»Ravn« — en Erslev-biografi
A f Bent Egaa Kristensen
1.
L eo T a n d r u p h a r m e d sit o m fan g srig e væ rk
» R a v n « v illet g øre op m ed en m y te om K r.
E rslev som følelseskold m e to d ik e r og h isto rieforsker, som d e n n ø g te rn e og o b je k tiv e ry d n in g s m a n d i d a n s k h isto rie fo rsk n in g ; en m y te sk a b t a f E rslev s efterfølgere og elever, dels fordi de h a v d e sv æ rt ved a t leve i skyggen a f h a m , og d e rfo r g jo rd e h a m m in d re en d h a n v a r, dels fordi de e n te n ikke fo rsto d eller ikke k u n n e a c c e p te re h a n s s y n s p u n k te r v e d r ø r e n de h isto rie sk riv n in g e n og d e rfo r fo rtræ n g te d e n n e del a f h a n s v irk so m h e d fra b illed e t a f h a m . » M e n n e sk e t og h isto rie sk riv e re n for
s v a n d t b a g m y te n om d e n en sid ig e fo rsta n d s- kolde forsker. D erfo r v a r d e t nok v æ rd a t b e skæ ftige sig m e d K ris tia n s m e to d ik og m ed h a n s v id e n sk a b ss y n , m e n ikke m ed h a n s h i
sto rie sk riv n in g og h is to rie s y n«.1 T a n d r u p h a r set d e t som sin o p g av e a t finde frem til m e n n esk et b a g d e n n e m yte.
D et, d e r iflg. fo rfa tte re n selv le d te h a m ind p å en n y v u rd e rin g a f E rslev s u d v ik lin g som m e n n e sk e og h isto rik e r, v a r fø rst og fre m m e st en in d g å e n d e a n a ly se a f E rslev s b rev v e k slin g i R ig sa rk iv e t og D et kgl. B ibliotek. E n a n a ly se, d e r efte rfu lg te s a f en g r u n d ig g e n n e m g a n g a f h a n s h isto rie sk riv n in g . V e d a t a n v e n d e d e tte m a te ria le s tå r v æ rk e t iflg. fo rfa tte re n i m o d sæ tn in g til d e h id tid ig e k a ra k te ris tik k e r a f E rslev , id e t d isse v æ se n tlig st er b a s e re t p å p erso n lig e in tu itiv e in d try k og p å elevers og b ek e n d te s u d sa g n .
B rev e n e og ikke m in d s t h a n s h isto ris k riv n in g fo rtæ ller, iflg. T a n d r u p , la n g t m e re om p e rso n e n E rslev e n d m a n skulle tro. » D et g ja ld t n em lig for K ris tia n som d e t g æ ld e r alle b e ty d elig e h isto rie sk riv e re : d e k an ikke la d e
v æ re m ed a t u d m ø n te d e t eg e n tlig p e rso n lig e ved d ere s liv i d ere s k u n stn e risk e fre m stillin g , og d e t er n e to p d e n n e tilb ø jelig h ed , d e r først og fre m m e st g ø r d e m til k u n s tn e r e.«2
T a n d r u p h a r fu n d e t d e t f ru g tb a rt i v id t o m fa n g a t a n v e n d e d e t id é g ru n d la g og d e be- g re b sk a te g o rie r, som E rslev selv a n v e n d te . D et g æ ld e r ikke m in d s t d en po lem isk e skel
n en m ellem h isto rie fo rsk n in g e n og h isto riesk riv n in g e n , som E rslev foretog i sk riftet
» H isto rie sk riv n in g « fra 1911; en sk e ln en som efter fo rfa tte re n s m e n in g s to rt set m e d u re tte er b levet k ritise re t a f Povl B agge og H . P.
C la u se n .
D en sk e ln en fra E rslev s side m ellem for- s ta n d s liv e t og følelseslivet, d e r lig g er b a g h a n s sk eln en m ellem h isto rie fo rsk n in g og h i
sto rie sk riv n in g , ligger også b a g T a n d r u p s bog. M e n s fo rsk e re n o v erv e jen d e m å b e tje n e sig a f sin fo rn u ft og ta le til sine læ seres logiske sa n s og e rk e n d e lse stra n g , far h isto rie sk riv e re n også b ru g for sit fan ta siliv , ta le r ikke b lo t til sine læ seres fo rsta n d , m e n også, og isæ r, til d e n følelsesm æ ssige side a f sjæ lelivet. H v o r fo rsk eren k u n n e n å v id t u d e n h e n sy n til sjæ lelivets d y b d e , d é r er d e tte a f afg ø re n d e b e ty d n in g for h isto rie sk riv e re n s succes.
F o rfa tte re n fin d e r a t d e r vel a ltid h a r h e r sk et en sp æ n d in g in d e n i alle g ode h isto rik e re m ellem disse forskellige sid e r a f d e n h isto risk e v irk so m h e d . D e tte h a r ikke m in d s t v æ re t til
fæ ldet i d e t sid ste å rh u n d re d e . E n sp æ n d in g m ellem fo rsk eren og h isto rie sk riv e re n , m e l
lem r y d n in g s m a n d e n og b y g m e ste re n , m e l
lem h o v ed e ts og h je rte ts v e rd e n , m ellem r a ti
o n a lite t og m y stik , m ellem tra n g e n til y d re virk e og in d re fo rd y b else, m ellem k a rrie re -
B e n t E g a a K r is te n s e n , f. 1952, c a n d . p h il. (h is to rie ) .
1. L e o T a n d r u p : » R a v n I —11. E n b e r e tn in g o m K r is tia n E rsle v s u d v ik lin g , so m m e n n e sk e , h is to rie fo r s k e r o g h is to rie s k riv e r o g o m h a n s s y n p å h is to r ie n o g d e n s v æ rd i in d til 1912«, K b h . 1979.
2. I p . 13 f.
stræ b og etisk fo rd rin g og m ellem » d a g sid e n « og » n a tsid e n « , som d e t m ed P o n to p p id a n s o rd u d try k k e s.3 D e n n e sp æ n d in g g e n n e m spilles i b o g en i v a rie re n d e te m a e r, d e r g rib e r in d i h in a n d e n og d e rig e n n e m b ely ser h in a n d en .
T a n d r u p søger ved d e n n e m e to d e a t form e e t tro v æ rd ig t b illed e a f m e n n e sk e t og h is to ri
k eren E rslev, m e n fo ru d e n a t h av e d e tte sigte skal sk ild rin g e n også give læ seren et spejl til selvbeskuen. H v is d e tte sid ste skulle lykkes ville d e t k ra v som E rslev stilled e til h isto rie sk riv n in g e n og selv søgte a t opfylde, k ra v e t o m a t d en skulle g øre n y tte , v æ re in d friet.
B ogen skal im id le rtid ikke alen e tje n e som e t spejl til se lv b esk u e n for læ seren , forsøget p å a t træ n g e in d p å livet a f d en g åd e fu ld e p e r son, som E rslev v a r for sin sa m tid og for ef
te rtid e n og forsøget p å a t fa g jo rt op m ed m y te d a n n e lse n om h a m , h a r for fo rfa tte re n v æ re t et m e n n esk e s forsøg p å a t løse sin egen g åd e . » S ag t i tils lu tn in g til W a lt W h itm a n og m e d en lille, m e n v ig tig p a r a n te tis k tilføjelse:
’a lt d e t je g fo rtæ lle r o m / K ris tia n og d e rm e d in d ire k te om / m ig selv, skal d u m å le m ed alt d e t, d u ved om d ig selv, ellers v a r d e t tid s sp ild e a t ly tte til m ig’«.4
I d e tte g r u n d la g ligger d e r en re a k tio n m od de d o m in e re n d e te n d e n s e r i n u tid e n s h isto riefo rsk n in g , d e r h o v ed sag e lig besk æ ftig er sig m ed ø k o n o m isk og social h isto rie , forskellige in s titu tio n e rs og kla ssers u d v ik lin g , m en s d en in d iv id u e lle m e n n e sk e sk æ b n e træ d e r i b a g g ru n d e n . I m o d sæ tn in g h e rtil læ gger fo rfa tte re n sto r v æ g t p å a t sk ild re d e t en k e lte m e n n e ske og d e ts psyke, h v ilk et også k o m m e r til u d try k i d e t o m fa tte n d e p o rtræ tg a lle ri, som b o g en er u d s ty r e t m ed , og h v o r d e r i b ille d te k ste rn e gø res m e g et ud a f en psykologisk to lk n in g p å g r u n d la g a f de a n s ig te r d e r fre m træ d e r p å b illed e rn e .
D e tte k ræ v er im id le rtid , a t fo rfa tte r og læ ser b e n y tte r sig a f » in tu itio n « og »indføling«.
