• Ingen resultater fundet

fortrop? At halte på flere ben eller

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "fortrop? At halte på flere ben eller"

Copied!
24
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Indsæt hjælpelinjer til Højre klik udenfor slidet Indsæt nyt ikon

hvis pladsholderen

Gør tanke til handling VIA University College

At halte på flere ben eller fortrop?

Jan Jaap Rothuizen, ph.d.

Lektor ved professionshøjskolen VIA

Bestyrer af FOU program Dannelse og Etik i Professionel Praksis

28. oktober 2016 1

(2)

Om dette oplæg

28. oktober 2016 2

Det kan være svært at orientere sig: hvordan er det vi skal arbejde?

I det sociale arbejde med sindslidende har I været en fortrop på flere fronter; det gælder det tværprofessionelle/transprofessionelle arbejde og det gælder samskabelse med -ja, så vil vi vel kalde dem: deltagerne.

Landskabet er under forandring, og mens man tøvende går nye veje, bliver man også hele tiden mindet om at man også skal gå de kendte.; man halter på to ben

Jeg vil give nogle orienteringspunkter i landskabet, og angive at det ikke er slut endnu med at være fortrop.

(3)

Hvor kommer vi fra og hvor kan vi gå hen?

28. oktober 2016 3

Fra genstand for barmhjertighed i civilsamfundet

(til 1900 )

Til objekter for en samfundsmæssig bevågenhed (1920-erne og

)

Psykiatri Administrative

rutiner Til rettigheder og medborgerskab i

velfærdsstaten

(1990-erne og

)

Socialpsykiatri Den sociale sektor opruster

eksperimentelt Til potentielle medarbejder i koncernet (2000 og ) Socialt arbejde New public

Management Til deltagere i samskabelse af en bæredygtig

verden

(2004 og ) Recovery, Samskabelse, Socialt arbejde,

Psykosocial rehabilitering

New public Governance

(4)

1: Durkheim

(1858-1917)

: Hvad skal der til for at der er sammenhængskraft i et moderne samfund?

Modernitet = arbejdsdeling = udfordring for sammenhængskraften, hvor civilsamfundet mister betydning

1. Marked (specialiseret produktion)

2. Bureaukrati (regelstyring, ret og orden)

3. Professioner (forvaltning af samfundets normative base)

Et samfundsmandat –en værdirelateret opgave/mission Specialistviden

Autonomi Monopol Autoritet

Det professionelle skøn formidler mellem den almene viden og den individuelle case (fx i jura og medicin)

(5)

2: Et omslag (1960-1980):

– Professionerne får en afledt interesse i at beholde og styrke deres position; sammenblandingen af ”egeninteresse” og realisering af samfundsmæssige værdier gør at de mister legitimitet

Der efterlyses -og dette meget tydeligt i psykiatrien:

– en demokratisk legitimering af professionsudøvelsen,

– en humanisering (som i pædagogiske forhold der bygger på gensidig tillid, hvor man giver hinanden autoritet)

– og en effektivisering, en indsats der gør en forskel

(6)

Hvordan skal professionerne styres

• Humanisering, dvs. sikring af at de professionelle ikke udnytter deres magtsposition  de skal kontrolleres (akkreditering,

kvalitetssikring, accountability )

• Demokratisering: mere magt til brugerne/klienterne  gør de professionelles ydelser til varer og service der kan

sammenlignes, det giver valgmuligheder og konkurrence

• Effektivisering  vi skal vide hvad der virker, og når vi ved det, kan det sættes i system; implementer

evidensbaserede programmer

N

P

M

(7)

DE NYE PROFESSIONELLE

– Forholder sig analytisk til sit arbejde som en indsats der bør virke I forhold til de givne mål

• Er loyal

• Skaber sig en identitet som

specialist i en bestemt type

aktivitet

(8)

3. Socialt arbejde med sindslidende;

her sker (også) noget andet

– RECOVERY -orienteringen

– Human

– Demokratisk

– Effektiv og veldokumenteret – Værdiorienteret

28-10-2016 8

(9)

At halte på flere ben?

28. oktober 2016 9

En kontraktbaseret velfærdstat har til formål at skabe ”selvansvarlige,

motiverede, aktive og selvmægtige klienter” (Buus & Strauss 2004, 231; jf.

Kristensen 2014, 180). Målet tænkes nået gennem en dobbelt strategi, nemlig ved at de velfærdsprofessionelle på den ene side skal støtte, hjælpe og udvikle medborgeren – det kunne man kalde ”empowerment-strategien” – men på den anden side er der imidlertid også den modsatrettede bevægelse, ”styrings-

strategien”. (Zeitler 2016). Noget for noget!

(10)

4. Et omslag?

NPM er ikke bare lykken!

10

En nyformulering af samfundets – klodens- moralske base:

bæredygtighed

New Public

Governance

Det er civilsamfundets, markedets,

bureaukratiets og

professionernes ansvar

at finde bæredygtige

løsninger.

(11)

11

(Jakob Torfing)

(12)

Vores historiske baggage -den fortælling vi kan fortsætte

28. oktober 2016 12

– At arbejdet er knyttet til værdier, der knytter almenvellet og det hjælpende og støttende arbejde sammen

– At arbejdsområdet manifesterede sig og delvis blev til gennem bestræbelser på humanisering, demokratisering og det at gøre en forskel

– At området I 90-erne kendte en selvstændig udvikling forholdsvis frakoblet workfare/koncern – tendensen

– At området gik andre veje med recovery-tilgangen: borgeren som deltager – Og nu: fokus på de bæredygtige løsninger der bryder grænser………..

