6. Den professionelle standards krav
6.2. God advokatskik
Som et led i a d v o k a tråd ets tilsynspligt efter rpl. § 143 og til opfyldelsen a f en del a f kravet i rpl. § 126 om, at en advo k a t skal udvise en ad fæ rd , d e r stem m er m ed god advokatskik, h ar a d v o k a trå d e t vedtaget " R eglerfor g o d A d v o k a tsk ik og K ollegialitet." Disse regler er a d v o k a tråd ets direktiv til m ed le m m e rn e a f a d v o k a tsa m fu n d e t om, h v o rd a n de h a r at o pføre sig i en række sa m m en h æ n g e. Disse regler b u rd e være afg ø ren d e for, i hvilket o m fan g overtræ delse a f god advokatskik sanktioneres m ed d isciplinæ r
3. O m d a n n e lse n i 1982 a f a d v o k a tn æ v n e t er en k lar d o k u m e n ta tio n a f disse v ilk å r fo r en s ta n d i et n u tid ig t sa m fu n d . M o n o p o lm y n d ig h e d e rn es k o n tro l og in d g reb er en a n d e n tilsv a re n d e k lar d o k u m e n ta tio n .
straf, og ifølge b etæ n k n in g en b u rd e en del a f disse regler være g o d k en d te a f justitsministeriet. 4)
I betæ nkning 8 7 I / I 9 7 9 p . 59 og i bem æ rkningerne til rpl. § 126 defineres g od advokatskik på følgende m åde:
"Ved "god a d vo k a tsk ik" m å fo rstå s den adfæ rd, som gode og om hygge
lige, fa g lig t kom petente advokater udviser, og som opfylder de fa g lig e og etiske krav, der på grundlag a f lovgivningens regler om advokaters f u n k ti
oner m å opstilles."
D efinitionen er dårlig.
H envisningen til lovgivningens regler om advoka te rnes funktion er forståelig, n å r begrebet god advokatskik er o p taget i rpl. § 126 og derm ed, som et begreb i norm system et, er u n derkastet den forståelse og de b e græ nsninger, som følger a f norm al lovfortolkning. Bortset herfra giver en henvisning til lovgivningen ikke megen h jæ lp til forståelsen af, h vad god a d voka tskik indeholder. En henvisning til den ad fæ rd , som gode o m h y g gelige og fagligt k o m p eten te ad v o k a te r udviser, fo ru d sæ tter et vist m in i
m um . S lendrian kan godt herske b la n d t b o n u s pater advokater. E n d v i
dere kan d er i høj grad være forskel på de krav, som b ø r efterleves a f gode, omhyggelige og fagligt ko m p eten te ad v o k a te r og de faglige og etiske krav, d e r følger a f lovgivningens regler om advokaters funktion.
Efter rpl. § 147 b bestem m es følgende:
"Stk. 1. K lager over, a t en a d vo ka t har tilsidesat pligter, der fø lg e r a f denne lov eller a ffo r sk r ifte r fa s ts a t i m edfør a f denne lov, ka n indbringes f o r a d vo k a tn æ v n e t."
Efter rpl. § 147 c bestem m es følgende:
"Stk. 1. Finder A dvokatnæ vnet, at en advokat har tilsidesat pligter, der fø lg e r a f denne lov eller fo rskrifte r fa s ts a t i m edfør a f loven, kan der tillæ g
ges advokaten en advarsel eller en irettesæ ttelse eller pålæ gges vedkom m ende en bøde p å indtil 50.000 kr."
S tk. 2. A d vo ka tn æ vn et kan under anvendelse a f tvangsbøder pålæ gge en a d vo ka t a t opfylde en forpligtelse som næ vnt i stk. 1. N æ vnet kan endvidere, såfrem t det skønnes fornødent, fra ta g e advokaten en sag og lade en anden advokat, der er g o d ken d t a f klienten, fæ rdiggøre den.
