Det første kvalitetskrav handler om at forholde sig åbent over for ny viden, der fremkommer i analyseprocessen og følgelig være indstillet på at tage de konsekvenser, som den nye erkendelse kan have for den videnskabelige proces. Følsomheden over for empirien
Diskussion
indebærer at stille spørgsmål til genstanden, ligesom genstanden kan stille spørgsmål til forskeren. Fleksibiliteten er der, hvor åbenheden og følsomheden udfoldes, og indebærer at man er fleksibel i forhold til at skifte erkendelsesposition undervejs (Fredslund & Dahlager 2005: 240-241).
Ved brug af det semistrukturerede forskningsinterview opnår vi fleksibilitet, idet vi åbner op for, at interviewet kan forfølge de temaer, jordemødrene finder interessante. Vi blev således løbende i vores empriindsamling inspireret til at spørge ind til særlige problemstillinger og var opmærksomme på, at jordemødrene fik lov til at forfølge emner, de fandt særligt interessante.
Vi har benyttet Grounded Theory til organisering og analyse af vores empiri. Indlejret i denne metode er, at man som forsker hele tiden må rette opmærksomheden mod nye og relevante begrebs- og hypotesedannelser (Harder 1993: 61). Vi har sikret åbenhed ved ikke at holde fast i og genteste vores kategorier, så snart de var udviklet. Havde vi gjort dette ville vi miste opmærksomheden over for vores hypotesers oprindelse og glemme, at kategorier er midlertidige. Åbenheden er desuden sikret ved, at vi begge to uafhængigt af hinanden har gennemlæst og kodet empirien, og derved har kunnet supplere hinanden og åbne op for nye kategorier ved den fælles gennemgang. Vi havde oftest markeret de samme tekstdele, hvilket vi anser som en kvalitetssikring af, at vi har fået blik for de væsentligste kategorier og temaer i empirien. Dette har ligeledes medført, at vi var to til at se efter modsætninger og variationer i jordemødrenes udsagn. Således forholdt vi os sensitive og åbne over for data og blev gennem diskussion af vores fund mere sikre på emnekategorierne, deres indhold og relation til hinanden og dermed også på den begyndende teoriudvikling. At vi var to om dette kan, ifølge Corbin & Strauss, mindske bias (Corbin & Strauss 1990: 11). Brug af Grounded Theory sikrede desuden, at vi kom igennem al tekstmaterialet og således ikke udvalgte bestemte bestanddele frem for andre, hvorved vi løbende blev udfordret i vores forståelse af empirien.
Kvalitetskrav 2: Gennemsigtighed
Erkendelsesforholdet er styrende for, hvad man kan erkende, hvordan man kommer til en erkendelse og dermed afgørende for den viden, man udvikler. I kravet om gennemsigtighed peges derfor på vigtigheden af at tydeliggøre forskerens egen rolle og erkendelsesposition
Diskussion
gennem forskningsprocessen. Det er desuden et led i kravet om gennemsigtighed, at man som forsker redegør for, hvorfor man træffer de valg, man gør. Dette skal sikre, at udenforstående kan vurdere gyldigheden af den producerede viden (Fredslund & Dahlager 2005: 242-243).
Inden for Grounded Theory ser man ikke forskeren som en hvidvasket tavle. Forskerens perspektiv hjælper i stedet til at se relevante data, til at udlede signifikante koder og kategorier fra data, til at søge nye data osv. (Harder 1993: 65). Vi har derfor gennem hele specialet søgt at tydeliggøre vores position som forskere. Vi har søgt at gøre vores forforståelse klar i baggrundsafsnittene samt at udvise transparens i vores valg og fravalg gennem hele specialet fx i relation til vores metode- og teorivalg. Desuden har vi tydeliggjort vores position ved at opstille et afsnit med vores empiriske fund og en analytisk ramme, som rummer en redegørelse for, hvilken viden (teoretisk og empirisk) vores forskningsspørgsmål er konstrueret ud fra. Vi har ligeledes tydeliggjort, hvilke kriterier vores valg af jordemødre til undersøgelsen bygger på.