B e g re b er, d e r, som T a n d r u p ser d et, n u som i 1870’e rn e og 1880’ern e er forvist fra h is to ri
ens c e n tru m . D e r er efter h a n s m e n in g rin g e k la n g b u n d for R. G . C o llin g w o o d s d efin itio n a f h v a d h isto rie er: » h isto ry is ’fo r’ h u m a n self-know ledge«. I o v e re n sste m m e lse m ed d e n n e o p fa tte lse er d e t såled es fo rfa tte re n s eget je g , d e r er g r u n d la g e t for forsøget p å a t træ n g e in d i et a n d e t m en n esk e: » d e t ta r sit u d g a n g s p u n k t i liv e t selv, i d en in d re u d v ik ling, som fo rfa tte re n h a r g en n e m le v et, e rfa re t og s tr u k tu re re t d et i sin b e v id s th e d«.5
» R a v n « - en E rslev -b io g ra fi
2
.K r. E rslevs liv og v irk so m h e d te g n e r sig for T a n d r u p i fire fa s e r.6 Vækst- og ungdomsperioden til og m ed d e n sto re u d la n d sre jse i 1878/79.
G rundf or skerf asen fra 1879 og til sid st i 1890’er- ne. Historieskriverfasen fra d e tte tid s p u n k t u m id d e lb a rt før å rh u n d re d s k ifte t og til 1912, h v o r E rslev in d stille r sin h isto risk e v irk so m h ed og h ellig e r sig p ra k tisk a rb e jd e ; som R ig sa rk iv a r og som fo rm a n d for C a rlsb e rg - fo n d ets b esty relse. Perioden efter 1912, d e r d o m in e res a f d e n n e p ra k tisk e v irk so m h e d , ligger d e t u d e n for v æ rk ets r a m m e r a t b e h a n d le .
D e r læ gges i fre m stillin g e n sto r v æ g t p å o p væ kst- og u n g d o m s å re n e , id e t fo rfa tte re n m ed h e n v isn in g til d e n efte r-fre u d ia n sk e psykologi o p fa tte r a ld e re n fra 15 til 30 å r som afg ø ren d e for p e rso n lig h e d e n s u d v ik lin g hos e th v e rt m enneske.
I de første ni k a p itle r søger T a n d r u p , a t give en sk ild rin g a f d e n tid hv o ri E rslev v o k sede op; et tid sb ille d e d e r v irk e r stæ rk t in sp i
re re t a f J e n s E n g b e rg s sk ild rin g a f F r. V I ’s t id.7 P a ra d o k s a lt er d e t, a t T a n d r u p s billed e p å m a n g e m å d e r h a r d e n sa m m e k a ra k te r som de b id ra g fra m a rx istisk in s p ire re t hold, som fo rfa tte re n b o g en ig e n n em p o le m ise re r s tæ rk t im o d . S ig tet m e d disse k a p itle r e r a n giveligt, a t p åv ise d e n u d v ik lin g som d e t e n kelte m e n n esk e s p e rso n lig h e d u n d e rg å r i a n d e n h alv d el a f d e t 19. å r h u n d re d e .
E n fre m træ d e n d e rolle i fo rfa tte re n s forsøg
3. I p. 16.
4. I p. 17.
5. I p. 18.
6. E rsle v (1 8 5 2 -1 9 3 0 ).
7. J e n s E n g b e rg : » D a n s k G u l d a l d e r e lle r o p r ø r e t i tu g t- , ra s p - o g fo r b e d r in g s h u s e t« , K b h . 1973.
p å at te g n e et b illed e a f E rslevs u n g d o m og sko letid sp iller b rev v e k slin g e n m ed E rslevs sk o le k a m m e ra t og liv slan g e ven, M a rc u s R u b in , sa m t d e n n e s e rin d rin g e r. S en ere, ikke m in d s t i fo rb in d e lse m ed d en sto re u d la n d s rejse til B erlin, Ita lie n og G ræ k e n la n d , sp iller også b rev v e k slin g e n m ed d e n lid t æ ld re fag
fælle, J . A. F rid e ric ia , en v æ sen tlig rolle. A f E rslevs b rev e fra B erlin u d le d e r T a n d r u p , at d e t syn p å fo rh o ld e t m ellem h isto rie sk riv n in g og h isto rie fo rsk n in g , som se n ere findes i u d viklet form i » H isto rie sk riv n in g « , a lle re d e i h o v e d træ k er til ste d e p å d e tte tid s p u n k t.8
K a r a k te r is tis k for fre m stillin g e n i d et hele ta g e t er d e t, at de forskellige sid e r a f E rslevs u d v ik lin g ses som et re s u lta t a f fo rh o ld e t til forskellige p e rso n e r, d e r h a r p å v irk e t E rslev i d e n n e eller hin re tn in g . D e stæ rk e in d try k E rslev tog a f D et m o d e rn e G e n n e m b ru d o p fa tte s/fre m stille s såled es som et re s u lta t a f d en b e ty d n in g G e o rg B ra n d e s p e rso n lig h e d h a v d e for E rslev. D et kom til a t stå for h a m som et m ål, a t in d fø re d en rea lism e og kritik a f n a tio n a llib e ra lis m e n , i h isto rie n , som B ra n d e s h a v d e in d fø rt i litte r a tu re n . I sa m m e p e rio d e h a v d e o g så k u n s th is to rik e re n J u liu s L a n g e sto r b e ty d n in g for E rslev ved u d fra sit ro m a n tisk e og tra d itio n s h e n g iv n e s ta n d p u n k t a t b e to n e n ø d v e n d ig h e d e n a f a t in volvere liv sv æ rd ien i d en k u n stn e risk e og v id e n sk a belige fre m stillin g . L a n g e b e to n e d e således d en n æ re s a m m e n h æ n g m ellem d e t m a n g jo rd e til g e n s ta n d for sin fre m stillin g og ens egne liv sv æ rd ier; e t fo rh o ld d e r se n ere skulle slå ig e n n em i E rslev s frem h æ v else a f h isto rie sk riv n in g e n som k u n st.
S tø rs t og v a rig st b e ty d n in g for E rslev h a v de im id le rtid C a s p a r P a lu d a n -M iille r, d e r v a r p ro fe sso r ved u n iv e rsite t fra 1872 og til sin d ø d i 1882. Selv om d e n u n g e g e n e ra tio n , som fre m h æ v e t a f K n u d F a b ric iu s, v a r p ræ g e t a f et a n d e t livssyn e n d P a lu d a n -M iille r, p .g .a.
in d fly d e lsen fra p o sitiv ism e n , er forskellene do g la n g t m in d re e n d lig h e d e rn e.83 E rslev m å d e rfo r k a ra k te rise re s som u d p ræ g e t elev a f
B e n t E g a a K ristensen
P a lu d a n -M iille r. E rslev v id e re fø re r således d e n n e s o p g ø r m ed d e t n a tio n a llib e ra le h is to riesy n , tillige d en væ gt P a lu d a n -M iille r la g d e p å k ild e k ritik k e n i sin fo rskning, og som E rs lev sid en skulle forøge, en d v id e re i v id u d stræ k n in g h a n s k ild e k ritisk e p rin c ip p e r, v i
d e n sk a b ssy n og h isto rie sy n .
I forlæ ngelse h e r a f fin d e r T a n d r u p a t E rs levs eget syn p å fo rh o ld e t er e n sid ig t, id e t E rslev p å d et n æ rm e ste fo rn æ g te r a rv e n fra P a lu d a n -M iille r i sit forsøg p å selv a t stå som d e n sto re m e ste r p å d a n s k g ru n d .
M ø d e t m ed u n d e rv isn in g sfo rm e n ved B er- lin -u n iv e rs ite te t h a v d e g jo rt et s to rt in d try k p å E rslev, og d e t skulle p ræ g e h a n s v irk so m h ed i ry d n in g sfa se n , a t h a n søgte a t in d fø re d e n n e sy ste m a tisk e u n d e rv is n in g i k ild e k ritik i D a n m a rk . I p e rio d e n efter u d la n d s re js e n s a tte E rslev så led e s alle h en sy n til side for a t o p n å d e n p ro fe sso rstillin g ved u n iv e rsite te t, d e r v a r en n ø d v e n d ig h e d for a t k u n n e fuldføre o p g av e n . E t g r u n d m o tiv h e rtil h a r v æ ret, a t E rslev ø n sk e d e a t få sin egen in d s a ts s a t i relief; h a n ø n sk ed e a t stå som d en sto re ryd- n in g s m a n d i d a n s k h isto rie fo rsk n in g.9 D e tte lykkedes i vid u d stræ k n in g , m en d e t h a v d e også alv o rlig e o m k o stn in g e r for E rslev , id e t h a n en sid ig t m å tte sa tse p å fo rsta n d sliv e t og u n d e rtry k k e sit følelsesliv.