Stk. 3. H ar en ad vo ka t gjort sig skyldig i grov eller ofte gentagen over
træ delse a f sine pligter som advokat, og de udviste fo rh o ld giver grund til a t antage, a t den pågæ ldende ikke fo r frem tid en vil udøve advokatvirksom h ed på forsvarlig m åde, kan advokatnæ vnet fra k e n d e advokaten retten til a t udføre sager eller fo rretninger a f næ rm ere angiven kara kter eller retten
4. B e tæ n k n in g 87 1 /1 9 7 9 p.59. E fter b e m æ rk n in g e rn e til retsp lejelo v en a g ter ju s tits m in is te riet ikke at g o d k e n d e s å d a n n e regler.
til a t udøve advokatvirksom hed. Frakendelse ka n ske i tidsrum m et fr a 6 m åneder til 5 år eller indtil videre. ...
S tk. 4. N æ vnets afgørelser, der ikke kan indbringes f o r anden a dm inistra
tiv m yndighed, sk a l indeholde oplysning om adgangen til dom stoleprøvelse og friste n herfor.
S tk . 5. A d vo k a tn æ v n et sender m eddelelse om en afgørelse til klager, a dvokaten, a dvokatrådet og justitsm inisteriet. N æ vn et ka n offentliggøre kendelsen.
A dv o k a tn æ v n ets k endelser efter § 147 c stk. 1-3 kan indbringes for dom stolene.
Efter rpl. § 147 b og c er grundlaget for a d v o k a tn æ v n e ts k om petenc e i discip lin æ rsa g er advokatpligter, der fø lg e r a f retsplejeloven eller a f fo r skrifter, der er fa s ts a t m e d h jem m el i retsplejeloven. D a disciplinæ re s a n k tio n e r er a f klart strafferetslig karakter, m å h e r a f følge, at d e r for u d lø s nin g en a f d isciplinæ re san k tio n er b ø r gæ lde sa m m e krav om udtrykkelig og klart fo rm uleret hjemmel, som opstilles i krim inalretten som betingel
ser for ud lø sn in g a f straf. 5)
Efter § 18 i Vedtæ gt f o r A d vo ka tsa m fu n d et bestem m es, at rå d et kan indklage en a d v o k a t for adv o k a tn æ v n e t, hvis v e d k o m m e n d e a d v o k a t
"ikke h ar handlet i overensstem m else m e d de pligter, stillingen m edfører.
” M ed giveisen a f rpl. § 147 b og c m å disse pligter være b eg ræ n se t til de pligter, som står i retsplejeloven og i reglerne for god advokatskik. A ndre pligter k en d e r disciplinæ rsystem et ikke.
A d v o k a tn æ v n e t h a r ko m p eten c e til at p å k e n d e, om reglerne om god adv o k a tsk ik er overtrådte. Ved udøvelsen a f d e n n e virksom hed b ø r a d v o k atn æ v n et principielt være lige så bundet i sin h ån d h æ v e lse a f discipli
n æ rm y n d ig h e d e n , som en krim inalret i sine d o m m e er b u n d e t a f straffe
lov og politivedtægt.
I b etæ nkning 8 7 1 /1 9 7 9 siges bl.a. følgende p 59:
"Den advokat, der handler i strid m e d de næ vnte regler 6) bør kunne ikendes en disciplinærsanktion. E r der tale om en adfæ rd, der er i strid m e d
5. I b e tæ n kn in g 8 7 1 /1 9 7 9 p. 65 siges fø lg en d e om g ru n d lag e t fo r d isc ip lin æ re re a k tio n er:
’’G e n n em b estem m elsen om , at d e a f a d v o k a tsa m fu n d e t u d a rb e jd e d e reg ler om , hv ad d e r skal an ses som g o d a d v o k atsk ik , skal g o d k e n d es a f ju stitsm in is te rie t, er d e r sikret o ffen tlig k o n tro l m ed s å d a n n e b e stem m else r.”
U d ta le lsen ty d er på, a t u d v alg et fo restiller sig fo rm u le red e n o rm e r som g ru n d la g for n æ v n e ts b e h a n d lin g a f d isc ip lin æ re sager. K ravet om d en o ffen tlig e k o n tro l m ed reglerne in d e b æ re r såvel en b eskyttelse a f a d v o k a tsta n d e n s b ru g ere som a f a d v o k a tsta n d e n s en k elte m ed lem m er. K ravet e r ikke fulgt ved æ n d rin g e n a f retsp lejelo v en .