Vores memoskrivning undervejs har fungeret som en form for procesredskab, der har gjort det muligt for os at fastholde erkendelsesprocessen og dermed hjulpet os til at undgå forglemmelser og efterrationaliseringer i den viden, vi udvikler. Disse memoer har løbende været involveret i formuleringen og udviklingen af teori om vores problemstilling undervejs i forskningsprocessen. Inden for Grounded Theory er det at verificere fortolkninger en integreret del af det at udvikle teori (Kvale 1997: 239), hvorfor vores memoer har spillet en stor rolle i dette og i vores teoretiske overvejelser om virkelighedens sociale opbygning.
Kvalitetskrav 3: Teori
Kvalitetskravet vedrørende teori omhandler udvælgelsen af teori og om løbende at afprøve teoriens relevans for de empiriske fund. Ydermere skal den anvendte teori præsenteres, og forskeren bør overveje, hvilke implikationer valg af teori har for den analytiske fortolkning (Fredslund & Dahlager 2005: 245). Teorien kan tilføre en undersøgelse gyldighed. Ved at basere analyser og fortolkninger på teori, rodfæstes disse i noget, som i sig selv kan have en vis form for intern og ekstern gyldighed (ibid.: 247).
Den eksterne gyldighed sikres gennem anvendelse af videnskabeligt anerkendte teorier, der betragtes som anvendelige inden for flere vidensfelter (ibid.: 247). Vores valg af teorier om professioner, praksis samt dannelse af professionsetik er anerkendte teorier inden for flere vidensfelter, hvilket giver en robusthed i vores udviklede viden og dermed bidrager til den
Diskussion
eksterne gyldighed. Intern gyldighed eksisterer i de tilfælde, hvor teorien formår at samle et stort empirisk materiale i en sammenhængende teori uden indre modsætninger (ibid.: 247).
Vi har søgt at opnå intern gyldighed gennem udvælgelse af teorier, der kan supplere hinanden.
Vores konstruktion af et strukturalistisk blik på vores empiri har selvsagt mindre udsagnskraft om den enkelte jordemoder, idet strukturorienterede teorier bliver kritiseret for at være for deterministiske i forhold til at forstå menneskets handlinger. Derfor har vi suppleret disse med Bourdieus og Wackerhausens teorier om praksis, der netop tillægger individet en vis betydning. Denne kombination af teorier anser vi som en styrke, idet vi hermed har øget følsomheden over for indholdet i vores empiri. De eksisterende teorier kan derfor bidrage med stor forklaringsværdi i forhold til vores forskningsgenstand, idet de kan bringe os til at forstå jordemødrenes diskurser om egen praksis. Vi har således brugt vores teori til at åbne op for vores genstand ved at anskue jordemødrenes artikulerede praksis som båret af en lang række legemliggjorte værdier, selvfølgeligheder, prioriteringer og problemopfattelser.
Vores teoretiske blik på empirien konstruerer en bestemt form for viden om jordemødres tilgang til og praksis omkring sene provokerede aborter. Vi er af den opfattelse, at ethvert teoretisk blik har begrænsninger og implikationer for analysens fund. Vores fund er betingede af grundtanken i de benyttede teorier, idet teorien gennem vort analytiske blik medvirker til at konstruere den viden, vi udvikler på baggrund af vores empiri. Vores valg af teori er således med til at skabe den virkelighed, vi undersøger.
Valg og anvendelse af teori er ikke sket i en lineær erkendelsesproces, idet vores forskning har forløbet som en abduktiv proces. Dette har indebåret, at vi løbende har konfronteret teorien med vores forskningsgenstand, og undervejs har erstattet eller suppleret de teorier, vi i første omgang havde valgt. Teorien om etik som et resultat af etiske processer blev eksempelvis tilføjet undervejs. Dette er desuden i tråd med kravet om følsomhed og fleksibilitet. Vi finder derfor, at den samlede analytiske ramme har resulteret i en nuanceret teoriudvikling om vores forskningsgenstand.
Diskussion
Resultatet af vores forskningsproces er udvikling af en teori om den undersøgte forskningsgenstand. Teorien er udviklet gennem spring mellem abstraktionsniveauer, som beskrevet af Strauss & Corbin (1998: 8). Vi er således sprunget mellem detaljer i empirien og de mere abstrakte teoretiske måder at tænke på, hvorved vi har forfulgt en vekselvirkning mellem eksisterende teori og vores empiri. Dette har givet anledning til en ny erkendelse – en teori, der er forankret i empirien.
