Dansk kulturhistorisk Museumsforenings
årsm øde i A alborg den 9.-11. august 1963
Å rsm ødet begyndte fredag efterm iddag m ed diskussion om »store eller sm å m useer«, indledt af rigsantikvar, professor, dr. phil. P. V. G lo b og m useum sinspektør, mag.
art. P e te r Seeberg.
G lo b fan d t ingen grund til at drage skel mellem store og sm å m useer. D et aktive m useum vil fø r eller senere blive stort, og alle m useer - store som sm å - h ar de sam m e opgaver: at indsam le, bevare og udstille, og alle kan de m ere eller m indre deltage i det videnskabelige arbejde: udgravninger, etnologiske undersøgelser og ind
sam ling af traditionsstof.
B etydningsfuldt er et næ rt sam arbejde mellem de forskellige m useer indenfor geografisk afgrænsede om råder, således som tilfæ ldet er i Sønderjylland og i N o rd jylland. M ange opgaver, f. eks. konservering, større undersøgelser og traditionsind- sam linger, der k an overstige det enkelte m useum s kræ fter, vil kunne løses ved et sådant sam arbejde.
Om planerne fo r et nyt nationalm useum udtalte G lob, at de navnlig tog sigte m od en forbedring af forholdene vedrørende m useum ssam lingernes bevaring, det pædagogiske arbejde og forskningen. Vi skal løse konserveringsopgaverne, uddanne konservatorer, have velegnede lokaler til udstillinger og m agasinbrug, desuden fo re
dragssal og oplysningscentral sam t lokaler til videnskabelig forskning, arkiv, biblio
tek og kontorer. M useets pladsbehov er stort, men der er dog også for N atio n al
m useet en grænse, navnlig gælder det pladsen til de udstillinger, der er beregnet fo r det alm indelige publikum sbesøg, Den perm anente udstilling tæ nkes opdelt i tre sektorer: 1) sam let udstilling, kronologisk ordnet, 2) specielle saggrupper, 3) studie
sam ling (ikke alm indelig tilgængelig) m ed skolelokaler for alle kategorier af skoler - også lejrskoler.
D et afgørende er ikke udstillingens størrelse, men dens kvalitet, overskuelighed og pædagogiske opstilling. L ad så blot alle m useer vokse efter de linier, der for h v ert enkelt er naturlige.
S eeberg kunne ganske tilslutte sig G lobs udtalelser om sam arbejdets store be
tydning. L andsdelsm useerne skal ikke regere, m en være konsultative. F o r hvert landsdelsm useum er det en vigtig opgave at etablere et næ rt sam arbejde m ed og m ellem de m indre m useer indenfor landsdelsm useum som rådet, m ellem landsdels
m useerne indbyrdes, og m ellem lokalm useerne og N ationalm useet. Sandsynligvis vil udviklingen gå i retning af flere specialm useer. I sine afgræ nsende regler vil m useum sloven sikkert være foræ ldet om 1 5 -2 0 år. Bestem m elsen om, at de sm å lokalm useer k u n m å have typesam linger af oldsager, kan ikke holde. M useernes økonom iske m idler er små, og det er et problem at skaffe den nødvendige arbejds
k raft til løsning af m useernes m ange opgaver: ordningsarbejder, udstillinger, u n d er
søgelser, udgravninger o. s. v. M useerne m å søge at træ kke interesserede folk ind i m useum sarbejdet. A rkitekter til opm åling og bygningsundersøgelser, og am atø r
arkæ ologer m å knyttes til m useerne, så deres interesser og evner kan udnyttes på videnskabelig forsvarlig måde. De kan være en stor hjælp ved udgravninger og virke som observatører i om rådet. Ligeledes vil der kunne findes folk, som gerne vil deltage i m useernes ordnings- og udstillingsarbejde. A rrangeret på rette vis kan der herigennem skaffes m useerne megen gratis arbejdskraft.
S t ø r r e b e s ø g s t a l k a n o p n å s p å m a n g e m å d e r , f. e k s . v e d a f h o l d e l s e a f s æ r u d s t i l l i n g e r e l l e r a n d r e a r r a n g e m e n t e r , m å s k e o g s å v e d g r a t i s e n t r é , m e n d e t k a n d o g i k k e v æ r e m u s e e t s o p g a v e a t l a d e s i n e g u l v e s l i d e o p a f g r a t i s t e r .
N ationalm useet skal m åske nok have sin skoleafdeling, men det er tvivlsomt, om dette også skal gælde lokalm useerne. Selvfølgelig skal lokalm useet søge kontakt m ed læ rerne, ligesom det gennem foredrag og på anden vis skal stille sig i spidsen for det lokalt kulturelle arbejde i sam virke med andre kulturinstitutioner. M useerne skal ikke alene beskæftige sig med fortiden, men også interessere sig for nutidens og frem tidens problem er og interesser.