6. D en tid lig ere rpl. §§ 143 og 144 nu §§ 126 og 143.
g o d a dvokatskik, uden dog at fa ld e ind under en konkret fo rsk rift herom, eller dennes analogi, m å reaktionen heroverfor bestå i, a t den pågæ ldende a d fæ rd fa stslå s som værende i strid m e d god a d vo ka tskik m e d den retsvirk
ning, a t en gentagelse 7) sanktioneres m e d disciplinær s tr a f ”
I bem æ rkningerne til lovforslaget 7a) suppleres b e tæ n k n in g e n på føl
g en d e m åd e:
"På baggrund afjustitsm in isteriets fo rsla g til a dvokatnæ vnets opgaver og sa m m en sæ tn in g og u d fr a principielle synspunkter har ju stitsm inisteriet fu n d e t det rigtigst, a t den næ rm ere fa stsæ tte lse a f indholdet a f "god a dvo
k a tsk ik " fo reta g es a f a d vokatnæ vnet og ikke p å fo rh å n d fa stsæ tte s i bin
dende fo rsk rifte r udfæ rdiget a f advokatrådet. A d vo ka trå d et vil sørge fo r, a t advokatnæ vnets m ere principielle tilkendegivelser løbende gøres bekendt f o r advokaterne og sikre, at der udarbejdes retningslinier f o r g o d a d vo k a t
skik, h v o ra f det frem går, hvilke principper der er fa s tla g t eller tiltrådt a f a d v o k a tn æ v n e t."
D ette u d sag n udd y b es i bem æ rkningerne til § 126 stk. 1.:
"Den næ rm ere fa stsæ tte lse a f indholdet a f "god a d vo k a tsk ik ” i forskellige relationer vil blive fo re ta g e t a f a dvokatnæ vnet i fo rbindelse m e d afgørelser a f disciplinærsager, der indbringes f o r nævnet. N æ vnets afgørelser af, hvad der sk a l anses fo r g o d a d vo ka tskik p å et bestem t om råde, vil ku n n e efter
prøves fu ld t ud a f de alm indelige dom stole i fo rbindelse m e d en sag, der er indbragt fo r dom stolene i m edfør a f forslagets § 147 d eller 147 e . ”
Disse u d sag n virker sk ræ m m e n d e på b ag g ru n d a f de krav til klare og utvetydige lovhjemler, som no rm alt opstilles for krim inalretters a n v e n delse a f sanktionssystem et. Efter disse udsagn er det det straffende organ, som selv sk a l opstille de regler, som en gerningsm and sk a l kritiseres efter eller straffes f o r at have overtrådt, ofte m e d velfæ rdstab som konsekvens.
D et kan ikke være rigtigt, at a d v o k a tn æ v n e t overfor a d v o k a tsta n d en s m e d le m m e r skal have en kom petenc e svarende til d en k om petence, som g æ ld e r fo r stan d re tte r u n d e r revolutioner i frem m ede lande. Det blotte u d sag n om, at en a d v o k a t h a r han d let i strid m ed god advokatskik, eller det blotte u d sag n om en kritik a f a d voka te ns opgaveløsning og a d f æ r d
7. B e tæ n k n in g e n o p ly se r ikke, om d e r h e r tæ n k es p å sam m e a d v o k ats gen tag else a f en a d fæ rd , som n æ v n e t h a r stem p let som strid en d e im o d god ad v o k atsk ik , eller om d er tæ n k e s p å tilfæ ld e, h v o r n æ v n et b lo t en g an g h a r u d ta lt sig om sp ø rg sm ålet. M ed den fo rm lø s h ed , h v o rm ed a d v o k atn æ v n sk e n d else r gøres tilg æ n g elig e fo r a d v o k a tsta n d e n s m ed le m m er m å d en fø rstn æ v n te fo rstå else a f b e tæ n k n in g e n v æ re d en rigtige.