H o v e d te m a e t i fre m stillin g e n a f ry d n in g s å re n e er d e tte k a rrie re s træ b og de følger d e t h a v d e for u d v ik lin g e n a f p e rso n lig h e d e n . H v o rle d e s d en en sid ig e sa ts n in g p å fo rsk e rli
vet kom til a t b lo k ere for » d en in d re u d v ik ling«. B e h a n d lin g e n a f ry d n in g sfa se n h a r r e la tiv t rin g e væ gt i fre m stillin g e n , id e t d e n k ri
tiske v irk so m h e d , d e r o p ta g e r E rslev i p e rio d e n , sp iller en u n d e r o r d n e t rolle. D erim o d a n a ly s e re r fo rfa tte re n d e t en e ste stykke h is to rie sk riv n in g fra p e rio d e n , a fh a n d lin g e n om M a c h ia v e lli i T ils k u e re n 1884, ud fra d en i v æ rk et g e n n e m g å e n d e tese, a t E rslev h a r sk a b t d e n n e k a ra k te rte g n in g i sit eget billede, a t E rslevs M a c h ia v e lli-b ille d e a lts å er et selv
p o rtræ t. D e rig e n n e m m e n e r fo rfa tte re n , a t
8. J v f. b l.a . I p. 212 f o g s e n e re I p. 256.
8a . K n u d F a b ric iu s : » G e n n e m b r u d d e t i d a n s k H is to rie fo rs k n in g o g H is to rie s k r iv n in g i 1870’e rn e og 188 0 ’e rn e « . H is to ris k T id s s k r ift 10 r. V , 1940.
9. II p. 93 IT.
k u n n e slu tte , a t a fh a n d lin g e n h a r d e t personli
ge engagement, som ellers er fra v æ re n d e i r y d n in g så re n e , u n d e r tr y k t a f fo rskeren E rslevs p o sitiv istisk e s træ b e n efter o b je k tiv itet.
D en en sid ig e s a ts n in g p å d e n k ritiske fo rsk n in g m e d fø rte , a t h a n s s a m tid fik d e t in d try k a f E rslev , a t h a n v a r en følelseskold, en sid ig f o rs ta n d s p ræ g e t og fre m ra g e n d e k ri
tisk ry d n in g s m a n d u d e n a n læ g for eg en tlig h isto rie sk riv n in g . D e tte in d try k fæ stn e d e sig og blev til en m y te , d e r h a r h o ld t sig helt til i dag.
E rslev skulle a f flere å rs a g e r forsøge a t tage k a m p e n op m od d e n n e m yte. H o s h a m selv v a r d riv k ræ fte rn e dels en tra n g til a t fa g a n g i d e n in d re u d v ik lin g , dels et h e m m e lig t ønske om også a t n å to p p e n som h isto rie sk riv er.
M e n også te n d e n s e r i selve tid e n h a v d e b e ty d n in g , således en re a k tio n im o d p o sitiv is
m en, d e r m e d fø rte , a t r o m a n tik e re n S teen- s tru p s s y n s p u n k te r blev m ere » m o d e rn e « og i o v e re n sste m m e lse m ed tid e n s å n d . O g n e to p p ro fe sso r-k o lleg a en J o h a n n e s S te e n s tru p h a r efter fo rfa tte re n s m e n in g sto r in d fly d else p å E rslev i d e n n e p erio d e . D e r læ gges i d e n for
b in d e lse sæ rlig v æ gt p å a v is d e b a tte n i 1891 m ellem d e to kolleger, h v o r S te e n s tru p k riti
se re d e E rslev for a t læ gge for en sid ig v æ gt p å d en h isto risk e fo rsk n in g og k ild e k ritik k e n i fo rh o ld til h isto rik e re n s evne til a t in d le v e sig i fo rtid en og d e rv e d fo rstå d en . F o rfa tte re n ser d e tte in d læ g fra S te e n s tru p s side, m e d titlen
»fri F o rsk n in g og Skole«, som e t forsøg p å a t få E rslev til a t æ n d re kurs, id e t d e n m a n g e å rig e s a tsn in g p å g ru n d fo rsk n in g e n » m å tte v irk e u d tø r re n d e p å E rslevs sjæ leliv«.10
E rslevs p riv a tliv h a r h a ft b e ty d n in g for h a n s forsøg p å a t ta g e fat p å h isto rie sk riv n in gen, og fo rfa tte re n sk ild re r d e n n e side a f E r slevs liv så g o d t m a te ria le t n u tilla d e r; fo rh o l
d e t til h u s tr u e n A u g u sta og til A n n a H u d e , til hvis fordel h a n se n ere lod sig skille.
3.
H e rm e d in d le d e s en ny fase i E rslevs liv, h v o r h isto rie sk riv n in g e n er i h ø jsæ d et, en rig p e rio d e for E rslev som m e n n esk e og som h isto riesk riv e r. F re m stillin g e n a f d e n n e fase er d e t c e n tra le i b o g en , id e t d e t fra fo rfa tte re n s side e r et h o v ed sig te m ed v æ rk et a t re h a b ilite re K r. E rslev som h isto rie sk riv e r. V i følger E rs levs u d v ik lin g som h isto rie sk riv e r, d e r in d le des m ed sk ild rin g e n a f v a ld e m a rs tid e n i
» V a ld e m a re rn e s S to rh e d stid « . D et første a r b ejd e fra h a n s side, d e r fo rtje n e r a t v u rd e re s som k u n stv æ rk . D e tte væ rk og E rslevs b id ra g til D a n m a rk s R iges H isto rie gjo rd e d e t k la rt, a t E rslev h a v d e u d v ik le t sig til en b ety d elig h isto rie sk riv e r, vel nok la n d e ts b e d ste efter A.
D. J ø r g e n s e n.11
I »D en ro m ersk e K e js e rtid s K u ltu r« , d e t første stø rre a rb e jd e in d e n fo r d e n alm in d e lig e h isto rie , s tå r E rslev som fo lk eo p d rag e r. H a n fo rstå r b e h æ n d ig t a t a g ite re for sin egen livs- og sa m fu n d s o p fa tte lse , m en sa m tid ig fin d er fo rfa tte re n , a t a te is te n E rslev ikke i tils træ k kelig g ra d er is ta n d til a t sæ tte sig in d i k ris
te n d o m m e n s v æ sen og d e rm e d fo rstå d e re li
giøse følelser, d e r så a fg ø ren d e p ræ g ed e d en sk ild re d e p erio d e .
F o rfa tte re n sp o re r hos E rslev en stig en d e in te resse for p e rso n sk ild rin g ; en in te resse d e r k o m m e r til u d try k i E rslevs væ rk om E rik a f P o m m e rn og i h a n s p o r træ t a f M a rtin L u th e r i » D et se k sten d e A a rh u n d re d e « . M en s E rik a f P o m m e rn i for høj g ra d er b le v et et p o rtræ t a f E rslev selv, fin d e r fo rfa tte re n a t » D et sek
ste n d e A a rh u n d re d e « er d e t y p p e rlig ste fra E rslevs h å n d som h isto rie sk riv er. F ø rst m ed d e tte v æ rk n å e d e E rslev a t blive sine g am le rev e rse r h e lt kvit: m a n g le n p å farve, d en sv ig ten d e sa n s for h a lv to n e rn e , ste m n in g e rn e , n u a n c e rn e . N å r d e t skulle v a re så læ nge, h a n g d e t nok sa m m e n m ed d e m a n g e års fo rsø m m else a f følelseslivet i fo rsk e rfa se n.12
» R a v n « - en E r slev-bio g r a fi
10. I I p . 108 f.
11. I I p. 193.
12. I I p. 349.
N å r E rslev alligevel h e re fte r o p g a v sin h i
sto risk e v irk so m h e d v a r d e t b e g r u n d e t i flere fo rh o ld . S k ø n t E rslev i sp ro g lig , stilistisk og k u n stn e risk h e n s e e n d e h a v d e la g t et stø rre a rb e jd e i » D et se k ste n d e A a rh u n d re d e « e n d i n o g et tid lig e re a rb e jd e , v a n d t h a n ikke a n e rk e n d e lse d e rfo r som h isto rie sk riv e r. D et sk y ld tes, a t m y te n om h a m som d en ensid ig e ry d n in g s m a n d h a v d e vokset sig så stæ rk , at selv h a n s n æ rm e ste , b l.a. v en n e n M a rc u s R u b in , så v æ rk e t i lyset af d e n n e m y te, og d e rm e d ikke k u n n e a n e rk e n d e d ets k u n s tn e ri
ske k v a lite te r.13 E rslev k u n n e såled es ikke b e sejre d en m y te h a n selv h a v d e v æ ret m ed til at skabe.
I sin a f p o sitiv ism e n p ræ g e d e h ig en efter o b je k tiv ite t fa n d t E rslev også h isto rie sk riv n in g e n for su b je k tiv . N å r m a n ikke k u n n e a n e rk e n d e h a n s fo rtje n e ste r som h isto rie sk riv e r, v a r h a n d e rfo r re d e til at opg iv e d e n n e v irk so m h e d . H e r til b id ro g o g så d e n krise i e u ro pæ isk ån d sliv , d e r u d v ik le d e sig o m k rin g å r h u n d re d s k ifte t og som m ed sin b e to n in g a f d e t irra tio n e lle og u e rk e n d b a re , tru e d e m ed a t u d s le tte d e t v æ r d ig ru n d la g som v id e n sk a b en b y g g ed e på.
E rslev søgte k la rh e d o v er disse fo rhold i s tu d ie r o v er sit fags teo ri og k a ra k te r, hvilket fik h a m til a t m o d e re re sit tid lig ere p o sitiv is
tisk p ræ g e d e v id e n sk a b s- og h isto rie sy n , til fordel for d e n y id e a listisk e strø m n in g e r, d e r frem k o m som s v a r p å k risen . D et v ig tig ste re s u lta t a f disse s tu d ie r er sk riftet » H is to riesk riv n in g « fra 1911.