Kvalitetskrav 4: Sammenhæng
I kravet om sammenhæng skelnes mellem horisontal og vertikal sammenhæng. Førstnævnte refererer til konsistens, præcision og systematik i det videnskabelige produkt, mens den vertikale sammenhæng omhandler vigtigheden af at skabe en klar og konsistent erkendelsesposition, som fastholdes hele processen igennem (Fredslund & Dahlager 2005:
249).
Vi har skabt horisontal sammenhæng ved at anvende veldefinerede teoretiske og analytiske begreber samt ved at arbejde systematisk ud fra principperne i Grounded Theory. Denne metode har velbeskrevne retningslinjer, som vi i høj grad har fulgt i vores valg gennem forskningsprocessen; fra erkendelsesposition og procedurer for interviews samt rekruttering af informanter til den endelige strukturering og analyse af det empiriske materiale. Vi har løbende operationaliseret vores teori og de begreber, der anvendes, med det formål, at de skal fremstå veldefinerede og præciserede. Vi har desuden efterstræbt en systematik i vores analyse, hvor den udvalgte teori og det analytiske blik genererer viden inden for de enkelte emnekategorier og tilhørende forskningsspørgsmål.
Vi har ligeledes i vores analyse søgt at komme rundt om alle væsentlige dele af vores forskningsgenstand – også dem, der modsiger vores fund. Herved har vi efterstræbt en omhyggelighed i gennemgangen og anvendelsen af vores empiriske materiale.
For at opfylde den vertikale sammenhæng har vi, som det er beskrevet i metodeafsnittet, fra starten gjort vores erkendelsesposition klar. Vores erkendelsesposition, herunder valg af teori og metoder, knytter an til vores vidensopfattelse ved at tage udgangspunkt i en foranderlig ontologi, hvor virkeligheden ikke er en fast målbar størrelse, men formes og struktureres af aktørerne i den.
Kvalitetskrav 5: Overførbarhed
Diskussion
Det sidste krav vedrørende overførbarhed refererer til, i hvilken grad den producerede viden kan generaliseres til andre sammenhænge. Inden for de kvalitative metoder er det imidlertid en grundantagelse, at en genstand ikke kan forstås uafhængigt af den kontekst, den indgår i og er en del af. Dog forhindrer dette ikke, at fundene kan have en vis overførbarhed til andre kontekster, hvis man blot gør sig overvejelser om forskelle og ligheder herimellem (Fredslund & Dahlager 2005: 249-250). En diskussion af fortolkningers eller den udviklede videns overførbarhed til andre situationer må således tage udgangspunkt i, hvad der karakteriserer de forskellige situationer.
Inden for Grounded Theory fokuserer man på, hvordan en teori udspringer af data, og derfor er det helt væsentlige i udvikling af en ny teori en omhyggelig systematisk generering fra data. Denne form for teori vil i sidste ende rumme overførbarhed og rækkevidde (Harder 1993: 62).
Ved brug af Grounded Theory er vi interesserede i at finde mønstre i jordemødrenes diskurser om deres praksis i relation til sene provokerede aborter, og at undersøge hvilken opfattelse jordemødrene har af den sociale virkelighed, de handler i. Vi finder tværgående fællestræk i jordemødrenes tilgang til og praksis omkring sene provokerede aborter på trods af forskelle i geografi, alder, hospitalets størrelse m.v., hvilket kan tale for, at det, de siger, har en vis ekstern gyldighed og dermed kan være overførbart. Dog skal det i diskussionen af den eksterne gyldighed fremhæves, at det er et vilkår i vores undersøgelse, at vi muligvis med vores rekrutteringsmetode, har rekrutteret nogle særligt reflekterede jordemødre til vores interviews – forstået på den måde, at de interviewede jordemødre kan være mere afklarede omkring deres håndtering af sene provokerede aborter og deres tilgang til disse end andre jordemødre.