7a. F.T. 1981/82 T illæ g sp. 3784
kan i høj grad skade advokatens re n o m m é fagligt og standsm æ ssigt, for slet ikke at tale om den erstatningsretlige sam m en h æ n g . 7b)
D et kan ikke være rigtigt at have et sanktionssystem bygget op på en ta n k eg a n g g åe n d e ud på, at en beskrivelse a f g ern in g sin d h o ld et for fo r
seelser ikke kan form uleres eller fastsættes m ed b in d e n d e virkning for det næ vn, som skal udløse alvorlige og til tider velfæ rd sfo rtab en d e s a n k tio ner. At det faktisk er retsplejelovens tan k e frem går a f b em æ rk n in g ern e til § 126 stk. 1, og at næ v n et an v e n d e r sin k om petenc e p å d e n n e m åde er flere gange tilkendegivet.
I a d vo katnæ vnets fø rste årsberetning for tiden 1.7. 1983 - 31.12. 1984 beskæ ftiger næ vnet sig m ed sin k om petenc e i disciplinærsager. O m reak- tionssystem et siges følgende p. 13:
”S o m a n f ø r t... kan næ vn et, hvis det fin d er, a t en a dvokat har tilsidesat advokatpligterne, ikende advokaten de i retsplejelovens § 147 c om handlede sanktioner. A f bestem m elsernes ordlyd og affora rb ejd ern e til retsplejeloven frem g å r, at næ vnet ikke behøver a t anvende sanktioner, selv om næ vnet fin d er, a t en a dvokat har tilsidesat g o d advokatskik. N æ vnet kan ind
skræ n ke sig til a t fa stslå , a t der foreligger en overtræ delse a f g o d a d vo k a t
skik.
I praksis har der im idlertid tillige vist sig et behov fo r, a t næ vnet kan udtale en vis kritik a f en indklaget advokats adfæ rd, uden a t fo rh o ld et karakteriseres som tilsidesæ ttelse a f g o d advokatskik. Det drejer sig om tilfæ lde, hvor advokatens behandling a f sagen vel giver anledning til visse indvendinger, m en hvor der dog ikke er tale om fo rh o ld a f en sådan vægt, a t det fin d e s rim eligt a t fa stslå overtræ delse a f retsplejelovens § 126 ....
N æ vnet er klar over, a t det ud fr a principielle, retssikkerhedsm æ ssige synspunkter kan give anledning til visse betæ nkeligheder i fo rh o ld til advo
katerne, a t næ vnet indlader sig på at udtale kritik, selv om m an ik k e finder, a t advokaten har handlet i strid m e d god a dvokatskik. A d vo ka ten har ingen m uligheder f o r a t reagere overfor den udtalte kritik ved a t indbringe spørgs
m ålet f o r dom stolene. Det sa m m e gæ lder im idlertid i de tilfæ lde, hvor
7b. E fter retsp lejelo v en er det u k lart om ad v o k atn æ v n ets b lo tte u d sag n om at en a d v o k at h a r h a n d le t i strid m ed g o d ad v o k atsk ik kan in d b rin g es fo r d o m sto le n e eller om hertil kræ ves at a d v o k a tn æ v n e t tillige h a r u d lø st en san k tio n iøvrigt.
E fter b e m æ rk n in g e rn e til § 126 » k an næ v n ets afgørelse, a f h v ad d e r skal a n ses for god ad v o k atsk ik prøves fu ld t ud fo r d e a lm in d elig e d o m sto le ...«, og e fte r b e m æ rk n in g e rn e til § 147d kan d o m sto le n e » fo reta g e en u d tø m m e n d e p rø v else a f a d v o k atn æ v n ets afg ø relser, såvel m ed h en sy n til, h v o rv id t en a d v o k at h a r tilsid e sa t en pligt, h e ru n d e r h a n d le t i strid m ed g o d a d v o k atsk ik , som m ed h en sy n til v alget og u d m ålin g en a f selve sa n k tio n e n .
