228
P u n k t er der dog et lille Slip i de korte B io grafier af de enkelte Mestre. De indeholder talrige Parenteser, med delvis meget m ystiske Bogstaver, og man maa søge grundigt fo r efterhaanden at finde Rebussernes O pløsninger fordelt S. 8, 166 og 449 (fo r
uden i E fte rsk rifte rn e t il de enkelte Provinsbyer). Unægtelig havde det været mere praktisk, om Citatforkortelserne havde været samlet eet Sted. M en iø vrigt viser disse Citater, hvor iv rig t F o rf. har pløjet det skrevne og trykte Kildem ateriale. Og ik k e m indre flittig t har han arbejdet med selve Mærkerne; han h ar ik ke nøjedes med Museernes Bestand, men opsporet Sølvsager i Privateje og taget V o k s a ftry k og derefter positive Gibsafstøbnin- ger, der h ar tjent som G rundlag fo r de af A rk ite k t E ln a M ø lle r om hyggeligt tegnede Gengivelser.
Den lille Bog om Gammelt dansk Sølvtøj vejer ik ke saa tungt.
Ligesom dens Forgængere i samme Serie (af hvis 10 Smaabøger een allerede er udkom m et i andet Oplag og 5 andre udsolgte) t il
sigter den kun at give en kortfattet Introduction i Emnet, og trods en vis Ubehjæ lpsom hed og Tørhed v il det nok gaa den som dens Forgængere. I en eventuel anden Udgave vilde der ved at anbringe A a rsta l og Guldsmedenavne i B illed u n d erskriftern e kunne spares megen Plads t il en Udvidelse af Teksten, f. Ex. en nøjere Rede
gørelse fo r de vidt forskellige Elem enter, der indgaar i den saa- kaldte Regencestil. Ganske bortset fra en helt forskrevet Sætning S. 69 er det h eller ik ke rigtigt, at Louis-Seize Stilen særlig viser sig i Ornam entiken.
D er er dog ik ke videre A n led n in g til at fordybe sig i Sølvtøjs
bogen, der er fo r Begyndere. Afgørende er Mærkebogen for de Viderekom ne. Disse v il nok i de kommende A a r vende tilbage til Problem er som det kronede K.; h ar Bøje virk e lig Ret i, at det udelukkende er brugt i Køge og ik ke i København fø r de tre Taarnes Æ ra , der begynder 1608? M u seu m sfolk v il sukke over, at L e k to r Bøjes V æ rk yderligere v il skrue Priserne paa P ro v in s
sølv op i svim lende Højder, men baade de og Samlerne v il bruge Bogen og være taknem lige fo r den.
Chr. A x e l Jensen.
Modens historie.
R. Broby-Johansen: O m r i d s a f M o d e n s H i s t o r i e s e t f r a et k ø b e n h a v n s k M o d e h u s 1 8 4 7 — 1 9 4 7. Udgivet af Fon- nesbech 1947.
Ju b ilæ u m sskrifter plejer at være dødsens kedsommelige men det kan man ik k e beskylde Fonnesbechs fo r at være. T il trods fo r sin højtidelige titel er det en meget m unter lille bog. Saa
229
munter, at det vilde være ganske m isforstaaet at underkaste den en altfor tør og saglig granskning. Det h ar nem lig aldeles ik k e været forfatterens mening blot at give en s k ild rin g af modens historie gennem hundrede aar, saadan som m an maaske af titlen kunde fristes til at tro. H an har valgt at placere emnet i en større sammenhæng. „M odehistorie er ogsaa tid sh istorie“ , bemærker han meget rigtigt, og viser, hvorledes baade p o litik , økonom i, kunst o.s.v. in flu e re r paa moden. T an ken er ik k e ny. Bl. a. har Max von Boehn gjort det samme i sit bindstæ rke værk: D ie M ode“ . Men han m angler rigtign ok Broby-Johansens inciterende pen, der faar selv de dristigste sam m enligninger t il at v irk e over
bevisende.
Teksten er delt i 10-aarige perioder, en lovlig skem atisk in d deling fo r saa korte tidsrum . M en det er alligevel lykkedes fo r
fatteren til en vis grad at karakterisere de forskellige epoker.
H e rtil bidrager ogsaa de farvereproduktioner af tidstypiske stof
fer, der danner baggrund fo r nogle af billederne. M a n faar et in d try k af 50- og 60ernes snørklede smaaborgerlighed, 80ernes raffinerede elegance og m ellem krigsperiodens haardkogte saglig
hed. F o r at understrege 1940ernes uhyggelige tordenstem ning er de sidste sider try k t paa m ørkeblaat. Derved bliver de ganske vist ulæselige, men hensigten er i hvert fa ld opnaaet.
