advokat, dr. jur.
Advokatgerningen som
Liberalt Erhverv
© 1986 b y J ø rg en H a n se n
U d g iv e t a f J u ra co n su lt. F o rla g sa n p a r tsselsk a b T rykt h o s S c h u ltz G ra fisk A / S , K ø b e n h a v n
I S B N 87 -9 8 2 -0 2 4 2 -1
T id lig e r e u d g iv n e a fh a n d lin g e r : A R K I T E K T E N S A N SV A R
K ø b e n h a v n 1963
S Æ L G E R E N S A N SV A R F O R S K A D E F O R V O L D T A F T I N G M E D F A R L I G E E G E N S K A B E R
K ø b e n h a v n 1965
L IB E R A L E S A M V I R K E R K ø b e n h a v n 1965
A R K I T E K T K O N T R A K T E N K ø b e n h a v n 1966
P R O D U K T A N S V A R S F O R S I K R I N G K ø b en h a v n 1967
A N S V A R O G M O D E R N I S E R E T B Y G G E P R O C E S K ø b e n h a v n 1970
I sa m a rb ejd e m e d Per W alsøe og H enrik Viltoft T E K N I K E R A F T A L E N
K ø b e n h a v n 1977 M a n u s k ri p tu d k a s t L I C E N S A F T A L E N K ø b e n h a v n 1981
T E K N I K E R A F T A L E N Alm indelige del K ø b e n h a v n 1984
P R O D U K T A N S V A R E T S B E G R U N D E L S E R O G U D V I K L I N G - F Æ L L E S M A R K E D E T S D I R E K T I V O M P R O D U K T A N S V A R K ø b e n h a v n 1985
P R O D U C T L IA B IL IT Y
G R O W T H A N D D E V E L O P M E N T S B u d a p est 1986
som
Liberalt Erhverv
Svend Lunøe at etablere sig som praktiserende sagfører i København. Hermed begyndte den virksomhed, som blev til advokatvirksomheden på Esplanaden 34.
Denne bog tilegnes landsretssagfører Svend Lunøe og hans hustru Vibeke m ed tak fo r 50 års aktiv advokatgerning og fo r mange års inspirerende samarbejde, venskab og dagligt
samvær.
INDH O LD
FO R O R D ... 11
1. I N D L E D N I N G ... 13-17 1.1. Emnets afg ræ n sn in g ... 13
1.2. Kildemateriale ... 16
1.3. Systematik ... 16
1.4. Afsluttende bemærkninger ... 17
FØRSTE DEL: D et liberale erhverv: Behov og krav 2. LIBERALE E R H V E R V ... 18-43 2.1. Begreb ... 21
2.2. Behov ... 23
2.2.1. Forøgende fa k to r e r ... 25
2.2.1.1. Frygten f o r a t træ ffe b e s lu tn in g e r... 25
2.2.1.2. R essourcem æ ngdens begrænsning skaber stadig flere re guleringer ... 27
2.2.1.3. Udvikling a f v i d e n... 28
2.2.2. Form indskende fa k to r e r ... 29
2.2.2.1. Udviklingen a f om kostninger, a f investerings- og a ffin a n sieringsbehov ... 29
2.2.2.2, O ffentlige m yndigheders k o n k u r r e n c e... 36
2.3 Ny informationsteknologi og -b eh a n d lin g ... 42
3. ADV OK ATO PG AVEN ... 45-54 3.1. Advokatvirksomheden ... 45
3.2. Advokatopgavens formulering ... 47
3.3. Advokatopgavens løsning ... 47
3.3.1. Sagens fa k tu m ... 48
3.3.2. Jus ... 49
3.3.3. A dvokategenskaber ... 50
4. U D D A N N E L SE S K R A V E T ... 55-66
4.1. B a g g r u n d ... 55
4.2. Universitetsuddannelsen ... 56
4.3. Advokatfuldmægtiguddannelsen ... 62
4.4. Advokatuddannelsen iøvrigt ... 64
5. U A F H Æ N G IG H E D SK R A V E T ... 67-99 5.1. B a g g r u n d ... 67
5.2. Uafhængighed af statsmagten ... 69
5.2.1. Forholdet til e m b e d s v æ r k e t... 70
5.2.2. Bestallingskravet ... 71
5.2.3. M edlem spligt a f a d v o k a ts a m fu n d e t... 72
5.3. Uafhængighed af klienten/opgaven ... 80
5.4. Økonomisk u a fh æ n g ig h ed ... 90
5.5. Uafhængighed a f andre erhverv eller v ir k e r ... 92
5.6. Mængden a f advokater ... 94
6. D E N PRO FESSIO NELLE S T A N D A R D S KRAV . . . 109-147 6.1. Advokaten er klientens tillidsmand ... 100
6.2. God advokatskik ... 102
6.3. Rådgivningsopgavens formulering ... 120
6.4. Rådgivningsopgavens løsning ... 123
6.5. Salær og salærniveauets h ø j d e ... 128
6.6. Advokaten modtager sit salær af klienten ... 132
6.6.1. H ovedreglen ... 132
6.6.2. O ffentlig beskikkelse ... 133
6.6.3. R etsh jæ lp sfo rsik rin g... 134
6.7. Hensynet til k lie n t e n ... 137
6.8. Forholdet til modparten ... 143
A N D E N DEL: Organisation og begrænsning 7. D E N ERHVERVSM Æ SSIGE INTERESSEVARETA GELSE ... 151-172 7.1. Indledning ... 151
7.2. Træk af udviklingen ... 151
7.3. Advokatsamfundet som erhvervsorganisation ... 155
7.3.1. O rganisationsstrukturens b e g r u n d e ls e... 155
7.3.2. Erhvervsorganisationers karakteristika ... 157
7.3.3. D et vedtæ gtsm æ ssige g r u n d l a g... 158
7.3.4. Vurderinger og s p ø r g s m å l... 162
7.4. Foreningen Højesteretsskranken ... 166
7.5. Liberale Erhvervs R å d ... 167
7.6. Det internationale sa m a rb ejd e... 170
8. LEGALE B E G R Æ N SN IN G E R FOR ADVOK AT V IR K SO M H ED ... 173-196 8.1. Geografiske begræ nsninger... 173
8.1.1. Rpl. § 1 2 4... 173
8.1.2. R o m traktatens liberaliseringsbestem m elser... 178
8.2. Advokatvirksomhed i selskabsform ... 184
8.2.1. Bør selskabsform en kunne a n v e n d e s... 184
8.2.2. K rav til s e ls k a b sfo r m e n... 192
8.3. Rpl. § 1 2 6 ... 195
8.3.1. God advo ka tskik ... 195
8.3.2. Rim eligt v e d e r la g... 196
9. FO R E N IN G SR E TL IG E B E G R Æ N SN IN G E R FOR A DV OK ATVIR KSO M H ED ... 197-228 9.1. Indledning ... 197
9.2. Advokatvirksomheders reklamering ... 198
9.2.1. Retsgrundlaget ... 198
9.2.2. De reale g r u n d e... 199
9.2.3. M arkedsføringsloven ... 205
9.2.4. Prismærkningsloven ... 206
9.2.5. M onopolloven ... 206
9.2.6. ■ De kollegiale regler og advokatnæ vnets p r a k s i s... 206
9.2.7. En m ulig v e jle d n in g... 211
9.2.8. Personlig henvendelse ... 216
9.2.9. A d v o k a tfo rte g n e lse n... 217
9.3. Advokatvirksomhedens firma ... 218
9.4. Advokaters samarbejde med andre ... 222
10. A D V O K A T V IR K SO M H E D E N S H O N O R A R ... 229-247 10.1 Opgaven ... 229
10.2. Hvad er honoraret vederlag f o r ... 230
10.3. Grundlaget for honorarets fa s ts æ tte ls e ... 232
10.4. Salæraftaler, Contingent fee ... 239
10.5. Hvad er et »rimeligt« h o n o r a r ... 245
11. DE T PRO FESSIO NELLE A N SV A R ... 248-264 11.1 Begreb ... 248
11.2. Om erstatningsansvarets indhold ... 250
11.3. Advokatansvarets størrelse ... 255
11.4. Advokatansvarets r e g u ler in g ... 256
11.4.1. Generelle b e m æ r k n in g e r... 256
11.4.2. Beløbsbegrænsning a f a d v o k a ta n s v a r e t... 257
11.4.3. A nsvarets begrænsning i tid, r e k la m a tio n... 257
11.4.4. Flere s k a d e v o ld e r e... 260
11.4.5. K onklusion ... 262
11.5. Hvem hæfter for advokatvirksomhedens erstatningsansvar 263 TR E D IE DEL: Advokatvirksom hedens udøvelse 12. A D V O K A TV IR K SO M H ED E N S STR UK TU R OG VIRKE ... 267-270 12.1. Indledning ... 267
12.2. Advokatstandens sam m ensæ tning... 269
13. A D V O K A TV IR K SO M H E D E N S PL A N L Æ G N IN G . 271-278 13.1. Planlægningskravet ... 271
13.2. Prognose for en advokatvirksomhed ... 272
14. A D V O K A TV IR K SO M H ED E N S O R G A N ISA T IO N . 279-303 14.1. Virksomhedens form. Fordele og ulemper ... 279
14.1.1. E nkeltm andsvirksom hed ... 279