U n d er den påfølgende diskussion blev blandt andet nævnt, at lokalm useerne var nødt til at lægge størst vægt på det lokalhistoriske, ellers kan de næppe vente sig større stedlige tilskud. De kan af pladsmæssige grunde heller ikke foretage nogen srørre indsam ling af ting fra tiden efter 1860. D enne opgave m å overlades til et stort specialm useum , som det m åske vil være naturligt at lægge i Jylland.
R epræ sentantskabsm ødet lørdag efterm iddag indledtes af foreningens form and, m useum sdirektør K nud K lem . der bød gæster og repræ sentanter velkom m en og d erefter udtalte følgende m indeord:
»Vi h a r m istet to af vore ældre, veltjente kolleger.
I en alder af 95 år er m aleren Johannes Larsen, K ertem inde, død. H ans hoved
virksom hed som k unstner faldt udenfor det egentlige m useum sarbejde. Sam m en m ed P eter H ansen og F ritz Syberg hører han til den såkaldte »fynske skole«. H an m estrede både oliefarven, akvarelm alingen og grafiken. Den sidstnævnte lærte han af sin nære ven xylograf F. H endriksen, m en udviklede den i høj grad selvstændigt, således at han blev en frem ragende grafiker. I sin tidlige ungdom udførte han en ræ kke billeder fra provinsbyens miljø, h v orfra han var udgået, og som han til stadig
hed følte sig hjem m e i. M en han blev i særlig grad »fuglem aleren«, kendt især fra sit sam arbejde m ed A chton Friis, hvilket gav sig udtryk i de store, illustrerede væ r
ker »De D anskes Øer«, »De Jyders Land« og »D anm arks store Øer«. H an blev her den frem ragende skildrer af den danske ø n atu r med dens fugleliv og m ødet mellem land og sø. G ennem en meget lang årræ kke var han aktiv m useum sm and som m ed
lem af bestyrelsen for F åborg M useum , og ikke m indst som form and for K erte
m inde M useum . I de senere år så vi ham ikke her til vore m øder, men han var i høj grad interesseret i sit m useum sarbejde, dertil en grej og frisk personlighed, venlig og m unter af sind, djærv i sin tale. H an blev æ resborger i K ertem inde, lige
som h an valgtes til medlem af en lang række danske kunstforeninger og v ar m ed
lem af det svenske kunstakadem i.
D en 14. decem ber 1962 er m useum sdirektør V ilhelm Slom ann død i en alder af 77 år. H a n var ikke af miljø og uddannelse på forhånd bestem t til at blive m useum s
m and. E fter at have taget skoleem bedseksam en i historie, engelsk og fransk tog han bibliotekaruddannelse i A m erika, optog dernæ st et langvarigt arbejde for under første verdenskrig at forsyne krigsfanger med bøger og tidsskrifter. I 1918 blev han
210
bibliotekar ved K unstindustrim useet, og i 1923 direktør fo r m useet ved Em il H an- novers død. H a n fik der et stort arbejde m ed frem skaffelse af m idler til museet, med opstillingen af sam lingerne i de nye lokaler i det gam le F rederiks H ospital, m ed forøgelse af sam lingerne ved særlige, kostbare indkøb, og ved ordningen af museets udstillingsarbejde til gavn for dansk kunsthåndvæ rk. I sin videnskabelige p roduktion gav h an sig især af med danske m øbler og m ed orientens betydning for E u ro p a såvel i den m aterielle k ultur som i kunsthåndvæ rk og ornam entik. P å disse sidste felter vakte hans synspunkter heftig diskussion, m en m ange af de resultater, han kom til, v ar utvivlsom t af værdi. H an var dertil en elskværdig kollega, agtet af alle. E n tid lang var han form and for »Foreningen af danske M useum sm æ nd«, hvis m edstifter han var.
Vi vil m indes disse mænds virke for dansk m useum svæsen og for dansk kunst og kultur.«
Til stede ved m ødet var repræ sentanter for følgende museer: N ationalm useets 1., 3. og 7. afd., Jernbanem useet, Tøjhusm useet, O rlogsm useet, H andels- og ¡Sø
fartsm useet, D ansk L andbrugsm useum , Frederiksborg-M useet, »Den fynske L ands
by«, »H. C. A ndersens Hus«, Esbjerg Fiskerim useum , K øbstadm useet, »D en gamle By« og F orhistorisk M useum i Å rhus, endvidere m useerne i H elsingør, Gilleleje, Espergærde, H ørsholm , Søllerød, Roskilde, Køge, H olbæ k, K alundborg, N æstved, V ordingborg, M aribo, N ykøbing F., O dense, Bogense, M iddelfart, R udkøbing, H jørring, Frederikshavn, T ry, Thisted, A alborg, V iborg, F ur, R anders, H obro, M ariager, G renaa, E beltoft, O dder, H orsens, Silkeborg, F redericia, K olding, Ring- kjøbing, Ølgod, V arde, Esbjerg, Ribe, H aderslev, T ønder, A abenrå og Sønderborg.
