Sene  provokerede  aborter  i  forskellige  regi

Med inspiration fra Bourdieu kan det sundhedsprofessionelle felt ses som et felt, hvor repræsentanter for de dominerende positioner kæmper om at fastsætte principperne for, hvordan man skal anskue og opdele verden i den fælleskonstituerende sociale orden samt om at definere, hvad de institutionaliserede velfærdsaktiviteter skal indeholde. I det sundhedsprofessionelle felt foregår en kamp om, hvordan fødslerne og de sene provokerede aborter skal organiseres og defineres.

Vores studie viser, at sene provokerede aborter foregår i forskellige institutionelle sammenhænge på sygehusene – på fødeafdelingen eller gynækologisk afdeling. Opdelingen er ofte afhængig af gestationsalder, kapacitetsmæssige begrænsninger eller sygeplejerskerne på gynækologisk afdelings usikkerhed omkring håndteringen af aborten.

Flere af jordemødrene har en oplevelse af, at sene provokerede aborter er en kategori, der

”falder lidt uden for” både fødegangsregi og gynækologisk regi. Flere efterspurgte, at der blev oprettet en lille enhed til særligt at tage sig af sene provokerede aborter. Dette skyldtes til dels, at jordemødrene oplevede det som uhensigtsmæssigt, at de skulle arbejde med fødsler og sene provokerede aborter side om side, og dels at sene provokerede aborter er en kategori, der er svær at passe ind i de eksisterende rammer. Det fortæller Kirsten om her:

”Jeg synes heller ikke, det er rart at have dem [sene provokerede aborter] ovre på fødegangen (…) og kunne høre, at der bliver født et barn levende og skrigende ovre på en anden stue, for der er jo ikke lydisoleret. (…) Jeg synes på en eller anden måde også, det at have dem liggende ovre på gynækologisk afdeling, hvor der ligger gamle 80-årige fru Frederiksen med cancer i underlivet, det er sgu et underligt sammensurium. Så jeg vil håbe, og jeg synes det ville være rigtig fint, hvis vi fik en lille enhed til at styre det, i fødegangs regi.” - Kirsten

Organiseringen af sene provokerede aborter samt travlhed på fødegangene medfører desuden, at jordemødre kan komme til at arbejde i et spændingsfelt mellem glæde og sorg, hvis de skal varetage sene provokerede aborter og almindelige fødsler på samme vagt. Dette medfører stor utilfredshed hos flere jordemødre, hvilket Kirstens oplevelse illustrerer:

Teoretisk  analyse  

”Jeg har passet en [kvinde, der skulle have en sen provokeret abort], hvor jeg fødte med en 4. gangs fødende på den ene stue, og så gik jeg en time senere over og fødte en lille senabort ovre på den anden stue, og da jeg så var færdig med den, så måtte jeg tilbage og måle og veje den der store basse, der skreg.

Altså, det synes jeg simpelthen ikke er okay. Jeg synes ikke, at det er okay for nogen. Jeg synes heller ikke, det er okay personalemæssigt at skulle være så skizofren i sine arbejdsopgaver. Jeg blev fuldstændig paranoid omkring, om jeg kom til at sige det rigtige på den rigtige stue.” - Kirsten

Citatet viser, at det for Kirsten er uacceptabelt, at man som jordemoder skal arbejde i et miljø, der er så omskifteligt. Flere jordemødre fremhæver, at dette hverken er acceptabelt for jordemoderen eller den aborterende kvinde, hvilket Pia illustrerer her:

”Det er ikke godt for kvinderne og det er heller ikke godt for jordemoderen, at så skal man ligne en glad julegris og så skal man lægge ansigtet i bedemandsfolder. Det duer ikke.” - Pia

Af ovenstående citater kommer det frem, at de etiske problemer i jordemødrenes arbejde opstår som resultat af hospitalets fysiske rammer, der hæmmer jordemødrenes mulighed for at yde den omsorg, de mener, er den ”rette” – en omsorg, som er spontan og ægte. De skal således håndtere flere forskellige krav til deres tid og lider under et pres for at komme videre med deres arbejde. Det kan med inspiration fra Chambliss anskues som, at hospitalets strukturer gør det svært for jordemødre at være moralske individer, da de ikke selv er herrer over rammerne for deres arbejde.

Flere jordemødre fortæller, at de sene provokerede aborter inden for de seneste 15 års tid er kommet ind på fødeafdelingerne. Der kan være flere mulige forklaringer på, hvorfor de er rykket fra gynækologisk afdeling til fødeafdeling gennem tiden. Der er ingen tvivl om, at når sene provokerede aborter foregår på fødeafdelinger tydeliggør det signalet om, at der er tale om en fødsel, og at kvinden skal have jordemoderfaglig omsorg og støtte. Andre faktorer, der kan have haft indflydelse på de institutionelle rammer for de sene provokerede aborter, kan bl.a. være fremkomsten af Landsforeningen Spædbarnsdød, ændrede normer i samfundet og mediernes diskurser om det at få børn og evt. miste et barn. Dette kan samtidig påvirke jordemødrenes professionsetik og praksis.

