God advokatskik

K ravet i rpl. § 126 stk. 1 om , at en ad v o k a t skal udvise en a d fæ rd , d er stem m er m ed god advokatskik, om at h an skal u d fø re sit arb ejd e g ru n d ig t, sam v ittig h e d sfu ld t og i overensstem m else m ed, h vad b erettig e d e hensyn til klien tern es tarv tilsiger og om , at sagernes skal frem m es m ed fo rn ø d en hu rtig h ed , er en legal b eg ræ n sn in g a f ad v o k a tv irk so m h e d en . D ette frem

-F or rådgivende ingeniørvirksomhed, som drives i selskabsform , sikrer F o ren in g en a f R ådgivende In g e n iø rer sig at de p ro fessio n elle fo rp lig tel­

ser o v erh o ld es gennem et krav i lovens § 3 stk. 2 a om , "at mere end halvdelen a f direktionen og m indst halvdelen a f de generalforsam lingsvalgte m edlem m er a f bestyrelsen sk a l være m edlem m er a f foreningen. ”

G e n n em krav om form ålet, d irek tio n en s o g /e lle r bestyrelsens sam m en ­ sæ tn in g sam t om u n d ersk rift i professio n elle sam m en h æ n g e sikres, at selsk ab et ikke kan foretage sig noget, som vil væ re i strid m ed de for v irk so m h ed en g æ ld en d e krav og begræ nsninger. D er synes ikke at væ re g ru n d til at gå læ ngere for advok atselsk ab ers ved k o m m en d e, idet even­

tuelle a n d re b in d in g er m å overlades til de enkelte v irk so m h ed er selv.

D et a f Niels Th. Kjølbye u d a rb e jd e d e u d k ast stiller langt videreg åen d e krav en d de krav, som følger a f revisorloven for revisionsselskaber. I det følg en d e skal enkelte a f disse krav b eh andles.

E fter u d k astets § 12 stk. 1 ska l sam tlige bestyrelsesm edlem m er og direk­

tører være advokater og være beskæ ftiget m e d udøvelse a f advokatvirksom ­ h ed i selskabet, dog gives der advokatrådet adgang til i særlige tilfæ lde at dispensere. O m et så v id tg åen d e krav b ø r opstilles, h a r nøje sam m en h æ n g m ed in d h o ld e t a f u afhæ ngig h ed sk rav et. Som næ vnt i kap. 5.5. viser klare udviklinger, at u afh æ n g ig h ed sk rav et æ n d res fra at væ re et fo rb u d til at væ re et krav om oplysningspligt. I d en n e forbin d else b ø r næ vnes, at selv om revisorloven i § 11 stk. 1 fo rb y d er statsau to risered e revisorer u n d e r nogen form at drive revisionsvirksom hed sam m en m ed an d re end sta ts­

a u to rise re d e revisorer, h a r lovgiver ikke o pstillet krav om , at sam tlige b esty relsesm ed lem m er i revisionsselskaber skal væ re statsau to risered e revisorer.

E fter u d k astet § 8 stk. 1 skal sam tlige a k tio n æ re r væ re ad v o k a te r og væ re b eskæ ftiget m ed udøvelsen a f adv o k atv irk so m h ed i selskabet m ed en sæ rlig d isp en satio n sm u lig h e d i stk. 2 m ed sigte på d ø d sfa ld . D e b e ­ m æ rk n in g er, som er n æ vnt til u dkastets § 12 fører til, at d e r også m å sæ ttes spørg sm ålsteg n ved n ø d v en d ig h ed a f § 8. En tilsv aren d e beg ræ n sn in g kendes ikke i revisorloven og kendes ikke for svenske og norsk e a d v o k a t­

selskaber. D et er vanskeligt at forstå, hvilke sam fundsm æ ssige interesser, d e r skulle forbyde, f.eks. at ad v o k a tse lsk a b er bliver offentligt noteret, hvis selskabet ø n sk er noget såd an t. U dkastet § 8 u d try k k er den san d h e d , at hvis en liberal erhvervsvirksom hed skal virke og udvikles, m å in d e h a ­ v erk red sen til enhver tid væ re de, som aktivt virker m ed v irksom heden, hvis ikke ejen d o m sre tte n er o verdraget til en a f v irksom hedens aktive u d øvere drevet fond, m en d er ses ikke at væ re g ru n d til at form ulere d en n e erkendelse som et legalt krav til ak tio n æ rk red sen .

