Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Stein, Harald.
Titel | Title: Nogle Blade af den kristne Kvindes Historie : et Bidrag til Diakonissesagens Fremme.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : O.H. Delbanco, 1872 Fysiske størrelse | Physical extent: 176 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
v k l K0KI6kl_I6k 6I6I_I0IkK 1
. -2.8 2 8
°!
!
1 1 02 0 8 019Z6 1
^ ^ ^ —--- 1—— —^
V,
°!
ckn kristne Kvindes Historie.
E t Bidrag t il Diakonissesagens Fremme
af
H arald S tein,
Kateket ved Holm ens Kirke.
Kjsbenhavn.
F o r l a g t af G H. D e l b a n co.
Thieles Bogtrykkeri.
1872.
K a p ite l, tolvte V ers, at medens vor Herre og Frelser vandrede her paa Jorden, blev der m umlet meget om ham iblandt Folket, idet Nogle sagde: han er en god M a n d , men Andre sagde: nej, han fo rforer Folket.
Ogsaa paa den V is opfyldtes Spaadommen om K r i- stus, at han skulde blive et Modsigelsens Tegn. M e n det Sam m e, som vederfores Herren, gjcelder om a lt K riste lig t; det har msdt og det v il mode Modsigelse in d til Dagenes Ende, efterdi det naturlige Menneske aldrig fatter det, som horer Guds Rige t il. Diakonisse- gjerningen har derfor ogsaa overalt provet denne M o d sigelse og Modstand, og ogsaa herhjemme hos os kan det siges i O rdets egenligste Forstand: der mumles meget i Folket om denne S a g , og medens Nogle rose og anbefale den som fortræ ffelig og god, have Andre igjen ikke haarde og fordommende O rd nok tilovers fo r en S a g , om hvilken de mene, at den forforer Mennesker t i l Forskruethed og usandt Vcesen.
S o m det ikke kunde ventes anderledes, saaledes kan det heller ej onfles anderledes end at Modstand maatte komme; th i ligesom et sundt Menneskeliv i Reglen snarere udvikler sig gjennem Kamp og B r y d ning end ved Forkjoelelse, saaledes gaaer det ogsaa en
hver S a g . D en har ofte mere virkelig G avn af sine skarpt seende Fjender end af sine blinde Forgudere og Venner. E r Sagen i Sandhed af G u d , falder den ikke derfor hen, men voxer just op t i l et frodigere og sundere Liv under Kam pen, der i G uds Haand ofte bliver som K n iv e n , hvormed han renser G renen, der btrrer F ru g t, paa det at den herefter kan boere mere F ru g t (Jo h . 15, 2).
Dette lille S k r if t stal ikke tjene t i l Forsvar fo r den hervoerende Diakonisseanstalt, som ogsaa har sine Kampe at bestaa. Forfatteren staaer ikke i et saadant Forhold t i l Anstalten, at han skulde fole sig kaldet t i l at optage Kampen, hvad Anstaltens Vcrrger jo ere noermere t i l og ogsaa a ltid have g jo rt, idet de paa eengang have tilbagevist ubefojede Angreb og samtidig have forsogt at bedre eller forandre hvad der m ulig kunde have voeret Gjenstand fo r berettiget Klage. E fte r- folgende B lade skulle derfor ikke saameget beskæftige sig med denne enkelte Anstalt som med Sagen i sin H e l
hed, og deres ncermeste Hensigt er at give en orien
terende, historist Oversigt over Diakonissegjerningens Oprindelse og U dvikling gjennem Tiderne. M u lig
kunde derved mangen Misforstaaelse og vrang O p fa t
telse fjernes, efterdi det ofte er M a n ge l paa Kundskab, der affoder den vcerste Fordom og den haardeste Kamp mod en S ag. D e O rd gjalde fremdeles, som F l i e d - n e r , Diakonissegjerningens G jenopliver i N utiden, engang udtalte: „det er u tro lig t, hvor lidet bekjendt denne S ag endnu er i vor K irke." T h i selv i T y d fl- land, hvor der dog skrives suameget, haves ingen ud
fo rlig sammenhængende Frem stilling af dette ZEmne, som ogsaa der er et Tvistens Wble. F l i e d n er op
