Empiriske  fund

I det følgende vil vi præsentere vores empiriske fund fra Grounded Theory metodens kodningstrin. Igennem kodningen identificerede vi fem emnekategorier og en overordnet kernekategori, som rummer essensen af disse.

Tabellen nedenfor præsenterer vores kernekategori og de fem emnekategorier samt deres tilhørende egenskaber. Hver enkelt emnekategori vil blive beskrevet nærmere efterfølgende i meningskondenserende afsnit, uden at vi beskriver de tilhørende egenskaber én for én.

Slutteligt vil kernekategorien blive beskrevet.

Empirisk  analyse  

Tabel  2.  Kernekategori  og  emnekategorier  med  tilhørende  egenskaber  

4.1.1  Begrebsafklaring  

Begrebet foster er stærkt koblet til det biomedicinske paradigme, da der sker en udvikling fra embryo til foster (efter 8. uge), hvorefter fosteret forbliver et foster frem til fødslen (Risøy 2009: 5). De fleste jordemødre i vores undersøgelse omtaler imidlertid fostret som et barn

• Forberedelse  til  sene  provokerede  aborter   Personliggørelse  af  

• Vil  ikke  deltage  i  beslutningsprocessen  omkring  den  sene  provokerede   abort  

Empirisk  analyse  

vores analyse, for at skabe en afstand til jordemødrenes mere personliggørende terminologi, selvom vi også er klar over, at der med begrebet foster følger forståelser, der er socialt konstruerede. I analysen vil det dog til tider være uundgåeligt at bruge jordemødrenes terminologi, hvor vi refererer til deres fortællinger.  

Ligeledes gælder det for brugen af begrebet forældre, der dækker over en særlig social forståelse af den aborterende kvinde og hendes partner. Herved kan de fremstå som nogen, der har fået et barn og har en særlig tilknytning til dette. Jordemødrene benytter ofte begrebet forældre, og vi vil i vores analyse gøre det samme i de tilfælde, hvor vi refererer til deres fortællinger. Ellers vil vi gennem hele analysen i stedet bruge begrebet kvinden/parret i et forsøg på at distancere os fra den sociale forståelse af begrebet forældre.

4.1.2  Det  professionaliserede  og  det  personlige    

Jordemødrene giver udtryk for, at arbejdet med de sene provokerede aborter kræver overskud og omsorg. Det kræver, at man som jordemoder er i stand til at bruge sig selv i arbejdet og trække på egne erfaringer, hvorfor man kan tale om, at personlige egenskaber og kompetencer bliver professionaliserede. Jordemødrene udtrykker, at deres job er at støtte kvinden i hendes valg, hvorfor egne personlige holdninger og følelser omkring fx indikationen for aborten, må vige. En jordemoder beskriver dette således:

”Jeg prøver ikke at komme med moraliserende løftede pegefingre, overhovedet ikke, og det tror jeg er vigtigt som jordemoder, det er vores fornemste opgave.

Og det er jo ikke sådan, at jeg synes, at det er falsk af mig, for jeg tror, at man kan se lyst og sort på alle ting, og så ser jeg rigtig lyst på det, når jeg er derinde [på fødestuen], og så kan jeg i mit stille sind se sort på det bagefter.” - Freja

Fokus i abortsituationen er for alle jordemødrene således at være professionel og give kvinden den bedst mulige omsorg og støtte, uanset jordemoderens egen opfattelse af situationen.

4.1.3  Omsorg  i  forskellige  former  

Alle jordemødre er enige om, at de sene provokerede aborter hører under deres arbejdsområde, også selvom det er et arbejde, der kræver noget andet og mere af jordemoderen end den normale fødsel. En jordemoder beskriver, at det er en del af jobbet:

Empirisk  analyse  

”Jeg synes jo, at det er for letkøbt, hvis man som jordemoder siger ”Jeg tager alle de hyggelige og dejlige fødsler, men alt det, der er svært, det gider jeg ikke, for det var ikke derfor, jeg blev jordemoder.” Det kan man jo ikke i sit fag, og det kan man jo ikke i livet. (…) Det er selvfølgelig sværere at tage imod de børn, som ikke er ønskede eller som er døde, men jeg synes det er en del af jobbet.” - Pia

Der er enighed blandt jordemødrene om, at de abortsøgende kvinder har lige så meget brug for jordemoderfaglig omsorg, som kvinder, der gennemgår en almindelig fødsel, og at det er kvinden, der er deres klare fokus i arbejdet. Derfor mener jordemødrene også, at det er vigtigt, at de bliver godt forberedt på arbejdet med sene provokerede aborter, så de bliver i stand til at håndtere den slags situationer.