D e tte skrift in d ta g e r en c e n tra l p la d s i skil
d rin g e n a f E rslev , id e t Tandrups tolkning a f
»Historieskrivning« er hele værkets omdrejnings
punkt. D et er ikke ale n e fo rfa tte re n s h en sig t, a t re h a b ilite re E rsle v som h isto rie sk riv e r, m en a t vise E rslev som n y id e a listisk te o re tik e r p å linje m ed W ilh elm D ilth e y , H e in ric h R ick e rt og F rie d ric h N ietzsc h e. K a ra k te ris tis k herfo r er d et, a t m en s fo rfa tte re n i d e n øv rig e del a f v æ rk e t h a r b ely st E rslev s te o re tisk e sy n s
p u n k te r u d fra fo rh o ld e t til forskellige p e rso n er, skiftes d e r h e r til en fyldig g e n n e m g a n g a f
B e n t E g a a K ristensen
d e t te o rik o m p lek s, som n y id e a liste rn e re p r æ se n te re r. D e tte fo rh o ld h a r sin b e g ru n d e lse i, a t d e t n y id e alistisk e te o rik o m p lek s i høj g ra d er id e n tisk m ed T a n d r u p s eg et g ru n d la g .
» H isto rie sk riv n in g « b y g g ed e iflg. fo rfa tte re n p å p rin c ip p e r og ta n k e g a n g e , som E rslev selv h a v d e p ra k tis e re t i sin h u m a n is tis k e h i
s to ris k riv n in g.14 M e d N ietzsc h e fa s th o ld t E rslev så led e s ta n k e n om h isto rie n s n y tte . H a n ø n sk e d e en tra d itio n e l h isto rie sk riv n in g , d e r b e to n e d e h a n d lin g e rn e og d e sto re p e r so n lig h e d e rs b e ty d n in g , h v a d fo rsk n in g en ik
ke m e re k u n n e gøre. D e n v a r n ø d t til a t læ gge væ gt p å tilsta n d sb e sk riv e lse r, ligesom d e t o g så v a r en h o v e d o p g a v e for fo rsk n in g en , a t p å vise d e n sto re sa m m e n h æ n g e n d e udv ik lin g .
E rslevs v id e n sk a b sb e g re b er efter fo rfa tte ren s m e n in g ikke d a n n e t ud fra d e t 19. å r h u n d re d e s n a tu rv id e n s k a b s b e g re b , som h æ v d e t a f B agge. I o v e re n sste m m e lse m e d R ick ert og D ilth e y sk e ln er E rslev m ellem n a tu r v i
d e n s k a b e r og å n d s v id e n s k a b e r, hvis r e s u lta te r kun er in d iv id u e lt gyldige. H is to rie n er som de ø vrige å n d s v id e n s k a b e r afh æ n g ig a f fo rsk eren s in d fø lin g og fo rståe lse a f o b je k tet.
D erv ed b liv er d e n g e n s k a b e n d e h a n d lin g som h isto rik e re n isæ r fo re ta g e r n å r h a n søger a t u d try k k e sin fo rståe lse a f fo rtid e n i m in d s t li
ge så høj g ra d k u n st som v id e n sk a b . D e tte k o m m e r m ed T re its c h k e s o rd til u d try k i h i
sto rie sk riv n in g e n ved, » a t ’e t h isto rie v æ rk s g rib e n d e m a g t . . . a ltid (ligger) i fo rtæ lle re n s stæ rk e p e rs o n lig h e d’«.15
D en re la tiv ism e d e r ligger i b e to n in g e n a f fo rsk eren s p e rso n lig h e d , søgte E rslev lige som de ø v rige n y id e a liste r a t o v e rv in d e ved a t fin de et g ru n d la g for u d v æ lg elsen a f d e v æ rd ie r, d e r skulle læ gges til g ru n d for fo rsk n in g en . M e n s R ick e rts lø sn in g b esto d i a t h æ v d e ek si
ste n se n a f in v a ria n te s tr u k tu r e r i d e n m e n n e skelige e rk e n d else , søgte E rslev sit h o ld e p u n k t i d e t s p e n c e r’ske u d v ik lin g sb eg reb . Id e t de sto re h isto rie sk riv e re og d e t nye de b rin g e r viser sig a t stå i d e t n ø jeste fo rh o ld til d e n tid de lev er i og de id e er, d e r b e h e rsk e r den.
13. I I p. 195 f.
14. I I p. 352.
15. I I p. 209.
V ig tig st for T a n d r u p s to lk n in g a f » H is to riesk riv n in g « er d e t im id le rtid , a t h a n i o v e r
e n sstem m else m e d sin o p fa tte lse a f E rslev som n y id e a list m å h æ v d e , a t E rslev ikke ser n o g et s k a rp t skel m ellem h isto rie sk riv n in g og h isto rie fo rsk n in g . I stæ rk p o le m ik m ed Povl B agge h æ v d e r fo rfa tte re n såled es, a t d e n n e skelnen k u n er p o le m isk fra E rslevs side.
D e t er efter T a n d r u p s m e n in g E rslevs a n g st for d en tilta g e n d e rela tiv ism e, d e r får h a m til a t in d fø re d e tte p o lem isk e skel. D en n e rea litiv ism e u d v ik le d e sig i fo rb in d e lse m ed d en alm in d e lig e krise i eu ro p æ isk å n d s liv op m od første v e rd e n sk rig til en d y b p essim ism e, d e r m e d fø rte a t E rslev o p g a v sit h isto risk e p ro fe sso rat. H e rm e d ta g e r d e n sid ste fase i E rslevs liv sin b e g y n d e lse og h e rm e d slu tte r T a n d r u p sin sk ild rin g .
4 .
D e r er efter a n m e ld e re n s m e n in g to fu n d a m e n ta le s v a g h e d e r i d e t b illed e T a n d r u p te g n e r a f E rslev og h a n s u d v ik lin g som h is to ri
ker. D et d re je r sig for d e t første om v u rd e r in gen a f E rslevs in d s a ts i g ru n d fo rsk e rfa se n , h v a d d e r alm in d e lig v is o p fa tte s som sy n o n y m t m e d en v u r d e rin g a f hele D et k ritisk e G e n n e m b ru d i d a n s k h isto rie fo rsk n in g . D et er for d e t a n d e t T a n d r u p s u d læ g n in g a f E rs levs te o re tisk e sk rift » H isto rie sk riv n in g « , d e r sp iller en c e n tra l rolle i v æ rket.
F o rfa tte re n m e n e r, a t d e n erslevske k ild e k ri
tik, dels ikke a d s k ille r sig v æ sen tlig t fra P alu - d a n -M iille rs k ritik , dels b y g g er p å d e u n d e r v isn in g sfo rm e r E rslev stifte d e b e k e n d tsk a b m e d i B erlin. D e t er a lts å i d e t v æ sen tlig e lå n te fjer E rslev sm y k k e r sig m ed; d e t ry som r y d n in g s m a n d , d e r g ru n d læ g g e s i d e n n e p e rio d e e r såled es en m y te , so m m å afvises. H ele sk ild rin g e n i v æ rk e t er b y g g et op o m k rin g d e n n e o p fattelse . F o rfa tte re n s fre m stillin g a f E rslevs u d v ik lin g , h a n s psykologiske p o rtræ t og k a ra k te rte g n in g b y g g er p å og fo ru d sæ tte r
d e n n e v u rd e rin g a f E rslevs in d s a ts i g ru n d fo r
skerfasen.
U d fra d e t e k s iste re n d e k ild e m a te ria le la d e r d e t sig ikke g øre, a t u d le d e nog et d ire k te om E rslevs b e v æ g g ru n d e , h a n s in te n tio n e r og m ål m e d d e n k ritisk e fo rsk n in g og v irk so m h ed ; selv om b re v e n e siger m e g et om E rslevs ta n k e r, e r d e r in te t i m a te ria le t, d e r v id n e r d ire k te om d e tte fo rh o ld . T a n d r u p er derfo r, som d e t så ofte er tilfæ ldet, h e n v ist til a t slu tte om E rslevs in te n tio n e r ud fra h a n s h a n d lin - g e r.
E rslevs egen fre m stillin g a f fo rh o ld e t sp iller h e r en v ig tig rolle, id e t d e n ste m m e r d å rlig t o v ere n s m ed T a n d r u p s o p fattelse . E rslev b e to n e r således stæ rk t forskellen m ellem sit eget og d e t fo re g åe n d e slæ gtled, og h a n fo rn æ g ter, efter T a n d r u p s m e n in g , arv e n fra P a lu d a n - M u lle r, id e t d e n n e frem stilles som k ritisk i k raft a f sit geni; d .v .s. i k raft a f sine evner, ikke fordi h a n a n v e n d e r b e s te m te k ild e k ritisk e principper, som E rslev g ø r d e t i sin fo rsk n in g.16
D a E rslev efter T a n d r u p s m e n in g m å k a ra k te riseres som u d p ræ g e t elev a f P a lu d a n -M iil- ler, tje n e r d e n n e k a ra k te ristik til a t sæ tte E rslevs egen in d s a ts i d a n s k h isto rie i relief.
