mistet et spædbarn, og at give berørte faggrupper rådgivning, information og feedback vedrørende deres omsorg for forældre og deres døde børn (www.spaedbarnsdoed.dk).
Analytisk ramme
normalitetsbegreb forskydes. Derfor er det vigtigt at analysere, hvilken rolle det ideologiske område spiller for jordemødrenes professionsidentitet.
Analytisk ramme
Det institutionelle område
Institutioner kan forstås som sociomaterielle strukturer, som regel med en række skrevne og uskrevne regler, egne tilhørssteder eller bygninger og egne ansatte, fx specialister og/eller professionelle (Østerberg 2005a: 99). Eksempler på relevante institutioner inden for vores problemstilling er fx jordemoderuddannelsen, hospitaler, fødeafdelinger og gynækologiske afdelinger.
Jordemoderuddannelsen er det første møde ud af mange med institutioner, der kommer til at virke som socialiseringsarenaer for jordemødre. Forskellige institutionelle sammenhænge er således med til at ændre eller stadfæste jordemoderidentiteten. Jordemødre bliver
”opdragere” og formidlere af en given institutions identitet, hvilket har afgørende betydning for, hvordan nye kollegaer og studerende udvikler sig (Barfoed 2008: 42).
Ifølge Wackerhausen kan man som nævnt tale om en professions praksis på flere forskellige niveauer, fx den enkelte professionsudøvers praksis (Wackerhausen 2002: 56-57). Her er det derfor interessant at analysere eksempler på institutionelle socialiseringsarenaer, som indgår i dannelsen og udviklingen af jordemødres professionsidentitet, praksis og professionsetik.
Organiseringen af jordemødres arbejde kan påvirke ideologien, eksempelvis når det besluttes, om sene provokerede aborter skal foregå på gynækologisk afdeling eller en fødeafdeling, da disse institutionelle rammer bl.a. bestemmer, hvilke personalegrupper, der skal indgå i arbejdet og omsorgen, og dermed hvor stor en rolle jordemødre kan spille i dette arbejde.
Jordemødres tilgang til og praksis omkring sene provokerede aborter vil påvirkes af de jordemødre, læger og andre professionelle, som de samarbejder med, og af den institution hun arbejder indenfor. Med Bourdieus terminologi udspiller der sig her kampe om forskellige kapitalformer. Vi vil derfor analysere de kampe og konflikter, der foregår i det sundhedsprofessionelle felt i relation til de sene provokerede aborter samt hvilken kapital, der kæmpes om.
Det politiske/økonomiske område
Ifølge Brante må professioners udvikling som sagt forstås på baggrund af økonomiske konjunkturer, forholdet mellem privat og offentlig sektor, den statslige uddannelsespolitik og de teknologiske og videnskabelige udviklinger (Brante 1989: 50).
Analytisk ramme
Inden for det politiske/økonomiske område træffes de beslutninger, der styrer eller påvirker udviklingen og ressourcefordelingen i det danske samfund. Her debatteres, diskuteres og vedtages de love, der regulerer velfærdsstatens institutioner, herunder de danske hospitaler.
Det er således på dette område, at rammerne for de sundhedsprofessionelles arbejde i sundhedsvæsenet fastlægges og dermed også jordemødrenes arbejde. Som eksempel kan nævnes NPM-bølgen, som har haft stor betydning for de ansatte i det danske sundhedsvæsen, idet denne tankegang som nævnt i høj grad er slået igennem som inspiration til styring af sundhedsvæsenet. Som følge heraf oplever mange ansatte i sundhedsvæsenet i dag, at en stor del af deres tid går med administrative opgaver på grund af stigende krav til dokumentation og kvalitetssikring af arbejdet. NPM-bølgen har ligeledes ført til et øget fokus på patientrettigheder og -efterspørgsel (Krasnik 2007: 119). Patienter anses således som en form for ”kunder”, der fx efterspørger en bestemt service, og dermed har de fået øget medbestemmelse. De generelle udviklingstendenser inden for sundhedsvæsenet og offentlig administration vil derfor også have indflydelse på jordemødrenes arbejde.
Med Brantes terminologi er det velfærdsstatens professioners opgave at være normalitetens vogtere, idet de til enhver tid skal opretholde den sociale orden, som samfundet udstikker gennem politiske beslutninger, lovgivning, økonomi mm. Derfor vil vi se på, hvordan denne funktion udfolder sig i jordemødrenes arbejde med sene provokerede aborter.
Det er inden for det politiske/økonomiske område i samspil med det institutionelle område, at beslutninger om jordemoderprofessionens uddannelse og arbejdsforhold træffes, dvs.
hvordan arbejdet er organiseret og hvilke professioner, der arbejder sammen. Hermed sættes ligeledes rammerne for, i hvor høj grad jordemødrene har mulighed for at udføre opgaver, der dækker hele deres virksomhedsområde.
Det videnskabelige/teknologiske område
Det videnskabelige/teknologiske område er bl.a. påvirket af forskningsinstitutioners, forskeres og medicinalindustriens interesser i udvikling, anerkendelse og økonomi samt af patientforeningers og andre interesseorganisationers interesser.
Den massive udvikling inden for teknologi og medicin skaber mulighederne for udvikling af bl.a. de fosterdiagnostiske tilbud og for at holde liv i stadig yngre fostre. Hermed er teknologien og videnskaben med til at ændre grænserne for, hvad vi anser som normalt og
Analytisk ramme
acceptabelt og er således med til at skabe, hvad vi anser som normalt og unormalt, raskt og sygt inden for det sundhedsprofessionelle felt. Videnskaben og teknologien er således med til at ændre perspektiverne på graviditet og moderskab generelt og derigennem de gældende normer i samfundet. Gennem eksistensen af fosterdiagnostiske tilbud sendes nogle bestemte signaler til de gravide kvinder, og dette påvirker deres opfattelse af, hvad der er normalt og acceptabelt.
Jordemødre har en grundlæggende opfattelse af, at en fødsel er en fuldstændig normal begivenhed og en sund fysiologisk proces. Jordemødres største faglige viden og erfaring omhandler således det normale. Men teknologiens udvikling er med til at rykke ved, hvad der er normalt, og er således med til at forme og ændre jordemødres risikotænkning og normalitetsbegreb og hermed også deres professionsidentitet og professionsetik.
Ud fra de skitserede områder kan det afdækkes, hvordan den sociale og samfundsmæssige kontekst for jordemoderens arbejde er strukturerende for socialiserings- og identitetsdannelsen og dermed den etiske praksis, som udfoldes i relation til sene provokerede aborter.
Den etablerede model for vores analytiske blik samt de fem forskningsspørgsmål udgør vores analytiske ramme og vil være styrende for den teoretiske analyse, der præsenteres i de følgende afsnit.
Teoretisk analyse