R etssik k erh ed sm æ ssig e h en sy n ta le r k lart fo r a t a d v o k atn æ v n ets b lo tte u d sa g n om at en a d v o k a t h a r h a n d le t i strid m ed god ad v o k atsk ik , kan prøves a f d o m sto len e.
n æ vnet fa stslå r, at advokaten har tilsidesat g o d advokatskik, uden a t der pålæ gges sanktioner. M an har endvidere fu n d e t, a t behovet f o r et nuanceret reaktionssystem er så klart, a t det opvejer de om talte betæ nkeligheder.
N æ vnet er im idlertid opm æ rksom på, a t adgangen til at udtale kritik kun bør benyttes, hvor der foreligger fo rh o ld a f en vis vægt. ”
I beretningen side 20 u d taler næ vnet følgende om a d v o k a tsa m fu n d ets regler for god advokatskik:
"Det regelsæt, som advokatrådet har vedtaget om g o d a d vo k a tsk ik og kollegialitet er ikke bindende fo r advokatnæ vnet. Da reglerne im idlertid i ik k e ubetydeligt om fang kan ses som udtryk f o r en, også ud fr a alm ene synspunkter, rimelig regulering a f advokaters a d fæ rd indbyrdes, i fo rh o ld til klienter og til modparter, vil reglerne naturligt indgå som et vigtigt m o m e n t i fo rbindelse m e d næ vnets vurdering af, om en advokats a d fæ rd har været i strid m e d generalklausulen om g o d advokatskik. ”
Sam m e h o ld n in g m ø d e r vi i advo k a tn æ v n e ts kendelse jfr. n e d e n fo r kap. 9.2.6, hvor ad v o k a tn æ v n e t først henviser til, at a d v o k a trå d e t kan fastsæ tte vejledende regler om advokaters reklamering, herefter siges det, at "gennem førelsen a f reglen i rpl. § 126, hvorefter en ad vo ka t sk a l udvise en adfæ rd, som er i overensstem m else m ed g o d advokatskik, indebærer, at en a d vokats reklam ering efter om stæ ndighederne kan anses som en over
træ delse a f § 126, der ka n sanktioneres efter § 147 c. Fastlæggelsen af, hvad der sk a l anses som g o d a d vo ka tskik fo reta g es p å dette som p å andre o m råder a f advokatnæ vnet. Ved næ vnets afgørelse ka n de a f advokatrådet fa s ts a tte regler tillægges b etyd n in g ."
Beskrivelsen a f næ vnets praksis, reaktionssystem og tankega ng er t a n k e v æ k k e n d e og foruroligende.
S pørgsm ålet om forholdet mellem a dvoka tnæ vne ts oplevelse a f de a f a d v o k a tr å d e t fastsatte regler for god advokatskik og kollegialitet ru m m e r to sider, nemlig
spørgsm ålet om m ulighe den for kritik a f en advokats a d fæ rd i tilfælde, hvor advokatens a d fæ rd ikke er i strid m e d advokatrådets næ vnte regler,
og
spørgsm ålet om at acceptere, at en adfæ rd, som er i strid m e d a d vo k a t
rådets næ vnte regler, desuagtet er i overensstem m else m e d g o d advokatskik.
I relation til spørgsm ålet om a d v o k a tn æ v n e ts kritik a f en ad fæ rd , som ikke er i strid m ed god advokatskik, kan det glæde, at næ v n et selv finder, at dets praksis i disciplinæ rsager er i strid m ed, hvad principielle retssik- k erhedsm æ ssige s y n sp u n k ter k an acceptere. 8) Det er dog en fattig glæde,
n å r næ v n et m eddeler, at m an h a r fundet, at hensynet til reaktionssystem et n ø d v e n d ig g ø r tilsidesættelse a f sam m e principielle retssikkerhedsm æs- sige hensyn. 8a)
K onsekvensen a f nævnets erkendelse af, at næ vnets praksis i en række discip lin æ re sager er i strid m ed principielle retssikkerhedsm æssige h e n syn, b u rd e være, at næ vnet respekterer disse hensyn i sit arbejde og ikke blo t kaster vrag på dem i en følelse af, at næ vnet er b edre end adv o k a te rn e til at fortælle om, hvorledes ad v o k a to p g a v er b ø r løses, eller om hv o rd a n a d v o k a te r b ø r optræ de.