4.1.4  Personliggørelse  af  det  aborterede  foster  

Det kommer frem i alle jordemødrenes udtalelser, at der er sket en stor udvikling i håndteringen af sene provokerede aborter. I dag har man således både et større fokus på og en større accept af de følelsesmæssige konsekvenser, der for kvinden/parret kan være forbundet med en sen provokeret abort både ved ønskede og uønskede graviditeter. Med en accept af kvinden/parrets tilknytning til og sorg omkring det aborterede foster følger også, at fostret i højere grad af jordemødrene omtales som og behandles som et barn, og at abortfødslen i høj grad kommer til at ligne en almindelig fødsel:

”Jeg gør faktisk det, at jeg taler til den [det aborterede foster], når den kommer, sådan ”Nå, der er du. Hej med dig, se nu får jeg lige klippet din navlesnor og så kommer du lige op til din mor og far, så de kan se, hvor fin du faktisk er”. Så jeg snakker faktisk rigtig meget til den og jeg siger også meget det med, at ”I er en familie”.” - Kirsten

Udviklingen har ligeledes medført, at der i dag på de fleste hospitaler, er indført en række procedurer og ritualer i forbindelse med varetagelsen af den sene provokere abort. Fx viser jordemødrene ofte barnet foruden at tage billeder samt hånd- og fodaftryk af det aborterede foster, og der er efterfølgende mulighed for at begrave det.

4.1.5  Professionernes  kamp  i  det  sundhedsprofessionelle  felt  

Jordemødrene ser alle klare forskelle imellem deres egen og lægernes tilgang til de sene provokerede aborter og almindelige fødsler. Ifølge jordemødrene ligger denne forskel i skellet mellem det normale og det patologiske, idet jordemødrene uddannes til at varetage

Empirisk  analyse  

den normale fødsel, mens lægernes fokus ligger på det patologiske og unormale. Eftersom jordemødrene er ansat på hospitalerne, oplever de, at de institutionelle rammer og andre sundhedsprofessionelle har indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde, hvorfor flere jordemødre oplever, at arbejdet både forandres og begrænses:

”Folk [jordemødrene] er uddannet i fødslen og den har vi – bevares – stadigvæk, men den er jo blevet meget styret af, at det er på et sygehus og lægerne blander sig helt vildt – ikke på stuerne som sådan konkret, men det er jo dem, der udstikker retningslinjerne inden for hvilket område, vi skal arbejde.

Og nogle gange, kan man godt føle, at de nærmest blander sig lidt i det normale, spontane forløb, hvor de jo faktisk ikke har nogen berettigelse. Så man føler lidt nogle gange, at ”Øhh, er jeg ved at gå fra at være jordemoder til at være en obstetrisk sygeplejerske, der bare parerer, hvad andre nærmest beordrer?”” - Kirsten

Sene provokerede aborter foregår således i en institution, hvor flere professioner vil prøve at gøre deres indflydelse gældende. Jordemødrene beskriver ligeledes, hvordan den teknologiske udvikling og en tiltagende risikofiksering gør sig gældende i samfundet, hvilket kommer til udtryk ved fx udvikling og indførelse af nye metoder til fosterdiagnostik og en stigende teknologisering af jordemødres arbejde. Ifølge jordemødrene skaber risikofikseringen ligeledes en ny gruppe af gravide kvinder, der er præget af et stort behov for kontrol.

4.1.6   Retfærdiggørelse   af   egen   rolle   i   forbindelse   med   sene   provokerede   aborter  

Alle jordemødre er enige om, at de ikke ønsker at have del i den beslutningsproces, der leder op til valget af den sene provokerede abort. Flere giver nærmere udtryk for en lettelse over, at det ikke er en del af deres arbejde at skulle deltage i den slags beslutninger:

”Det har ikke været min beslutning, det er en beslutning, kvinden har taget, og en beslutning samrådene har taget. (…) Det er ikke mig, der har besluttet, at det her barn ikke skal leve. Det er der ligesom taget højde for, og så kan jeg forholde mig neutralt overfor det. Og det synes jeg godt kan være en fordel, at det ikke er mig, der tager den beslutning. Det ville jeg ikke have lyst til.” - Maria