14.1.2. K ontorfæ llesskab ... 280
14.1.3. K om pagniskab ... 281
14.2. Karakteristika ved advokatvirksomheder ... ... 282
14.3. Styringssystem for en advokatvirksomhed ... 285
14.3.1. Opgaven ... 285
14.3.2. Opgaven m o d ta g e s... 286
14.3.3. Opgaven l ø s e s... 288
14.3.4. Opgaven a f s l u tt e s... 290
14.3.5. A fslu tten d e bem æ rkninger ... 291
14.4. Advokatvirksomhedens registre ... 291
14.4.1. K lie n t/sa g s register - sagens n u m m e r... 292
14.4.2. Bogholderi. K lientkonto. D e p o treg istrerin g... 294
14.4.3. T im e /s a g s r e g is te r... 295
14.4.4. B udget og b u d g e tk o n tr o l... 299
14.4.5. P aradigm asam ling ... 301
15. SAM AR BEJDSAFTALER MELLEM ADVOK ATER 304-319 15.1. Samarbejde omkring en enkelt o p g a v e ... 304
15.1.1. H æ ftelse f o r om kostninger og h o n o r a r... 304
15.1.2. Fordeling a f h o n o r a r... 306
15.1.3. A nsvar og a n sv a rsfo rsik rin g... 307
15.2. Samarbejdsaftalen ... 309
15.2.1. Fordeling a f o v e r s k u d... 310
15.2.2. H æ ftelse og a n s v a r... 313
15.3. Generationsskifte m.v... 318
FJERDE DEL: Vedtægt for advokatvirksomhed 16. S A M M E N F A T N IN G OG K O N K LU SIO N E R ... 323-326 17. VEDTÆ G T FOR A D V O K A T V IR K S O M H E D ... 327-340 BILAG: 1. Advokatrådets regler for god advokatskik og kollegiali tet ... 343
2. Reklameringsregler 13.6.1986 ... 349
3. Internationale regler for god advokatskik november 1983 ... 351
LITTERATURFO RTEG NELSE ... 355
STIK O RDSREG ISTER ... 360
Forord.
A dvokatens gerning og virke er m ange gange beskrevet.
Beskrivelserne er glam ouriserede fremstillinger a f ad v o k a te n som ret
tens tjener, som k æ m p e n d e for individets ret og frihed, hvis ikke b eskri
velserne er en hæsliggørelse a f advoka te n som m agthavernes h ån d lan g e re i ø nsket om at knæ gte individet u n d e r et re tfæ rdighe dens skær, en a d færd, som g ør ad v o k a te n til en så forløjet person, som bl.a. D aum ier og
C am us h a r beskrevet det.
En særlig g ru p p e a f beskrivelser om a dvoka te ns gerning er bøger, hvori ad v o k a te n beskriver sager, hvori h an selv h a r optrådt. U anset hvor fo r
nøjelige s å d a n n e bøger kan være, viser de sjæ ldent a d voka te ns daglige gerning og vilkårene for hans virke.
Endelig findes en g ru p p e afh an d lin g er og vejledninger, som teoretisk m å betragtes som fag- eller læ rebøger om løsning a f enkelte a f advokatens opgaver, som f.eks. vejledning i p rocedure, i incassovirksom hed m.v.
Sigtet m ed d en følgende a fh an d lin g er et lidt a n d e t en d sigtet m ed de a f h a n d lin g e r og beskrivelser som findes inden for de tre næ vnte forskel
lige kategorier.
I 1965 udgav jeg en bog om liberale samvirker. I mere end ni år virkede jeg m ed o pbygningen a f Liberale Erhvervs R åd. Som rådets fo rm a n d gen n e m le v ed e jeg alle b eg yndervanskelighederne o m kring etableringen a f en fælles organisation til varetagelse a f de liberale virksom heders erhvervspolitiske og økon o m isk e interesser. På b ag g ru n d a f den viden jeg fik gen n e m dette arbejde, og de tanker, som d en g a n g og stadig ligger bag ø nsket om en fælles varetagelse a f de liberale erhvervsvirksom heders interesser s a m m e n h o ld t med, at den advokatvirksom hed, hvori jeg virker, i begyndelsen a f d e c e m b e r 1986 h a r 50 års ju b ilæ u m , er det naturligt at søge at skrive en a fh an d lin g om
advokatgerningen som liberalt erhverv.
E sp la n a d e n 34, 1263 K ø b e n h a v n K D e n 1. a ugust 1986 Jørgen H a n se n
1. IN D LE D N IN G .
1.1. Emnets afgrænsning.
M ed d e n følgende a fh an d lin g er det tan k en at søge advokatvirket b esk re
vet som liberalt erhverv.
U d trykke t a dvokatvirket skal forstås vidt.
A dvokatvirket om fatter såvel advokatens virke i det daglige arbejde som rådgiver for sin klient som de forudsæ tninger, d er m å være til stede for, at ad v o k a te n kan virke som sin klients rådgiver og tillidsm and.
En beg ræ n sn in g a f selve advokatens virke til virket som klientens rådgiver vil være for snæver.
En væsentlig faktor for advokaters virker er udviklingen a f det eller de sa m fu n d , hvori advokatvirket skal udøves. A d v o k a tstan d e n s n u v æ re n d e g ru n d la g blev skabt m ed næ ringsfrihedsloven, hvor sagførergerningen m ed lov a f 26. maj 1868 om adg a n g til sagførervirksom heden blev givet fri for enhver, som opfyldte de i loven fastsatte betingelser.
I tiden fra 1868 til retsplejelovens givelse i 1919 udvikles stort set alle de b eg ræ n sn in g er og bin d in g er for advokatvirkets udøvelse, vi k e n d e r i dag. Disse bin d in g er og b eg ræ n sn in g er h a r i betydelig gra d deres b e g r u n delser i datidig frygt for advoka te rnes levestandard og k o n k u rre n c e situ a tion.
En fremstilling a f advokatvirket i dag ko m m er ikke u d e n om at vurdere, om de begrundelser, som skabte ad v o k a tsa m fu n d ets organisation og som udviklede advokatvirkets bin d in g er og begrænsninger, h a r gyldighed i s am fu n d e t, som det ca. 100 å r senere ser ud.
Til beskrivelse a f advokatvirket hø re r de ydre vilkår, som på forskellig m å d e påvirker advokatvirket. Som vigtige faktorer in d g å r her den o rg a nisationsm æ ssige varetagelse a f a d voka tvirksom he dens udøvelse, h vad enten d e n n e organisationsm æ ssige varetagelse sker fagligt eller tvæ rfag
ligt, natio n alt eller internationalt, og hvad enten den o rg a n isa tio n sm æ s
sige interessevaretagelse begræ nses i forhold til a n d re fag, eller i forhold til virker i u dlandet.
En fremstilling a f a d voka te ns virke ko m m er ikke u d en om overvejelser over, hvilke o pgave r advo k a tv irk so m h e d en løser i sam fu n d e t, eller over
hvorledes navnlig den tekniske udvikling vil påvirke advokatvirket i årene fremover. D et er ikke her ta n k e n at reflektere over, h v o r m ange d ø d sb o e r eller e je n d o m s h a n d le r d er vil være til rå dighe d for a d v o k a tsta n d e n i de k o m m e n d e år, eller over hvor store salæ rer opgaveløsninger om kring d ø d s b o b e h a n d lin g e r og e je n d o m s h a n d le r kan begrunde. D et er d erim o d ta n k e n at søge at analysere advokatens opgave som fo rm idler og b e a rb e j
d e r a f in fo rm atio n er og at undersøge, hvorledes virket vil blive påvirket a f d e n eksplosion i m æ n g d e n a f inform ationer, som vi er m idt i, og a f hvorledes d en fremtidige bearbejdelse a f så d a n n e in fo rm a tio n e r i s a m fu n d e t vil påvirke advok a tv irk so m h e d ern e s erhvervsm uligheder og o p g a ver. D e r er g ru n d til at tro, at advo k a tv irk so m h e d en i å r 2000 vil se a n d e rled es ud, en d a d v o k a tvirksom he den gør i dag.
