Advokategenskaber

At frem hæve a d voka te ns egenskaber som et hov ed e le m en t i opg av e lø s­

ningen kan virke frem m e darte t i en beskrivelse a f løsningen a f a d v o k a ­ topgaver. Fælles for alle liberale erhverv er det, at løsningen a f stillede o p g av e r i høj grad h ar s a m m e n h æ n g m ed de evner, egenskaber og det professionelle ap p a ra t, d er stilles bag en opgaves løsning.

Skal en a d v o k a to p a v e løses, er det ikke nok at beskrive krav til oplys­

ning a f faktum og krav til opdy rk n in g a f jus. F aktum og jus skal forbindes.

D e n n e forbindelse sker gennem advokatens indsats.

En beskrivelse a f nogle krav, som en advo k a t må ku n n e h o n o re re for at k u n n e løse sin opgave, in d g år i m ålform uleringen for u d d an n e lse n , og kan tillige være til h jæ lp for unge jurister, som overvejer at vælge en advokatgerning.

I kap. 3.3.2. blev formuleret et krav til den ju ridiske rådgiver om at o p n å et så stort juridisk kom binationsfeit som overhovedet muligt. I det føl­

g ende skal dette krav uddybes.

Den ju rid isk e rådgiver sk a l selv skabe den ju ra , han har brug f o r til besvarelsen a f de spørgsm ål, opgaven rum m er. D ette gæ lder, hvad enten an v e n d elsen a f de ju rid isk e besvarelser k o m m e r frem i en p ro c e d u re for en d om stol eller for en voldgiftsret, i et responsum , i en vejledning a f en klient eller i form uleringen a f en kontraktsbestem m else, som aftaleretligt skal regulere retsforholdet mellem aftalens p a rte r efter det retssystems regler, som finder anvendelse p å aftaleforholdet.

F o ru d sæ tn in g e n for, at den juridiske rådgiver kan skabe den ju ra , han h a r brug fo r til løsningen a f en opgave, og for at hans opgaveløsning og rå dgivning bliver relevant, er et dybtgående ken d ska b til d et regelsæt, som eksisterer i det retssystem (den del a f retssystem et), som fin d e r anvendelse.

K e n d sk a b til regler er langt fra nok. K e n d sk a b til regler sk ab e r en paratviden. P aratviden kan være nyttig, n å r m an skal ekspe dere sager, m en som g ru n d la g for kvalificeret rådgivning er p aratviden ikke særlig interessant. A nvendelsen a f regler i et retssystem kræ ver betydelig fo rstå ­ else for reglernes b eg rundelse og fo ru d sæ tn in g er i retssystemet. Retssy­

stemets regler er i p rin c ip p e t konkrete udslag a f retssystemets tankegange, h o ld n in g e r og valg. Skal m an forstå retssystemet, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke hensyn og holdninger, d er h a r ført til, at en given regel h a r fået n e to p det in d h o ld , d e n har.

G e n n e m k en d sk a b et til retssystemets tankegange, h o ld n in g er og valg sættes rådgiveren i stand til at analysere, hvilke a f retssystemets ta n k e ­ gange, h o ld n in g e r og valg, d e r o p træ d e r og som kan henføres til den opgave, som rådgiveren virker m ed at løse. Dette k endska b giver rå d g i­

veren m ulig h e d for at se, hvilke spørgsm ål opgaven ru m m e r for en retlig b e d ø m m e lse ; det giver h am m ulighed for at træ kke retsregler og d o m m e ind i b e d ø m m elsen fra helt a n d re dele a f retssystemet en d d e n / d e dele, opgaven vedrører, m en hvor sam m e tankegange, h o ld n in g e r og valg h ar fu n d e t udtryk i en form uleret retsregel eller i en dom , og det giver r å d ­ giveren m ulighed for at bygge den relevante arg u m e n tatio n op for eksi­

stensen a f d en regel, som ville gæ lde for opgavens løsning, hvis reglen var form uleret her.

K e n d sk a b e t til retssystemets tankegange, h o ld n in g er og valg h a r stor betydning, n å r retsregler skal fortolkes og forstås. Al lovform ulering er grov, og selv o m fa tte n d e lovgivninger ra m m e r kun en m eget begræ nset del a f de spørgsm ål, som o m rå d e t rum m er. Livet er langt rigere facetteret en d en lovgivning k an blive. D et er ingen tilfældighed, at loves a d m in i­

stration og forståelse er lagt i h æ n d e rn e p å m ennesker, som er b la n d t de h ø js tu d d a n n e d e vi har, og som gennem deres u d d a n n e lse og etik m å løse konflikter i livet u d fra lovens å n d og m ening snarere end u d fra lovens bogstav.