E fter at m useum sdirektør P eter Riismøller, A alborg, var valgt til dirigent, af
lagde form anden følgende årsberetning:
»Vi takker A alborg M useum , fordi vi denne gang kan m ødes i A alborg, og ø n sker m useet hjertelig til lykke med dets hundredårs-jubilæ um . P å kollegernes vegne vil jeg gerne indlede med at give fuld anerkendelse for det arbejde, der er præ steret gennem årene. M ange h ar hjulpet med i denne opgave, og vi halvgam le eller ældre m useum sfolk adresserer især denne tak til afdøde b ankdirektør Jørgensen, som i en lang ræ kke år arbejdede med opgaven, og ikke m indre til Riism øller, der sam m en med sine m edarbejdere med ildhu nu ligeledes i m angfoldige år med flittig h ånd har lagt sten på sten i dette bygningsværk. Vi glæder os til at se udstillingen, der viser nogle af de resultater, som er nået. Det h ar glædet mig at læse i A alborg- aviserne i forgårs, at der nu skal udføres detailprojekt til et nyt kunstm useum . D et m å også m edføre æ ndringer for det historiske m useum s vedkom m ende. Selv om der m åske bliver lejlighed til at om tale dette senere, vil jeg allerede nu understrege, at A alborg by, og hvem der ellers står bag dette m useum , snarest belejligt b ø r fo re
tage det fornødne, således at både kunstm useet og A alborg historiske M useum kan få tilstræ kkeligt gode og tilstrækkeligt store lokaler til at udstille deres sam linger i.
R iism øller og hans m edarbejdere er raske folk, D e vil sikkert m ed glæde påtage sig den opgave at foretage nye og m oderne opstillinger i velegnede lokaler, og når opgaven er fuldført, vil de bevilgende m yndigheder glæde sig over, at de tog dette skridt.
Å rets studiekredsm øde konverteredes til et kursus med m useum sundervisning som em ne. Som bekendt var det tæ nkt afholdt i dagene 2 4 .-2 7 . april, således at der eventuelt kunne blive tid til endnu et m øde inden som m eren. M ødet skulle
væ re på F rederiksborg, og vi havde tæ nkt os, at deltagerne skulle have væ ret ind
kvarteret p å den nordiske lejrskole i H illerød, således at vi til kursus’et kunne knytte et hyggeligt, kollegialt sam vær. D esvæ rre var de foreslåede dage, der var de eneste, p å hvilke vi kunne disponere over lejrskolen, uegnede for deltagerne, hv o rfo r vi m åtte lægge kusus’et den 2 5 .-2 6 . maj. Vi tak k er indlederne og instruktørerne og håber, at deltagerne fan d t m ødet interessant. Vi kan eventuelt senere tage tilsvarende spørgsm ål op, eller andre em ner, som der er behov for. Vi takker også Frederiks- borg-M useet og d irektør Paulsen og fam ilie for væ rtskab og venlig om sorg for m ødets deltagere.
F oreningens årbog » A r v og E j e« for 1963 er udsendt for et p ar dage siden, og jeg benytter lejligheden til at takke fo rfattere og redaktion for bogens høje kvalitet.
D en står fuldt ud m ål m ed sine forgæ ngere, og det er glædeligt, at salget af årbogen er stigende; de første årgange er ved at være udsolgt.
1 årets løb h a r m useerne i T ry og M iddelfart fået statsanerkendelse, ligesom D en antikvariske Sam ling i Ribe er blevet landsdelsm useum . D erm ed er disse museers forhold blevet forbedrede. Vi håber, at tilsynet vil have m ulighed for i den kom m ende tid at fortsæ tte med andre m useer ud fra den arbejdshypotese, at der ikke er nogen kulturpause.
Tilsynets sam m ensæ tning er i årets løb æ ndret med tilbagevirkende k raft fra 1.
april 1962. Bestyrelsen h ar valgt følgende repræ sentanter for D ansk kulturhistorisk M useum sforening i tilsynet: m useum sinspektør H ans N eum ann m ed professor K lindt-Jensen som suppleant, og m useum sdirektør Svend Larsen m ed form anden som suppleant.