H e rm e d er d e r for fo rfa tte re n givet en nøgle til a t fo rstå E rslev s psyke og k a ra k te r: D en æ rg e rrig h e d og b erø m m else ssy g e , som E rslev a rv e d e , og som o g så p ræ g e d e h a n s sto re for
b illed e G e o rg B ra n d e s. E th v e rt forsøg fra E rslevs sid e p å a t slå til lyd for sine k ild e k riti
ske p r in c ip p e r m å p å d e n n e b a g g ru n d frem - træ d e , ikke så m e g e t som u d try k for e t v id e n sk a b e lig t e n g a g e m e n t, m e n som u d sla g a f æ r
g e rrig h e d og selvhæ vdelse.
E rslev s k ritisk e v irk so m h e d i p e rio d e n o p til å rh u n d re d s k ifte t ses således ikke som et a rb e jd e , d e r k an skyde a lt a n d e t til s id e,17 fordi d e t e r d e n d o m in e re n d e p ro b le m stillin g for E rslev, m e n som en selvfornæ gtelse og til
sid e sæ ttelse a f v æ sen tlig e dele a f d e n p e rs o n lige u d v ik lin g for a t k o m m e til a t stå som en d a n s k R a n k e. E rslev g ø r sig b ev id st kold og u tiln æ rm e lig og s æ tte r sin stræ b e n efter p r o fe sso ra te t o v er v e n s k a b e t m ed J . A. F rid e ri-
» R a v n « - en E r slev -b io g ra fi
16. J v f . I p. 144 f.
17. S o m d e t e r tilfæ ld e t m e d v æ rk e t o m E r ik a f P o m m e r n , fo r ts æ tte ls e n a f » D r o n n in g M a r g r e th e o g K a lm a r u n io n e n s G ru n d læ g g e ls e « - a lts å E rsle v s h is to rie s k riv n in g .
cia. H a n s h e n sig t er a t o p b y g g e m y te n om r y d n in g s m a n d e n for m y te n s (d.v.s. æ rg e rrig h ed e n s) egen skyld! D e tte g ø r sig også g æ l
d e n d e i fo rh o ld til k o lleg aen J o h s . S te e n stru p ;
»S elv om S te e n s tru p d a i m a n g e h e n s e e n d e r ov ergik E rslev , kom d e n n e alligevel til a t stå som d e n m e ste r, d e r d a n n e d e skole, som d en m e ste r, d e r i k ra ft a f sine sto re p æ d ag o g isk e ev n e r og sa n s for a t føre sig selv og sine id eer frem , fo rd u n k le d e S te e n s tr u p«.18
B ille d et a f E rslev i g ru n d fo rsk e rp e rio d e n er såled es d y ste rt. E n kold stræ b e r, d e r sæ tte r alle h e n sy n til side til fordel for k a rrie re s træ bet: D en p erso n lig e in d re u d v ik lin g , v e n s k a b e t m ed J . A. F rid e ric ia og v e n e ra tio n e n for tra d itio n e n , isæ r re p ræ s e n te re t ved E rslevs læ re r C . P a lu d a n -M iille r.
H v o rp å b y g g er fo rfa tte re n im id le rtid d en o p fattelse , d e r ligger til g r u n d for d e tte E rs- lev-billede? - D e t fo rh o ld , h v o rp å fo rfa tte re n b y g g er sin fre m stillin g a f E rslev s » in d re liv«, h a n s k a rrie re s træ b og b erø m m else ssy g e , og h v o ro m fo rfa tte re n u d ta le r sig m ed så m egen sty rk e, gøres p å in te t tid s p u n k t til g e n s ta n d for en n æ rm e re u n d ersø g e lse .
T a n d r u p s b e h a n d lin g a f E rslevs k ritiske v irk so m h e d er u d e lu k k e n d e refere re n d e , ikke a n a ly se re n d e . I k o rtfa tte t form refereres nogle a f d e re s u lta te r E rslev n å r frem til i sine k riti
ske a rb e jd e r, ligesom fo rfa tte re n o m ta le r den m o d ta g else, d e r b liv e r no g le a f E rslevs v æ rk er til del. M .h .t. in d h o ld e t i d e n erslevske kritik og fo rh o ld e t m ellem E rslev s og P a lu d a n - M iille rs f o rs k n in g s p rin c ip p e r m .v. nøjes T a n d r u p m ed a t h en v ise til » D a n sk h is to riev id e n sk a b s krise« og tilføje; » D et skal h e r ikke n æ rm e re d e m o n stre re s, m e n vil stort set fre m g å a f d en flg. s k ild rin g«.19
I n te re s se n s a m le r sig, dels om a t sk ild re E rslevs fo rhold til en k e lte p e rso n e r, dels om d e i p e rio d e n fåta llig e h isto risk e fre m stillin g e r fra E rslevs side. D e tte m å ses p å d e n b a g g ru n d , a t T a n d r u p s h o v e d in te re s se er E rslevs
B e n t E g a a K ristensen
h isto rie sk riv n in g , id e t fo rfa tte re n fin d e r de k ritisk e a fh a n d lin g e r » a f b e g ræ n se t eller rin g e ex iste n tiel v æ rd i«.20 F re m stillin g e n a f g ru n d fo rsk e rp e rio d e n h a r såled es ikke en se lv stæ n d ig fu n k tio n i v æ rk et. D e tte afsn it tje n e r som o p ta k t til b ru d d e t m e d g r u n d fo rsk n in g en og in d le d n in g e n a f h isto rie sk ri
verfasen. A lle re d e tid lig t i d e n n e v æ rk ets 3.
bog gøres d e t k la rt, at m e n in g e n er a t følge de veje, d e r fører frem til b r u d d e t.21
5 .
I d a n s k h isto rio g ra fi er d e t en u d b r e d t o p fa t
telse, a t E rslevs in d s a ts b e s tå r i in d fø re lse n a f d en sy ste m a tisk e k ild e k ritik , h v ilk et isæ r i 30 ’e rn e te n d e re r til, a t m a n g ø r d e t til et sp ø rg sm å l om d e t v a r E rslev , d e r in d fø rte kil
d ek ritik k e n i D a n m a r k eller ej. G e n n e m b r u d d e t skulle således v æ re et b ru d fra ikk e-k ritisk til k ritisk v irk so m h e d , og d e t er d e n n e o p fa t
telse, T a n d r u p vil g øre o p m ed.
D e n n e o p fa tte lse v en d es i nogle a f de n y ere b id ra g p å h o v ed e t, så led e s a t d e r ikke i h e n s e e n d e til k ild e k ritik k e n fo re g å r n o g et b ru d , id e t b å d e E rslev og P a lu d a n -M iille r u d ø v e r k ritik a f k ild e m a te ria le t, m e n m å sk e nok m .h .t. a n d r e f o rh o ld.22 F æ lles for begge o p fa tte lse r er d e t im id le rtid , a t k ild e k ritik k e n o p fa tte s som en fast d e fin e re t stø rrelse , en tø r og te o rin e u tra l teknik; d e n n e o p fa tte lse fa st
h o ld e r T a n d r u p .
E fte r m in m e n in g k an d e n n e e n te n -e lle r p ro b le m stillin g im id le rtid ikke o p re th o ld e s.
E n n æ rm e re u n d e rsø g e lse viser, a t E rslev og P a lu d a n -M iille r re p ræ s e n te re r h v e r sit k ild e kritisk e sy stem , b e g ru n d e t i h v er sit v id e n - sk a b ste o re tisk e s ta n d p u n k t. K ild e k ritik k e n kan således ikke ad sk illes fra d e n h isto risk e forsk n in g s ø vrige fu n k tio n e r.
D e r er en d o b b e lt b e g ru n d e lse for a t P alu - d a n -M u lle rs o p fa tte lse a f d e n h isto risk e v i
d e n s k a b er re le v a n t og u o m g æ n g elig ved en
18. I I p. 101.
19. H a n n e E r ik s e n m .fl.: » D a n s k h is to rie v id e n s k a b s k rise « , O d e n s e u .å . I. p. 153 n o te 28, m in k u rs iv e rin g . » D e n flg.
sk ild rin g « e r g e n n e m g a n g e n a f d e h is to rik e re , d e r i n d g å r i d e t e rs le v s k e s læ g tle d . 20. I I p . 346.
21. I I p. 30. 3. b o g o m f a tte r I I p. 1 1 -1 1 9 . 22. E rik se n m .fl. p. 90 f.
in d k re d s n in g a f E rslev s in d s a ts i d a n s k h isto rieforskning:
— U d fo rm n in g e n a f E rslevs o p fattelse fin d er i høj g ra d sted som en k ritik a f P a lu d a n -M iil- lers s y n sp u n k te r. D et g æ ld er såvel E rslevs k ild e k ritisk e ø v elser og de h e rtil k n y tte d e læ re rb ø g e r, isæ r » G ru n d s æ tn in g e r for h isto risk K ild e k ritik « , som h a n s a fh a n d lin g e r. E n væ se n tlig del a f disse a f h a n d lin g e r i p e rio d e n in- til sid st i 1890’e rn e h a r d e t kritisk e sigte m od P a lu d a n -M iille r a n fø rt d ire k te i title n,23 a n d re som » E rik P lo v p e n n in g s S trid m e d A bel«
og d e n p a ra lle lle » H e n rik a f Æ m e lto rp « , er i d ere s p rin c ip ie lle sigte v e n d t m od nogle a f P a lu d a n -M iille rs p o sitio n er.
