INDLEDNING
Som nævnt har jeg besøgt tre forskellige botilbud, som jeg har valgt at kalde Birkevænget, Pilebo og Granly. Jeg har anonymiseret botilbuddene, og i analysen er ingen af de faktiske navne på medarbejdere og beboere er brugt.107 Jeg har valgt at gøre dette for at understrege, at afhandlingen ikke skal læses som en historie om eller et helstøbt portræt af bestemte medarbejdere, beboere eller botilbud (Folkestad 2004: 39). Formålet med afhandlingens analyser er først og fremmest at skildre typiske handlings- og forståelsesmønstre – institutionaliserede praksisformer – og at vise, hvordan de antager en selvstændig form som de meningsbærende og adfærdsregulerende struktur, der udgør den institutionelle omsorg for mennesker med udviklingshæmning: Fokus for analysen er at identificere, forstå og forklare sociale mønstre, praksisformer og -logikker i omsorgen for mennesker med udviklingshæmning. Et skridt på vejen dertil er at tegne et billede af væsentlige karakteristika ved de botilbud, som indgår i undersøgelsen.
BOLIGERNE
De boliger, som indgår i undersøgelsen, adskiller sig fra de boliger, som blev udbredt i fx Norge efter reformen i 1990’erne, på det væsentlige punkt, at antallet af beboere i samme bygning er betydeligt større. Der er tale om bygninger, som samlet rummer mellem 16-30 private boliger, og derfor om kollektiv boligbygning i betydelig grad.
107Beboerne har fået navne, der begynder med B, medarbejderne er givet navne, der begynder med M, og vikarer V. Jeg har tilstræbt navne, som svarer nogenlunde til personens alder. For at undgå, at man kan identificere bestemte medarbejdere, har jeg nogle gange valgt at skifte de navne, jeg har givet dem.
172
Bygningerne er delt op i forskellige afdelinger og etager med mellem 6-12 boliger i hver.
Oversigt over boligerne i casestudiet (inspireret af Folkestad 2004:
63).
Botilbud Omgivelser Antal boliger
Etager Indgang Birkevænget Stueetagen i et
ældre
institutionsbyggeri i villakvarter
12 1* Fælles
Pilebo Bygning fra 2006
på Egedals
område
16** 2 Fælles
Granly Bygning fra 2009
i mindre
provinsby
30*** 1 Fælles
* På 2. sal i huset er der et andet botilbud for mennesker med udviklingshæmning, som også hører under Egedal. Bygningen rummer derfor et samlet antal beboere på ca.24.
**Til botilbuddet hører, som beskrevet, to særligt tilrettelagte tilbud, som har til huse i en separat bygning. Jeg opholdt mig kun kortvarigt i disse tilbud.
*** Jeg har som sagt kun opholdt mig i en gruppe for 6 personer med udviklingshæmning og ASF.
Birkevænget og Pilebo er selvstændige botilbud eller afdelinger med egen afdelingsleder, som organisatorisk hører under Egedal.
EGEDAL
er et større regionalt bo- og aktivitetstilbud for voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.Egedal ligger i udkanten af en mindre provinsby midt i et stort
173
rekreativt område på ca. 60 tønder land.108 Egedal består samlet af i alt ti specialiserede botilbud (126 døgnpladser) efter Servicelovens § 107 og 108 og et samværs- og aktivitetstilbud med 127 pladser, som drives med udgangspunkt i Servicelovens § 103 og 104 (hjemmeside).
Beboerne på Egedal har mulighed for at blive visiteret til samværs- og aktivitetstilbuddet, og benytte faciliteter på matriklen i forbindelse hermed, fx ridehal og udendørs arbejde på et nedlagt landbrug. Der er fire serviceafdelinger tilknyttet Egedal: Køkken og kost; vask og rengøring; teknik og miljø og administration.
Medarbejderstaben er på ca.300-350 medarbejdere og omfatter følgende faggrupper: Socialpædagoger, omsorgsmedhjælpere109 og -assistenter110, sosu-assistenter, sygeplejersker, køkkenassistenter, håndværkere, rengøringsassistenter og kontorassistenter (hjemmeside).111 Egedal har en tværgående stab af sundheds- og udviklingsfaglige konsulenter, og et ledelsesteam bestående af forstander, viceforstander og afdelingsledere for de enkelte botilbud.112 Egedal deltager i Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område og er endvidere leverandør af VISO-ydelser.113
108Der har været anstalt og offentlig institution på grunden siden 1846 og i 1940 etableredes en anstalt for voksne åndssvage i dengang nye bygninger (hjemmeside).