T idsp u n k tet næ rm er sig nu, da m u s eu m slo ven skal til revision, og bestyrelsen fandt det derfo r rim eligt at bede m edlem m erne om deres erfaringer og ønsker m ed hensyn til denne lov, således at vi kunne henvende os til m yndighederne med de ønsker, der bedst m uligt dækkede m useernes opfattelse. F orespørgselen udsendtes den 21. januar, der kom tem m elig m ange besvarelser ind, og de blev genstand for en grundig behandling i bestyrelsen.
E t enkelt m useum , et specialm useum , ønskede en specialm useum slov. D ette ønske h a r vi desvæ rre ikke kun n et viderebringe, da disse m useer falder u denfor kulturm inisteriets ressort. Specialm useerne er tilknyttet vidt forskellige m inisterier, og deres forhold er, økonom isk såvel som på anden m åde, ligeledes vidt forskellige, således at denne opgave utvivlsom t er uløselig.
D e fleste af m useerne ønskede satserne for statstilskuddene, både 100 pct.-satsen og 50 pct.-satsen, forhøjet. E n del m useer, især naturligvis de større, ønskede o ver
grænsen forhøjet fra 5 0 .0 0 0 ,- kr. til 7 5 .0 0 0 ,- kr. eller helt ophævet, således at 50 pct.-tilskuddet ydedes til sam tlige tilskudsberettigede beløb mellem de to græ nse
beløb, eller helt til tops. D er var også an fø rt ønske om, at statstilskuddet på en eller anden m åde skulle sættes i forbindelse m ed m useernes lønningsudgifter, således at også de m indre m useer kunne blive i stand til at lønne en kustode.
V anskeligere er det nok at få tilskud til forbedringer på m useet, som der også er u d ta lt ønske om. E t enkelt m useum klager over, at et tilskud fra den stedlige kom m une, der svarer til den leje, som skal betales til kom m unen, d er ejer m useum s
bygningen, ikke kan betragtes som tilskudsberettiget. D et kan jo synes såre sim pelt, hvis beløbet indgår på indtæ gtskontoen som et kom m unalt tilskud, m en det er ikke så sim pelt. F ra første fæ rd h a r m an ønsket at undgå, at kom m unerne skulle føle 212
sig fristet til at tage en høj leje af m useet og yde det sam m e i tilskud. D et ville jo være at jonglere lidt m ed regnskabsbeløbene, og det er um iddelbart forståeligt, at staten ikke ønsker at udsæ ttes for den slags tilskudspolitik, og i det foreliggende tilfæ lde drejer det sig om en kom m une, der sim pelthen intet tilskud vil yde udover lokalerne.
E n gruppe m useer h a r foreslået, at staten yder 85 pct. af lønningsudgifterne til faguddannet personale, og derudover af de øvrige tilskudberettigede stedlige tilskud 100 pct. af 5.000 kr. og 50 pct. af resten. D e sam m e m useer, d er h a r e t re t stort besøg, kunne tæ nke sig, at staten tillige ydede et særligt tilskud på 100 kr. for hver 1000 dokum enterede gæster udover de første 10.000. B egrundelsen h erfo r er, at et forøget besøg giver udgifter, som andre m useer ikke har, og desuden, at en tre
indtæ gterne bevirker fæ rre stedlige tilskud.
De vil altså se, at der er m ange og forskelligartede ønsker, og det er jo um uligt at samle dem alle un d er én hat. I sine indgående overvejelser h ar bestyrelsen også m åttet tage i betragtning, at m useernes ønske om økonom isk forbedring helst m å ligge på de linier, der h ar nogen m ulighed for at blive godtaget, hvilket naturligvis i den foreliggende situation er særlig nødvendigt.
R esultatet blev, at bestyrelsen i sin henvendelse til Statens Lokalm useum stilsvn ytrede ønske om, at grænsen for 100 pct.-tilskuddet hæves fra 3.000 kr. til 6.000 kr.
D erved blev hovedparten af ønskerne om hjælp til lønning af en fast kustode kunne opfyldes. Sam tidig bad vi om, at grænsen for 50 pct.-tilskuddet hæves fra 50.000 kr.
til 75.000 kr. Vi h ar tilføjet et ønske om , at der indføres en lovbestem m else om, at dispositionsbevillingerne pristalsreguleres m ed udgangspunkt ved lovens tilblivelse i 1958. D ette m å siges at være m eget påkræ vet med de stæ rkt stigende priser på antikviteter, som er sket i de senere år. Vi h ar endvidere foreslået, at også den reviderede lovs varighed m å blive begrænset til 5 år, således at en ny revision fin
der sted i folketingsåret 1968-69.