- P a lu d a n -M iille r er d e n en este, d e r g e n n em fø rte en u n d e rv is n in g i h isto risk p ro p æ d e u tik i d e n p e rio d e p å m e re en d 25 å r, som gik fo ru d for E rslevs første k ild e k ritisk e øv el
ser i fo rå re t 1887. H a n er s a m tid ig d en te o re tisk m e st b e ty d e n d e og b ev id ste forsker i d e n ne p erio d e.
P a lu d a n -M iille rs o p fa tte lse a f d en h is to ri
ske v id e n sk a b s forskellige fu n k tio n e r er s a m m e n fa tte t i h a n s e fte rla d te p ro p æ d e u tisk e fo
re læ sn in g e r, fra d en p e rio d e h v o r h a n v a r pro fesso r ved K ø b e n h a v n s U n iv e r s ite t.24 I
» In d le d n in g til H isto rie n s S tu d iu m « , som fo
re læ sn in g e rn e h e d d e r, er de h o v e d p u n k te r P a lu d a n -M iille r b e h a n d le r: H isto rie n s b e g reb , d e n h isto risk e fo rsk n in g s fu n k tio n e r, d e n h isto risk e fre m stillin g s forskellige a rte r, s a m t de h isto risk e h jæ lp e v id e n sk a b e r.
P a lu d a n -M iille r k an p å b a g g ru n d a f fore
læ sn in g e rn e k a ra k te rise re s som en ty p isk r e p r æ s e n ta n t for h isto ris m e n . H isto rism e n er k a ra k te ris e re t ved en fo rb in d e lse a f k ild e k ritik og filosofisk h e lh e d s b e tr a g tn in g a f h isto rie n ; en filosofi d e r b e g r u n d e r k o n c e n tra tio n e n om s ta te rn e s h isto rie og som forsøger a t s a m m e n fa tte d e n n e h isto rie til en e n h e d : U n iv e r
sa lh isto rie n , som P a lu d a n -M iille r k a ld e r det.
H isto rism e n s filosofi er i sit u d g a n g s p u n k t
fo rm u le re t i o p p o sitio n til o p ly sn in g stid e n s fre m sk rid tsta n k e og d en s g ru n d lig g e n d e s ta ti
ske v erd e n s- og m e n n esk e o p fa tte lse . H is to rism e n b ry d e r h e rm e d ved a t b e tra g te h v er tid s a ld e r for sig, ikke som et led i m e n n e sk e h e d e n s u d v ik lin g m od sta d ig stø rre fo rn u ft, m en som en » ein m alig « h e lh e d , en in d iv id u a litet. U d fra d e n n e b e tra g tn in g k a n fo rtid en s epoker, id é er og m e n n e sk e r ikke e rk e n d es ved h jæ lp a f alm e n g y ld ig e b e g re b e r. D en eneste m å d e h isto rik e re n k an fo rstå de fo rtid ig e in d iv id u a lite te r er ved a t in d lev e sig i fo rti
d e n , d en s id éer, sto re p e rso n lig h e d e r og n a ti
oner.
D e n n e in d lev else k a n k u n bygge p å de o p rin d elig e fra g m e n te r, som d e n fo rtid ig e in d i
v id u a lite t h a r e fte rla d t sig, id e t sen ere b e re t
n in g e r d e ro m er dele a f en a n d e n h isto risk epoke, en a n d e n og fre m m e d in d iv id u a lite t.
F o r a t k u n n e fo re tag e d e n n e so n d rin g v a r d et n ø d v e n d ig t a t u d v ik le p r in c ip p e r for kritik a f k ild e m a te ria le t og d e rm e d udsk ille de a u te n tiske kilder. K ild e k ritik k e n er således fo rb u n d e t m ed b e stræ b e lse n p å a t g e n o p d a g e d en h elh e d de o p rin d e lig e , sa m tid ig e fra g m e n te r v a r en del af.
D et g ru n d læ g g e n d e i d e n n e in tu itiv e e r
ken d else a f fo rtid e n er d e rm e d ikke d en e n kelte d e ta lje , m e n d e n h elh e d som er m ere en d su m m e n a f d e ta lje rn e . I følge d e n n e or- g a n ism e ta n k e k an en d ikke d en m in d s te d e ta lje fortolkes eller fo rstås u d e n en første fore
stillin g om h e lh ed e n . » E n k e lth e d e rn e k u n n e n em lig a ld rig fo rsta a s tilfulde som s a a d a n n e , fordi de i V irk e lig h e d e n a ld rig ere fre m k o m n e enk eltv is, som E n k e lth e d e r, m en i en C o m - plex som Dele a f et H elt. E r en d o g K ritik e n sk a rp og h eld ig nok til a t fjæ rne a lt d e t u rig ti
ge fra d e E n k e lth e d e r d e n h æ v d e r som rigtige, b liv e r d e r d o g n o g et u tilfre d sstille n d e ved d en s R e s u lta te r, n em lig d ere s Isolering, h v a d d e r n e to p vil g jøre sig sa a m eget stæ rk e re g jæ ld en d e , jo sk a rp e re og m e re in d træ n g e n d e
» R a v n « - en E rsle v -b io g ra fi
23. S å le d e s » D e t s to c k h o lm s k e B lo d b a d s F o r h is to r ie o g C . P a lu d a n - M iille r s O p f a tte ls e d e ra f« , » C . P a lu d a n - M iille r s T h e o r i o m S a g n k r itik e n s M e th o d e « b e g g e fra 1891, o g » K a r d in a lle g a te n G u id o s H o v e d d o m i Æ rk e b is p e s trid e n 1266 s a m t n o g le B e m æ r k n in g e r o m C . P a lu d a n - M iille r s F re m s tillin g « fra 1896. A lle d e n æ v n te a f h a n d lin g e r fin d e s try k t i E rsle v s » H is to ris k e A f h a n d lin g e r I—11« u d g iv e t i 1937, h v o rtil d e r h e n v ise s i d e t fø lg e n d e .
24. C a s p a r P a lu d a n - M iille r (1 8 0 5 - 1 8 8 2 ) v a r p ro fe s s o r v e d U n iv e r s ite te t fra 1872 til sin d ø d .
D e p ro p a id e u tis k e fo re læ s n in g e r fin d e s i D e t kgl. B ib lio te k , N y kgl. S a m l. 2 4 7 0 , 4°. E n u d g a v e h e r a f i H is to ris k I n s t i t u t s s k riftræ k k e v e d a n m e ld e r e n , u n d e r tilsy n a f K a i H ø r b y o g K a r s t e n T h o r b o r g , e r u n d e r fo rb e re d e ls e .
K ritik k e n er: th i s a a k o m m e r jo E n k e lth e d e r
nes E je n d o m m e lig h e d e r k la re st frem , og en a f disse er d et, a t de h ø re r h e n i en S a m m e n h æ n g m e d a n d r e E n k e lth e d e r og h av e d eres væsentlige B e ty d n in g som Led i den Organisme, der bærer dem .«25
P a lu d a n -M iille rs » a lm in d e lig e K ritik « til
s træ b e r a t u d fin d e d e n a u te n tisk e o v erle v e
rin g , d .v .s. g e n n e m o v e rle v e rin g e n a t søge til
b ag e til d e h isto risk e b e re tn in g e r i d e n form , d e r er m e st s a m tid ig m e d b eg iv e n h e d e n ; h e r
ved »afskræ lles« d e la g p å lag a f tild ig tn in g e r og g æ tn in g e r som se n ere fo rfa tte re ved deres b e a rb e jd n in g h a r fo rø g et b e re tn in g e rn e m ed.