En fremstilling, som in d e h o ld e r overvejelser og v urde ringer a f den frem tidige udvikling, b ø r definere og begræ nse den fremtid, som an a ly seres. F o r de følgende b e m æ rk n in g e r vil den resterende del a f in d ev æ re n d e å r h u n d re d e væ re en rimelig planlægningstid.
Til en beskrivelse a f advokatvirket hø re r spørgsm ålet om det professi
onelle ansvar og om dette ansvars regulering. D et er ikke h er tan k en at skrive en erstatningsret om advokatansvaret, m en det er ta n k e n at berøre nogle principielle spørgsm ål om det professionelle an sv a r og om dette ansvars regulering.
Skal advokatvirket som liberal erhvervsudøvelse beskrives, m å m e d ta ges adv o k a tv irk so m h e d en , dens legale og kollegiale begræ nsninger, dens organisatoriske struktur, funktion, økonom i, styring og kontrol. D et er ikke tan k en at lave en selskabs-, skatteretlig eller d riftsøkonom isk frem stilling, m en det er tan k en at søge en ræ kke spørgsm ål, som frem træ d e r specifikke for en liberal virksom hed - som a d v o k a tv irk so m h e d en er - b e ha ndle t.
Til d e n n e pro b lem k re d s hø re r spørgsm ålet om sam arb ejd sfo rm og g e nerationsskifte a f advokatvirksom heder.
En beskrivelse a f advokatvirket som liberal erhvervsvirksom hed kan ikke u n d g å at k o m m e til at berøre a n d re liberale erhvervsvirksom heder.
U d fra en liberal erhvervsvirksom heds tan k eg a n g er de faglige græ nser a f m in d re interesse end det fællesskab, som følger af, at m an, som selv
stæ n d ig erhvervsudøver, virker m ed at rådgive andre. K lientens beh o v for rådgivning følger ikke græ nser, som gennem historie og trad itio n er o p bygget som g ræ n ser for de enkelte fo rm e r for g ru n d u d d a n n e lse r, græ nser som navnlig org a n isa tio n e r skinsygt h æ g er om i form a f fo rb u d im od s a m a r b e jd e r m ed a n d re fag, selv i tilfælde, hvor disse fags u d øvere måtte væ re højere u d d a n n e t e n d v ed k o m m e n d e organisations m edlem m er. Så
d a n n e g ræ n sed rag n in g er h a r ført o rganisationer til i selvbestaltet påstået
m a g tfu ld k o m m e n h e d at udtrykke sig n e d væ rdigende om an d e rled es u d d a n n e d e. Betegnelser som ’’vinkelskrivere” eller ’’kvaksalvere” er udtryk for en så d a n arrogance.
I det følgende vil advokatvirket i forhold til an d re e rhvervsgruppe r i s a m fu n d e t blive berørt. Ikke m indst i de k o m m e n d e års virke i u d la n d e t m å nye s am arb ejd sfo rm er kom m e frem, sam arbejdsform er, som ikke vil k u n n e u n d g å at in d e b æ re overvejelser om hvorvidt f.eks. det traditionelle in d h o ld a f uafhæ ng ig h ed sb e g reb e t kan fastholdes.
Den følgende fremstilling vil være begrænset til advokatvirket som liberal erhvervsvirksomhed. I dag er advokatvirket en liberal erhvervs
virksom hed, d er på visse p u n k te r er begræ nset a f en m onopollovgivnings konsekvenser, a f retshjæ lpsordninger, a f b in d i n g e r fastsatte i retsplejelov og i kollegiale vedtæ gter og a f og til a f prisstop og a f av a n ceb e g ræ n sen d e lovgivning. E n fastholden i den følgende fremstilling a f advokatvirket som liberal erhvervsvirksom hed, giver den b inding for fremstillingen a f navnlig de fremtidige udviklingstendenser, at d e n n e vil k o nce ntrere sig om, hvilke krav de enkelte udviklingslinier vil stille til advokaterhvervet, hvis det skal overleve som liberalt erhverv. N oget så d a n t kan in d e b æ re en risiko for fejlvurderinger, idet ingen siger, at politiske og sociale hensyn ikke i løbet a f få år vil føre til, at advokatgerningen løses a f offentligt ansatte eller i h en h o ld til så kraftige overenskom stm æ ssige bin d in g er til det offentlige, at virket m å ligestilles m ed en offentlig a n s æ t
telse.
A f det sagte fremgår, at den, d er i den følgende fremstilling vil søge råd om, hvorledes et konkret spørgsm ål i dagligdagen skal løses, stort set vil søge forgæves. Det er ikke tanken at skrive hverken en læ rebog eller en traditionel juridisk faglig fremstilling. D et er ej heller tanken at skrive en fremstilling, som blot er n o g en lu n d e u d tø m m e n d e , hvis noget s å d a n t overhovedet kan lade sig gøre i et em ne som det valgte. N o te a p p a ra te t er begræ nset til de anv e n d te kilder. D er er ikke gjort noget forsøg på at gøre n o te a p p a ra te t blot rimeligt u d tø m m e n d e , en opgave som vil være a f en størrelse, d er g ræ n ser til det umulige.
Det er d erim o d et ønske at udtrykke en række overvejelser og tan k er om kring advokatvirket set m ed en liberal erhvervsudøvers øjne i håb e t om, at så d a n n e ta n k e r kan være til hjæ lp for kollegaer og andre, som beskæ ftiger sig m ed de liberale erhvervs forhold, h e r u n d e r især til de, som er betroet opgaven m ed at udbygge og sikre ad voka tvirksom he derne s erhvervsmæssige interesser i den resterende del a f dette årh u n d red e .
1.2. Kildematerialet.
E n fremstilling om advokatvirket som liberal erhvervsvirksom hed i s a m fu n d e t m å søge sine kilder m ange steder. F or advokatvirket er retspleje
loven m ed forarbejder, a d v o k a tsa m fu n d ets regler og v edtæ gter og a d v o k atnæ vnets praksis naturlige og nødvendige kilder tillige m ed vedtæ gter og praksis for a n d r e liberale erhvervsudøvere og for a d voka tvirksom he d i lande, som vi no rm alt sam m enligner os med.
A f kilder er a n v e n d t offentligt tilgængeligt stof. É n kilde h a r jeg ikke ø n sk et at bruge, nemlig de referater og notater, som u d arb e jd e s a f m ø d e r og diskussioner i ad v o k a trå d e t og i a d v o k a tsa m fu n d ets udvalg. Jeg h ar ikke villet undersøge, om jeg k u n n e få adg a n g til dette fortrolige stof, idet det fo re k o m m e r mig mere relevant at se på, h vad m ø d ern e og diskussi
o n e r n e resulterer i. T anker, som kan læses, f.eks. i referater fra m ø d e r i a d v o k a tsa m fu n d e ts erhvervsudvalg, m en som eksempelvis ikke kan læses i udvalgets årsberetninger, h a r jeg anset for at væ re u d e n b ety d n in g f.eks.
fo r v u rde ringen a f a d v o k a tsa m fu n d ets erhvervspolitik.
1.3. Systematik.
Systematisk vil fremstillingen i det følgende blive o p d elt i fire dele.
I første del, (kap. 2-6) vil blive b e h a n d le t en ræ kke spørgsm ål, som er generelle for advokaters virke som liberale erhvervsudøvere. I kap. 2 vil blive søgt beskrevet d en liberale erhvervsvirksom hed, det liberale er
hvervs begreb og en række a f de faktorer, som påvirker og vil påvirke vilkårene og m ulig h e d ern e for liberale erhvervsvirksom heder h er i landet.
D e n n e beskrivelse er ikke specifikt rettet im od a d voka te ns virke, idet a d v o k a tv irk so m h e d en s vilkår ikke adskiller sig fra vilkårene for a n d re liberale erhvervsvirksom heder. I kap. 3 vil adv o k a to p g a v en blive beskre
vet og formuleret. G e n n e m beskrivelsen a f ad v o k a to p g a v en s in d h o ld form uleres et mål for opfyldelsen a f de krav, som løsningen a f a d v o k a to p g av en indebæ rer. A f disse krav b e h a n d le s i kap. 4 uddannelseskravet, i kap. 5 u a fh æ ngighedskravet og i kap. 6 den professionelle stan d ard s krav. K ravene til u d d a n n e lse , uafh æ n g ig h ed og professionel sta n d a r d er krav, som ad v o k a te n h a r fælles m ed a n d re liberale erhvervsudøvere, m en kravenes u d fo rm n in g er forskellige for de forskellige liberale erhverv.
