Krav til selskabsformen

A d v o k atv irk so m h ed ern es in d tæ g t er de sa læ rer eller h o n o ra re r, som virk so m h ed ern e b ereg n er sig fo r ydet rådgivning og b istan d . D er er g ru n d til at tro , at d en m an g len d e ad g an g til, at ad v o k a tv irk so m h e d kan udøves i selskabsform , h a r p åv irk et tankegangen om kring fa stsæ tte lse a f salæ rreg­

ler. Ved v u rd erin g en af, om salæ rreg ler er p assen d e, a n v e n d e r m o n o p o l­

tilsynet lø n n iv eau e t fo r k o n to rch e fer an sa tte i staten s tjen este som vejle­

d e n d e . F in d e r m o n o p o ltilsy n et, at et lib eralt erhverv giver in d eh av e rn e et stø rre o v ersk u d end, hv ad d e r svarer til en k o n to rch e flø n , er årsagen hertil efte r m o n o p o ltilsy n ets o p fattelse, at salæ rreg lern e er fo r gunstige og d e rfo r m å reduceres. T an k eg an g en er forståelig fo r en stan d , d e r kun k e n d e r d en enkelte ad v o k a t, og fo r hvem en v irk so m h ed stan k e g an g er frem m ed artet. M o n o p o ltilsy n ets tan k eg an g er lige så lidt relevant, som d e t ville væ re at v u rd ere E D B -b ran ch en s in d tje n in g på g ru n d lag a f lø n ­ n iv eau e t fo r tjen estem æ n d an sa tte i registertilsynet. En v irksom hed, som efte r at have b etalt ch efern e en løn sv aren d e til en k o n to rch e flø n , h a r u d tø m t sit o v erskud og sin oversk u d sm u lig h ed , vil hurtigt o p h ø re. At ad v o k a tv irk so m h e d ern e s o rg a n isa tio n og stru k tu re r afsp ejle r d en n e k o n ­ sekvens, e r forlæ ngst frem gået a f d en årlige in d tæ g tsu n d ersø g else.

A f hensyn til erhverv sp o litik k en o m kring a d v o k a tsta n d e n s in d tje n in g er d e t alvorligt, at spø rg sm ålet om ad v o k atv irk so m h ed i selskabsform ikke fo rlæ n g st er blevet løst. A flæ gger ad v o k a tv irk so m h e d ern e deres re g n sk ab er i selsk ab ern es regnskabsform , vil virkso m h ed ern es nettoover- sk u d væ re renset fo r løn til in d eh av ere og fo r finansierin g su d g ifter. D e­

b a tte n om k rin g ad v o k a tv irk so m h e d ern e s in d tje n in g vil h e re fte r dreje sig om det, som er relevant, nem lig virk so m h ed ern es n etto re su ltater, og g ru n d la g e t fo r d e b a tte n vil h erefter svare til d et g ru n d lag , som d eb a tte n om a n d re erhverv sg ru p p ers in d tje n in g hviler på.

m ellem p å den ene side hensynet til erhvervsvirksom hedernes indtjening, finansiering, investering og virke iøvrigt og p å den anden side sa m fu n d ets ubegræ nsede ønsker om a t opkræve skatter. U an set h v o rd a n selsk ab sb e­

sk atn in g en udform es, vil d en altid rum m e et hensyn til de erhvervsvilkår, som g æ ld er fo r de b esk a tte d e virksom heder. K ræ nkes disse vilkår, d ø r g u ld h ø n se n e og sam fu n d e t står reelt u d en indtæ gter.

D et er svæ rt at forstå, at ad v o k a tsta n d en s erhverv sp o litik ikke for læ ngst h a r fået ad v o k a tv irk so m h e d er u n d erk astet de tan k eg an g e og reg­

ler, som g æ ld er for b esk a tn in g a f erhvervsvirksom heder, i sted et fo r i nu m ere en d 20 å r at lade ad v o k a tv irk so m h e d ern e årelad e a f b esk a tn in g sre g ­ ler, som b a se re r sig p å fo rb ru g sb eg ræ n sn in g og p å kan aliserin g a f fo r­

bru g sm u lig h ed er. E rhvervspolitikkens forsøm m else h a r in d e b å re t og in ­ d e b æ re r tab a f erhverv sm u lig h ed er til fordel for g ru p p e r, som h a r k u n n et tilp asse sig sam fu n d ets u d fo rm n in g , og h ar generelt um uliggjort d et for a d v o k a tv irk so m h e d ern e at foretage d en ek sp a n sio n og in te rn a tio n a lise ­ ring, som de fleste a n d re erh v erv sg ru p p er h a r haft m ulighed for at g en ­ n em føre i fo rb in d e lse m ed navnlig D a n m ark s in d træ d e n i F æ llesm ark e­

det. Som beskrevet o v en fo r i kap. 8.1. h a r a d v o k a tsa m fu n d ets regler og erhverv sp o litik sto rt set afsk året d an sk e ad v o k a tv irk so m h e d er fra at følge erhvervslivets ek sp a n sio n u d e n fo r lan d ets g ræ n ser og h a r d erm e d afg ø ­ re n d e svæ kket ad v o k a te rn es m ulighed for at o p n å det øk o n o m isk e v o lu ­ m en, som rådgivning for d anske v irksom heders virke i u d la n d e t ru m m er og for salg til u d la n d e t a f ju rid isk know -how .