G æ ld e r d e r re g le r for d e n a lm in d e lig e k ri
tik, er d e tte d e rim o d ikke tilfæ ld et for d en e r
ken d else, d e r fin d e r ste d p å d e tte g ru n d la g , id e t fo rsk eren s ev n e r og p e rso n lig h e d sp iller en afg ø re n d e rolle i d e n n e » h ø jere h isto risk e K ritik « . » D e rv e d fo rs ta a r m a n A n v e n d e lse n a f en Divinations gave, som se r og p a a p e g e r d e t re tte , u d e n a t d e r k an føres n o g en tv in g e n d e B evis for d e ts R ig tig h e d . D en h øjere K ritik s ta a r a lts a a p a a en M a a d e over alle Regler-, d en h a r vel for sa a v id t n o g e t til fælles m e d G æ t
n in g , . . . M e n d e n h ø je re K ritik s G æ tn in g er vidt forskjellig fra d e t løse Gætteri, d e r ikke p r o d u c e r e r a n d e t en d u s a m m e n h æ n g e n d e , vil- k a a rlig e In d fa ld . . . K u n d e n , d e r ved S tu d i
u m og Ø v else h a r u d d a n n e t et n a tu rlig t A n læ g for h isto ris k K ritik , k an h av e et s a a d a n t O v e rb lik o v er alle de F o rh o ld , d e r i d e n v e d k o m m e n d e S ag ere a t ta g e i B e tra g tn in g - e n ‘ s a a d a n S a m lin g a f A n a lo g ie r fra a n d r e T il
fæ lde til sin R a a d ig h e d , a t h a n tillid sfu ld t k an u d ta le d en F o rk la rin g , d e r lø se r G a a d e n.«26
P a lu d a n -M iille r s a m m e n lig n e r d e n højere k ritik m ed s p ro g v id e n s k a b e n s k o n je k tu ra l
k ritik: »H o s e n h v e r o p m æ rk so m L æ se r tr æ n ge sig k ritisk e In d fa ld frem ved L æ sn in g e n a f en A u to r; m e n de faa in g e n v a rig B e ty d n in g . M e n n a a r en M e ste r, d e r m ed n a tu rlig t S k a rp b lik fo re n e r o m fa tte n d e S tu d iu m , n a v n lig n ø ja g tig t K je n d s k a b til d e n v e d k o m m e n d e F o rfa tte rs S p ro g og T a n k e g a n g , p a a p e g e r d e t re tte o g sa a u d e n a t k u n n e bevise
B e n t E g a a K ristensen
d e t a f g am le C o d ice s, sa a s la a r h a n s G æ tn in g ofte ved sin G e n ia lite t, d e r u m id d e lb a rt fra v riste r d en tæ n k e n d e B e tra g tn in g s S a m ty k k e«.27
E n k o n fro n ta tio n a f E rslevs m e to d isk -k riti- ske fo rfa tte rsk a b m ed de n e to p sk itsered e , s y n s p u n k te r P a lu d a n -M iille r g ø r g æ ld e n d e i de p ro p æ d e u tisk e fo re læ sn in g er - som h id til ku n h a r v æ ret rin g e o p m æ rk so m h e d til del i d en h isto rio g ra fisk e litte r a tu r - h a r, fo ru d e n d e n faktiske b e ty d n in g P a lu d a n -M iille r h a r for u d v ik lin g en a f E rslev s o p fa tte lse , b e ty d n in g i m e to d isk h en se e n d e .
I k ra ft a f d e n p la d s P a lu d a n -M iille r in d ta g e r i d a n s k h isto rio g ra fi b liv e r d e t så le des, p å b a g g ru n d a f en u n d ersø g e lse a f
fo rskellene m ellem E rslevs og P a lu d a n -M iil- lers s ta n d p u n k te r, k la rt h v o ri E rslev s in d s a ts i d a n s k h isto rio g ra fi b e s tå r. D e tte h a r sin b e g ru n d e lse i d e t fo rh o ld , a t e m p irism e n eller p o sitiv ism e n — d e t v id e n sk a b ste o re tisk e g r u n d la g d e r er E rslev s — m e re eller m in d re p ræ g e r d e t g r u n d la g d en h isto risk e v id e n sk a b s tå r p å i 1980’ern e. D et fre m g å r h era f, a t d e t d e r hos E rslev eg e n tlig er n o g et n y t i fo rh o ld til tid lig ere for os i høj g ra d h a r k a r a k te r a f
» co m m o n sense«, h v o r d e t i v irk elig h ed e n er u d try k for et b e s te m t v id e n sk a b ste o re tisk s ta n d p u n k t, som d e t n e to p d re je r sig om at in d k re d se .
P å b a g g ru n d a f o v e n s tå e n d e b liv e r d e t efter a n m e ld e re n s m e n in g k la rt, a t d e n o v e ro rd n e d e p ro b le m stillin g for E rslev s v irk so m h e d i første h a lv d e l a f fo rfa tte rsk a b e t, d .v .s.
» g ru n d fo rsk e rfa se n « , er at udvikle almengyldige principper fo r en systematisk kildekritik. U d fra en e m p iristisk e rk e n d e lse sp o sitio n , d e r h a r sin b e g ru n d e lse i D et m o d e rn e G e n n e m b r u d , af
v iser E rslev såled es h isto ris m e n s h e n v isn in g til fo rsk eren s in d le v else og g e n ia lite t som g r u n d la g for erk e n d e lse n .
E rslev o p fa tte r i m o d sæ tn in g h e rtil e rk e n delse som id e n tisk m ed o b se rv a tio n , id e t id e a le t er d e n d ire k te ia g tta g e lse , som e r g r u n d la g e t for d e m o d e rn e p o sitiv istisk e n a tu r v i
d e n s k a b e r. D e tte id e a l er fu n d a m e n te t for
25. C . P a lu d a n - M iille r » I n d le d n in g til H is to rie n s S tu d iu m « , 1880 p. 103.
26. Ib id . p. 7 1 -7 2 . 27. Ib id . p. 73.
k ild e k ritik k e n , so m d e n findes u d fo rm e t i
» G ru n d s æ tn in g e r for h isto risk K ild e k ritik « fra 1892. D e r er h e r ta le om en tille m p n in g a f id e a le t om d ire k te ia g tta g e lse ; en tille m p n in g , d e r er n ø d v e n d ig g jo rt a f d e t fo rh o ld , a t h isto rie v id e n sk a b e n b esk æ ftig e r sig m ed fo rtid ig e h æ n d e lse r, d e r ikke k an ia g tta g e s d irek te; d e t er k u n m u lig t a t ia g tta g e resterne a f d e n fo rti
dige v irk elig h ed d ire k te . E rslev sk e ln er m e l
lem to k ild e ty p e r: L ev n og b e re tn in g ; forskel
len i m ellem d isse to ty p e r er a f k v a lita tiv a rt, d a le v n en e er en rest a f d en fo rtid ig e v irk elig h ed , som h isto rik e re n k an ia g tta g e d irek te.
D e h isto risk e b e re tn in g e r er et m in d re sik k ert v id n e, fordi d e r h e r er sk u d t e t led in d m ellem h isto rik e re n og d e n fo rtid ig e v irk elig h ed — b e re tn in g e n s fo rfa tte r. D e fo rtid ig e b e g iv e n h e d e r som b e re tn in g e n o m h a n d le r k an h is to ri
k eren ikke ia g tta g e d ire k te , d a d e t k u n er for
fa tte re n s in d try k d era f, h a n h a r for sig. D e tte fo rh o ld u d try k k e r E rslev ved a t b eteg n e lev
n e n e og b e re tn in g e rn e som h isto rie n s h e n holdsvis o b je k tiv e og su b je k tiv e k ild e r.28
D e t er m u lig t a t følge d e t a rb e jd e , d e r le d er op til d e n n e k ild e k ritik ved a t a n a ly se re d e t k o n k re te in d h o ld i de k ritisk e a fh a n d lin g e r, fra d e n første h e k to g ra fe re d e u d g a v e a f g r u n d s æ tn in g e r fra 1887, o ver o p g ø re t m ed P a lu d a n -M iille rs h isto risk e K ritik og H u it- fe ld -stu d ie rn e til d e n fæ rdige u d g a v e a f G ru n d s æ tn in g e r. I d e t følgende skal d e n n e u d v ik lin g forsøges illu s tre re t m ed et ek sem pel fra E rslevs k ritik a f P a lu d a n -M iille r i a fh a n d lin g en fra 1891 » D e t sto c k h o lm sk e B lo d b a d s F o rh is to rie og C. P a lu d a n -M iille rs O p fa tte lse deraf« .
6 .
P a lu d a n -M iille rs b e h a n d lin g a f b lo d b a d e t er, efter E rslev s m e n in g , en u n d ersø g e lse , hv o ri fo rfa tte re n s s k a rp e k ritik og h a n s in d tr æ n g en d e psykologiske a n a ly se i lige høj g ra d træ d e r frem , og r e s u lta te t er lige så ty d e lig t som d e t synes sikkert.
D et er efter E rslev s m e n in g u o m tv iste lig t, a t P a lu d a n -M iille r h a r sto r æ re a f u n d e rs ø gelsen. F o r første g a n g h a r h a n re t in d se t, h vilken u m å d e lig b e ty d n in g d e t h a r for o p fattelse n a f K ris tje rn I I , om m a n k an klare, h v o rv id t b lo d b a d e t er en fru g t a f ro lig t o v e r
læg eller a v le t a f en ø je blikkelig o p b ru s n in g , u d n y tte t a f o n d e rå d g iv e re . Han har tillige an
vist den eneste vej til at løse dette spørgsmål; for første g a n g h a r h a n u n d e rk a s te t de fa kilder, d e r giv er o p ly sn in g , en in d g å e n d e prøvelse.