fordrede derfor engang to Videnstabsmand t i l at ud satte en akademist P ra m ie fo r en Behandling af dette S porgsm aal. M e n den Ene erklarede ZEmnet fo r a ltfo r ubetydeligt, medens den Anden mente, at det var a ltfo r omfattende t i l at egne sig fo r en saadan B ehandling; og begge kunne i en vis Henseende have Ret. T h i t i l streng videnstabelig Behandling egne kun enkelte A fsnit af S to ffe t sig, som f. Ex. Fremstillingen af Oldkirkens Diakonisser, hvis Liv og Forhold endnu ere tilflorede paa mange P unkter; medtager man der
imod — som Onstet altid udtales — ogsaa den senere U d viklin g , da bliver Opgaven a ltfo r stor og uensartet t i l at kunne rummes i et akademist P ris s trift. Ncer- vcerende Arbejde fremtrceder derfor heller ikke med F ordring paa streng Videnstabelighed, men v il kun soge at imsdekomme den O p fo rd rin g , der har fre m kaldt det: at der maatte ydes et B id ra g , let tilgcrnge-
6
lig t fo r A lle , hvorved Diakonissesagen kunde bringes bestemtere ind i M e n i g h e d e n s Bevidsthed. Flere S m aaskrifter have ogsaa herhjemme tidligere vceret ud
givne om denne S a g * ) . M e n da deres Fremkomst allerede ligger langt tilbage i T id e n , og de vcrsenlig have behandlet Opgaven noget anderledes end det i det Folgende v il fle , saa v il dette nye Forsog dog sorhaabenlig vcrre t i l nogen Nytte.
I .
„D e Kvinder, som bringe glad B udflab, blive en stor H a r."
Ps. 6 8 , 12.
I hele den forkristelige T id var Kvindens S tillin g en Fornedrelsesstand.
H vo r uensartet H e d e n s k a b e t end har vceret t i l de forskjellige T id e r og hos de forskjellige F o lk , saa var dette dog Fcellesmcerket overalt, at Kvinden blev opfattet og behandlet paa nedværdigende M aade. H vo r S la ven agtedes fo r en T in g og „holdtes fo r In te t "
(s s rv i p ro n n ilis llu d o n b u r), der kunde Kvinden ej komme hojere end t i l at agtes fo r en T rc rl. I ø s t e r l a n d , Sandselighedens og Pragtens Hjem stavn, var og er Kvinden tildels endnu kun en Handelsvare, hvis Vcerd afhcenger af Ungdom og Skjonhed. S o m Verandaen stal prange med Blom ster, saaledes stal Haremet prange med dejlige Kvinder, der under Ostens brcendende S o l jo have Blomstens N a tu r: hurtig at udfoldes og hurtig at henvisne. I O ldtiden berusede Osterlands Kvinde den ene D ag ved sin Skjonhed,
den ncrste D ag stodtes hun ud og vaandede sig under Slavehandlerens P id fl; Herodot fortoeller saaledes, at i B a b y lo n bleve i Begyndelsen de smukke K vinder bo rt
solgte ved A u ktio n , hvorpaa de indkomne Penge a n vendtes t i l at bortlicitere de grimme og vanskabte. I den grcrske og r o m e r s k e Verden var Kvindens S tillin g vel ogsaa en Fornedrelsesstand, men i Reglen dog ikke saa usikker eller undergivet saa bratte O m skif
telser som hist. Ikke sjeldent var O je t her opladt fo r Kvindens sande B e ty d n in g , og mange af Grækenlands Forfattere hcrvdede hendes naturlige Ret. P lu ta rk (eoisi. pi'sso.) betragter Hustruen ikke blot som M a n dens forste S la vin d e , men som hans Lige og M e d hjæ lp, og han betoner staerkt de cegtestabelige F o rp lig telsers Gjensidighed, ligesom han ogsaa i et Troste
brev t i l sin H ustru med inderlig Kjcerlighed hjoelper hende at bcrre S orgen over et B a rn s D od. Ligeledes frem stiller Zenofon i et af sine S k rifte r (O eeon. I I ) en M a n d , der med Omhed foreholder sin femtenaarige H ustru alle hendes P lig te r, og ender saaledes: naar D u med omhyggelig Styrelse af Huset forener T r o - stab mod mig og Kjcerlighed t i l dine B o r n , saa kan D u gjore mig selv t i l din hengivneste S la v e ; da be
hover D u ikke at frygte f or , at D u stal blive mindre agtet i Alderdom m en, men kan snarere haabe at blive ceret desto mere, naar D u i Forening med mig v il antage D ig dit H us. T h i a lt G odt og S k jo n t beroer
i Wgteskabet, som i Livet, ikke paa legemlig Ånde, som kan findes baade hos Gode og O nde, men blot paa D yder, som alene kunne findes hos gode Mennesker.