Jordemødre giver udtryk for, at deres fokus i forbindelse med den sene provokerede abort er på kvinden og at støtte hende i hendes valg, og at tanker om fostret og dets eventuelle

Empirisk  analyse  

rettigheder kommer i anden række. Der er generelt stor uafklarethed blandt jordemødrene omkring fostrets rettigheder. Derimod er der enighed om, at det er jordemødrene, der skal tage sig af at yde omsorg for den aborterende kvinde, ligegyldigt hvad der ligger bag beslutningen om at få foretaget en sen provokeret abort.

Empirisk  analyse  

4.1.7  Kernekategorien:  At  yde  den  ”rette”  omsorg  

Som beskrevet i metodeafsnittet skal udgangspunktet for at vælge en kernekategori være, at den er et centralt omdrejningspunkt for samtlige emnekategorier, der er blevet identificeret i empirien, så den kan rumme det centrale fænomen i analysen (Strauss & Corbin 1998:147).

Gennem vores empiriske analyse fandt vi frem til kernekategorien At yde den ”rette”

omsorg, som vi mener, kan indeholde alle de fem emnekategorier samt deres egenskaber.

Den ”rette” omsorg skal ikke forstås som en bestemt type omsorg eller en form for normativ omsorg, der af jordemødrene bliver anset som den rigtige. Den ”rette” omsorg henviser i stedet til den enkelte jordemoders subjektive opfattelse af, hvilken omsorg, der er den rette at yde i en given situation, her særligt i relation til sene provokerede aborter. Det at yde omsorg er et gennemgående tema for jordemødrene i deres arbejde med sene provokerede aborter.

Flere jordemødre taler i denne forbindelse om, at arbejdet skal ”gøres ordentligt”. Dette afhænger både af den enkelte jordemoder og især af de strukturelle rammer på hospitalet. Det bliver således ikke nødvendigvis præciseret, hvad dette ”ordentligt” eller ”rette” indebærer, hvilket tyder på, at det er et subjektivt fænomen hos den enkelte jordemoder, som relaterer sig til hendes opfattelse af, hvad en jordemoder kan og skal, og således hvad der ligger i hendes professionsidentitet.

Som vi ser problemstillingen omkring de sene provokerede aborter fra jordemødrenes perspektiv, er dette et spændingsfelt, der indeholder jordemødrenes stræben efter at få lov til at yde den omsorg, de mener, er den ”rette” og deres forsvar af denne arbejdsopgave. Dette spændingsfelt er bl.a. indlejret i andre faggruppers interesser, strukturelle ændringer på hospitalerne samt den teknologiske udvikling – alle sammen faktorer, der er med til at påvirke jordemødrenes muligheder for at yde den ”rette” omsorg, og som derfor også kan ændre indholdet i denne omsorg. Disse faktorer er indeholdt i de fem emnekategorier.

I det følgende afsnit vil den teoretiske ramme for analysen af de netop præsenterede empiriske fund blive etableret.

Teori  

5.  Teori  

I undersøgelsen af, hvordan jordemødre forholder sig til sene provokerede aborter, vil vi etablere en professionsteoretisk tilgang. Denne tilgang kan afdække forholdet mellem velfærdsstaten og jordemoderprofessionen, jordemoderprofessionens praksisformer i relation til sene provokerede aborter samt indholdsbestemme jordemødres professionsetik i deres tilgang til disse aborter.

Vores anvendte teori er orienteret mod strukturer som formende for menneskers handlen og har fokus på, hvordan det sociale former praksis samt etisk handlen og refleksion, og således hvordan den sociale kontekst er med til at konstruere virkeligheden. Dette knytter sig til grundidéen i den symbolske interaktionisme, som er Grounded Theorys teoretiske grundlag.

Vores teori vil have som funktion at etablere en teoretisk ramme, som er med til at konstruere den viden, vi udvikler om vores forskningsgenstand. Vi anvender således den eksisterende teori som et værktøj til at åbne vores empiri og konstruere en bestemt forståelse af jordemødres tilgang og praksis, der er forankret i empirien.

En nærmere begrundelse for udvælgelsen af teori vil blive beskrevet i afsnit 5.1.1 nedenfor.