En del af Egedals bygninger er således klassiske institutionsbygninger, der gennem årene er der bygget om og til.
109 Dette er en betegnelse for medarbejdere, der for de flestes vedkommende er uuddannede, mens enkelte har en erhvervsrettet pædagogisk grunduddannelse (PGU) eller en efteruddannelse fra Egedal (hjemmeside).
110I 1961fik ansatte på Egedal den nyetablerede 3-årige elevuddannelse som omsorgsassistenter ved åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg, hvoraf 2 år var praktik (Undervisningsministeriet 2004a).
111Ifølge forstanderen (2009) har ca.65 % af medarbejderne en uddannelse som pædagog eller social- og sundhedsassistent, mens resten er uuddannede (interview 2).
112Forstanderen har det overordnede pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for drift, administration og personale. Den daglige ledelse af de enkelte afdelinger er delegeret til viceforstander og afdelingsledere. Hver afdelingsleder er ansvarlig for afdelingens budget, tilrettelæggelse af arbejdet, personaleledelse og det pædagogiske
174
Ledelsen på Egedal har valgt Gentle Teaching (GT) som ’pædagogisk referenceramme’. GT er en psykologisk baseret filosofisk tilgang til det pædagogiske arbejde udviklet af puertoricaneren John McGee, som bygger på ’kærlighed uden forbehold’ og ’insisterer på, at den professionelle omsorgsperson skal reflektere over sin egen evne til at udvise nænsomhed, varme og være kærlig – uden betingelser’
(Egedals introduktion til Gentle Teaching). Ifølge ledelsen har man valgt denne tilgang, fordi den:
(…) tager udgangspunkt i et humanistisk menneskesyn;
stemmer overens med intentionerne i Serviceloven; harmonerer med de værdier og den etik, som danner grundlaget for arbejdet på [Egedal]; kan tilgodese beboernes behov for at være inddraget i beslutninger – med udgangspunkt i udviklingstrin samt individuelle ønsker; kan være medvirkende til at etablere standarder samt systematik i forhold til den pædagogiske praksis; danner et godt grundlag for den videre kvalitetsudvikling, idet der er fokus på begreber som relationer, medindflydelse samt selvbestemmelse. (hjemmeside)
Referencerammen skal anvendes i forhold til planlægning af den pædagogiske praksis og i forhold til prioritering af kursusvirksomhed og efteruddannelse (ibid.).
BIRKEVÆNGET
har siden 1989 haft til huse i stueetagen i et tidligere kommunalt plejehjem – en ældre bygning ca. 500 meter fra de andre botilbud på Egedal og tæt på et villakvarter (hjemmeside). I huset er der 12 værelser (på ca.10 m2) uden køkken og bad. Halvdelenog praktiske arbejde (hjemmeside). Forstanderen refererer til sektorchefen i specialsektoren i Regionen.
113Da jeg foretog mit feltarbejde på Egedal, var man endnu ikke begyndt at implementere de forskellige standarder, som er en del af kvalitetsmodellen (se kapitel 1).
175
af beboerne har eget toilet, mens de øvrige beboere deler to toiletter på gangen.114 Der er desuden to fælles badeværelser. Derudover rummer botilbuddet – udover gangarealer – et kontor, et mindre personalerum, to dagligstuer samt et lille opholdsrum.
På undersøgelsestidspunktet var der 10 faste beboere på Birkevænget.
Ét værelse stod tomt, da en beboer var død for nylig. Ét andet værelse tilhørte en mandlig beboer, som havde en aflastningsplads ca. 140 døgn årligt.115
Beboerne er opdelt i to ’levegrupper’, som har egen spise- og opholds-stue (ydelsesbeskrivelse). Beboergruppen bestod på undersøgelses-tidspunktet af 5 kvinder, som var mellem 66 og 82 år, og 5 mænd, som var mellem 47 og 85 år. De fleste af beboerne har boet på institution det meste af deres liv – to af beboerne de sidste ca.50-60 år på Egedal. Ifølge personalet har én af beboerne en psykiatrisk diagnose (maniodepressiv), og en anden har ’autistiske træk’. Flere beboere har aldersrelaterede problematikker som fx nedsat syn, hørelse og bevægelighed, diabetes, urinvejsinfektioner og forstoppelse (hjemmeside).