N æ vnets sam m e n sæ tn in g og procesform in d e b æ re r ikke nogen garanti for en i retlig hen se en d e rigtig b eh a n d lin g a f sagerne. De processuelle garantier, som knytter sig til en d o m sto lsb e h an d lin g a f en sag, kendes ikke. 9) Det grundlag, hvo rp å den indklagede a d v o k a t skal døm m es, er ikke formuleret. A d voka trådets regler for god advokatskik tillægges højst
8. D et er fo rm en tlig fo r svagt u d try k t, n å r n æ v n et ta le r om , at d ets p rak sis er i strid m ed, h v ad p rin cip ielle retsp lejem æ ssig e hensyn kan accep tere. N æ v n ets p rak sis er i strid m ed retsp lejelo v en . Såvel lovens som lo v fo rslag ets b e m æ rk n in g e r viser, at n æ v n e t skal tage stillin g til, om g o d a d v o k atsk ik er k ræ n k et. In tetste d s er b esk rev et eller fo ru d sa t, at a d v o k a tn æ v n e t skal o p træ d e som en " fo rm a n e n d e fa d e r" o v erfo r a d v o k atern e.
8a. N æ v n ets b e retn in g fo r 1985 u d tale s i afsnit V I.2, at n æ v n et til s ta d ig h e d h a r h a ft for øje d e p rin cip ielle , retssik k erh ed sm æ ssig e sy n sp u n k te r, d e r kan give a n le d n in g til visse b e tæ n k e lig h e d e r i fo rh o ld til a d v o k atern e ved an v en d e ls en a f en så d a n p rak sis, m en n æ v n e ts e rfa rin g er i b e retn in g s p erio d e n 1985 h a r dog ikke a fk ræ fte t o p fa ttels en af, at d e r i sager, hvori d e r foreligger fo rh o ld a f en vis vægt, er b eh o v for at o p re th o ld e den n æ v n te p ra k sis.”
M an k an u n d re sig over, h v o rled es " e rfa rin g e r” k an a fk ræ fte n æ v n ets o p lev else a f et b e h o v fo r at k u n n e give fad erlig e fo rm an in g er. D et fo rek o m m er at væ re n atu rlig ere at e fte rsp ø rg e , om e rfa rin g er kan b e g ru n d e et b ehov for en så d a n a d fæ rd fra n æ v n ets side.
9. H o v ed reg len e fte r bkg nr. 383 a f 22. ju n i 1983 om a d v o k atn æ v n ets v irk so m h ed er § 12, h v o re fte r n æ v n et u d fo ld e r en officialvirksom hed. A d v o k a ter er fo rp lig te t til a t fo rsy n e a d v o k a tn æ v n e t m ed d o k u m e n te r og o p ly sn in g er, som n æ vn et fin d e r a f b ety d n in g fo r afg ø relsen a f en sag og til at frem kom m e m ed u d ta le ls e r og afgive fo rk larin g er om fo rh o ld , som n æ v n e t fin d er a f b ety d n in g for sagen. En tilsv a re n d e fo rp lig telse for k lag eren o m tales ikke i b ek en d tg ø relse n , en d sig e en ad g an g fo r d e n in d k la g e d e a d v o k at til at kræ ve k lag eren afh ø rt.
En n o rm al skriftveksling m ed n ed læ g g else a f p å s ta n d og en p ræ c iserin g af, h v ad sagen h a n d le r om , o m ta les ikke. S agens p a rte r h a r e fte r § 15 stk. 2 ret til a t give m ø d e f o r n æ vnet og afgive fo rk larin g , m en fo rk larin g en afgives uden a nsvar jfr. d o g § 14, h v o r afh ø rin g a f p a rte r og v id n er ved b yret sk e r u n d e r sæ d v an lig t ansvar.
I d isc ip lin æ re sa g e r k a n e fte r § 13 udpeges an kla g er og forsvarer, b o rtse t fra frak en d el- sessag er, h v o r fo rsv a rer skal u d p eg es, og e fte r rpl. § 147 b stk. 4 kan g e n n em fø res s u b s id iæ re a fh ø rin g e r ved byret.