Frem stillingen i kap. 4-6 m å d erfo r rettes im od advokaterhvervet. 1) En fremstilling a f uddannelseskravet, u a fh æ ngighedskravet og den professionelle sta n d a rd s krav kan ikke u n d g å at væ re præ get a f de bin-
1. O m k rav en es in d h o ld for tek n isk råd g iv n in g og b istan d henvises til Jø rg e n H a n se n : T ek n ik era ftalen . K ø b en h av n 1985 kap. 2.
dinger, som a d voka tge rningen h a r til statsm agten og de a f statsm agten fastsatte b eg ræ n sn in g er for advokatvirksom heden.
I anden del skal disse bin d in g er b ehandles, hvor i kap. 7 den erhvervs
mæssige interessevaretagelse vil blive beskrevet og vurderet. H erefter vil i kap. 8 blive beskrevet og vurderet de legale b eg ræ n sn in g er for advokat- virksom heder. I kap. 9 vil blive beskrevet og vurderet de foreningsretlige b in d in g e r for advokatvirksom hed, som er fastsat a f adv o k a tråd et. I kap.
10 skal b e h a n d le s advok a tv irk so m h e d en s h o n o ra re r og i kap. 11 spørgs
mål o m kring det professionelle ansvar. En fremstilling a f a d v o k a ta n s v a rets in d h o ld vil ikke blive medtaget.
I tredie del vil blive b e h a n d le t en række specielle spørgsm ål for a d v o katvirksom heden. I kap. 12 knyttes en ræ kke b e m æ rk n in g e r til a d v o k a t
virk so m h ed en s udøvelse, og i kap. 13 skal adv o k a tv irk so m h e d en s p la n læ gning beskrives og vurderes. Kap. 14 beskriver advok a tv irk so m h e d en s o rg a nisa tion, styring og styringsm idler og i kap. 15 b e h a n d le s s a m a rb e jd s
afta ler og -p ro b le m e r mellem advokater.
I afh an d lin g en s Jjerde del vil en række a f ko n k lu sio n er fra kap. 2-15 søges s am m en fa tte t i bl.a. et forslag til en vedtæ gt for a d v o k a tv irk so m hed.
1.4. Afsluttende bemærkninger.
E n opgave som den beskrevne kan ikke løses, u d en at fremstillingen k o m m e r til at in d e h o ld e en ræ kke subjektive vurderinger og skøn.
Ige nnem tiden er d e r gjort m ange forsøg på at forudsige teknologiske æ n d rin g e r og sociale konsekvenser a f så d a n n e æ ndringer. Efterkontrol a f teknologiske forecasts h ar vist, at i g ennem snit er halvdelen rigtige, m en at sociale forecasts typisk er forkerte. E ndvidere viser undersøgelser, at d e r ingen sa m m e n h æ n g består imellem u ndersøgernes faglige kvalifi
k a tio n er og forudsigelsernes korrekthed. Endelig viser undersøgelser, at forudsigelserne er stærkt præ get a f personlige h o ld n in g e r til udviklingen.
Intet a f dette er dog en b eg rundelse for ikke at se ind i krystalkuglen i forbindelse m ed u d arb ejd elsen a f n æ rv æ ren d e a fh an d lin g i forsøget på at opfylde d en ovenfor beskrevne målsætning.
Det liberale erhverv
Behov og krav
2. Liberale Erhverv.
2.1 Begreb.
N ogen officiel d efin itio n l) a f liberale erhverv findes ikke i d ansk juridisk terminologi. I R om -traktaten indeholdes ingen definition. T raktaten taler om ’’selvstæ ndig erhvervsvirksom hed.”
I det følgende vil ved liberale erhverv blive forstået de grupper i sa m fu n d e t, der som professionelle og uafhæ ngige lever a f a t rådgive andre m ed
a t løse deres problemer.
Som m ed lem m er u n d e r Liberale Erhvervs R å d er tilsluttet følgende liberale erhverv: P raktiserende arkitekter, praktiserende lan d sk a b sa rk i
tekter og pra ktiserende landinspektører, rådgivende ingeniører, a d v o k a ter, statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer, statsautoriserede ejendom sm æ gle re, virksom hedskonsulenter, p ra ktiserende læger og sp e ciallæ ger (indtil 1981), praktiserende tan d læ g e r sam t p ra ktiserende t ra n s latører og pra k tiseren d e farmaceuter.
M ed den valgte beskrivelse er rådgivningen gjort til det centrale krav for de liberale erhverv.
I beskrivelsen er ikke m edtaget noget krav til den form, h v o ru n d e r rådgivningen ydes, eller til d en m åde, hvorved rådgivningens resultater opnås. A d voka te r rådgiver i samtaler, responsa, d o k u m e n te r og p r o c e d u rer, arkitekter rådgiver i form a f tegninger og beskrivelser, læ ger og
1. O E C D : C o m p etitio n Policy p. 8 m ed h en v isn in g til en a f U nited K ingdom M onopolies C om m ission o ffen tlig g jo rt ra p p o rt (G m n d 4463.1970) som frem h æ v er syv k arak teristik a fo r lib erale erh v erv : 4(i) P ractitio n ers a p p ly a sp e c ia lised skill en ab lin g th em to o ffer a sp e c ia lised service, (ii) T he skill has b een a c q u ired by in tellectu al a n d p ractical train in g in a w e ll-d e fin d e d a rea o f study, (iii) T he service calls fo r a high d eg ree o f d e ta c h m e n t a n d in teg rity on the p a rt o f the p ra c titio n e r in exercising his p e rso n al ju d g m e n t o n b e h a lf o f his client, (iv) T he service involves d irect, p e rso n al a n d fid u ciary re la tio n s w ith the c lient, (v) T h e p ra ctitio n ers collectively have a p a rtic u la r sen se o f resp o n sib ility fo r m a in tain in g th e co m p e ten c e a n d in teg rity o f the o c cu p a tio n as a w hole, (vi) T h e p ra c titio n ers te n d o r are re q u ire d to av o id c ertain m eth o d s o f a ttra c tin g b u siness, (vii) T he p ra c titio n e rs are o rg a n ised in b o d ies w hich, w ith o r w ith o u t S tate in te rv en tio n , are c o n c e rn e d to p ro v id e m ach in ery fo r testin g co m p e ten c e a n d re g u latin g s ta n d a rd s o f co m p e ten c e a n d c o n d u ct.
ta n d læ g e r i sam taler, recepter og b e h a n d lin g o.s.v. U a nse t forskelle i rådg iv n in g sm åd e eller form bliver rådgivningen det centrale elem ent for et liberalt erhverv.
Forudsæ tningen f o r a l rådgivning er tillid. H a r klienten ikke tillid til sin adv o k a t, sin arkitekt, sin rådgivende ingeniør eller h a r en p atient ikke tillid til sin læge eller sin tandlæ ge, b ø r h an skifte h a m ud. 2) Oplevelse a f tillid er et meget subjektivt forhold og spørgsm ålet om, h vad d er kræves, for at en klient kan have tillid til sin rådgiver, la d e r sig ikke besvare.
F or en fremstilling om et liberalt erhverv må det være tilstrækkeligt at efterspørge, hvilke krav, d e r m å opstilles for, at en klient b ø r k u n n e have tillid til, at en ydet rådgivning er rigtig og tilstrækkelig.
M ed henblik på at o p n å så stor sikkerhed som muligt for, at ydet rå dgivning er rigtig og tilstrækkelig, h a r rådgiverne og deres o rganisati
o n e r 3), siden de blev sig deres ansvar som rådgivere bevidst, arbejdet på at form ulere b eg ræ n sn in g er og bin d in g er for rådgivernes virke og erhvervsudøvelse for at u n d g å at skabe konflikter imellem rådgivernes s ituation og d en opgave, rådgiverne skal løse, sam t for at sikre rå d g iv n in gens kvalitet.