O g Aristoteles hcevder Kvindens Betydning ved at udtale, at i alle S ta te r, hvor Kvindernes Forhold ere flet ordnede, der er Halvdelen af S ta ten at anse fo r lovlos (U o lir. II ) . N avnlig i Grækenlands og R om s crldste Historie — tildels rigtignok i Sagntiden — forekommer der virkelig ogsaa skjonne Trcek af K v in dernes L iv , der tid t bar Sorgens men ikke Fornedrel
sens Mcerke. Hustruer som Hektors Andromake og Odysseus' Penelope, som C otlatinns' Lukretia eller som Alkestis, der gik i Doden fo r sin M a n d , D o tre som Antigone og Jfigenia ere endnu den D ag idag tiltalende Skikkelser. Senere fremglimtede vel enkelte S tra a le r af Kvindens oprindelige Vcerdighed, som navnlig samlede sig i den romerske M a tro n e , der be
handledes med Ridderlighed og Agtelse, saa at endog Liktorerne vege t i l S id e fo r hende, og som i Reglen ogsaa var Agtelse vcerd. M e n i det Hele maa det siges, at jo lomgere Tiden randt hen, desto dybere sank Kvinden baade i indre Vcerd og i ydre Anseelse.
Jscrr fremtrceder dette dybe F o rfa ld i Groekenlands sidste Dage og paa de romerske Kejseres T id , der vel frembragte adskillige udmcrrkede K v in d e r, men hvor Kvindernes almindelige Standpunkt dog kan betegnes ved Senecas O rd : „Uskyldigheden er ikke mere sjelden,
10
men den findes flet ikke;" og hvor den Agtelse, hun nod, har fundet Udtryk i en romersk T a le r, M e te llu s N u m id iu s ' O r d : „ H v is vi kunde leve uden Hustruer, Q v ir ite r , vilde v i vist A lle helst voere f r i fo r denne B y rd e ." O g om ZEgteskabet selv udtaler en groesk D ig te r (a n fo rt hos Stoboeus), at det kun frembyder to lykkelige Dage, den ene, naar vi forste Gang tage Hustruen i F a v n , den anden, naar vi lcegge hende i Graven. Saadanne A trin g e r blive mere forklarlige, naar man tcenker paa, hvilke forfærdelige Kvinder, der efterhaanden fremstode. Augustus' H ustru Livia, den onde Stedmoder, der bragte Ulykker over S ta te n og Kejserens F a m ilie , idet hun lod den ene T ro n a rvin g droebe efter den anden, den samme Kejsers tojleslose D a tte r J u lia , C laudius' Gemalinde M e s s a lin a , der endog bod sig frem som Hetcere, og de to Faustinaer, A n to n in u s P iu s ' og M a rk u s A u re liu s 'H u s tru e r, skulle kun ncevnes som Repræsentanter fo r en hel Skare af lignende V a'sner, der overgik hverandre i Hcevngjerrig- hed, Vindesyge og U tugt. M e n det var Mcendene selv, der vare S k y ld i Kvindernes Slethed.