D en svenske rättegängsbalk 8 kap. 4 § stk. 2 b estem m er, at "V erk sam h et som a d v o k a t fár icke b ed riv as ... i a k tie b o la g , om ej a d v o k atsa m fu n d e ts styrelse m ed g iv er u n d a n ta g . 10)

D en norske A d vo ka tfo ren in g s reg ler fo r god a d v o k atsk ik in d e h o ld e r i § 25 regler fo r a d v o k a tv irk s o m h e d i selsk ab sfo rm . H eri b estem m es bl.a. fø lg en d e:

" E n a d v o k a t k an driv e d e d e le r av sin ad v o k atv irk so m h et, som ikke g å r in n u n d e r a d v o k a tm o n o p o le t i a k sjeselsk ap sfo rm .

A d v o k aten s tittel og n a v n m å ikke b en y ttes i selsk ap ets firm a, m ed m in d re fø lg en d e b e tin g e lser o p p fy lles:

a) S e lsk a p et m å u te lu k k e n d e drive v irk so m h et som faller inn u n d e r a d v o k atn æ rin g en . b) S elsk ap ets firm a m å ikke in n eh o ld e tittel o g /e lle r n av n på n o e n , som ikke selv er ad v o k at.

c) A d v o k at m å væ re d e n reelle e ier av ak sjem ajo rite ten i selsk ap et, væ re m edlem av styret o g h a d en dag lig e led else av selsk ap ets v irk so m h et ...”

I A B A A n n o ta te d C ode o f Professional Responsibility E C 5-24 o p stilles fø lg en d e h o v e d ­ regel : ” ... a law yer sh o u ld n o t p ra ctic e w ith o r in th e form o f a p ro fessio n al legal c o rp o ra tio n , even th o u g h th e c o rp o ra te form is p e rm itte d by law , if any d irec to r, o ffice r o r sto c k h o ld e r o f it is a n o n -law y er.”

At ad v o k a tv irk so m h e d , som udøves i selskabsform , m å o v erh o ld e og re sp ek tere de krav og g ræ nser, som g æ ld er fo r ad v o k a tv irk so m h e d iøv- rigt, k ræ ver ingen n æ rm ere påvisning. D e r ses dog ikke at væ re g ru n d til fo r ad v o k a tse lsk a b er at opstille b in d in g er, som ræ k k er u d o ver de b in d in ­ ger, som er n ø d v en d ig e fo r at sikre, at regler fo r ad v o k a tv irk so m h e d efterleves.

F o r revisionsselskaber er i revisorloven (Ibkg nr. 24 a f 25. ja n u a r 1985) stillet ganske få krav til at sikre, at selskabets virke o v erh o ld e r de for s ta tsa u to rise re d e revisorers virke g æ ld en d e regler.

I § 11 stk. 2 bestem m es følgende:

’’Statsautoriserede revisorer ka n kun tage ansæ ttelse hos andre sta tsa u ­ toriserede revisorer, i selskaber eller i fo n d e , hvis eneste fo r m å l er a t drive revisionsvirksom hed og eventuelt i fo rbindelse herm ed forvaltningsvirksom ­ hed, og i hvilke direktionen eller, hvis en sådan ikke fin d es, flerta lle t a f bestyrelsen består a f statsautoriserede revisorer. ”

B estem m elsen su p p lere s m ed bestem m elsen i § 12 stk. 2 h v o refter:

"En erklæring, der afgives a f et revisionsselskab, sk a l underskrives a f en eller fle re a f de statsautoriserede revisorer, som er kn y tte t til selskabet. ”

10. Sveriges A d v o k a tsa m fu n d h a r u d a rb e jd e t b e tin g e lser fo r at tillad e ad v o k atv irk so m h ed i ak tieselsk ab sfo rm . I h o v e d træ k bestem m es at v irk so m h ed en s a k tie r skal tilh ø re a d v o ­ k ater, m ed m in d re a d v o k a tsa m fu n d e t tilla d e r a n d et, at selsk ab ets form ål a le n e skal væ re a t driv e ad v o k atv irk so m h ed , at kun ad v o k ater, d e r ejer a k tie r i se lsk a b et k an væ re m edlem a f selsk ab ets besty relse og d irek tio n , og at selsk ab et skal o m fatte hele a d v o ­ k a tv irk so m h e d en .

A d v o k atv irk so m h ed ern es in d tæ g t er de sa læ rer eller h o n o ra re r, som virk so m h ed ern e b ereg n er sig fo r ydet rådgivning og b istan d . D er er g ru n d til at tro , at d en m an g len d e ad g an g til, at ad v o k a tv irk so m h e d kan udøves i selskabsform , h a r p åv irk et tankegangen om kring fa stsæ tte lse a f salæ rreg­

ler. Ved v u rd erin g en af, om salæ rreg ler er p assen d e, a n v e n d e r m o n o p o l­

tilsynet lø n n iv eau e t fo r k o n to rch e fer an sa tte i staten s tjen este som vejle­

d e n d e . F in d e r m o n o p o ltilsy n et, at et lib eralt erhverv giver in d eh av e rn e et stø rre o v ersk u d end, hv ad d e r svarer til en k o n to rch e flø n , er årsagen hertil efte r m o n o p o ltilsy n ets o p fattelse, at salæ rreg lern e er fo r gunstige og d e rfo r m å reduceres. T an k eg an g en er forståelig fo r en stan d , d e r kun k e n d e r d en enkelte ad v o k a t, og fo r hvem en v irk so m h ed stan k e g an g er frem m ed artet. M o n o p o ltilsy n ets tan k eg an g er lige så lidt relevant, som d e t ville væ re at v u rd ere E D B -b ran ch en s in d tje n in g på g ru n d lag a f lø n ­ n iv eau e t fo r tjen estem æ n d an sa tte i registertilsynet. En v irksom hed, som efte r at have b etalt ch efern e en løn sv aren d e til en k o n to rch e flø n , h a r u d tø m t sit o v erskud og sin oversk u d sm u lig h ed , vil hurtigt o p h ø re. At ad v o k a tv irk so m h e d ern e s o rg a n isa tio n og stru k tu re r afsp ejle r d en n e k o n ­ sekvens, e r forlæ ngst frem gået a f d en årlige in d tæ g tsu n d ersø g else.

A f hensyn til erhverv sp o litik k en o m kring a d v o k a tsta n d e n s in d tje n in g er d e t alvorligt, at spø rg sm ålet om ad v o k atv irk so m h ed i selskabsform ikke fo rlæ n g st er blevet løst. A flæ gger ad v o k a tv irk so m h e d ern e deres re g n sk ab er i selsk ab ern es regnskabsform , vil virkso m h ed ern es nettoover- sk u d væ re renset fo r løn til in d eh av ere og fo r finansierin g su d g ifter. D e­

b a tte n om k rin g ad v o k a tv irk so m h e d ern e s in d tje n in g vil h e re fte r dreje sig om det, som er relevant, nem lig virk so m h ed ern es n etto re su ltater, og g ru n d la g e t fo r d e b a tte n vil h erefter svare til d et g ru n d lag , som d eb a tte n om a n d re erhverv sg ru p p ers in d tje n in g hviler på.