» M e n « , tilføjer E rslev » n e to p h v a d d e t s id ste P u n k t a n g a a r , h a r d e t d o g læ n g st s ta a e t m ig k la rt, a t P a l.-M u lle rs B e tra g tn in g e r in d e h o ld e r iø je n fa ld e n d e S v a g h e d e r og E n si
d ig h e d e r . . .«29
D e r fo relig g er k u n tre k ild e r til o p ly sn in g om de fo rh a n d lin g e r, d e r gik fo rud for b lo d b a d e t: et aktstykke u d s te d t d e n sa m m e d a g (8. n o v e m b e r), en relation a f tre d o m h e rr e r i U p p - s a la afgivet til G u s ta v V a s a som rig sfo rsta n d e r, a lts å i å re n e 1521—23, og e n d e lig k rø n i
k e fo rfa tte re n Olaus Petri, d e r skrev en snes å r efter.
P a lu d a n -M iille r u d v ik le r n u , i følge E rslev, a t de to b e re tn in g e r p å v æ sen tlig e p u n k te r er afvigende, og flere a f afv ig elsern e er så store, a t d e t er a b s o lu t u m u lig t a t fo rb in d e de to u d sa g n . V i m å d e rfo r træ ffe e t v alg m ellem de to b e re tn in g e r, fo rk a ste d e n ene og følge d e n a n d e n , og d e r k an efter P a lu d a n -M iille rs m e n in g ikke v æ re tvivl om v alg et, siger E rs lev. A k tsty k k e t er » fo rla n g t a f K o n g e n og g i
v et ved K o n g e n « ; m e n n å r d e g ejstlige » sk u l
d e give K o n g e n et V id n e s b y rd i d e t Ø jeb lik , d a h a n sto d m e d B lo d ø k sen i H a a n d e n , k u n de d e r ikke skrives a n d e t, e n d h v a d h a n ville h av e skrevet«. D e tre d o m h e rre r h a v d e a lts å
»ikke F rih e d til a t sige S a n d h e d i A k tsty k k e t;
d e n h a v d e d e d e rim o d , d a de fo rfa tte d e R e la tio n e n«.30
H e rm e d h a r P a lu d a n -M iille r, k o n k lu d e re r E rslev , skaffet sig d e n g ru n d v o ld h v o rp å h a n sid e n bygger. U d e n a t ta g e h e n sy n til a k t
sty k k e t, følger h a n h e lt ig e n n e m re la tio n e n . P a lu d a n -M iille r k a ld e r a k tsty k k e t og rela-
» R a v n « - en E rslev -b io g ra fi
28. K r. E rsle v » G r u n d s æ t n in g e r fo r h is to ris k K ild e k r itik « , K b h . 1892 § 2.
29. » D e t s to c k h o lm s k e B lo d b a d s F o r h is to r ie o g C . P a lu d a n - M iille r s O p f a tte ls e d e ra f« p. 242.
30. Ib id . p . 243 f.
tio n e n »to B e re tn in g e r« . D et g æ ld er d a som a ltid , siger E rslev, h v o r vi k u n k e n d e r en b e g iv e n h e d g e n n e m et v id n e s fo rtæ llin g , a t søge u d m å lt p å d e n ene side, hv ilk en k u n d sk a b v id n e t h a r til d en b eg iv e n h e d h v o ro m h a n fo rtæ ller, p å d en a n d e n side, om h a n h a r h aft evne og vilje til a t m e d d e le os sin v id e n k la rt og uforfalsket.
E rslev k an for d e t første ikke se, a t m a n ad d e n a f P a lu d a n -M iille r a n v iste vej, k an n å til o b je k tiv sik k e rh e d . » H a n søger a t sæ tte sig in d i de F ø lelser og T a n k e r, d e r h a r le d et D o m h e rre rn e , d a de u d s te d te A k tsty k k e t og d a de skrev d ere s R e la tio n ; d e t er jo im id le r
tid k la rt, a t d e tte k u n b liv e r G æ tn in g e r, d e r k an n a a en stø rre eller m in d re G ra d a f S a n d sy n lig h ed , m en a ld rig b liv e r V is h e d«.31
E rslev vil p åv ise, a t vi i d e t foreliggende tilfæ lde k an g å en a n d e n og la n g t sik rere vej for a t k o m m e efter d e to kilders in d b y rd e s v æ rd . D en vej E rslev h e r tæ n k e r p å » h a r P a l.-M u lle r ikke se t og m a n k a n vel sige, a t h a n k u n d e ikke faa Ø je p a a d en , fordi h a n h a r b lin d e t sig selv ved a t o p stille en T h e o ri om H is to rie n s K ild e r og K la ssifik a tio n , som h a n ofte h a r u d v ik le t i forskellige A n le d n in g e r og som a ld rig er b le v et im ø d e g a a e t, m e n hvis S k æ v h ed e r let a t p a a v is e«.32
A tte r og a tte r ta le r P a lu d a n -M iille r om a k tsty k k e t og r e la tio n e n som to b e re tn in g e r;
d e tte s te m m e r o g så g a n sk e m ed h a n s teori, th i d e t er jo begge » M o n u m e n te r« , m en, sp ø rg e r E rslev , er d e t alligevel rig tig t? » R e la tio n e n er n a tu rlig v is en B e re tn in g , en h isto risk F o rtæ llin g om en B e g iv en h ed ; g e n n e m d e n hører vi D’o m h e rre r n e fo rtæ lle om h v a d de h a r o p le v et i h in e D age. A k tsty k k e t d e rim o d e r i første L in ie n o g et h elt a n d e t, er n e to p et A k tsty k k e, et endnu eksisterende Led a f de førte Forhandlinger, en O ld s a g fra B lo d b a d e t, som vi k an se m ed v ore egne Ø jn e«.33
H v a d d e r fortæ lles i a k tsty k k e t, d e t k a n væ re s a n d t; d e t er b e re tn in g e r d e r s tå r in d e i a k tsty k k e t. M e n h v a d d e r er a b s o lu t sikkert,
B e n t E g a a K ristensen
fo rts æ tte r E rslev, d e t er d e tte sim p le fa k tu m a t d e tte b rev er u d ste d t. R e la tio n e n er således en fo rtæ llin g om de fo rh a n d lin g e r, d e r gik fo ru d for d e t sto c k h o lm sk e b lo d b a d , aktstykket er derimod selv et stykke a f forhandlingerne og disse to k ild e r o p ly se r n e to p d e n væ sensforskel, som P a lu d a n -M iille r, efter E rslevs m e n in g , d æ k k e r o ver m ed sit » M o n u m e n t« -b e g re b .
I m o d sæ tn in g til P a lu d a n -M iille r, siger E rslev, » s ta tu e re r d e n n y ere K ild e k ritik m ed god G ru n d , at de h isto risk e K ild e r først og fre m m e st m a a deles i, h v a d T y sk e rn e k a ld e r
’die U b e r re s te ’ og som vi i M a n g e l a f et b e d re O rd vel m a a k ald e L e v n in g e r og s a a B e re t
n in g e rn e ; Levningen er den endnu bevarede Rest fr a Fortiden, Beretningen er derimod Fortællingen om Fortiden, B e g iv e n h e d e rn e afsp e jle t i en m e n n e skelig H je r n e«.34
H e rm e d h a r E rslev tilv e je b ra g t et n y t g r u n d la g for k ild e p rø v e lse n , d a vi, u d fra d e n n e b e tra g tn in g , i a k tsty k k e t h a r en sikker p rø v e ste n for re la tio n e n s tro v æ rd ig h e d . E en en e ste tin g ved vi lige så sik k e rt som n o g en a f de d a le v e n d e , n em lig a t d e tte a k tsty k k e er u d ste d t, og vi kan d a k o n tro lle re re la tio n e n s tr o v æ rd ig h e d ved a t efterse, om d e tte fa k tu m fortæ lles fu ld stæ n d ig t og k o rrek t.
P å g r u n d la g h e r a f k o n k lu d e re r E rslev , a t d e r ikke k an v æ re tvivl om , a t d e r i re la tio n e n er ta le om en b e v id st o m g å else a f s a n d h e d e n .
»V i k an d e n D a g i D a g ta g e A k tsty k k e t i H a a n d e n ; d e t er os d e rfo r u m u lig t a t tro selv de h ø jtid e lig ste F o rsik rin g e r om , a t e t s a a d a n t B rev ikke blev u d s te d t«.35
E rslev k o m m e r så led e s til g a n sk e d e t m o d s a tte re s u lta t a f P a lu d a n -M iille r; » n a a r h a n ved gætmngsvis a t u d m a le D o m h e rre rn e s T a n k eg a n g m e n te a t k u n n e fa stsla a , a t d e ta lte S a n d h e d i R e la tio n e n , sa a h a r vi ad den sikreste Vej, ved at prøve Beretning paa Levning fu n d e t a t de h eri ly v er p a a d e t afg ø re n d e P u n k t«.36
D et k an , efter E rslev s m e n in g , fo rek o m m e m æ rk e lig t, a t P a lu d a n -M iille r ikke h a r h aft øje for n o g et a f a lt d e tte og a t h a n er k o m m e t 31. I b id . p. 245.
32. Ib id . p. 245, m in k u rs iv e rin g .
33. Ib id . p. 246, k u r s iv e r in g e n a f » h ø re r « o g »se« e r E rsle v s e g n e , d e ø v rig e e r m in e . 34. I b id . 2 4 6 , m in k u rs iv e rin g .
35. I b id . 247.
36. I b id . 248, m in k u rs iv e rin g .