Til den tid vil et yderligere betydeligt antal m useer forhåbentlig have m odtaget statsanerkendelse, ligesom landsdelsm useernes antal vil være øget, og der vil være flere fagligt uddannede m useum sfolk at placere ved m useerne, og da vil det være rim eligt at foretage endnu en revision af loven.
E n gruppe m useer h a r ytret ønske om, at D ansk kulturhistorisk M useum sforenings repræ sentation i tilsynet øges fra 2 til 4 repræ sentanter, og en anden gruppe m useer ønsker bortfald af det lovbestem te krav om, at repræ sentationen skal udvælges b landt heldagsbeskæftigede, fagligt uddannede niuseum sledere. Bestyrelsen h ar viderebragt disse ønsker til tilsynet m ed henvisning til en bem æ rkning i m useum s- betæ nkningen af 1956, hvor m an henstiller, at tilsynsordningen ikke lægges i for faste ram m er, m en holdes åben for senere æ ndringer, og tidspunktet for indførelsen af eventuelle æ ndringer m å n aturligt være ved lovens revision.
H vad der kom m er ud af vore ønsker, ved vi ikke. Vi synes, vi h a r lagt dem p å den linie, som i forvejen v ar angivet, og vi h åber m eget at få alle vore forslag honoreret. D e er ikke ubeskedne, og de er m eget nødvendige for m useernes økonom i og hele arbejde.
Bestyrelsen h ar strejfet tanken om at lægge årsm ødet p å et andet tidspunkt af året u den forbindelse m ed D .H .F .’s årsm øde. P å denne m åde vil vi kunne gøre vort m ødeprogram fyldigere, og vel også få lidt m ere ud af sam været. Fæ llesforeningens form and h a r overfor mig stæ rkt henstillet, at denne tanke frafaldes, idet h an frvg-
ter, at det skal gå ud over sam m enholdet. Personligt vil jeg gerne stæ rkt under
strege, at jeg finder værdien af fællesskabet i D .H .F. så væ rdifuld, at jeg ikke m ener, vi u nder nogen om stæ ndigheder kan løsne dette, så hvis vi vælger at afholde årsm øderne for os selv, m å vi også finde et m ødeprogram sam m en m ed D .H .F .’s årsm øde, der bevirker, at vi også kom m er til dette møde.
D er er i de seneste dage opstået en diskussion om kring vore m useer, foranlediget ved en kronik af tu ristchef Axel Dessau i »Politiken«. Jeg anser det for rim eligt på de kulturhistoriske m useers årsm øde at sige nogle ord herom , og er også af den grund glad for, at dette møde overværes af pressen! Disse bem æ rkninger dæ kker bestyrelsens opfattelse, men jeg tror, at de også nogenlunde dæ kker vore museums- kollegers opfattelse. Skulle dette ikke være tilfældet, beder jeg m ødedeltagerne give udtryk for eventuelt afvigende m eninger, da jeg tror, det er hensigtsmæssigt, at der skabes klaring om sådanne for m useerne meget væsentlige anliggender.
D e danske kulturhistoriske m useer, og det gælder for så vidt både de private og de offentlige, er skabt af folk, der med begejstring er gået til den opgave: at samle og bevare m inderne om gam m el dansk kultur. I stor udstræ kning er de sam m e folk gået i brechen for den lokalhistoriske forskning i de historiske sam fund, i hvis årbøger denne forsknings resultater er bragt ud til offentligheden. V irksom heden h ar væ ret parallel indenfor m useerne og de historiske sam fund, og m useerne og deres ledere h a r haft det sam m e ønske om at bringe viden om fortidens k u ltu r ud til offentligheden.
Al begyndelse er svær, og selv om vi nu h ar mere end 100 års virksom hed bag os, er vi dårligt nok kom m et længere end til indsam lingsstadiet. D et næste skridt er konserveringen. Den er vi i fuld gang med, m en meget m angler endnu. E fte r de foregående slægtleds indsam lingsarbejde påhviler det nu pionerernes efterfølgere at konservere og udstille. Hvis konserveringsarbejdet ikke foretages i fo rnødent o m fang, er der om kortere eller længere tid ingen kulturhistoriske genstande at vise frem . N aturligvis er de store offentlige m useer langt længere frem m e, hvad ko n servering angår, end de sm å private, men det er nødvendigt at frem hæve, a t o ffen t
lighedens interesse for m useerne, hvad bevillinger angår, først i de sidste årtier h ar givet sig synligere udtryk. De, der er gam le nok, vil kunne huske, hvilken ø rken
v andring i m angfoldige år det var at finde udveje for N ationalm useets udvidelse, og med hvor store fødselsveer museets nyordning blev skabt. D en nye m useum slov giver landets lokalm useer forbedrede m uligheder, og disse museers arbejde vil fo r
håbentlig derfo r kunne foregå i et stadigt øget tem po, men dog kræves til stadighed m egen lokal offervilje, for at loven kan udnyttes, og der er hverken i de m indre eller de større m useer, statens iberegnet, arbejdskraft nok til, at større indsatser kan gøres i form af publikum sforanstaltninger, og det er jo kedeligt, for der er ingen tvivl om, at større publicity om m useerne vil øge interessen fo r disse og h u r
tigere hæve bevillingerne. Det er en vekselvirkning, som også m useernes folk m å tæ nke over.