K en d sk a b et til retssystemets tankegange, h o ld n in g e r og valg giver r å d ­ giveren m ulighed for at m edvirke til reglernes tilpasning til æ n d re d e sam fu n d sfo rh o ld . S am fu n d et h ar æ n d re t sig væsenligt i forhold til tids­

p u n k te t for giveisen a f m ange a f de retsregler, vi stadig anvender. At D a n sk e Lovs regler om hæ vd, pant, forældelse, vindikation og h u s ­ b o n d a n s v a r stadig lader sig anv e n d e i n utidens sam fu n d , skyldes en lø b e n d e tilpasning a f de hensyn, som reglerne udtrykker til de æ n d re d e s am fu n d sfo rh o ld .

F o ru d sæ tn in g e n for, at den ju ridiske rådgiver kan gen n e m fø re en p r o ­ ces som den beskrevne er, at han h ar kendskab til så m ange retsom råder som muligt. Det hjæ lp e r ikke meget at ku n n e aftaleret, hvis m an skal skabe en licensaftale og ikke h a r kend sk a b til immaterial- og k o n k u rr e n ­ ceretlige regler og tankegange, og et re sp o n su m om en in d u strivirksom ­ heds ødelæggelse a f et offentligt k loaknet er i betydelig risiko for at blive urigtigt, hvis rådgiveren ikke h a r kendskab til spildevandslovgivning, miljølovgivning og offentligretlige hensyn i retssystemet.

Viden er et nødvendigt, m en ikke et tilstrækkeligt krav. D en juridiske rådgiver m å have høj grad a f fa n ta s i til a t kom binere regler og hensyn.

Disse krav er langt højere til den ju ridiske rådgiver end til adm inistrati- onsjuristen eller til dom m eren.

A dm inistrationsjuristen a d m inistrere r en enkelt lov eller m åske blot enkelte p arag ra ffer i en lov. H a n o p n å r herved meget stor viden om dette o m rå d e , men risikoen er stor for, at g e nstande n for hans viden og faglige ta n k e g a n g indsnævres til dette adm inistrative o m rå d e - en udvikling som kan skabe stor forvaltningsretlig effektivitet, m en som i høj gra d også kan beg ræ n se hensynet til, hvad retssikkerheden og om råde ts b etydning for retssystemet iøvrigt tilsiger.

F o r ad v o k a te n og d o m m ere n er det daglige billede et andet. Hver dag nye sager fra vidt forskellige dele a f samfundslivet. F or ad v o k a te n veksler pro b lem e rn e hele tiden, time for time gennem døgnet. Viften a f de spørgs­

mål, en advo k a t skal have en kvalificeret m ening om, er meget vid. I samspillet mellem d o m m ere n og a dvoka te n er det, som vort processystem er opbygget, advoka te n som gennem sin indsats skabe r inspirationen hos d o m m e re n og g rundlaget for hans afgørelse.

Det h jæ lp e r ikke meget, hvis en d o m m e r h a r visioner og ju rid isk fantasi i en sag, hvor de p ro c e d e re n d e ad v o k a te r kun h a r set en del a f sagens m uligheder, og h ar begrænset deres p ro c e d u re r til en triviel o p læ sning a f p o stu la te r a f tvivlsom relevans for sagens afgørelse. Det er d om m ere n, som gennem sin d om fastlægger sagens ju ridiske konklusion, m en det er i høj grad advoka te rne, som finder det retlige grundlag, som d o m m e re n anvender.

Skal den ju rid isk e rådgiver i sin opgaveløsning opfylde krav, som beskrevet, kan det kun gøres, hvis h an h a r tilegnet sig en m etode til at analysere sagens ju rid isk e p ro b lem e r og til at få form uleret de spørgsmål, som skal besvares så a d æ k v a t og så relevant som overhovedet muligt. K un ge n n e m en korrekt form ulering a f spørgsmål kan m an gøre sig h åb om at finde rigtige svar. Den ju rid iske m etode giver - på sam m e m åd e som en h v e r a n d e n videnskabelig m etode - gennem en stadig søgen efter p r æ ­ cisere form ulering a f spørgsm ål m ange fremskridt. D en ju ridiske rådgiver får analyseret sig frem til, at de spørgsmål, som oprindelig blev stillet, må o p d eles i flere snæ vre og indbyrdes forskellige spørgsmål. Det er m ed god gru n d , at d e n ju ridiske u d d a n n e lse - nok i højere grad en d alle a n d re vid ere g åen d e u d d a n n e lse r her i landet - er en u d d a n n e ls e i juridisk- eller i videnskabelig metode.