Vi ser en styrke i, at vi har inddraget andre studier, hvis resultater kan overføres til vores fund, hvilket taler for en vis overførbarhed. Hovedessensen i vores teoretiske udgangspunkt er dog, at tilgang og praksis er afhængigt af omgivende strukturer og sociale processer, hvorfor vores funds overførbarhed vil være begrænset af, at der kan være tale om andre strukturer i andre sammenhænge, eller at strukturerne kan påvirke forskelligt. Fx kan arbejdet med sene provokerede aborter være organiseret anderledes på andre hospitaler, og der kan være andre procedurer, der former praksis. Vi er dog af den opfattelse, at vores fund bliver
Diskussion
aktualiseret af at andre studier har beskæftiget sig med nogle af de samme elementer, og at disse også konstaterer ambivalens og mulig moralsk bekymring i jordemødres tilgang til og praksis omkring sene provokerede aborter.
Det er væsentligt at understrege, at vores empiri udgøres af jordemødrenes diskurser om deres praksis. Vi kan dermed ikke vide, om dette er udtryk for deres virkelige praksis, og hvordan deres tilgang i virkeligheden forholder sig. Til at opnå viden om dette kunne man som alternativ have benyttet sig af feltarbejde som metode, hvorved man kunne få et andet syn på praksis. Man kunne desuden, for at nuancere vores fund, lave samme undersøgelse blandt læger og sygeplejersker og finde ud af hvilke professionsidentiteter der her gør sig gældende. Vi finder ligeledes, at der mangler viden om kvinders oplevelser af sene provokerede aborter på social indikation. Størstedelen af den eksisterende forskning beskæftiger sig med aborter på grund af føtale misdannelser eller andre abnormiteter, og som det ses af vores fund er der markante forskelle på de to situationer, både for de aborterende kvinder og for jordemødrene.
En samlet vurdering af de fem kvalitetskriterier peger i retning af, at vores undersøgelse trods sine begrænsninger har en god styrke og gyldighed. Vi mener derfor, at vores udviklede teori udgør et relevant bidrag til den sparsomme viden, der foreligger om jordemødres tilgang til og praksis omkring sene provokerede aborter. Desuden er vi af den opfattelse, at vores udviklede teori kan stimulere til debat på området og til en påpegning af, at der er brug for yderligere forskning om sundhedsprofessionelles oplevelser af samt praksis omkring en så værdiladet problemstilling, som udførelsen af sene provokerede aborter er.
Litteraturliste
9. Litteraturliste
Barfoed, AB. 2008. Risiko, normalitet og faglig identitet. [Masterprojekt]. København:
Master i Sundhedsantropologi, Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
Birkler, J. 2006. Professionsetik. I: Birkler, J. (red.). Etik i sundhedsvæsenet. København:
Munksgaard Danmark, s. 138-145.
Bjerg, O. 2007. Metoder og erkendelsesteori. I: Vallgårda, S. & Koch, L. (red.).
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udg. København: Munksgaard Danmark, s.
42-60.
Bondo, L. & Egelund, M. 2008. Professionsudvikling hos jordemødre – ser de frem, tilbage – eller ser de ud? [Masterafhandling]. København: Master of Public Administration,
Copenhagen Business School.
Bourdieu, P. & Wacquant, LDJ. 2004. Symbolsk vold. I: Bourdieu, P. & Wacquant, L. (red.).
Refleksiv sociologi. København: Hans Reitzels Forlag, s. 126-158.
Brante, T. 1988. Sociological approaches to the professions. Acta Sociologica, 31 (2): 119-142
Brante, T. 1989. Professioners identitet och samhälleliga villkor. I: Selander, S. (red.).
Kampen om yrkesutövning, status och kunskap – professionaliseringens sociala grund. Lund:
Studentlitteratur, s. 37-55.
Brante, T. 2005. Staten og professionerne. I: Jørgensen, AM. & Eriksen, TR. (red.).
Professionsidentitet i forandring. København: Akademisk Forlag, s. 16-35.
Center for Ligebehandling af Handicappede/Sommer, M. & Tarp, J. 2006. Sene provokerede aborter – En undersøgelse om udviklingen af sene provokerede aborter på fostre, der er diagnosticeret med alvorlige legemlige eller sjælelige lidelser. København: Center for Ligebehandling af Handicappede.
Chambliss, DF. 1996. Beyond caring. Hospitals, nurses, and the social organization of ethics. Chicago: The University of Chicago Press.
