Valget af de botilbud, der indgår i undersøgelsen, kan siges at udgøre en kombination af strategiske og pragmatiske valg. Udgangspunktet var at fokusere på en specialiseret indsats i forhold til en særlig målgruppe – ældre mennesker med udviklingshæmning – da denne gruppe er stigende i antal, fordi mennesker med udviklingshæmning – ligesom resten af befolkningen – generelt bliver ældre i dag, og fordi man her står overfor særlige udfordringer pga. kombinationen af aldersrelaterede problematikker og problemer hidrørende den kognitive funktionsnedsættelse (Folkestad 2007). Intentionen var oprindeligt at skabe en ’ekstrem case’, hvor problemstillingerne er ’sat på spidsen’. Ifølge Bent Flyvbjerg (1991: 150) er cases, som er
’særligt problemfyldte eller særligt vellykkede i en nærmere defineret forstand’, netop nyttige, når man fx bevæger sig ind på et nyere
54 Det har ikke været muligt at afholde responsmøde under anden runde af feltarbejdet, da botilbuddet på daværende tidspunkt ikke rådede over de nødvendige tids- og personalemæssige ressourcer.
87
empirisk forskningsfelt, hvor man står overfor et forholdsvist ukendt fænomen.
Samtidig ville jeg skabe en case, hvor det var muligt at undersøge indflydelsen fra den organisatoriske kontekst på den professionelle praksis afhængigt af, om der var tale om et regionalt eller et kommunalt botilbud. Udgangspunktet var derfor at arbejde kompara-tivt med to cases: To botilbud for ældre mennesker med udviklings-hæmning med henholdsvis kommunal og regional forankring.
I første omgang kontaktede jeg derfor forstanderen for et større regionalt bo- og aktivitetstilbud for voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, hvorunder hørte et botilbud, som havde specialiseret sig i ældre mennesker med udviklingshæmning. På mit første møde med forstanderen henledte han min opmærksomhed på et andet botilbud for mennesker med udviklingshæmning og ASF, som hørte under organisationen, og hvor der ifølge forstanderen foregik et ’et intensivt arbejde med beboernes selvbestemmelsesret og med dokumentation af det pædagogiske arbejde’. Det vakte min interesse, da det netop var nogen af de problemstillinger, jeg gerne ville undersøge, og dette botilbud kom derfor til at indgå som den anden case i undersøgelsen.
Da jeg som gerne ville undersøge indflydelsen fra den organisatoriske forankring, valgte jeg at kontakte et kommunalt botilbud for mennesker med udviklingshæmning og ASF som det tredje. Når valget faldt på dette botilbud, hænger det sammen med, at jeg efter første runde af mit feltarbejde fandt arbejdet med denne målgruppe
’særligt problemfyldt’.
Mit casedesign er derfor ikke ’traditionelt’ eller udelukkende strategisk sammensat. Der er tale om et komparativt casedesign, hvor udgangspunktet var et ønske om at sammenligne på forskellige parametre – de vigtigste værende målgruppe og organisatorisk forankring – men jeg har ikke tilstræbt, at casene er hverken ’mest ens’ eller ’mest uens’, hvilket ellers er to hovedstrategier, når man arbejder med et komparativt casedesing (Antoft og Salomonsen 2007:
47) Spørgsmålet om indflydelsen fra henholdsvis regional eller
88
kommunal forankring er desuden gledet ud, til fordel for et fokus på, hvordan mere generelle strukturer, ressourcer og generative mekanis-mer (tid, rum, personalets forståelser, beboernes problemstillinger osv.) gensigt påvirker udfoldelsen af omsorg i den professionelle praksis i de forskellige botilbud. En ’case’ forudsætter en familie;
case(ene) betragtes som en repræsentant for en mere generel sammenhæng (Antoft og Salomonsen 2007: 31). Den professionelle praksis i de udvalgte botilbud anskues som et socio-materielt betydnings- og handlingsfelt (Sandvin et al. 1998: 82); som relativt stabile samlinger af sociale konventioner og praksisser (sociale institutioner), der igen er forankrede i en bredere kulturel og samfundsmæssig kontekst. Det betyder også, at jeg studerer et fænomen, som går på tværs af organisatoriske forandringer – og som i en eller anden grad kan være ’immune’ overfor kontekstuelle forandringer. Selvom de udvalgte cases ikke er ’typiske’ eller
’repræsentative’ i streng forstand, har de tilsammen givet et rigt materiale og muligheder for komparation; for at identificere forskelle og fællestræk på en række forskellige dimensioner. Denne proces beskrives af Anselm Strauss på en meget levende måde:
Man tager det studerede fænomen og drejer det rundt, som hvis det var en sfære: se på det oppefra, nedefra, fra mange sider.