(13)

En ny fortrop: frem mod bæredygtighed

28. oktober 2016 13

Den velfærdsprofessionelle indsats kvalificeres ved følgende proces:

1. Modet til at give slip på faglige kategoriseringer og stereotype løsninger 2. Modet til at møde medborgeren i uforbeholden tillid og med størst mulig

åbenhed

3. Udholdenheden i mødet, at kunne være i det ubestemte

4. Viljen til at eksperimentere og finde nye bæredygtige veje i situationen 5. Viljen og modet til at udfordre egen og andres faglighed

6. Viljen og modet til at arbejde for sagen og til at sætte spørgsmålstegn ved de dogmer der knytter sig til organisation og position

(14)

Samskabelse

14

I samskabelse findes løsninger sammen med målgruppen.

Grundtanken ved samskabelse er, at alle berørte parter slår deres ressourcer sammen for at nå frem til den mest optimale løsning af en given udfordring. Parter kan være offentlige og private organisationer og virksomheder, men også enkeltpersoner.

Når en organisation ønsker at invitere til samskabelse, kræver det i høj grad, at parterne tilsidesætter vanlige metoder, styringsredskaber og opfattelser af faglighed … Samskabelse kræver, at parterne er villige til at lade muligheder og løsninger være åbne og kan holde lidt igen med at opstille kriterier for deltagelse og succes fra begyndelsen af. (Holdt et al. 2014, 24)

Samskabelsesprojekter udvikler og udlever det demokratiske potentiale i samarbejdet, som handler om at inddrage medborgerne i udviklingsopgaver, som ellers ville blive overladt til eksperterne.

(15)

28. oktober 2016 15

(16)

Uddannelse -3 samtidige indgange

28. oktober 2016 16

– Faget, knyttet til det samfundsmæssige gode man har mandat til at værne om. Klassisk professionsforståelse. Faget som en praksis, man kan gro ind i.

– Det handler om at løse problemer for koncernet. Fag er underordnet, det handler mere om loyalitet (aftagerbehov) , om at kunne gennemføre

aktiviteter og om at være proceskonsulent

– Det handler om at gøre det gode i et helhedsperspektiv når man er ud på en opgave: at finde bæredygtige løsninger gennem entreprenørskab, innovation og samskabelse

(17)

17

(18)

(Jakob Torfing)

(19)

Åbenhed -som om du intet har at tabe!

28. oktober 2016 19

I det velfærdsprofessionelle arbejde er det afgørende, at mødet med og etableringen af en relation til det enkelte menneske ikke er baseret på en faglig vurdering, men på tillid og en anerkendelse af og respekt for dette menneskelivs egenart og behov.

Når der er etableret en tillidsrelation, og når der på dette grundlag er identificeret et konkret behov, kan der begynde en proces, hvor fremtidige muligheder identificeres, og prototypiske løsninger udformes.

Først der kan det give mening at trække på relevante faglige elementer og oparbejdet viden og erfaringer. Men disse ”gamle” erfaringer skal stå deres prøve i en

bæredygtighedssammenhæng.

(20)

28. oktober 2016 20

Samskabelse tager sit afsæt i presencing. Der er i alt fem trin, som tilsammen dækker samskabelsesprocessen (jf. Scharmer & Kaufer 2014, 120):

1. Saminitiativ: at hjælpe til, at interessenter i fragmenterede systemer tillidsfuldt finder hinanden, forbinder sig med hinanden og finder fælles fodslag.

2. Samsansning: at hjælpe til, at interessenter lærer af og fra hinanden, til at se systemet fra kanterne og til at udvikle kapacitet til kollektiv sansning.

3. Saminspiration: at nå dertil, at interessenter kommer til deres dybere kilder til viden gennem planlagte øjeblikke af stilhed og dybe refleksioner.

4. Samskabelse: at opnå, at interessenter udforsker fremtiden gennem udarbejdelse af prototyper.

5. Samudvikling: at bevæge interessenter til at skalere og fastholde det nye.

(21)

28. oktober 2016 21

(22)

ved at markere ordet(ene)

28. oktober 2016 22

(23)

28. oktober 2016 23

(24)

for at hoppe mellem niveauer

Tabel design

Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift

TEKST TEKST TEKST TEKST TEKST

TEKST TEKST TEKST TEKST

28. oktober 2016 24

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

før anklagemyndigheden rejser sag om ændring af dommen, bør der indhentes udtalelse fra tilsyns- myndigheden, som derfor forud bør rådføre sig med eventuel boform

Det er godt at være sammen med andre grønlændere, uden at man skal tænke over, hvilket samfundslag man selv tilhører, siger en af de unge.... Grønlænderenheden er optaget af at

Vi ved, at der foregår livlige diskussioner rundt om i klubberne og vi ved, at I som TR’ere har arrangeret og stadigt arrangerer klubmøder om OK18 og spiller OK18- spillet,

Ifølge tabel 5.7 er andelen af kvinder med et godt velbefindende således 74 pct., mens andelen af mænd med et godt velbefindende er 82 pct. Ser man på fordelingen på typer af

Vi ved, at der foregår livlige diskussioner rundt om i klubberne og vi ved, at I som TR’ere har arrangeret og stadigt arrangerer klubmøder om OK18 og spiller OK18- spillet,

Vi ved, at der foregår livlige diskussioner rundt om i klubberne og vi ved, at I som TR’ere har arrangeret og stadigt arrangerer klubmøder om OK18 og spiller OK18- spillet,

De to hyppigste grunde til, at FTF’ere opsøger ny viden er, at de står overfor en ny faglig opgave som de ikke ved, hvordan de bedst kan løse, eller at de har hørt, at der er kommet

Karakteristikken af det socialpædagogiske arbejde skal dermed også bruges til at belyse de krav arbejdet stiller til pædagogerne, eller med andre ord at nå en forståelse af