M ange gange i de sidste årtiers d eb a t h a r politikere frem hæ vet ta n k e r om , at erh v erv sin d k o m st skal b eskattes som selskab sin d k o m st, m ens lø n ­ in d k o m st skal beskattes efter p erso n b esk atn in g en s regler. P rin cip p ern e er m an m åske enige om ; m en en d n u er p rin c ip p e rn e ikke g en n e m fø rt i praksis. P rin cip p ern e er g entaget i et skatteforlig, hvo refter erh v erv sin d ­ kom ster beskattes m ed 50%, m edens fo rb ru g sin d k o m ster beskattes m ed ca. 68%. D et er ubegribeligt, h v o rd a n m an skatteretligt vil b e h a n d le en ad v o k a tv irk so m h e d s k asse k red itren ter, n år ad v o k a tv irk so m h e d en s ø k o ­ nom i er en del a f in d eh av eren s privatfo rb ru g , eller h v o rd a n m an vil u n d g å B -skattesystem ets sk ad ev irk n in g er for ad v o k a tv irk so m h e d ern e , se hero m kap. 2.2.2.1. H vor invalid sk atterefo rm en s v irk so m h ed sb esk atn in g er, frem går a f v irksom hedsskattelovens § 5 om sk attep rio riterin g e n a f virk so m h ed sin d eh a v eren s in d sk u d og træ k a f penge i egen virksom hed.

Politikere, som i stø rre eller m in d re grad h a r b u n d e t deres politiske frem tid til sk atteforligets succes, b u rd e have en klar interesse i at søge gen n e m fø rt d en størst m ulige ad g an g til, at erhvervsvirksom hed kan d ri­

ves i selskabsform .

Stort set ingen a f en advok atv irk so m h ed s sager in d e b æ re r m ulighed for afregning, fø r en d d e r er fo rlø b e t m in d st 6 m å n e d e r fra sagens m o d ta ­ gelse. F o r m ange sagers vedk o m m en d e g år d e r læ ngere tid. D ette betyder, at a d v o k a tv irk so m h e d en lø b en d e h a r en investering i igang v æ ren d e o p ­ gaver, som sv arer til 6-12 m ån ed ers om sæ tn in g fo r a d v o k a tv irk so m h ed en . E r v irk so m h ed en s om sæ tn in g voksende num erisk - hv ad allered e in fla ­ tio n su d v ik lin g en i sam fu n d e t n ø d v en d ig g ø r - vokser in v esterin g sb eh o ­ vet. Inv esterin g er i de igang v æ ren d e opgav er frigives ikke, fø r en d a d v o ­ k atv irk so m h ed en s o m sæ tn in g fald er eller virkso m h ed en standses.

A d v o k atv irk so m h ed en s grundlag f o r fin a n sierin g i dag er den indtæ gt, ad v o k a tv irk so m h e d en har, su p p lere t m ed m ulig h ed en fo r at o p tag e lån n o rm a lt gennem o p tag else a f kassekredit. D a lån em u lig h ed en er a f m id ­ lertidig k arak ter, og da lån skal tilbagebetales, bliver ad v o k a tv irk so m h e­

d en s salæ rindtæ gt det ø k onom iske g ru n d lag fo r v irksom heden.

I kap. 5.4. o v en fo r om øko n o m isk u afh æ n g ig h ed blev b e h a n d le t sp ø rg sm ålet, om hvorv id t advokatvirksom hedernes h u m a n ka p ita l k u n n e d a n n e g ru n d lag fo r en an o n y m og langfristet finansiering. F o r en såd a n form fo r fin an sierin g er det en klar fordel, at erhverv sv irk so m h ed er er sam let, d efin e ret og afg ræ n set gennem en selskabsform . Som påvist o v en ­ fo r vil en tilp a sn in g a f v irk so m h ed ern e til ny tids krav i høj grad n ø d v e n ­ diggøre overvejelser om virk so m h ed ern es fin an sierin g og fo rm ern e h e r­

for. O gså a f d e n n e g ru n d h a ste r det m ed at få selsk ab sfo rm en an e rk en d t.