Beboerne fremtræder som meget forskellige i forhold til det omfang af hjælp, de har behov for i det daglige, og til hvad. Den ældste beboer hører fx dårligt, er blind og kan ikke færdes udenfor huset alene, men han har et stort ordforråd og taler meget med personalet. To af beboerne har ikke noget ekspressivt talesprog, og andre beboeres verbale sprog består af enkelte ord eller sætninger. Én beboer kan ikke spise selv, men mades af personalet med flydende kost pga. dårlig tygge- og synkefunktion. De fleste af beboerne er mobile i større eller mindre grad – én beboer har siddet i kørestol, siden han faldt og brækkede sin hofte, og har derfor brug for megen hjælp i forhold til at komme omkring. Én beboer klarer sin personlige hygiejne selv, men
114Da de fysiske rammer er utidssvarende, er det planlagt, at Birkevænget i 2014 flytter i andre tidssvarende fysiske rammer på Egedal (ydelsesbeskrivelse).
115Beboeren opholdt sig på Birkevænget i fx en weekend eller nogle uger ad gangen, hvorefter han vendte tilbage til sit hjem hos familien.
176
flertallet af beboerne har brug for forskellige grader af hjælp til at komme på toilettet, i bad, få børstet tænder, påklædning osv. Flere af beboerne bruger ble.
Der er 14 fastansatte på Birkevænget (juni 2009) – 13 kvinder og 1 mand – hvoraf to er nattevagter (der er én vågen nattevagt fra kl.21.55-06.35). 4 er uddannede pædagoger; 3 er omsorgsassistenter;
én er uddannet social- og sundhedsassistent; én er tidligere pleje-hjemsassistent, 2 omsorgsmedhjælpere og én sygehjælper. Derudover er der tilknyttet en afdelingsleder, som oprindeligt er uddannet omsorgsassistent. Personalets anciennitet er forholdsvis høj: 4 af medarbejderne har været ansat i ca. 40 år, 6 har været ansat mellem 10-20 år og 4 har været ansat i ca. 2 år. Botilbuddet har et meget lavt forbrug af vikarer, og på undersøgelsestidspunktet var der ingen studerende fra de pædagogiske uddannelsesinstitutioner tilknyttet, da man ifølge forstanderen havde svært ved at rekruttere dem.
Birkevænget benytter sig – i tillæg til Egedals stabsfunktion og ser-vicetilbud og efter behov – af et netværk af andre professionelle, bl.a.
psykiater, læge, musikpædagog og konsulenter i regionen.
KORT SELVPRÆSENTATION
Af Birkevængets praktikstedsbeskrivelse (2010-2011) fremgår det, at formålet med botilbuddet er, at ’beboernes liv og det pædagogiske arbejde foregår i trygge og genkendelige rammer. Vi tilrettelægger hverdagen efter den enkelte beboers handleplan og tager udgangs-punkt i den enkeltes ønsker, behov og resurser. Et særligt hensyn er også beboernes særlige livsform, præget som den er på godt og ondt af et langt liv på store institutioner’. Birkevænget beskriver sin specialisering som rettet mod ældre mennesker med betydeligt og varigt nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner og karakteriserer sig som et ’ældre- og psykiatrifagligt miljø’ (hjemmeside 2014).
Birkevænget beskriver sine kerneydelser som hjælp og støtte til:
177
at indgå i og opretholde sociale netværk, herunder pårørende, venner og andre ligestillede.
oplevelser ud af huset, herunder aftenskole, ferie, m.v.
at kunne udtrykke egne ønsker og behov
at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen, herunder brug af diverse billedmaterialer, tavler og konkreter116 m.v.
at udføre hverdagens praktiske gøremål, herunder indkøb, borddækning, m.v.