M u n d tlig procedure er ikk e institueret og p a rte rn e h a r ikke krav h e rp å. K e n d els er in d e h o ld e r ikke o p ly sn in g er om n æ v n ets m ed lem m ers navne.
§ 5 in d e h o ld e r en in h ab ilite tsb este m m e lse, m en d e r gives ikk e p a rte rn e m u lig h ed fo r at g ø re ind sig else im o d en k elte n æ v n sm ed lem m ers h ab ilite t i en k o n k re t sag.
ikke formuleret. A d voka trådets regler for god advokatskik tillægges højst en v ejledende betydning. G ru n d la g e t findes i næ v n sm e d lem m e rs hjerne- kasser på det tidspunkt, hvor en næ vnskendelses in d h o ld besluttes. M ed det system, som blev g ennem ført i 1982 er næ vnet bragt i en rolle som biernes i Peter Plys, hvor Plysbjørn beklager, ”at det er svært at vide, hvad bier tæ n k e r ”. En så d a n mangel på viden om, hvad bier tæ nker, er et vilkår for livet i skoven, men d en er uacceptabel n år d en gæ ld er en d o m s m y n dighed for en stand.
Skal næ v n et o p n å respekt, m å det adm inistrere d en k om petence, det h a r efter retsplejeloven og ikke falde for fristelsen til at give a d v o k a ts ta n den fa d erlig e form aninger.
F in d e r nævnet, at en advo k a t b u rd e have o p trå d t anderledes, en d han h a r gjort, men h ar advoka te n ikke k ræ nket nogen forskrift, b u rd e næ vnets konklusion blive frifindelse. Hvis næ vnet finder, at d er for en a d f æ r d som den p å g æ ld e n d e b ø r være en regel om in d h o ld et a f god advokatskik, kan næ v n et stille forslag herom f.eks. i den årlige beretning, som næ vnet skal u d se n d e om sin virksom hed jfr. rpl. § 145 og § 21 i nævnets vedtægt.
A d v oka tnæ vnets hold n in g til ad fæ rd , som k ræ n k er a d v o k a tråd ets reg
ler om god advokatskik og kollegialitet rejser spørgsm ålet om disse reg
lers værdi i tilfælde, hvor kræ nkelsen ikke er i strid m ed g od advokatskik.
Se eksem pler herom n e d e n fo r kap. 9.2.6. om advokaters reklamering.
D en fortolkning synes naturlig, at disse regler ingen værdi har, i det o m fan g overtræ delsen ikke er i strid m ed god advokatskik. I prin cip p e t h a r a d v o k a tn æ v n e t ingen kom petenc e til at udtale sig om, hvorvidt a d vokatrådets regler er overtrådt, n år der ikke er sket nogen kræ nkelse a f god advokatskik, og ingen a n d re h ar k om petenc e hertil. O vertræ delse a f ad v o k a trå d e ts regler u dløser ingen sanktioner.
D en k om petenc e for a dvoka tnæ vne t, som beskrives i b e m æ rk n in g e rn e til lovforslaget og som beskrives i nævnets beretning, in d e b æ re r en klar æ ndring i advokatrådets hidtidige kom petence. D en adgang, som a d v o k a t
rådet hidtil h a r haft til at fastsætte kollegiale regler, til at fastsætte regler for adv o k a tv irk so m h e d en s udøvelse og til at form ulere krav til god a d vokatskik, er reelt frataget ad v o k a trå d e t og overført til nævnet. A d v o k a t
rådets kom petence er blevet begræ nset til at sikre, "at der udarbejdes ret
ningslinier f o r god advokatskik, h v o ra f det frem går, hvilke principper, der er fa s tla g t eller tiltrådt a f advokatnæ vnet. ” 10) D en frih ed , som tilkom m er enhver forening til at fastsætte græ nser for m edlem m ernes ad fæ rd , g æ l
d er ikke for ad v o k a tsa m fu n d et. A d v oka tsa m fundets ko m p eten c e til at vedtage kollegiale regler og regler for a d v oka tvirksom he d er in d sk ræ n k et
10. F.T. 1981/82. Tillæg A. Sp. 3784