Ø nsket om at skabe sikkerhed for saglig og tilstrækkelig rådgivning søges fra sam fu n d e ts og fra de rådgivende organisationers side opfyldt ved,
a t opstille krav til rådgivernes teoretiske o g /e lle r praktiske uddannelse, således at det sikres, at rådgiverne gennem deres u d d a n n e ls e får tilstræ k
kelig viden og kvalifikation sam t faglig selvstæ ndighed. F o r m edlem sskab a f Liberale Erhvervs R å d er uddan n e lse sk rav e t form uleret som m indst 3 års u d d a n n e ls e p å universitet eller lignende niveau efter studenter- eller lignende eksam en,
a t opstille etiske og professionelle krav til rådgivningens udøvelse og rådgiverens ad fæ rd ,
og
at opstille en ræ kke bindinger for at forhindre, at rådgiverne k o m m e r i situationer, som kan påvirke rådgivningen p å usaglig m åde. H e rm ed opstilles kravene til rådgiverens uafhæ ngighed.
2. At m an h er i la n d e t i b ety d elig g ra d h a r a fsk åre t en sto r del a f lan d e ts in d b y g g ere fra et frit læ gevalg, er et k lart b ru d m ed k rav en e til tillid s fo rh o ld e t im ellem en p a tie n t og h a n s læge.
3. O m tek n isk rå d g iv n in g se Jørgen H an sen : T ek n ik era ftalen , K ø b e n h av n 1984 p. 39. O m k rav en e i F æ llesm a rk e d et se Crayencour. D et eu ro p æ isk e F æ llessk ab og d en frie b ev æ g elig h ed for d e lib erale erhverv. L u x em b o u rg 1982. K ap. II.
H øj uddannelse, professionel standard og uafhæ ngighed bliver det cen
trale grundlag f o r professionelle rådgiveres virke og bliver det grundlag, h v o rp å professionelle rådgivere, (liberale erhvervsudøvere) adskiller sig fra a n d r e erhvervsdrivende i sam fundet.
O pfyldelse a f disse krav kan ske forskelligt for de forskellige liberale erhvervs v edkom m ende . F o r en ræ kke erhverv sker opfyldelsen gennem lovhjem lede krav til o pnåe lse a f bestalling eller praksisret suppleret m ed offentligt fastsatte n o rm e r for bestallingshaverens a dfæ rd. D ette gæ lder f.eks. for advokater, statsaut. ejendom sm æ glere, pra ktiserende la n d in spektører, statsaut. revisorer, praktiserende læger og tandlæger. F o r a n d re erhverv sker opfyldelsen gennem opstilling a f betingelser for m e d lem sskab a f en organisation og gennem organisationens krav til m e d le m m ernes a d f æ r d som betingelse for fortsat m edlem sskab. Dette gæ ld er f.eks. p ra ktiserende arkitekter og rådgivende ingeniører.
U a n se t at kravene om høj u ddanne lse , om etisk og professionel s ta n d a r d og om u a fh æ n g ig h e d er krav, som m å stilles til alle liberale erhverv, er kravenes u d fo rm n in g forskellige for de enkelte erhverv. D e rfo r vil jeg foretræ kke at udskyde disse spørgsmål til selvstændig b e h a n d lin g m ed ad v o k a tg e rn in g en som baggrund.
2.2. Behov.
I sin fremstilling om det e uropæ iske fællesskab og d en frie bevægelighed for de liberale erhverv, giver Crayencour 4) følgende karakteristik a f s am fu n d e ts behov for liberale erhverv:
’’H vad e n te n u d ø v elsen a f d et lib erale erhverv h a r en n æ rm ere eller fjern ere tilk n y tn in g til ø k o n o m ie n , er d e n , som vi skal se, k a rak teristisk d erv ed , at d en in d e b æ re r en p erso n lig fo rb in d else i et fo rh o ld , som er p ræ g et a f frih ed og ansvar. D en n e fo rb in d else er afg ø re n d e fo r m en n esk elig g ø relsen i sa m fu n d sfo rh o ld e n e . D erved b id ra g e r d e t lib erale erhverv p å en g an sk e sæ rlig m åd e til v irkeliggørelsen a f tra k ta te n s væ sen tlig e m ål. I d et sto re e u ro p æ is k e selsk ab , som u n d e rtid e n b e stå r a f g igan tisk e s tru k tu rer og v ekselvirkninger, d er a lt fo r ofte er u p e rso n lig e , v irk er det lib e rale erhverv m ed til at n æ rm e m en n e sk e r til h in a n d e n og at o p fy ld e d eres in d b y rd es fo rb in d else r og d eres an sv arsfø lelse. K o rt sagt vil d et lib erale erhverv, id et d e t sæ tte r m en n esk et i fo rg ru n d en , p å en m åd e virke som fæ llessk ab ets b lo d o m lø b .”
D a regeringen i 1971 besluttede at u d a rb e jd e en Perspektivplan-redegø- relse 1972-1987 (PP II) besluttede det d a v æ re n d e udvalg 9 for p ra k tise
rende ak a d em ik ere u n d e r A kadem ikernes Sam arbejdsudvalg, at skulle d er skrives en p erspektivplan om de liberale erhverv, ville de liberale erhverv
4. C rayencour: l.c.p. 9 f.
selv skrive den. R esultatet blev den første store opgave, som de liberale erhverv i D a n m a rk løste samlet. A rbejdet m ed p ersp ek tiv p la n en - afsnit og bilag for de liberale erhverv - blev g rundlaget for det sam arbejde, som fik sit p e rm a n e n te udtryk gennem dan n e lse n i 1974 a f Liberale Erhvervs Råd.
I persp ek tiv p la n en 5) blev behovet for liberale erhverv i D a n m a rk i p la n læ g n in g sp e rio d e n o p gjort i følgende skem a
Tabel 11.1. Indehavere og ansatte med akademisk eller tilsvarende faglig uddannelse i de liberale erhverv 1957-1987.
V ir k s o m h e d s a r t 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987
A rk itek ter ... 1050 1200 1300 1450 1600 2000 2400
R åd g iv en d e
in g e n iø re r1) ...
L a n d i n s p e k t ø r ... 239 321
3400 367
4200 390 -430
4400 430 -490
4400 460 -540
A d v o k a t2) ... 2370 2530 2490 2590 2700
-2900 2800 -3100
2900 -3300 S ta ts au to rise ret
rev iso r ... 468 588 720 907 1200
-1340 1550 -1700
1900 -2200 R eg istreret
rev iso r ... 900 1400
-1340 1800 -1700
2300 -2200
A n d re r e v i s o r e r ... 400 200 100 0
V irk so m h ed s-
k o n su le n t ...
D y rlæ g e 3) ...
200
985 961 946
400 869
700 760 -800
760 -710
580 -620 N o te : O v e r s ig te n b y g g e r p å o p ly s n in g e r fr a o r g a n i s a tio n e r n e .
') In c l. t e k n ik u m i n g e n iø r e r . 2) In c l. a d v o k a tf u ld m æ g tig e . J) In c l. a s s is te n te r .
Tabel 11.2. Andet personale i de liberale erhverv 1972-1987.
Virksomheden 1972 1987
A rk itek ter 2260 3700-4900
R å d g iv e n d e in g en iø rer 400 400
L a n d s k a b s a rk ite k te r 50 60
L an d s in s p e k tø re r 1060 1320-1540
A d v o k a ter 5000 6000-6500
S ta ts a u to rise re d e rev iso rer 3800 5900-6800
R e g istre red e rev iso rer 3000 5000-6600
V irk so m h e d sk o n su le n te r 120
D y rlæ g er 65 ” 65
N o t e : O v e r s ig te n b y g g e r p å o p ly s n in g e r f r a o r g a n i s a tio n e r n e .
D e n e f t e r f ø lg e n d e u d v ik lin g h a r v is t, a t v u r d e r i n g e n d e n g a n g a f b e h o v e t v a r r e t p r æ c i s , d o g e r d e t ik k e g å e t d e p r a k t is e r e n d e d y r læ g e r s å ild e , s o m p r o g n o s e n f o r u d s å .
5. P ersp e k tiv p la n -re d e g ø relse 1972-1982, bilag p. 438.
Udviklingen viser, at behovet for rådgivning er vokset, hvis m an b e tra g te r de liberale erhverv u n d e r et. Udviklingen viser også, at d e r er sket fo rskydninge r imellem de enkelte fag. A f hensyn til vurderingen a f frem tid en og a f hensyn til virksom hedernes tilpasning til udviklingen frem over, er det vigtigt at prøve at analysere nogle årsager til, at behovet for rå dgivning i sa m fu n d e t æ n d r e r sig.
2.2.1. Forøgende faktorer.
I tiden siden den a n d e n verdenskrig h a r flere faktorer været fre m h e r
sken d e som b eg ru n d elser for et voksende behov for rådgivning udo v er d e t forhold, at stadig fle re m ennesker og fo r tsa t ø ko nom isk udvikling i sig selv skaber større forbrug, også a f rådgiveres ydelser.