bevægelsesaktiviteter (praktikstedsbeskrivelse 2010-2011) Af praktikstedsbeskrivelsen fremgår det, at man har fokus på brugeroplevet kvalitet, som kan være:
Beboerne trives og er glade og harmoniske
Der er større forståelse i beboergruppen for, at ikke alle har det lige godt hver dag
Beboerne bliver bedre til selv at vælge fra og til, og bestemme over deres eget liv
Nogle beboere bliver bedre til ikke at reagere aggressivt i perioder med megen uro
Der er få registreringer af vold mellem beboerne og ingen magtanvendelser de sidste to år. (fremhævelse i original)
Derudover beskriver Birkevænget sine ydelser i henhold til Serviceloven som ’personlig pleje’; ’praktisk hjælp’ (SEL § 83) og
’socialpædagogisk træning/støtte’ (SEL § 85):
116Konkreter er symboler i form af ting, der kan bruges til for eksempel at
kommunikere ønsket om en bestemt handling/situation. Som eksempler på konkreter kan nævnes bilnøgler som konkret for ’at køre en tur’ eller en tandbørste som konkret for ’at børste tænder’ (SUS 2006).
178 Personlig pleje:
[Egedals] beboere har på baggrund af deres fysiske og psykiske funktionsnedsættelser behov for støtte til personlig pleje og hygiejne.
Der tilbydes hjælp til bad, barbering, hårvask, tandbørstning / mundhygiejne, neglepleje, af- og påklædning, toiletbesøg, bleskift, indsmøring og øjendråber. Vi observerer endvidere virkning og bivirkninger af medicin.
Praktisk hjælp:
Indkøb af personlige ejendele – eksempelvis tøj
Administration af medicin
Støtte i forbindelse med måltider og tilrettelæggelse af en sundhedsfagligt begrundet kostplan
Støtte til forebyggelse og evt. afhjælpning af fysiske gener og lidelser
Støtte til administration af den daglige økonomi
Ledsagelse samt opfølgning i forhold til konsultation hos sundhedsprofessionelle og [Egedals] tværgående faggrup-per
Kontakt til offentlige myndigheder
Indretning af bolig
Ledsagelse ved ærinder eller mindre udflugter udenfor botilbuddet
Oprydning og rengøring i levemiljøet
Planlægning af ferieture Socialpædagogisk træning / støtte:
Udarbejdelse af pædagogiske handleplaner efter behov – minimum 1 gang årligt
179
Pædagogisk indsats med henblik på at vedligeholde kompetencer
At følge og guide beboerne i de daglige relationer
Vurdering af beboernes kommunikation, adfærd og krops-sprog
Understøttelse af beboernes erindringer i forhold til identi-tet og sociale netværk
Planlægning af beboernes dag i et samarbejde med disse samt formidling af strukturen i dagligdagen for beboerne.
Kortere fælles udflugter
Understøttelse af beboernes relationer til pårørende
Etablering samt vedligeholdelse af et trygt, kærligt og anerkendende levemiljø. (hjemmeside 2014)
PILEBO
har til huse i en bygning fra 2006, der har to etager. Der er 8 lejligheder med eget toilet og bad på hver etage. Beboerne er delt op i to ’levegrupper’ med 8 beboere i hver, og hver gruppe har eget køkken-alrum og fælles opholdsstue (ydelsesbeskrivelse). Der er personalerum på hver etage, afdelingslederen har kontor på 1. sal, og bygningen rummer endvidere to store badeværelser med spabad.På undersøgelsestidspunktet hørte der to ’særligt skærmende boliger’
til Pilebo, som var lokaliseret i en tilstødende ældre bygning, hvortil der er etableret selvstændige køkkenfaciliteter. Beboerne her (en yngre kvinde og en yngre mand) havde særligt tilrettelagte tilbud.117 På undersøgelsestidspunktet boede der 7 ældre beboere i stueetagen: 2 kvinder på henholdsvis 61 år og 65 år og 5 mænd mellem 45 og 72 år.
Flertallet har boet på institution det meste af deres liv og har kun sporadisk kontakt til pårørende. Hovedparten af beboerne i stuen har
117Også kaldet ’enkeltmandsprojekter’ eller særforanstaltninger: ’En
særforanstaltning er en indsats i forhold til problemskabende adfærd, hvor borgeren ikke kan rummes i eller profitere af de almindelige tilbud på grund af en adfærd, der er udadreagerende, voldelig, selvskadende eller selvstimulerende’ (Socialstyrelsen 2014).
180
intet ekspressivt verbalt sprog. De fleste er mobile – én beboer sidder dog oftest i kørestol.