Teksten er dog ikke det vigtigste i bogen. Hovedvægten ligger ubetinget paa billedstoffet, der baade er righ old igt og varieret.
Broby-Johansen har undgaaet de a ltfo r velkendte gamle travere blandt illustrationerne, og han har ik ke sparet nogen ulejlighed fo r at finde netop det billede frem, der helt svarede til hans hen
sigt. Det er f. eks. udmærket at demonstrere mode med fotogra
fie r fra fam iliealbum s, der jo netop viser menneskene som de virk elig saa ud, i modsætning til m odejournalernes id e a lsk ik kelser. Mange af illustrationern e er rene smaa perler af exakt tidskolorit, som f. eks. de henslængte herrer paa pudesofaen, flittiglisern e ved sym askinen og Irm ingers m aleri af de nygifte, der er helt uim odstaaeligt i sin henrivende naivitet.
Der ligger uden tvivl en bevidst underfundighed i modsæt
ningen mellem bogens ydre, der er s tilfu ld in d til kedsom m elig
hed, og dens sprælske indhold. A lle en moderne typografis hunde
kunster er taget i brug. H er gælder det sandelig, at enhver genre er tilladt, undtagen den kedelige. M en undertiden kan denne umaadelige rædsel fo r at virk e kedelig, maaske nok forekom m e lid t anstrengt.
M an kunde have ventet, at et saa udpræget damemagasin som Fonnesbech vilde have udsendt et super-fem inint fe stsk rift i en altfor lækker og raffineret,udstyrelse. M en med Broby-Johansens friske og helt m askuline in d stillin g overfor emnet „m ode“ er
230
denne fare ly k k e lig t undgaaet, og bogen er blevet særdeles læse
værdig — ogsaa fo r m andfolk.
E lle n Andersen.
Jens Bangs stenhus i Aalborg.
J e n s B a n g s S t e n h u s . Tekst: Vilhelm Lorenzen. Opmaalinger:
H. Lønborg-Jensen og Gerhard Poulsen. Serien ældre dansk Arkitektur nr. 1. Gyldendal 1947.
M æ rkeligt, at D anm arks berømteste borgerhus først i aar har faaet sin m onografi. E r det fo rd i det ligger i den næstyderste provins? E lle r har den borgerlige a rk ite k tu r først nu opnaaet forskertæ kke?
Nu, da m onografien endelig foreligger, er den t il gengæld mo
num ental. Æ ld re n o rd isk A rc h ite k tu r gaar in d i en ny række med let ændret navn, under redaktion af dr. phil. Aage Roussell og i et udstyr og form at (bred folio) der ik ke kan tænkes meget sm ukkere, men n o k en del mere praktisk. M aa vi bede a rk ite k terne bygge os boghylder til at have slige jætteværker liggende i.
Dr. phil. V ilh . Lorenzen opdeler sin tekst i smaa, let overskue
lige kapitler. Byen, baggrunden fo r manden Jens Bang. Grunden og dens tidligere bebyggelse, hvo raf ik k e saa lid t indgaar i sten
husets grund og nedre stokværk. Desuden kapitlet om opbyg
ningen, især bygget paa iagttagelser under den store restaurering 1904— 34. Gennemgangen af rum fordelingen er maaske endda den største nyv in d in g fo r forskningen, idet saa godt som intet a f dette stof fø r har været tilgængeligt, da først restaureringen røbede, h v ilk e rum skiftet i 1639 hentyder til. Dette skifte — efter Jens Bangs hustrus død -— ligger ogsaa til grund fo r kap it
let om det indre udstyr.
Paavisningen af, hvorledes stenhuset i 1624 maa have virket chokerende moderne som det første borgerhus i D anm ark med
„b ru sk b a ro k “ udsm ykning, er k la rt form uleret, ligesom form od
ningen om to stenhuggere h ar klare grunde fo r sig. Ingen kan mistænke den mand, der h ar hugget den tørre og akademiske hovedportal, fo r tillig e at være mester fo r de lunefulde, a rtisti
ske vinduesoverliggere.
Saa langt er alt saare godt og in stru ktivt, ligesom kapitlet om husets senere historie med dets sm ukke hyldest til slægten Strøy- herg, der h ar ofret en betydelig form ue paa at sikre og vedlige
holde stenhuset.
Det er først, naar den lærde doktor kom m er in d paa de forhold, h v o r dokum enterne svigter, at frem stillingen bliver uklar. Enhver