2.2.1.1. Frygten fo r at træffe beslutninger.
I tid en siden den a n d e n verdenskrig h a r vi h er i lan d et været inde i en udvikling, hvor fry g te n f o r at træ ffe beslutninger har været voksende. Fryg
ten for, at trufne beslutninger skulle vise sig at være urigtige eller for, at tru fn e b e slutninger skulle blive kritiseret, h a r været voksende igennem hele perioden. D ette skyldes flere forhold.
D en økon o m isk e vækst i sa m fu n d e t h ar betydet, at den økonom iske væ rdi a f trufne beslutninger bliver stadig større. Investeringer bliver stadig mere kostbare, m an p lanlæ gger og bygger i ø k o n o m isk stadig større en h e d er, og de h jæ lpem idler, som udvikles, bliver stadig mere ra ffinerede og stadig dyrere såvel i anskaffelse som i drift. D ette gør, at den enkelte beslutnings økonom iske betydning vokser, og derm e d skabes et beh o v for større sikkerhed for, at beslutninger er rigtige. D et gælder, hvad enten m a n skal tage stilling til bygning a f en ny motorvej, en bro, en naturgas- forsyning, en kom m u n e- eller spild ev an d sp lan , et stort boligbyggeri eller til, hvor længe en patien t skal blokere en hjerte-lungem askine eller et d ia ly se a p p a ra t foran en kø, om hvilken m an m ed sikkerhed ved, at d er ikke bliver plads til alle.
D e n udvikling sa m fu n d e t h a r været og er inde i, h a r været præ g et a f en voksende interesse f o r de beslutninger, som træffes, og a f et voksende ønske om a t have indflydelse p å beslutninger f ø r de træffes. D e n tid er forbi, hv o r den, d er skal træ ffe sin beslutning som c h e f eller leder, kan få sin beslutning a n e rk e n d t og respekteret i kraft a f d en m ag tfu ld k o m m e n h e d , som tilk o m m er en c h e f eller en leder. D ette gæ ld er såvel fo r erhvervslivet, fo r org a n isa tio n e rn e som for det offentlige livs ved k o m m en d e . B aggrun
d e n fo r d e n n e udvikling m å søges i en k o m b in a tio n a f seriøs interesse, i ø n sk er om at skabe politiske profiler, i ø n sk er om at sælge sensa tioner m ed et in d hold, d er i saglighed ofte g ræ n ser til det infam e, og i d e n i
folkekarakteren frem elskede m isundelse og negative h o ld n in g til naboens velfærd.
At træffe beslutninger i dag, selv i en k e ltm andsforretninger, in d e b æ re r en stadig stigende g ra d a f ansvar, som de, d er skal træ ffe beslutningerne, m ere og mere oplever som et politisk eller et m oralsk ansvar en d som et ø k o n o m isk ansvar.
P roblem er kan løses på m ange m åder, og valgte løsninger kan altid kritiseres. Dette forhold skaber et behov hos dem , som h a r ansvaret for beslutningernes in d h o ld for, at trufne beslutninger fre m træ d e r som truffet p å et grundlag, som er seriøst, efter overvejelser, som er kvalificerede, og fo r at b eslutningerne er så d æ k k e n d e som muligt. D et er et k en d t p sy k o logisk fæ n o m en , at de meninger, a n d re h a r end dem , som m an s a m a rb e j
d er m ed i det daglige, kan opleves som mere betryggende og rigtige. Få bliver a n e rk e n d te i deres eget land. I dette billede h a r de liberale erhverv o p g av e r m ed at bidrage til at skabe grundlaget for trufne b e slutninger og m ed at tage en del a f - måske hele - det m oralske og politiske ansvar for b eslutningen, n å r det bagefter viser sig, at beslutningen h a r væ ret u h e n sigtsmæssig, forkert eller a f a n d e n g ru n d bliver kritiseret. Selv om beslu t
ningstageren ikke vil løbe fra sit ansvar, er det praktisk at have en solid d o k u m e n ta tio n u d a rb e jd e t a f andre, hvis kritikken kommer.
B eslutninger er blevet stadig mere integrerede m e d forhold, som efter hidtidige tankegange ligger uden fo r d et område, som m an hidtil h ar regnet m ed, a t beslutningerne vedrørte. Dette forhold er vel nok det farligste for frygten ved at træffe beslutninger, idet det er vanskeligt at tage h ø jd e for forhold, m an aldrig h ar tæ n k t p å kan få forbindelse m ed det om råde, in d e n fo r hvilket beslutningen skal tages, og hvor en efterfølgende ud v ik ling og bagklogskab m ed sikkerhed kan d o k u m e n te re beslutningens u ri
melighed. I et gru n d e je rfo ren in g sm ø d e forleden, hvor d en lokale k o m m u n e p la n blev drøftet, m åtte borgm esteren in drøm m e, at k o m m u n en s p lanlæ ggere ikke havde tæ n k t på de skattem æssige konsekvenser af, at m an i k o m m u n e p la n e n h avde nedsat arealstørrelserne for en række e jen d o m m e i kom m u n en .
Disse forhold gør det naturligt at søge at få tilknyttet rådgivere m ed m ange forskellige faglige kvalifikationer til belysning a f spørgsm ål a f b e ty d n in g for beslutninger, d e r skal tages. I sa m fu n d e t kendes m ange ek se m p le r på beslutninger, d er ku n n e have været undgået, hvis tilstræ k
kelig sa g k u n d sk a b havde væ ret involveret i beslutningen.
2.2.1.2. Ressourcemængdens begrænsning skaber stadig flere reguleringer.
U d e n for de enkelte liberale erhvervs helt traditionelle rå d g iv n in g so m rå
d e r er d e r sket en voldsom vækst i behovet for rådgivning, en stigning som d er er g rund til at tro p å fortsætter. D en forøgede ø konom iske aktivitet, den stigende økon o m isk e kontakt m ed frem m ede lande, d e lta gelse i in terna tionale gruppe- og m arke dsdannelser, æ n d rin g e r i s a m fu n dets stru k tu rer som følge a f omstilling a f sam funde ts p r o d u k tio n s a p p a r a t og -processer, skabe r stigende behov for p la nlæ gning a f sam fu n d sa k tiv i
teten, for styring a f sam funde ts udvikling og for anvendelse a f p r o d u k tio n sm id ler og ressourcer.
D ette gælder, h vad enten reguleringer og kanaliseringer sker gennem offentlig styring eller gennem m arkedsm ekanism er. M an p lanlæ gger i større enheder, på længere sigt og u n d e r stadig mere kom plicerede fo r
hold. Jo flere regler m an giver, jo hyppigere reglerne bliver æ n d ret, jo flere fo ru d sæ tn in g er d er er eller gøres relevante, jo flere k o n fliktm ulighe
d e r skabe r m an, jo mere kom pliceret bliver tingene, og jo flere p ro b le m e r skal d e r tages stilling til. M an k o m m er ind u n d e r den m atem atiske formel fo r Ix2x3x4....
Flere rådgivningsopgaver vil vokse frem i de k o m m e n d e år, hvis udv ik lingen fortsætter, h vad alt tyder på.
Som et illustrerende eksempel på det sagte kan næ vnes udviklingen a f sp ildevandsom rå det.
I tid e n fø r 1970 var sp ø rg sm å let om sp ild ev a n d et spø rg sm ål om v a n d s afle d n in g fra m eget sm å lo k ale o m rå d e r til en recip ien t. O m rå d et var styret a f en lan d v æ sen sk o m m issio n , d e r tog stilling til k lo ak erin g fo r disse sm å o m råd e r, e fte rh å n d e n som o m rå d e rn e sk ulle byg
g em o d n es.
Igennem 1960-erne blev h en sy n et til recip ie n tern e i lan d e t så sto rt, at s p ild ev a n d sp ro b lem e t blev såvel et sp ø rg sm ål om sp ild ev a n d s b e h a n d lin g som et sp ø rg sm ål om sp ild ev a n d s afle d n in g . T an k e n om d e lo k ale k lo a k o m rå d e r m ed h v er sin lan d v æ sen sk o m m issio n sk e n - d else m åtte fo rlad es til fo rd el for en sam let p lan læ g n in g a f o m rå d e r tilslu ttet ret få re n s
n in g sa n læ g , og p lan læ g n in g en m åtte d e rfo r o m fatte hele k o m m u n er, stad ig styret a f L and- v æ sen sk o m m issio n er. M ed m iljølovens g en n em fø relse i 1974 blev p lan læ g n in g so m rå d e rn e g jo rt e n d n u større. L an d v æ sen sk o m m issio n ern e blev afsk affet, k o m m issio n ern es k o m p e ten c e blev o v e rfø rt til a m tsrå d og k o m m u n alb esty relser.