På 1. sal boede på undersøgelsestidspunktet 3 kvinder på henholdsvis 24, 30 og 39 år og 5 mænd på mellem 22 og 43 år. Der er tale om en yngre gruppe, hvor flere har boet hjemme og fortsat har kontakt til deres familier. Flertallet af beboerne har intet ekspressivt verbalt sprog. Enkelte har det, personalet beskriver som ’papegøjesprog’, dvs.
de har tillært enkelte ord eller udtryk, som de ofte gentager. Alle er mobile.
Ifølge Pilebos hjemmeside (2014) svarer samtlige beboeres psykiske udviklingstrin til ½-3 år i normalområdet. De fleste beboere en autismespektrumforstyrrelse (ASF), der resulterer i manglende evne til: ’kommunikation, socialt samspil, social forestillingsevne og at forstå andres såvel som egne tanker’ (praktikstedsbeskrivelse 2010-2011). Derudover har alle beboere en ’markant udviklingsforstyrrelse, der påvirker deres sociale samspil med andre: Det kan være manglende forestillingsevne eller ritualiserede og tvangsprægede handlinger, som kan føre til problemskabende adfærd’ (ibid.).
På undersøgelsestidspunktet var der på Pilebo ca.45-50 fuldtids-ansatte, der var 3 vågne nattevagter og derudover et antal løst tilknyt-tede vikarer. 5 af de ansatte var mænd. Medarbejdergruppen bestod fortrinsvis af pædagoger, men også social- og sundhedsassistenter/-hjælpere og omsorgsmedsundhedsassistenter/-hjælpere og havde på undersøgelses-tidspunktet en forholdsvis lav anciennitet. Der var mange nyansatte – én medarbejder havde været ansat i 8 år, og hun repræsenterede den højeste anciennitet.118
118Den nuværende afdelingsleder blev ansat i efteråret 2007 efter en periode, hvor Pilebo havde haft 12 afdelingsledere på 10 år. Ansættelsen af afdelingslederen førte til, at 18 medarbejdere sendte et klagebrev til Regionen, hvilket i sidste ende medførte, at flere medarbejdere søgte væk, blev forflyttet til andre afdelinger eller afskediget (interview B).
181
Afdelingen havde et stort forbrug af vikarer, hvoraf de fleste var uuddannede.119 For at sikre en vis kontinuitet i medarbejderstaben fastansætter man en del vikarer i ét år med fast timeantal, men man anvender også akutte tilkaldevikarer (interview B). Der var ingen studerende fra de pædagogiske uddannelsesinstitutioner tilknyttet på undersøgelsestidspunktet.
Pilebo benytter sig ligeledes af Egedals stabsfunktion og servicetilbud samt et netværk af andre professionelle.
KORT SELVPRÆSENTATION
Pilebo beskriver det som sit formål, at ’beboerne skal have en forudsigelig, tryg og tillidsfuld hverdag – et liv med optimale muligheder for at udvikle sig. Betingelserne for en sådan hverdag skaber vi ved en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, pleje og service’ (praktikstedsbeskrivelse 2010-2011).
Kernen i støtten beskrives som kommunikation og afdækning af, hvilke kommunikationssystemer beboeren har forudsætninger for at bruge (ibid.). Af praktikstedsbeskrivelsen fremgår det, at man benytter forskellige kommunikative og pædagogiske værktøjer, fx piktogrammer og tegn-til-tale,120 TEACHH121 og billedmateriale. Her er det også beskrevet, at man ’hjælper beboeren til at kompensere for manglende forestillingsevne ved at styrke indlærte handlinger og processer - for på den måde at understøtte kontinuitet, struktur og
119Det har ikke været muligt at fremskaffe præcise oplysninger herom.
120Tegn-til-tale handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn, der er centreret omkring hænderne (SUS 2006)
121TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children) er en metode til behandling af børn (og andre aldersgrupper) med autisme, som har fået stor udbredelse i Danmark (Andersen og Bay 2002: 1).
TEACHH er oprindeligt udviklet i USA og blev introduceret i Danmark i midten af 1980’erne, og siden har Center for Autisme udøvet konsulentvirksomhed i forhold til både forældre og institutioner, og her har TEACCH stået centralt. Metoden har således fået en stor betydning for og gennemslag i behandlingen af autisme i Danmark, men samtidig er TEACCH blevet tilpasset danske forhold. Der er derfor ikke tale om ’ortodoks’ udøvelse (ibid.).