E fter de g æ ld en d e regler h a r ad v o k a tv irk so m h e d er h er i la n d e t væ ret u n d e rk a ste t personbeskatning. D ette betyder, at v irk so m h ed en s overskud læ gges til in d erh a v ere n s ’’lø n in d k o m st” . R esu ltatet h e ra f bliver, a t advo­

katvirksom heders overskud beskattes m e d 70-75% sa m t at advokatvirksom ­ hederne tillige i 1985 skulle betale en bunden opsparing, hvilket betyder, at ca. 80% a f advokatvirksom hedernes overskud f o r 1984 er konfiskeret eller bundet til glæ de f o r skattem inisteren.

Personbeskatning er forbrugsregulering, dels i form af, at borg ern es fo rb ru g generelt begræ nses, dels - m en ikke u d elu k k en d e - i form a f overførsel a f m idler, som fratrages enkelte borgeres fo rb ru g sm u lig h ed til fordel fo r a n d re borgeres eller til fordel for o ffentlige m yndigheders fo rb ru g sm u lig h ed er. Personbeskatning er styret at param etre, som intet har m e d virksom heders erhvervsvilkår eller -betingelser at gøre. O v en fo r i kap.

2.2.2.1. blev b e h a n d le t spørg sm ålet om , h v o rd a n det h id tid ig e sk attesy ­ stem - såvel p erso n b esk atn in g en s h ø jd e som B -skattesystem ets u d fo rm ­ ning - p åv irk ed e og ofte u m uliggjorde en selvfinansiering a f liberale erh v ervsvirksom heder, som ikke drives i selskabsform .

S elsk ab sb esk atn in g en er en b esk a tn in g a f erhvervsvirksom heder, og beskatningen udtrykker den balance, som sa m fu n d et føler, at der bør gæ lde

I d et fø lg en d e skal d ette udsag n begrundes.

D e b eg ru n d elser, som fø rer til, at hand els-, h ån d v æ rk s- og in d u striv irk ­ so m h e d e r drives i selskabsform , e r de sam m e, som b e g ru n d e r adv o k at- v irksom hed i selskabsform .

O rganisatorisk er d et n atu rlig t at have erhvervsm æ ssig virksom hed ad sk ilt fra ejernes p riv ate økonom i, en adskillelse, som kun k an g en n e m ­ føres, hvis v irk so m h ed en drives i selskabsform .

H er i la n d e t er d et a n e rk en d t, at virksom hed som sker i selskabsform er erhvervsvirksom hed, hvo rfo r selskaberne m å b e h a n d le s u n d e r hensyn til de krav, som g æ ld er fo r erhvervsvirksom heder. D ette g æ ld er krav til v irk so m h ed ern es b esk atn in g , regnskabskrav, k o n tro lk rav m.v. D rives e r­

hvervsvirksom hed ikke i selskabsform , vil en så d a n erhvervsvirksom hed have ten d en s til at blive b e h a n d le t som en del a f in d eh av e ren s p riv a tfo r­

brug, en b e h a n d lin g ingen erhvervsvirksom hed i læ n g d en k an tåle. D ette viser sig navnlig in d e n fo r sk atteo m rå d et og in d e n fo r m o n o p o llo v so m rå- det, jfr. nedenfor.

D e økonom iske vilkår, som g æ ld er for en ad v o k a tv irk so m h e d , er de sam m e vilkår, som g æ ld er fo r h an d e le n s - h ån d v æ rk e ts - og in d u strien s v irksom heder. En ad v o k atv irk so m h ed , d e r ru m m er f.eks. 20 b esk æ fti­

gede, h a r de sam m e behov som en en h v er an d e n erhvervsvirksom hed for tilvejebringelsen a f d et k ap italg ru n d lag , som er n ø d v en d ig t for, at virk­

so m h ed en kan leve. A d v o k atv irk so m h ed er h a r behov fo r betydelige inve­

steringer. A nskaffelse a f m askiner, telex, telefax, tek stb eh a n d lin g su d sty r, b o g fø rin g sm ask in er fo r regnskab og tim e -/sa g sre g n sk a b m.v. lø b er o p i m illio n er fo r et m ellem stort ad v o k a tk o n to r. D et er n ø d v en d ig t fo r en rå d g iv e n d e v irksom hed som en adv o k atv irk so m h ed , a t have et betydeligt b ib lio tek og et så d a n t er k o stb art a f anlæ gge, v ed ligeholde og udbygge.

D en største investering ad v o k atv irk so m h ed en har, er investeringen i de løbende sager.

H er i la n d e t haves ingen tra d itio n for, at ad v o k a tsa læ re r fo ru d b etales.