M ed disse æ n d rin g e r er sk ab t b ety d elig e o p g av er til p lan læ g g ere, til råd g iv en d e in g en iø rer o g til ju rid is k e råd g iv ere m ed at sk ab e g ru n d lag e t for hele system ets o p b y g n in g m ed s p ild e v a n d s p la n e r og b e talin g sv ed tæ g ter, m ed tilp a sn in g til fo rtid e n og m ed at løse o p g av er, h v o r b o rg ere m ed rette eller u re tte n æ g ted e at m ed v irk e til at b e ta le o m k o stn in g e r ved p la n e rn e s g e n n em fø relse eller som følge a f disse o m k o stn in g e rs fordeling.
M edens n atu re n er n o g en lu n d e i ro og n o g en lu n d e til at have m ed at gøre, er det de m enneskeskabte problem er, som kører tingene fast. D er er intet, som tyder på, at de m enneskeskabte p ro b le m e r bliver færre eller mindre. Det forøgede behov for planlæ gning, styring og kanalisering a f aktiviteten p å n æ ste n alle o m rå d e r i s am fu n d e t in d e h o ld e r et stort behov fo r rå dgivende virksom heder. K un rådgivende virk so m h ed er kan forven
tes gen n e m længere tid at k u n n e h olde sig så åndsfriske og så m eget a j o u r m ed udviklingen, at de kan anvendes på planlæ gnings- og styrelses- op g av e r og d er er g ru n d til at tro, at den udvikling, hvorefter rådgivende virk so m h e d e r i stigende grad får overladt dele a f o p gaverne m ed g ru n d laget fo r den offentlige planlæ gning, vil fortsætte. Hertil kom m er, at løsningen a f m ange o pgave r vil kræve en såd a n specialviden, at det vil væ re m eningsløst at søge d en n e viden tilknyttet d en offentlige a d m in istra tion eller den private virksom hed på a n d e n m å d e en d gennem en aftale m ed en eller flere rådgivende firm aer for den enkelte opgaves løsning.
2.2.1.3. Udvikling a f viden.
Udvikling a f den viden og d en know -how , som er de rådgivende v irksom hed e rs grundlag, vokser. En forøgelse a f d en n e viden gør, at de rådgi
v ende virk so m h ed er sættes i stand til at ku n n e løse traditionelle opgaver på et højere vidensniveau og derm e d at rådgive m ed større kvalitet.
F orøgelsen a f viden giver endvidere de liberale erhvervsvirksom heder m ulig h e d for at ku n n e rådgive in d e n fo r nye områder. Udvikling a f ny viden kan indebæ re, at m ark e d et for rådgivning vokser, m en udvikling a f viden in d e b æ re r også m ulighed fo r konkurrence fr a offentlige m yndig
heders side jfr. n e d e n fo r kap. 2.2.2.2. i tilfælde, hvor ny viden udvikles a f u niversiteter og forskningscentre, som søger at hem m eligholde d e n n e viden som gru n d lag for egen m arkedsføring i stedet for at give viden fri til a lm enhe den.
F orøgelsen a f faglig viden betyder, at det bliver sværere f o r den enkelte a t ku n n e honorere de fa g lig e krav til rådgivningen. Den enkeltes viden vokser, m en om kring stadig mindre. Dette får en ræ kke konsekvenser for de rå dgivende virksom heders strukturer, og for de rådgivende virksom heders søgning og b e h a n d lin g a f stadig flere inform ationer. F o r de libe
rale erhverv er d er g rund til at frem hæve n ø d v en d ig h ed e n af, at rådgiv
ning i alle o pgave r m å igennem en eller flere rådgiveres hjernekasser, og hjerne kasser er, så vidt vides, ikke blevet større siden oldtiden.
2.2.2. Formindskende faktorer.
De faktorer, som er beskrevet i kap. 2.2.1. er faktorer, som h a r relation til det generelle behov for rådgivning i sam fundet. F o r de enkelte form er
fo r rådgivning kan billedet stille sig anderledes. O vergang fra kvæ gbrug til kvægløst la n d b ru g påvirker behovet for pra ktiserende d yrlæ ger på s am m e m åde, som en stigende pylren om kring h o b b y d y r vil gøre det.
At beskrive faktorer, som virker for et forøget behov for rådgivning, er ikke e n sb e ty d e n d e m ed, at behove ne kan tilfredsstilles; a n d re faktorer kan have indflydelse herpå.
2.2.2.1. Udviklingen a f omkostninger, a f investerings- og a f finansieringsbehov.
Det stigende om kostningsniveau i de rådgivende virk so m h ed er som vi h ar oplevet det i m ange år, gør rådgivning dyr og virker d e rm e d efter tr a d i
tionelle p rism ekanism er b eg ræ n se n d e på efterspørgslen a f rådgivning u an se t behov, m e d m in d re om kostningsstigningerne kan kom penseres gen n e m forskellige fo rm e r for forsikringer eller sociale tilskud til op fy l
delsen a f sam fu n d e ts behov for rådgivning. D en ø k onom iske udvikling g år i retning af, at rådgiverens klientel begrænses til erhvervsvirksom he
der, org a n isa tio n e r og offentlige eller halvoffentlige m yndigheder. Prisen for rådgivende b istand tvinger det enkelte individ ind i et offentligt eller halvoffentligt socialt styret b e h a n d le n d e system m ed tilsidesættelse a f en række a f de g arantier for faglig rigtig og personlig rådgivning, som er den liberale erhvervsvirksom heds adelsm ærke.
Som et eksempel h erp å kan nævnes ordn in g en om kring alm en praksis for læger, hvor det enkelte individs frie lægevalg er blevet stærkt b e g r æ n set, og h vor d en praktiserende læges indkom st er så stærkt overenskom st- b u n d e t og statsbetalt, at d e r a f den liberale erhvervsvirksom heds ø k o n o miske risiko stort set kun er risikoen for om k o stn in g sk o n to en tilbage.
Som et a n d e t eksempel på d e n n e udvikling kan næ vnes de j u r id is k e / sociale kontorer, som u n d e r bistandsloven er o p rettet a f k o m m u n ern e , hvor en stor del af, hvad m an m å anse for at være ad v okatopgaver, løses a f k o m m u n a le e m b ed sm æ n d . Disse e m b e d s m æ n d - deres fortræffelighed til tro d s - virker i et offentligt system, som fastsætter deres kom petence, in d h o ld e t a f deres rådgivning, og til hvilke de enkelte e m b e d s m æ n d gen n e m an sæ ttelsesforhold er næ ste n totalt afhængiggjort - altsam m en
forhold, som er en professionel u a fhæ ngig rådgiver frem med. 6) D et er lykkeligt, at unge ad v o k a te r h ar tilvejebragt re tsh jæ lp so rd n in g er som alternativ til disse bistandskontorer.
U n d e r om kostningsudviklingens betydning m å næ vnes beskatningen a f d e liberale erhverv og a f de liberale erhvervs ydelser. En beskatning a f en v irksom hed er en o m kostning i virksom heden, som skal dæ kkes gennem virk so m h ed en s indtjening, ligesom en afgift på virksom hedens ydelser bliver en om kostning. Ingen b eh ø v e r at være i tvivl om, at den beskatning, vi her i landet i m ange å r h a r haft a f a d v o k a tv irk so m h e d er m ed ca. 70%
a f v irksom hedens overskud o pkræ vet gennem et tåbeligt B-skattesystem su p p le re t m ed m ervæ rdiafgift a f de enkelte ydelser, er en alvorlig o m k o st
ning, som i høj grad påvirker m uligheden for efterspørgslen a f a d v o k a tydelser.
U n d e r om kostningsudviklingen m å nævnes udviklingen a f lønniveauet i sam fundet. D e liberale erhvervs v irksom heder er b la n d t de mest lø n tu n g e virksom heder, vi kender. O m kostn in g ern e i de liberale erhvervs
v irk so m h ed er vil d erfo r have en tendens til at følge lønudviklingen i s a m fu n d e t snarere en d den alm indelige prisudvikling i sam fundet. I en p e r io d e som vi h a r oplevet det i tiden efter den a n d e n verdenskrig m ed kraftige lønstigninger, vil prisen for de liberale erhvervs ydelser have te n d e n s til at udvikle sig kraftigere end prisudviklingen i s am fu n d e t iøvrigt.