D et er m useernes prim æ re opgave at indsam le og konservere og udstille, og der
næst at drive forskning. Hvis udgravninger ikke foretages m ed behørig videnskabe
lig nøjagtighed, er de fundne ting m eget lidt værd, og det er såvel de større m useers som lokalm useernes pligt, at denne prim æ re opgave ikke forsøm m es, og kan økono
m ien og den forhåndenvæ rende arbejdskraft ikke række til m ere, m å andre opgaver ligge til bedre tider.
214
M useerne beskæ ftiger sig m ere og m ere med spørgsm ålet om vore sam lingers anvendelse i pæ dagogikkens tjeneste. Vi er sikkert alle klar over denne sags store betydning og interesserer os alle derfor; og sam m en m ed dette hører også det al
mindelige voksne publikum s udnyttelse af sam lingerne. D er lægges megen vægt på en oversigtlig og klar opstilling, og efter min opfattelse er en opstilling med et efter m aterialets art og betydning afpasset pædagogisk form ål lige så hensigtsmæssig over lo r det voksne publikum som over for skolebørnene, og det synes jeg m å være en af vore væsentligste opgaver. D et kan ikke og bør heller ikke siges om danske m useum s- folk, at de ikke interesserer sig for, om folk kan have glæde og nytte af at se deres sam linger. E n hel del af dem er desuden økonom isk interesseret deri, da entrein d tæ gten spiller en rolle fo r m useets økonom i, og det gælder især de museer, som turisterne m est søger.
Og så er vi da nu ved det fra turismens side rejste krav, at der skal være liv på m useerne. D et er naturligt, at m useerne hver især overvejer, hvad de er i stand til at foranstalte af arrangem enter, der står i naturlig forbindelse med deres egne opgaver, m en vi vil ikke spændes for turism ens vogn. Sporene skræ m m er. Jeg er selv gam m el turistm and og kan da godt se, at det var en strålende idé, at en by, som ikke havde så m eget at byde på, fandt ud af, at m an kunne lave et vikingeshow.
D et er endnu m ere im ponerende, at m an h ar kunnet fortsæ tte med sam m e energi gennem så lang en årræ kke, så at m an nu næ rm est i den offentlige bevidsthed har slået fast, at vikingerne gik med bronzealdershjelm e fra Viksø mose. Disse hjelme er endda blevet så populæ re, at drengene nu kan købe dem i legetøjsforretningerne frem stillet i plastik, og nu invaderer m an på vikingevis E ngland, Paris og andre steder. D et kan være, at ideen også i denne udnyttelse er god, m en det er jo også muligt, at der er tæ nksom m e folk i E ngland og F rankrig, som ikke v urderer ideen slet så positivt.
Jeg næ vner m ed forsæ t dette eksempel, fordi vi m å regne med, at med den sensationstrang, som gennem syrer sam fundet, og som pressen i så rigt mål næ rer i sin reportage, er der ikke græ nser for, hvilke gyldne ideer vi kan kom m e ud for.
H vis ikke F rederikssund havde væ ret så elskværdig at nappe tjansen med vikin
gerne, ville der have væ ret en m ulighed for, at de lokale turistfolk her i A alborg kunne have foreslået R iism øller en lokal vikingehæ r på Lindholm høje, men m an kan selvfølgelig lave en vikingelejr på A ggersborg eller F yrkat. Jeg tror, det ville falde vældigt i am erikanernes smag, m en d er er jo det ved det, a t det også skal være efter dansk smag, og det både håber og tro r jeg, det ikke er.