Med andre ord tænker man komparativt langs alle dens dimensioner. Tænk i forhold til variation langs de givne dimensioner, som kan være størrelse, intensitet eller fleksibilitet.
Hvad er måske det modsatte? Eller det ekstremt forskellige?
Eller noget forskelligt? Eller lidt forskelligt? Eller hvilke andre dimensioner, som man har overset, kan, udover dem man allerede har tænkt over, være relevante? (Strauss 1987: 276 i Antoft og Salomonsen 2007: 50).
Jeg har netop haft en abduktiv tilgang, hvor sammenligningen af casene ikke er sket ud fra på forhånd fastlagt parametre, men snarere ud fra en række analytiske dimensioner, der er konstruerede i
89
vekselvirkningen mellem det empiriske materiale og min teoretiske forståelse heraf.
Ifølge Danermark et al. (1997: 164) er én strategi til at nå frem til de strukturer og mekanismer, som udgør de vilkår, uden hvilke det pågældende fænomen ikke var muligt, netop at benytte sig af komparation. Hvis man fx vil udvikle en teori om det rituelle i social interaktion, stræber man ideelt set efter at sammenligne et antal helt forskellige interaktionssituationer for derudfra at kunne udskille den struktur, som er fælles for samtlige tilfælde. At undersøge og sammenligne forskellige tilfælde (eller cases) giver et empirisk grundlag for retroduktion; et grundlag for at bortsortere det tilfældige for at komme frem til det, som forener; det generelle og det almene (ibid.: 164-165). Kontinuerlige og systematiske sammenligner på tværs af boligerne af de sociale situationer, episoder og iagttagelser, jeg har nedfældet i feltnotaterne, har således givet mulighed for at identificere både forskellige og ens konstitutive egenskaber ved den professionelle praksis i boligerne, som igen giver forskellige vilkår for den konkrete udfoldelse af omsorg.
Den professionelle praksis i botilbuddene tilstræbes i første omgang beskrevet forholdsvis objektivt, dvs. som en række begivenheder; som noget, der sker på en bestemt dag, på et bestemt sted, under bestemte omstændigheder – som menneskelige bevægelser og kropslige teknikker i tid og rum – som selvsagt hænger sammen med personalets forståelser af arbejdet og af beboerne; deres måder at tolke, vurdere og forholde sig til egne og beboernes handlinger på, og de relationelle dynamikker imellem de to grupper. Begreberne omsorg og magt udgør centrale analytiske dimensioner, som både indeholder deskriptive og normative elementer. Disse begreber har gjort det muligt at sortere i beskrivelserne af de forskellige situationer, aktiviteter, hændelser og udtalelser, som fandtes i feltnotaterne, og på den måde gives begreberne en konkret forankring i det empiriske materiale (jf. Sandvin et al. 1998: 60).
I afhandlingens analyser inddrager jeg endvidere løbende relevant teori for at nå en dybere forståelse for nogle af de aspekter, der er
90
emergeret ud af vekselsvirkningen mellem det empiriske materiale og min forforståelse (eller grundlæggende antagelser). I takt med, at min teoretiske forforståelse har udviklet sig gennem kontinuerlig læsning af både substantiel og mere formel teori gennem afhandlingens forskellige faser, har det været muligt for mig at udlede analytiske dimensioner og få øje på forskellige aspekter i det empiriske materiale, der krævede yderligere udforskning (fx den følelsesmæssige dimension af arbejdet og dets kropslige aspekter) – og en del af denne ’teoretiske udviklingsproces’ har samtidig bestået i, at jeg – efter mange anstrengelser – har opgivet forsøget på at operationalisere ét bestemt teoretisk begrebssæt til analytisk brug, for i stedet at åbne den teoretiske ramme op for en højere grad af empirisk sensitivitet (jf. adaptiv teori). Det empiriske materiale, som ligger til grund herfor, er indsamlet gennem feltarbejde, hvilket jeg vil redegøre for i det følgende.