6. I sin e fo relæ sn in g e r om "S ak fø re rg je rn in g e n ” første gan g udgivet 1916 b esk riv er Fr.
S ta n g L u n d p. 43 en a f fo ru d sæ tn in g e rn e fo r ad v o k aten s virke på fø lg en d e m åd e:
"S ta te n m å kreve visse b e tin g e lser h os d em , som skal få rett til å øve sa k fø rerg je rn in g e n , m en sa k fø rere n m å ikke væ re av hengig av n ogen officiel a n settelsesm y n d ig h et. Jeg n e v n e r d ette, fo rd i jeg h a r sett a n ty d e t m u lig h eten av at s a k fø re rh je lp e n i likhet m ed leg e h jelp en sk u ld e k u n n e legges inn u n d e r b esk a tn in g en og u tøves av d ertil an sa tte, lø n n e d e m enn. E n slik o rd n in g vilde b eteg n e en u en d elig svekkelse av g jern in g en . En k o m m u n a l sa k fø re r på 3 m ån e d ers o p sigelse vilde væ re lite væ rd. M an ten k e sig ham tale fritt om d e k o m m u n a le m ak th av eres o vergrep og in n g rep i b o rg e rn e s rettssfæ re m ed d e 3 m å n e d e r h e n g en d e over sitt hode. Vi a n se r d o m m e rn es u a v settelig h et som en n ø d v e n d ig b etin g else for en re ttferd ig rettspleie. E n n u m er m å sa k fø rere n væ re uav h en - gig. D et er h am som skal skaffe d et g ru n n lag , som d o m m e ren skal bygge sin d o m på.
S am sp illet m ellem lønudviklingen i d e liberale erhverv, og beskatningen a f virksom hederne k an vises i Følgende skem a, h v o r d en årlige lø n stig n in g sæ ttes til 10%, s a g sb e h an d lin g stid en sæ ttes til 6 m ån e d er, og b e sk atn in g en a f v irk so m h ed en til 70%.
A r 1 År 2 Ar 3 Ar 4
O m sæ tn in g 100 110 121 132
L øn u d g ift 60 66 73 80
A n d re u d g ifte r 10 11 12 13
In d e h a v e rlø n 20 22 24 26
O v ersk u d 10 11 12 13
Skat 70% 7 7,7 8,7 9,1
Til fin an sie rin g
F in a n sierin g sb e h o v 0,5 x o m sæ tningsstig-
3 3,4 3,3 3,6
ning 5 5,5 6
Skal d e n n e v irk so m h ed b lo t h o ld es k o n sta n t, kræ ves tilfø rt frem m ed k a p ita l hvert år. I p ra k sis fa ld e r in d eh a v ere n s løn, m en u d v ik lin g en h a r h e r i h øj g ra d en græ n se. G e n n em kravet om tilførsel a f k ap ita l k o m m er re n te n iv e a u ets h ø jd e til at sp ille en b ety d elig rolle for o m k o stn in g su d v ik lin g en for de lib erale erh v erv sv irk so m h ed er. Et lavt re n ten iv eau kan fo rsin k e d en ø k o n o m isk e krise i v irk so m h ed en . D et kan ikke fo rh in d re den.
Til illustration a f skem aet kan næ vnes m onopoltilsynets undersøgelse a f advokaterhvervet, 7) h v o ra f fremgår, at fra 1978 til 1980 steg den gennem snitlige b ru tto salæ rin d tæ g t pr. virksom hed fra 1.325.700 kr. til 1.543.800 kr., d.v.s. m ed 16,5%, m edens de gennemsnitlige to ta lo m k o st
ninger pr. virksom hed steg fra 780.400 kr. til 1.027,600 kr. d.v.s. m ed k n ap t 32%. I sam m e p eriode faldt det gennemsnitlige overskud pr. virksom hed fra 545.300 kr. til 516.200 kr. d.v.s. m ed ca. 4,5%. Ved overskud forstås forskellen mellem b ru tto salæ rin d tæ g t og totalom kostninger. O v e rsk u d det om fatter således ud over egentlig nettofortjeneste også renter a f ege n
kapital og løn til indehaver.
O m k o stn in g sa n d elen u d gjorde i 1980 ca. 67% a f b ru tto sa læ rin d tæ g te n og oversk u d sa n d elen tilsvarende ca. 33% a f b ru ttosalæ rindtæ gten.
I 1978 og 1979 var antallet a f indehavere i g ennem snit pr. virksom hed 1,8, m edens antallet i 1980 var 1,9. I de næ vnte år h a r oversk u d d et i gen n e m sn it pr. indehave r udgjort henholdsvis 304.400 kr., ca. 300.300 kr.
og ca. 275.900 kr. I gennem snit pr. indehave r udviste oversk u d d et således et fald på ca. 9,5%.
Ved vurderingen a f det gennemsnitlige n ettooverskud pr. in d eh av e r m å tages i betragtning, at ad v o k a te r er selvpensionerende.
7. M onopoltilsynet: A d v o k aterh v erv ets stru k tu r, tak s te r og in d tjen in g . K ø b e n h av n 1982 p.
38
Til su p p lerin g kan oplyses, at reguleringspristallet 8) pr. 1.7. 1978 u d g jo rd e 132,2 og pr. 1.7 1981 u dgjorde 165,87 svarende til en stigning på 25,53%.
D et er uklart, i hvilket om fan g skattereform en kan æ n d re dette billede i frem tiden. Skattereform en kan dog ikke fjerne de alvorlige skader, som p e rso n b e sk a tn in g e n allerede h a r forvoldt advokatvirksom hederne.
Beskatningen a f ad v o k a tv irso m h e d er og pålæggelse a f afgifter p å a d vokatydelser er en klar o m kostning ved juridisk rådgivning og b istan d i s am fu n d e t. D e n n e om ko stn in g kan kun dæ kkes gennem forhøjelser a f salæ ret for advok a tb istan d . Jo højere andel a f et advokatsalæ r, d er k o n fiskeres gennem skatte- og afgiftssystemet, jo m indre del bliver d e r tilbage til betaling for d en rådgivning og bistand, som b e g r u n d e r salæret. Følges de t statistiske g ennem snit i resultatet a f ad v o k a tsa m fu n d ets indtæ gtsun- dersøgelser, u d g ø r ad voka tvirksom he derne s o m k o stninge r ca. 60% a f bru tto sa læ re t u d e n frad rag for indehaverløn. M ed 70% beskatning k o m m er salæ ret stort set til at rum m e en direkte beskatning på 25% a f brut- to salæ rin d tæ g ten . Lægges hertil m om sen p å 22% a f advokatydelser, b e ty d er skatte- og afgiftspolitikken, at klienten betaler 41% a f salæ ret for a d v o k a tb ista n d til glæ de for skatteministeren. D a det sam fu n d , som ø k o n om isk b e h a n d le r opfyldelsen a f behovet for ju rid isk rådgivning på d e n n e m åde, sam tidig gennem en stadig vækst a f lovbestem m elser og reguleringer gør sa m fu n d e t vanskeligere at leve i for den enkelte borger, h a r s a m fu n d e t i realiteten opbygget en beskatning - ikke om kring b o rg e res velfæ rd - m en o m kring borgeres behov for h jæ lp til ikke at blive knust i sam fundsm askineriet. S am fu n d et h a r opbygget en cyklus, som først giver kasse og d erefter sk ab e r sociale tabere, som sa m fu n d e t herefter kan rose sig a f at støtte i en social retfærdigheds- og bistandsydelses udtry k s
form.
D et b u rd e væ re et klart mål for a d v o k a tsta n d en s erhvervspolitik at m odvirke s å d a n n e sam m enhæ nge.
D en belastning a f virksom hederne, som er vist i skem aet, forværres g e n n e m den opkræ vnings/orm , som er B -skattesystem ets.
D a kildeskatten blev gennem ført, sigtede lovgiverne im od at o p n å størst mulig sam tidighed imellem indkom stens erhvervelse og skattens betaling. Som b e k e n d t gennem førtes B-skattesystemet for erhvervsdri
v ende i den form, at d er laves et skøn over, hvor stor skatteyderens in d k o m st vil blive for det k o m m e n d e kalenderår. På gru n d lag a f dette skøn beregnes en skat, d e r betales i 10 m ånedlige rater b e g y n d e n d e m ed 1/10 d en 20. j a n u a r i indkom ståret. Juni og de c e m b e r m å n e d er skattefri.
8. S tatistisk å rb o g . Basis 1975 = 100.