182
kontinuitet i hverdagen’, og at man arbejder med relationer, hvilket ikke er sædvanligt i forhold til mennesker med autisme, hvorfor den pædagogiske indsats foregår ’i trygge rammer i en meget struktureret hverdag’ (praktikstedsbeskrivelse 2010-2011). Derudover fremhæves det, at et af de vigtigste pædagogiske redskaber er tid – ’ tid for beboer og medarbejder til at skabe ro om kommunikationen og overblik over situationen’ (ibid.).
På Pilebo stræber man efter eget udsagn efter at skaffe sig den nyeste viden indenfor specialet – f.eks. viden om autisme, udviklings-psykologi, neuropædagogik, kommunikation og Gentle Teaching, og man arbejder med at udrede beboernes neuropædagogiske og udviklingspsykologiske forudsætninger (ibid.). Pilebo beskriver sine succeskriterier i det daglige arbejde som:
at vi når målene i beboerens personlige handleplan
at antallet af uhensigtsmæssige konflikter minimeres
at vi oplever en god kommunikation
at samarbejdet med nære pårørende er anerkendende og positivt
Pilebos beskrivelse af sine ydelser i henhold til Serviceloven som personlig pleje, praktisk hjælp og socialpædagogisk træning/støtte identisk med Birkevængets – dog med den forskel, at man under punktet personlig pleje anfører, at ’[Pilebos] beboere har grundet deres fysiske og psykiske funktionsnedsættelser behov for støtte og omsorg’.
GRANLY
er et kommunalt botilbud efter almenboliglovens § 105,122 som ligger i en mindre provinsby. Botilbuddet blev etableret i februar 2009 i et nybygget hus i ét plan i forbindelse med, at man fusionerede fire § 108-boformer med i alt 24 borgere, der tidligere122Kommunen har anvisningsretten til boligerne.
183
havde sorteret under amtet, til én stor enhed med plads til 30 borgere – nu efter almenboligloven, hvilket bl.a. indebærer en boligstandard, der skal leve op til visse lovgivningsmæssige krav. Huset rummer 30 lejligheder fordelt på 5 selvstændige ’levegrupper’ med eget fælleskøkken og alrum/opholdsstue. Lejlighederne er på 43 kvadrat-meter med badeværelse og tekøkken (vask, køkkenbord og køleskab, men ikke komfur) (Servicedeklaration for Granly). Man kommer ind i bygningen gennem et fælles indgangsparti med skydedøre af glas. I indgangspartiet hænger beboernes postkasser. Herfra går en lang bred gang gennem bygningen, omkring hvilken indgangene til de forskellige levegrupper ligger fordelt. Bygningen rummer desuden en administrativ afdeling, som indeholder kontorer og personale-faciliteter, aktivitetsrum og wellnes-rum.
På Granly var der på undersøgelsestidspunktet (2010) ansat ca.50 medarbejdere på forskelligt timeantal. Der er langt overvejende tale om pædagoger, men også enkelte omsorgsassistenter/-medhjælpere.
Der er to nattevagter – en vågen og en med rådighedsvagt.123 Derudover var der på undersøgelsestidspunktet ansat en forstander, to afdelingsledere, en kontorassistent og en rengøringsassistent (service-deklaration).124 Den ene afdelingsleder tager sig primært af det pæda-gogiske udviklingsarbejde, mens den anden varetager personale-administrative funktioner. Botilbuddet deltager i et forsknings- og udviklingsprojekt, som er ledet af en konsulent fra en lokal profes-sionshøjskole, og har som mål at undersøge og udvikle socialpæda-gogernes kommunikation i og om deres praksis. Projekt blev sat i
123Medarbejderen sover i et personalerum og kan tilkaldes efter behov.
124Medarbejderne er organiseret under ældre- og handicapforvaltningen i kommunen, der er opdelt i en myndigheds-, ældre- og sundheds- og en handicapafdeling med hver sin chef, der refererer direkte til direktøren for
124Medarbejderne er organiseret under ældre- og handicapforvaltningen i kommunen, der er opdelt i en myndigheds-, ældre- og sundheds- og en handicapafdeling med hver sin chef, der refererer direkte til direktøren for