I overensstem m else m ed den obligatio n sretlig e hovedregel an tag es det d erim o d , at ad v o k a tsa læ re r først fo rfald er til b etaling, n å r a d v o k a te n h a r p ræ ste re t sin ydelse. D a m ange sag er kan træ k k e ud i m ange år, h ar a d v o k a te r fo r år tilbage væ ret n ø d t til i langvarige sager at genn em fø re en praksis fo r beregning a f a co n to salæ re r - et fo rh o ld , som k lien ter i høj g ra d resp ek tere r og fo rstå r beh o v et for, b o rtset fra de tilfæ ld e, hvor v ed k o m m en d e klients sagsom k o stn in g er er d æ k k et a f en re tsh jæ lp sfo r­

sikring. F orsik rin g sselsk ab ern e accep terer sto rt set ikke ad v o k a tsta n d en s b eh o v for at k u n n e frem sende a co n to b eg æ rin g e r i retsh jæ lp sfo rsik red e sager.

I bem æ rkningerne til lovforslaget an fø res bl.a. følgende: 9)

" I fo rb in d else m ed h ø rin g en o v er ad v o k atu d v alg e ts b e tæ n k n in g er d e r a f flere a f d o m s to ­ len e og D en d a n sk e D o m m erfo re n in g givet u d try k fo r b e tæ n k e lig h e d e r ved in d fø relse n a f en så d a n o rd n in g . D er henvises nav n lig til, a t d e r o p s tå r risiko for, at ad v o k aten s p erso n lig e a n s v a r og d e t sæ rlige tillid s fo rh o ld , d e r e r fo rb u n d e t h erm ed , vil k u n n e forflygtiges, såfrem t d e r blev å b n e t a d g an g fo r a t driv e a d v o k atv irk so m h ed i ak tieselsk ab sfo rm .

Ju s titsm in is te rie t kan tiltræ d e d e n n e o p fattelse, og d e r er ikke m ed tag et reg ler herom i lo v fo rslag et ...”

N å r jeg som p ra k tise re n d e ad v o k a t i dag læ ser hørin g ssv aren e, er det m ig aldeles u begribeligt, at de to b y re tsp ræ sid e n te r og d o m m e rfo re n in ­ gen h a r tilken d eg iv et et så ringe k en d sk a b til de vilkår, d e r g æ ld er fo r erhverv sv irk so m h ed er, og a t d e p å en m åde, som sket, k u n n e søge at fo rh in d re g ennem førelse a f et g ru n d ig t fo rb ered t arb ejd e m ed h enblik på lø sn in g en a f alvorlige p ro b le m e r fo r ad v o k atv irk so m h ed ern e. M ine ta n ­ k e r u d v ik ler sig i spørgsm ål til re tsp ræ sid en te r og d o m m ere om , hvilke ø k o n o m isk e og erhvervsm æ ssige vilkår, d e r fo r en ad v o k atv irk so m h ed m ed 36 arb ejd sp la d ser, som d en jeg sam m en m ed m ine p a rtn e re driver, e r forskellige fra d en han d els-, hånd v æ rk s- eller in d u striv irk so m h e d a f tilsv a ren d e størrelse, fo r hvem m an allered e i 1917 erk en d te n ø d v en d ig ­ h e d e n a f m ulig h ed en fo r en selsk ab sd an n else m ed giveisen a f den første aktieselskabslov.

H andelsm inisteriet h av d e ingen in d v en d in g er im od retsplejelovsudval- gets forslag. Forbrugerrådet øn sk ed e nogle o p lysninger, m en v ar ikke afvisende.

M ange gode g ru n d e g ø r m u lig h ed en fo r selsk ab sd a n n elser fo r advo k at- v irk so m h ed er til en n ø d v en d ig h ed i d agens sam fund.

D et b eh ø v e r ik k e nogen påvisning, at selsk ab sd a n n elser in d e n fo r a d v o ­ k atv irk so m h ed e r ikke e r i strid m ed kravene til ad v o k a tv irk so m h e d ern e s p ro fessio n elle sta n d a rd og krav. S elsk ab sd an n elser fo r a d v o k a te r er vel­

k en d te i m ange lan d e - h e ru n d e r i Sverige og N orge. R etsplejelovsudval- get fa n d t, efter at have g en n em an aly seret p ro b lem e rn e, ingen p ro b lem e r i disse selsk ab sd a n n elser, og ad v o k a tråd ets udvalg fa n d t i sam arb ejd e m ed Bernhard Gomard, at spørgsm ålets d im en sio n er er så ringe, at m an e n d ikke b eh ø v e r at ulejlige F olketinget, m en k an løse spørg sm ålen e a d m in istra tiv t/fo re n in g sre tlig t.

D e r k an ikke herske tvivl om , at det erhvervspolitisk h a r v æ ret til stor sk a d e fo r a d v o k a tsta n d e n , at spørg sm ålet om an v en d elsen a f selsk ab sfo r­

m en fo r a d v o k a tv irk so m h e d er ikke blev løst fo r 20 å r siden.

9. F.T. 1981/82. Tillæg A sp. 3780