Hvis m an spørger udenlandske turister, hvad de helst vil se, vil m an utvivlsom t få forskellige svar fra tyskere, franskm æ nd, englæ ndere og am erikanere, og det bliver det naturligvis lidt svært at indrette sig efter. T uristchef D essau h ar spurgt am erikanerne, som han virker iblandt, og de, der kender blot en lille smule til am erikanske m useum sforhold, er ikke den m indste smule forbavsede over svarene, fo r de to m useer, d er roses, er netop de m useer her hjem m e, der mest er i over
ensstem m else med am erikansk m entalitet. D et ene af dem , det kulturhistoriske, som e r m edlem af denne forening, er jo - i bedste forstand - et show -m useum . D et gør sit arbejde på dette om råde fortrinligt, og det giver vi al anerkendelse, m en det har, så vidt jeg h ar forstået, ikke påtaget sig videnskabelige opgaver, og d erfor kan det ikke sam m enlignes m ed de øvrige m useer, som er bragt i søgelyset, og kan derfor alene af den grund ikke frem hæves som nogen rettesnor.
F o r øvrigt findes flere af de ting, som Axel D essau i sin kronik efterlyser; f. eks.
iu n g erer springvandet p å F rederiksborg i turisttiden, og der afholdes også koncerter i slotskirken.
Jeg h a r forstået, at der nu skal indledes ru ndbordssam taler m ellem turistfolk og m useum sfolk. Jeg vil håbe, at disse vil bringe frugt. D et er klart, at m useum s- folk m ed interesse vil lytte til, hvad turistfolkene h ar at sige, og det er højst sand
synligt, at det kan m edføre fornuftige æ ndringer, m en jeg håber også, at tu rist
folkene vil forstå, at m useerne h ar deres særlige faglige og videnskabelige opgaver, og at deres hele arbejde ligger i et helt andet plan end turism ens. T uristfolkene er jo glade fo r at reklam ere med m useerne, men det skal være en ærlig reklam e, og jeg tror, at det med skyldig hensyntagen til den anden part, m å være m useum s- folkene, der afgør, hvad der skal ske ud fra det ansvar til alle sider, som de har.«
U n d er den påfølgende diskussion advarede P ete r Seeberg, V iborg, m od en for kraftig afvisning af turism ens forslag. Selvfølgelig skal vi ikke give efter på de m useum sfaglige om råder. Vi skal ignorere de ublu krav, men godtage de fornuftige.
S v e n d Larsen, Odense, m ente, at turistfolkene så alt for ensidigt p å sagen. M useer
nes prim æ re opgaver er indsam ling, bevaring og udstilling. Vi kan lære m eget af turistfolkene, navnlig m ed hensyn til etikettering og om visning, m en vi m å ikke nøjes m ed at tæ nke på »flokturisten«, vi skal først og frem m est tilgodese de krav, som den søgende m useum sgæ st stiller. H olger Rasmussen, N ationalm useet, kunne heller ikke godkende alle kravene fra turistfolkenes side. De ønsker at få et hurtigt og overfladisk vue over landets kultur, m en tæ nker ikke på m useum sgenstandenes bevaring, og dette er og m å være en af hovedopgaverne for m useernes folk.
Professor, dr. phil. A x e l Steensberg syntes, at m an i diskussionen blandede pæ da
gogik og turism e sam m en. D er er i befolkningen en stæ rk kritik af m useernes inde
lukkethed. M an ønsker at se tingene i brug, og det er et berettiget ønske. D e gam le ting kan selvfølgelig ikke holde til dem onstrationsbrug, men så m å m an hertil frem stille kopier. D ette er dyrt, m en der er ingen tvivl om, at m an ved en dem onstration af tingenes brug kan vække interesse hos publikum , og det kan også have viden
skabelig betydning, at sådanne eksperim enter foretages. Pete r R iism ø ller foreslog, at em net »turism e og m useer« tages op til særskilt drøftelse på næste årsm øde.
I øvrigt var der b landt repræ sentanterne alm indelig enighed om, at årsm øderne i frem tiden skulle vare 3 dage, hvilket bestyrelsen lovede at gå stæ rkt ind for.
F orm andens beretning godkendtes.
D om m er Tage Worsaae, V ordingborg, forelagde derefter regnskabet, der balan
cerede med 27.368,96 kr. U dgifterne h ar væ ret 19.191,39 kr. og kassebeholdningen er 8.177,57 kr., hvoraf 1.356,- kr. henstår til textilkonservering, og 2 .0 0 0 ,- kr.
foreslås hensat til udgivelse af »Arv og Eje« 1964, hvorefter der til foreningens alm indelige drift vil være 4.821,52 kr. Forsam lingen gav decharge for regnskabet.
M edlem skontingentet fastsattes til det sam m e som sidste år.
