I dette afsnit vil de forskellige metoder til provokeret abort blive gennemgået, og eksempler på organisatoriske forhold samt procedurer for gennemførelse af sene provokerede aborter vil blive beskrevet for enkelte sygehuse.
Baggrund
En provokeret abort kan gennemføres medicinsk eller kirurgisk. Valg af metode til den provokerede abort afhænger primært af svangerskabets længde og sekundært af kvindens præferencer (Rørbye & Westergaard 2005: 130-131).
2.4.1 Abort inden udløbet af 12. uge
Kirurgisk abort er den hyppigst anvendte metode til provokeret abort inden udløbet af 12.
svangerskabsuge (Rørbye & Westergaard 2005: 131). Ved en kirurgisk abort fjernes graviditetsvævet ved udskrabning og udsugning fra livmoderen, mens kvinden er i fuld narkose eller lokalbedøvet (Hermann 2008: 87). Som alternativ til kirurgisk abort er der dog også mulighed for medicinsk abort inden udløbet af 12. uge, hvorved aborten har karakter af en kraftig blødning (Petersen et al. 2003: 2187; Rørbye & Westergaard 2005: 130). Ved medicinsk abort forstås abort, som er induceret ved at give kvinden medicin, som afstøder graviditeten.
2.4.2 Abort efter udløbet af 12. uge
Den anbefalede metode til abort efter 12. svangerskabsuge er medicinsk. Dog kan der under nogle særlige omstændigheder foretages et primært kirurgisk indgreb op til 14.-16.
svangerskabsuge9 (Rørbye & Westergaard 2005: 132). Efter 12.-14. uge vil den provokerede abort foregå som en vaginal fødsel (Sundhedsstyrelsen 2010b: 122-123). Fødslen sættes i gang med et vestimulerendede hormon, som gives i så store koncentrationer, at livmoderen trækker sig sammen og blodkarrene i moderkagen derfor bliver klemt, hvilket har til hensigt, at fosteret dør af iltmangel (Hermann 2008: 87-88). Hormonerne, der anvendes til den medicinske abort er en kombination af Mifepriston10 (firmanavn Mifegyne) og syntetisk Prostaglandin11 (firmanavn Cytotec) (Rørbye & Westergaard 2005: 132-133).
9Grænserne for, hvornår det enkelte indgreb til den provokerede abort kan bruges, flytter sig over tid.
Derudover skal indgrebets forsvarlighed vurderes af den enkelte læge, hvorved der kan forekomme variationer i metodevalget til den provokerede abort (Hermann 2008: 88).
10Mifepriston er et lægemiddel, der hæmmer dannelse og virkning af det kvindelige kønshormon, progesteron, og er således et antiprogesteron. Progesteron er nødvendigt for, at graviditeten kan fortsætte. Ved at hæmme virkningen af progesteron afbrydes graviditeten derfor (Sidenius 1997: 100).
11Prostaglandin er et hormon, der blødgør og udvider livmoderhalsen, når det bliver lagt dybt op i skeden bag livmoderhalsen eller i livmoderhalskanalen. Prostaglandin bruges både til de medicinske aborter før og efter 12.uge (Sidenius 1997: 100).
Baggrund
Efter 48 timer vil 95 % af alle kvinder have aborteret efter ovenstående metode til medicinsk abort. I 5 % af tilfældene vil der dog kræves yderligere indgreb for at fuldføre aborten (Det Etiske Råd 1997: 6). Den sene provokerede abort kan således strejke sig over lang tid.
Varigheden af aborten vil bl.a. afhænge af, om der er tale om et foster med svære abnormiteter, da kroppen nemmere afstøder et sygt foster end et raskt foster. Sidstnævnte kan være tilfældet ved de sene provokerede aborter på social indikation. Desuden spiller svangerskabets længde ind, da kroppen nemmere afstøder små fostre end større fostre.
Som beskrevet oven for kan en abort før 12. uge således foregå som et relativt lille lægeligt indgreb, mens aborten efter 12.-14. uge gennemføres som en fødsel. Indgrebets karakter er derfor væsentlig forskellig alt efter, om der er tale om en provokeret abort før eller efter 12.
uge.
2.4.3 Organisering af sene provokerede aborter
Ifølge sundhedslovens § 101 må provokerede aborter efter udløbet af 12. svangerskabsuge som nævnt kun foretages på regionale hospitaler (Lov 2010b). De enkelte hospitalsafdelinger beslutter dog selv på hvilke afdelinger, de sene provokerede aborter foregår, hvilket resulterer i forskelligartet organisering og praksis. Der er desuden i en undersøgelse fra 2003 fundet stor variation fra hospital til hospital, hvad angår procedurerne for de medicinske aborter, med hensyn til dosis af anvendte farmaka, øvre gestationsalder og efterkontrol (Petersen et al.
2003: 2187). Desuden er der forskel på hvilken personalegruppe, der giver medicinen, som fremprovokerer aborten.
På Rigshospitalet foregår sene provokerede aborter op til 20. uge på gynækologisk afdeling, hvor sygeplejersker tager sig af behandlingsforløbet. Efter 20. uge kommer de sene aborter i obstetrisk regi, oftest på fødegangen, hvor jordemødre varetager behandlingsforløbet (overlæge på Rigshospitalet, personlig kommunikation 2010).
På Århus Universitetshospital, Skejby foregår sene provokerede aborter ligeledes på gynækologisk afdeling indtil 20. uge med eller uden jordemoder efter vurdering fra personalet på gynækologisk afdeling. Fra 20. uge foregår de provokerede aborter enten på gynækologisk afdeling eller fødeafdelingen, dog altid med en jordemoder til stede (overlæge på Århus Universitetshospital, Skejby, personlig kommunikation 2010).
Baggrund
På Hillerød Hospital foregår de sene provokerede aborter på gynækologisk ambulatorium op til omkring 16. svangerskabsuge, hvor sygeplejersker tager sig af forløbet. Efter 16.
svangerskabsuge foregår aborterne på svangreafdelingen, hvor jordemødre tager sig af forløbet (vicechefjordemoder på Hillerød Hospital, personlig kommunikation 2011).
Tendensen er således på flere sygehuse, at jordemødre i højere og højere grad inddrages ved højere svangerskabsuge. Ved lavere svangerskabsuge kan det derimod udelukkende være sygeplejersker, der tager sig af behandlingsforløbet ved den sene provokerede abort.
2.4.4 Eksempel på behandlingsforløb ved sen provokeret abort
Som eksempel på et behandlingsforløb foregår en sen provokeret abort på Hvidovre Hospital ved, at kvinden indtager en tablet Mifegyne på hospitalet. Herefter kan kvinden tage hjem og møde til indlæggelse igen efter 1-1,5 døgn. Efter Mifegyne tabletten kan der komme blødning og smerter. Mellem 1 og 2 % vil abortere efter Mifegyne tabletterne alene. Når kvinden indlægges får hun en enestue. Efter indlæggelse lægges en Cytotec tablet op i skeden. Der lægges en ny tablet Cytotec op hver 3. time, indtil kvinden aborterer, eller indtil der i alt er lagt 5 tabletter op. Cytotec fremkalder veer, blødning, vandafgang og udstødelse af graviditeten. Hvis kvinden ikke har aborteret efter det første døgn under indlæggelse, gentages behandlingen dagen efter. Når kvinden har aborteret, får hun en udskrabning for at fjerne de sidste rester af graviditeten. Efter udskrabningen skal kvinden regne med at være indlagt yderligere 0,5-1 dag (www.hvidovrehospital.dk).