Christensen, U., Schmidt, L. & Dyhr, L. 2007. Det kvalitative forskningsinterview. I:
Vallgårda, S. & Koch, L. (red.). Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. 3. udg.
København: Munksgaard Danmark, s. 61-86.
Cignacco, E. 2002. Between professional duty and ethical confusion: midwives and selective termination of pregnancy. Nurs.Ethics., 9 (2): 179-191.
Clarke, AE. 2009. From Grounded Theory to Situational Analysis. What's new? Why? How?
I: Morse, JM., Stern, PN. & Corbin, J. et al. (red.). Developing Grounded Theory. The Second Generation. Walnut Creek, CA: Left Coast Presss, 194-235.
Litteraturliste
Corbin, J. & Strauss, A. 1990. Grounded Theory Research: Procedures, Canons, and Evaluative Criteria. Qualitative Sociology, 13 (1): 3-21.
Coulehan, J. & Williams, PC. 2000. Professional ethics and social activism. Where have we been? Where are we going? I: Wear, D. & Bickel, J. (red.). Educating for professionalism.
Creating a culture of humanism in medical education. Iowa City: University of Iowa Press, s.
49-69.
Dahl, K. & Lou, S. 2007. Et informeret valg af fosterdiagnostik? Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 9: 883-890.
Dahlager, L. & Fredslund, H. 2007. Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse. I:
Vallgårda, S. & Koch, L. (red.). Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. 3. udg.
København: Munksgaard Danmark, s. 154-178.
Det Centrale Handicapråd. 2005. Handicap, Etik og Fosterdiagnostik – et refleksionspapir.
København: Det Centrale Handicapråd.
Det Etiske Råd. 1997. Sene, provokerede aborter. København: Det Etiske Råd.
Det Etiske Råd. 2003. Baggrundskapitel: Filosofiske overvejelser angående fosteranlæggets etiske status. I: Det Etiske Råd. Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlæggets etiske status - et debatoplæg. København: Det Etiske Råd, s. 41-54.
Det Etiske Råd. 2009. Fremtidens fosterdiagnostik. København: Det Etiske Råd.
Dyhr, L. & Schmidt, L. 2003. Interviewet som forskningsmetode. I: Lunde, I. & Ramhøj, P.
(red.). Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag, s. 154-168.
Eriksen, TR. 1989. Kvindeverden - og offentlig sektor. Social kritik, 1 (3): 6-16.
Eriksen, TR. 2007. Det professionaliserede og det personlige. I: Andersen, PØ., Ellegaard, T.
& Muschinsky, LJ. (red.). Klassisk og moderne pædagogisk teori. København: Hans Reitzels Forlag, s. 435-456.
Eriksen, TR. In press. Professionsidentiteter i forandring.
Esmark, K. 2006. Bourdieus uddannelsessociologi. I: Prieur, A. & Sestoft, C. (red.). Pierre Bourdieu. En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag, s. 71-113.
Formand for Jordemoderforeningen. Bondo, L. December 2010. Personlig meddelelse.
Fredslund, H. & Dahlager, L. 2005. Kvaliteten – Fem krav til kvalitativ forskning. I: Baarts, C. & Fredslund, H. (red.). Perspektivet – kvalitativ forskning i arbejdsmiljø og arbejdsliv.
København: Arbejdsmiljøinstituttet, s. 236-253.
Litteraturliste
Garel, M., Etienne, E., Blondel, B. & Dommergues, M. 2007. French midwives’ practice of termination of pregnancy for fetal abnormality. At what psychological and ethical cost?
Prenat.Diagn., 27 (7): 622-628.
Garel, M., Gosme-Seguret, S., Kaminski, M. & Cuttini, M. 2002. Ethical decision-making in prenatal diagnosis and termination of pregnancy: a qualitative survey among physicians and midwives. Prenat.Diagn., 22 (9): 811-817.
Geerinck-Vercammen, CR. & Kanhai, HH. 2003. Coping with termination of pregnancy for fetal
abnormality in a supportive environment. Prenat.Diagn., 23 (7): 543-548.
Glaser, B. & Strauss, A. 1967. The discovery of Grounded Theory: Strategies for qualitative research. New York: Aldine de Gruyter.
H:S & Amtsrådsforeningen. 2005. Kompetenceprofil for den nyuddannede jordemoder.