D en ju rid isk e rådgiver yder sin rådgivning u n d e r en vis neutralitet og loyalitet overfor retssystem et. Skarpe politiske h o ld n in g er og kritik a f retssystemet m å fremsættes i a n d re sa m m e n h æ n g e en d i den ju ridiske rådgivning. På dette p u n k t h ar a dvoka te n nok større frihed i sin p r o c e ­ d u re en d i en juridiske rådgivning a f klienten. U anset at p ro c e d u re n sker fo r d o m m e rn e i sagen og ikke for b oulevardpressens jo u rn a liste r på tilh ø rerp lad se n , kan p ro c e d u re n i høj grad være velegnet til at fremføre kritiske ho ld n in g er til retsregler eller hidtidig praksis. D et h æ n d er, at førelsen a f retssager er b e g ru n d et i et ønske om at p å k a ld e interesse for en uhensigtsm æssig eller urimelig retstilstand, m en også i disse tilfælde søger a rg u m e n ta tio n e n sit g rundlag i de tankegange, h o ld n in g er og valg i sam fu n d e t, som udtrykkes gennem retssystemet.

U d o v e r viden og juridisk fantasi kræ ver advok a to p g a v en s løsning stor grundighed. Et krav om gru n d ig h ed gæ ld er for alle jurister, m en for a d v o k a te n h a r grundighedskravets særlig relevans, fordi det om råde, han beskæ ftiger sig med, er så heterogent og så stort såvel h vad a n g å r faktum som jus. A d voka te n skal selv o p d y rk e de faktiske forhold, hvor d o m m e ­ ren eller adm in istratio n en s ju rister i højere grad får de faktiske forhold forelagt i en sam m enfa tte t og bearb ejd et form. A dvokaten er feltherren i sin aktivitet m ed at få sagens p ro b lem e r løst. At være kriger er ikke nok.

H a n m å som feltherren planlæ gge og tilrettelægge slaget.

A d voka te n m å k u n n e udtrykke sig skriftligt og m undtlig i en forståelig form. A dvokatens re sp o n sa skal ku n n e læses og forstås a f m en n esk e r u d en ju rid isk eller a n d e n form for udannelse, og p ro c e d u re n skulle gerne være u m id d e lb a rt forståelig for såvel d o m m e re n som for de parter, der sid d e r i retssalen og følger sagen. Hertil kan føjes et stilfærdigt ønske om, at alle m un d tlig e indlæg gives en så d a n inspiration, at tilhørerne ikke skal bruge bare 10% a f deres m entale ressourcer for at h olde sig vågne.

Løsningen a f ad v o k a to p g a v en kræver, at a d v o k a te n træ ffe r beslutnin­

ger. En væsentlig del a f a dvoka te ns gerning b estår i løb en d e at træffe b eslutninger, h vad enten disse udtry k k er egentlige d isp ositioner eller u d try k k e r valg mellem, hvilke sy n sp u n k ter og an b rin g e n d er, d e r skal føres frem eller lades ligge. A dvokatgerningen forudsæ tter, at en advokat er i s ta n d til at træ ffe beslutninger, hvortil h ører, at h a n ikke ligger søvnløs a f u sikkerhe d og frygt for, om trufne beslutninger og givne råd er rigtige.

N æ ste n alle ad v o k a to p g a v e r h a r berøring m ed konfliktløsninger kn yttet til næ sten alle fo rm e r f o r m enneskelig adfæ rd. At dette stiller krav om forståelse og indføling i m enneskelige p ro b le m e r er givet, selv om sjæle- sørg e rfu n k tio n en ikke er lige u d talt in d e n fo r alle grene a f jurae n.

L øsningen a f a d v o k a to p g a v er kræver, at ad v o k a te n skal have personligt m od, hvad en ten h a n skal tale klienten, m o d p a rte n eller sa m fu n d e t imod.

M ed den udvikling, vi h a r oplevet i E u ro p a siden den a n d e n verdenskrig, er det erkendt, at liberale erhvervs udøvere - og først og frem m est en s ta n d a f u afhæ ngige ju riste r - mere en d a n d re er et bolvæ rk i sam fu n d e t til beskyttelse a f individets frihed og retssikkerhed.

Beskrivelsen a f advo k a te g en sk ab e rn e i opgavens løsning kan opløses i m ange spørgsm ål. F or s tan d en bliver spørgsm ålet om ad v o k a te n s evner og m ulig h e d er for at k u n n e løse o p gaverne et centralt spørgsmål. A d v o ­ katens evner til at løse opgaven h a r s a m m e n h æ n g m ed advoka te rnes u d d a n n e ls e og advoka te rnes uafhæ ngighed. D et er d e rfo r naturligt at reflektere over u d d an n e lse s- og u afh æ ngighedskravets problem er.

I A B A Code o f professional responsibility beskrives ad v o k a te g e n sk a ­ b ern e på følgende m åde:

E C 1-5 A law yer should m aintain high standards o f professional conduct a n d should encourage fe llo w lawyers to do likewise. H e should be tem perate a n d dignified, a n d he should refrain fr o m all illegal a n d m orally reprehen­

sible conduct. Because o f his position in society, even m inor violations o f law by a law yer m a y ten d to lessen public confidence in the legal profession.

O bedience to law exem plifies respect f o r law. To lawyers especially, respect f o r the law should be m ore than a platitude.