Teoretisk  analyse  

7.4.3.1  Latente  konflikter  mellem  sundhedsprofessionelle  

Jordemødrene beskriver, at de oplever en væsentlig forskel i omsorgen for kvinden og det aborterede foster i de to forskellige regi. Sygeplejerskernes tilgang til sene provokerede aborter bliver opfattet som mere kølig og ”klinisk” i forhold til jordemødrenes, der efter eget udsagn er mere ”holistisk”:

”Fordi de [sygeplejerskerne på gynækologisk afdeling] betragter dem som, at det jo ikke er et ønske [at få barnet], så er der på den måde ikke nogen sorg i det, væk med den.” - Kirsten

”Jordemødre har et meget mere holistisk billede generelt af graviditet og fødsel. Meget mere fokus på, at krop og sind skal følges ad. Hvor læger – og det er også det, de er uddannet til – at det er de fysiologiske ting. (…) Den holistiske tilgang til fødsler kan også nogle gange have det svært inde i et hospitalsvæsen, hvor der ikke altid er fokus på de bløde værdier.” - Anna Denne holistiske tilgang kan ses som en manifest ideologisk socialisering, som kommer til udtryk i jordemødrenes forsvar af det normale og på, at krop og psyke følges ad samt en afstandstagen til det patologiske og teknologiske. Dette danner grundlag for en række latente konflikter mellem jordemødrene og de andre professioner, og en oplevelse blandt jordemødrene af, at deres tilgang med fokus på bløde værdier – den kønnede omsorg – har svære kår i hospitalsvæsenet.

Kirsten fortæller om, hvordan hun en dag blev kaldt op på gynækologisk afdeling for at hjælpe til med en sen provokeret abort på social indikation. Her blev hun overrasket over sygeplejerskernes håndtering af en sen provokeret abort, som var grænseoverskridende for hende:

”Jeg nåede ikke at passe hende i forløbet. (…) Der havde været travlhed, så den var faktisk født, da jeg kom, men hun skulle jo ikke se den, og vi skulle ikke tale om det. Det var ligesom bare ingenting. Og hvor vi jo med de andre [ønskede graviditeter] tager mindekort, fodaftryk og håndaftryk og vejer og måler og laver det her lille mindekort til dem, så skulle denne her bare med sygehusaffaldet. (…) Den her blev pakket ind i en plasticpose og kylet ud sammen med alt det andet sygehusaffald sammen med moderkager. Det var sindssygt grænseoverskridende for mig, sindssygt grænseoverskridende. Jeg blev nødt til at ringe over på gynækologisk afdeling og høre ”Er det virkelig rigtigt, at jeg bare skal trykke på pedalspanden og så vippe den ud?”, for den

Teoretisk  analyse  

havde samme status som de der før uge 12 aborter – det er sådan, man gør det.” - Kirsten

Kirsten oplever her, at det er svært at være et moralsk individ, da hun ikke selv er herre over rammerne for arbejdet på den gynækologiske afdeling, og hvad hun skal gøre i denne situation. Her oplever hun, hvordan den rationelle medicinske logik tingsliggør det aborterede foster på social indikation ved, at fosteret skal smides i skraldespanden, hvilket går imod hendes ideologi og omsorgshabitus.

Jordemødrene legitimerer deres egen jordemoderfaglige omsorg ved at positionere sig over for sygeplejersker, hvilket fremgår af følgende citat. Her fortæller Maria, at sygeplejersker kan være usikre i deres håndtering, og at aborterende kvinder derfor bør have omsorg fra en jordemoder:

”Der har været episoder, hvor der har været rigtig travlt og så har de

’kvitteret’, som man også kalder det i stedet for at føde, oppe på den gynækologiske afdeling, hvor der måske har været en sygeplejerske hos dem.

Det kan også være helt fint, men sygeplejersken kan måske også være usikker i det, der foregår, og der synes jeg helt klart, at de skal have opbakning fra en jordemoder, fagligt og omsorgsmæssigt.” - Maria

Set fra jordemødrenes synspunkt kan andre professioners anderledes tilgang opfattes som etisk problematisk, hvilket med inspiration fra Chambliss kan ses som et eksempel på, at fundamentale konflikter mellem grupper omtales som moralske konflikter og beskrives i moralske vendinger. Hvad der af andre professionsgrupper anses som normalt og acceptabelt grundet deres uddannelse og professionsidentitet, kan af jordemødrene opleves som etisk problematisk. Jordemødre arbejder således i et krydsfelt mellem konkurrerende faggrupper og moralske ideologier, og denne konkurrence kan være kilden til etiske problemer.