Harder, I. 1993. Grounded Theory – praksisforankret teoriudvikling. I: Ramhøj, P. (red.).
Overvejelser og metoder i sundhedsforskningen. København: Akademisk Forlag, s. 59-72.
Hartlev, M. 2010. Retlige spørgsmål ved livets begyndelse – Fosterdiagnostik, PGD, abort og fosterreduktion. Undervisningsnotat. Bioret og bioetik, Københavns Universitet.
Helweg-Larsen, K. 1998. Abort før og efter 12. uge. Hvornår er fosteret et barn? I: Petersson, B., Knudsen, LB. & Helweg-Larsen, K. (red.). Abort i 25 år. København: L&R FAKTA, s.
127-130.
Herrmann, JR. 2008. Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg. [Ph.d.-afhandling].
København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Holm, S. & Schmidt, L. 2003. Analyse baseret på "Grounded Theory". I: Lunde, IM. &
Ramhøj, P. (red.). Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København:
Akademisk Forlag, s. 222-235.
Horton-Salway, M. & Locke, A. 2010. ’But you might be damaging your baby': Constructing choice and risk in labour and childbirth. Feminism & Psychology, 20 (4): 435-453.
Hunt, K., France, E. & Ziebland, S. et al. 2009. 'My brain couldn't move from planning a birth to planning a funeral': A qualitative study of parents’ experiences of decisions after ending a pregnancy for fetal abnormality. International Journal of Nursing Studies, 46: 1111-1121.
Høyer, K. 2007. Hvad er teori, og hvordan forholder teori sig til metode? I: Vallgårda, S. &
Koch, L. (red.). Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. 3. udg. København:
Munksgaard Danmark, s. 17-41.
Litteraturliste
Jordemoderforeningen. 2008. Levendefødt mod forventning. Tidsskrift for Jordemødre, 2.
Jørgensen, AM. & Eriksen, TR. 2005. Introduktion. I: Jørgensen, AM. & Eriksen, TR. (red.).
Professionsidentitet i forandring. København: Akademisk Forlag, s. 9-15.
Khalid, L., Price, SM., & Barrow, M. 1994. The attitudes of midwives to maternal serum screening for Down's syndrome. Public Health, 108 (2): 131-136.
Korenromp, MJ., Christiaens, GCML. & van den Bout, J. et al. 2005. Long-term psychological consequences of pregnancy termination for fetal abnormality: a cross-sectional study. Prenatal Diagnosis, 25: 253-260.
Krasnik, A. 2007. Reformer og reformprocesser. I: Vallgårda, S. & Krasnik, A. (red.).
Sundhedsvæsen og sundhedspolitik. København: Munksgaard Danmark, s. 115-134.
Kvale, S. 1997. Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
København: Hans Reitzels Forlag.
Larsen, M. 2002. Den store forandring. I: Cliff, H. (red.). Fast ansat ved mysteriet – Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1902-2002. København: Den Almindelige Danske Jordemoderforening, s. 294-318.
Larsen, M. 2005. Ideologi. I: Cornelius, H. & Schnack, K. (red.). Voksenpædagogisk opslagsbog. 3. udg. København: Christian Ejlers, s. 104-109.
Larsson, M., Aldegarmann, U. & Aarts, C. 2009. Professional role and identity in a changing society: three paradoxes in Swedish midwives' experiences. Midwifery, 25 (4): 373-381.
Laursen, PF., Moos, L., Olesen, HS. & Weber, K. 2005. Professionalisering – en grundbog.
København: Roskilde Universitetsforlag.
Lindström, M., Jacobsson, L., Wulff, M. & Lalos, A. 2007. Midwives' experiences of encountering women seeking an abortion. J.Psychosom.Obstet.Gynaecol., 28 (4): 231-237.
Lov nr. 665 af juni 2010a. Lov om begravelse og ligbrænding. Kirkeministeriet.
Lov nr. 913 af juli 2010b. Sundhedsloven. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Lov nr. 133 af marts 2004. Lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. og børneloven. Justitsministeriet.
Mathiesen, A. & Højbjerg, H. 2004. Sociologiske feltanalyser. I: Fuglesang, L. & Olsen, PB.
(red.). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. 2. udg. København: Roskilde Universitetsforlag, s. 233-274.
Litteraturliste
Litteraturliste