D ispositionsb evillin gern e: 1) Bevillingen til m useum stekniske forbedringer havde 29 ansøgninger om tilskud på i alt 8 8 .5 1 0 ,- kr., og fordelingen blev: F redericia M useum 1.000 kr., M iddelfart by- og egnshistoriske M useum 1.000 kr., Sorø A m ts M useum 1.500 kr., Esbjerg M useum 1.000 kr., M useet p å Sønderborg Slot 675 kr., H olbæ k M useum 3.000 kr., Vendsyssels historiske M useum 995 kr., H jem stavns
m useet i T ry 1.800 kr., F alsters M inder 1.000 kr., Langelands M useum 1.000 kr., Sydsjællands M useum 4.500 kr., A alborg historiske M useum 2.530 kr., V iborg
216
S tiftsm useum 2.000 kr., Bornholm s M useum 1.000 kr. og F orhistorisk Museum, Å rhus, 2.000 kr., i alt 25.000 kr.
2) Bevillingen til indkøb og konservering havde 24 ansøgninger om tilskud på i alt 44.605 kr., og fordelingen blev: B ornholm s M useum 1.000 kr., Esbjerg M useum 1.000 kr., G lud M useum 1.000 kr., Fladerslev A m ts M useum 2.000 kr., Vendsyssels historiske M useum 2.500 kr., Ffobro M useum 1.000 kr., H olbæ k M useum 900 kr., M useet p å K oldinghus 800 kr., Langelands M useum 800 kr., Lem vig M useum 700 kr., M arstal og Om egns M useum 1.500 kr., Ringkjøbing M useum 500 kr., Roskilde M useum 2.800 kr., Skive M useum 3.000 kr., M useet på Sønderborg Slot 3.500 kr. og Sydsjællands M useum 2.000 kr., i alt 25.000 kr.
M u seu m sk o n su le n te n gav derefter en kort beretning om årets m useale arbejde og nævnede herunder, at antallet af statsanerkendte lokalm useer siden 1958 er steget fra 33 til 56. Adskillige af vore m useer h a r i årets løb foretaget en nyordning af sam lingerne, det gælder blandt andet Sydsjællands M useum i V ordingborg, M iddel
fa rt by- og egnshistoriske M useum , H jem stavnsm useet i T ry, »D en gam le G aard«
i F aaborg og G illeleje M useum .
O rdningsarbejdet er im idlertid kun en del af m useernes virke. Indsam ling og konservering er m indst lige så vigtige led i vort arbejde. F o r de fleste lokalm useer vil det frem tidige indsam lingsarbejde bestå i at kom plettere de væsentligt som gaver indkom ne samlinger. D et drejer sig om erhvervelse af sjældne og kostbare ting, der kun undtagelsesvis kan forventes som gaver, og som m useerne af økonom iske grunde h a r været afskåret fra at erhverve. Vi står h er i h ård konkurrence med kapitalstæ rke og købelystne sam lere i ind- og udland, og m useerne er her den øko
nom isk svage part, som m ed beklagelse m å se kulturhistorisk væ rdifulde genstande, ofte de m est sjældne ting indenfor vor kulturarv, forsvinde ud af landet. H vad kan vi gøre i denne sag? Vi kan bl. a. ved en kraftig agitation oplyse folk om tingenes nationale værdi, og vi kan foretage en registrering og fotografering af tingene. D et er ganske vist kun en ringe erstatning for selve tingene, m en dog bedre end ingen
ting.
K onservering af m useum sgenstande h a r m ange lokalm useer hidtil i alt for høj grad negligeret, m en denne side af m useum sarbejdet er m indst lige så vigtig som indsam lingsarbejdet. Vi indsam ler for at bevare til vore efterkom m ere! M ange m useer undlader at budgettere et årligt beløb til konservering; det går ikke i det lange løb. Jeg ved godt, at konserveringen er dyr, og at der er m angel på kvali
ficerede konservatorer, men det m å ikke blive en undskyldning for, at der intet sker. Jeg tror, at tiden er inde til hurtig og energisk handling på dette om råde. V ed at løfte i flok blev m useum sloven fø rt igennem. På sam m e vis kan vi vel også klare en løsning af konserveringsopgaven.
M useum skonsulentens beretning gav anledning til en ko rt diskussion. K onserva
to r L a n g e - K o r nbak, Å rhus, foreslog oprettelse af en konservatorfraktion til b ehand
ling af konserveringsspørgsm ålet. H olger Rasm ussen gjorde opm æ rksom på, at et forslag foreligger og er til behandling i m inisteriet. R iism øller fan d t det rim eligt, at landsdelsm useet fik m ulighed for at konservere fo r m useerne i dets om råde.
D e t henstilledes til bestyrelsen at rette henvendelse til rigsantikvaren om snarest at søge behandlingen af nævnte forslag frem m et.
Til fo rm an d genvalgtes K nud Klem , og til bestyrelsen genvalgtes Jørgen Paulsen og H ans N eu m an n sam t nyvalgtes overlæge E jn ar H ovesen, G renaa.