T i l denne Kvindernes dybe Fornedrelse i O ld tiden bidroge forskjellige Omstændigheder, hvoriblandt vi sorst og fremmest maa ncevne F l e r k o n e r i e t , der paa eengang er en dyb Krænkelse af Kvindens og af æ gte
skabets Vcesen. T h i selv om Natursiden i LEgteflabet var dettes Hovedform aal, altid maa dog Blufærdigheden
flygte, hvor den oegteflabelige Fortrolighed fla l udstrcekkes t i l flere K vinder; hvor Polygam iet hersker, bliver K v in den kun et Redflab fo r M anden og denne kun en S la ve af sine egne Lyster, der lid t efter lid t blive aldeles ubegroendsede, hvorfor ogsaa unaturlige S yn d er i Reglen gaa i Polygam iets Fodspor. Og ligesaa lid t kan ZEgteflabets aandelige Karakter komme t i l sin Ret, efterdi Hjertets fulde Hengivelse, Tankernes fuldkomne Udvexling og V illie rn e s Henvendelse mod et fcelles M a a l kun kan finde S ted der, hvor T o rcekke h in anden Haand fo r at dele Medgang og M odgang sam
men og blive t i l Eet. E fte r Bogstaven hcevdede man vistnok allerede i O ldtiden M onogam iet, som fra W gyp- ten skal vcere blevet in d fo rt i A ttika af Kekrops, og Euripides udtaler i sin Andromake (V e rs 177 ft.) :
„ In d fo r ej fremmed Skik hos os; een Mand bor ej Med tvende Koner mage sig; det er ej godt;
N ej, hver en Mand, som i sit Hus v il leve vel, Han nojes med en enkelt Hustrues Kjcerlighed."
M e n M onogam iet havde dog ej S to r t at sige, efter
som enhver fribaaren M a n d havde et S la g s Hcevd paa, ved S iden af den ene lovlige Wgtehustrn at have saa mange Concubiner eller Medhustruer, som han lystede, og endda kunde han troede i Forhold t i l Hetoererne, hvis fine Aandsdannelse og kunstneriske S a n ds endog kunde drage Mcend som Sokrates og Perikles t i l sig, ja Taleren Demosthenes udtaler ligefrem : „Hetceren er
12
t i l vor Fornsjelse, Medhustruen er t i l vor Fornoden
hed, Hustruen t i l at fode B o rn og t i l at passe Huset."
O g t i l a lt dette kunde den ene rette H ustru slet intet sige, medens den mindste Utroskab fra hendes S ide kunde straffes paa det Strengeste. H v o r megen A d - mygelse og Fornedrelse maatte Kvinden ej udstaa, hvad enten hendes Lod var bleven H ustruens, Concubinens eller Hetcerens!
M e n foruden Polygam iet maatte ogsaa den Maade, hvorpaa M anden — som i Grækenlands crldste T id og i R om — kunde k j o b e Hustruen og f o r s t o de hende igjen, samt de t s o r g e l i g e L i v , der indeflutte- des af disse to Aderpunkter, vcesenlig bidrage t i l , at Kvinderne aldrig kunde fole deres sande Vcerd eller udfolde deres Evner og Krcrster. Holde vi os exempel- vis t i l R om alene, da fandtes her et dobbelt S la g s LEgteskab: det frie og det strenge. I det forste vedblev Hustruen at vcere afhamgig af sin Fader, flyttede vel sammen med M anden, men horte ikke hans F am ilie t il, hvorfor hun ogsaa a ltid var som en Fremmed i hans H u s. Ved det strenge ZEgteskab derimod, som fuldbyrdedes enten ved ligefrem t Kj ob, eller ved et S la g s Hcevd eller endelig ved en A r t festlig Vielse, blev Hustruen M andens fuldstændige Ejendom , ganske lige stillet med sine egne B o rn . B le v M anden kjed af Hustruen, kostede det ham kun et eneste O rd (tnn8 rss tid i lla d s to ) at skille sig af med hende, og indenfor
det strenge Wgtefkab havde Kvinden ikke den tilsvarende Ret. O g skjondt ZEgteskabsskilsmisse i 5 0 0 A a r var uhort i R o m , blev den tilsidst saa alm indelig, at Kirkefaderen Hieronym us taler om en Kvinde, der var g ift med sin 23de M a n d og var hans 21de H ustru ! O g selv om Kvinden gjennem hele Livet vedblev at vare knyttet t i l sin M a n d eller sit H u s, saa skulde hun dog ikke i denne S tillin g formaa at uddanne sin Aand eller frngtbargjore sine sjcrlelige Evner. T h i enten levede hun et Skyggeliv, lige nedbrydende fo r Legeme og Sjcel, eller ogsaa lagdes Hovedvagten alene paa hendes Legemes Udvikling. I Storstedelen af Græken
land var Kvinden henvist t i l sit Kammer (G y n a ik o n itis ), som hun sjelden forlod, sorend hun var saa gammel, at hun ej mere blev Gjenstand fo r S porgsm aalet:
„h v is H u stru ? " men fo r S porgsm aalet: „h v is M o d e r? "
S neglen, der kryber ind i sit H u s , var Kvindens S y m b o l, og ved at stille Venus paa Skildpadden („A fro d ite U ra n ia " i E lis ) har F id ia s trcesiende an
tydet hendes tilbagetrukne Liv. I R om , hvor Kvinden turde deltage i F am ilielivet og kunde overvcrre folkelige Sammenkomster, var S tillin g e n allerede mere f r i ; men storst Frihed indrommede dog S p a rta sine Kvinder.
Denne spartanske Frihed var im id lertid ikke begrundet i en hojere men just i en lavere Opfattelse af Kvinden, idet hun hos Lakedcemonerne kun betragtedes som et Redskab i S tatens Haand t i l at foroge A ntallet af
14
gode S o ld a te r, hvorfor ogsaa Hovedvagten ved K v in dernes Opdragelse lagdes paa Legemets Udvikling. H a lv - nogne lob de unge P iger om paa S p a rta s Gader, fo r at styrkes og fo r at opflamme Anglingenes T ilb o je - lighed, hvorfor ogsaa E uripides klager (Andromake 5 8 4 f f .) :
— — --- „Hellerej kan LErbarhed
B la n d t S partas Piger trives, om end selv de v il, Med unge Svende love de fra Huset bort,
Med nsgne Ben og i letfcerdigt Klcrdemon, T i l Vceddelsb og alflens Leg paa svelles Plads,
En hceslig S k ik !"
J a , saa vidt gik man endog i Mgteflabets og Kvindens Fornedrelse, at gamle Mcend bleve tvungne t i l at af- staa deres unge Hustruer t i l A n g re , fo r at Afkommet maatte blive desto dygtigere t i l S ta ten s Tjeneste. H e ri kan man i det Hele sammenfatte den Nedværdigelse, som i O ldtiden overgik K vinden: H u n betragtedes ikke som Person, men kun som M id d e l, knap som M edlem af endsige som Sjcelen i F a m i l i e n , men udelukkende som et Redflab i S t a t e n s H aa n d , der egenlig kun var nodvendigt fo r Sloegtens Forplantelses S kyld.
I J o d e d o m m e n , der stod under G uds um iddel
bare S tyrelse, var Kvindens S tillin g oprindelig en ganske anden. M onogam iet var hcevdet a lt fra S k a belsen af, idet der kun flabes een M a n d og een Kvinde, over hvem det saa udtales: de T o flulle blive t i l Eet !
Og skjondt Udsagnet ncrrmest gjcelder om W gteflabs- forholdet, kan det dog ogsaa have en mere udvidet B e tyd n ing , naar det hedder om Kvinden, at hun skal vcere M andens „M e d h ja lp " . D e t er ikke mere S la v inden, der maa forlade A lt fo r at folge den M a n d , der har kjsbt hende; men det er M a n d e n , der skal forlade Fader og M o d er og holde sig t i l sin Hustru.
Vistnok trcrngte F l e r k o n e r i e t ogsaa ind i Is ra e l, men enten har dette haft sin G rund i Folkets tidlige F ra fa ld fra Herren a lt i Patriarkernes Dage eller- snarere i en soerlig Styrelse fra G uds S id e , der, ved at tillade Polygamiet indenfor Is ra e l, paa eengang vilde gjsre det udvalgte Folk ta lrig t som Havets S a n d og som H im lens S tje rn e r og dog samtidig vilde be
vare det mod Hedenskabets Besmittelse, som end yder
ligere vilde voere tra n g t in d , hvis hedenske M a n d havde giftet sig med Is ra e ls D otre. S kjo n d t F le r
koneriet vanskeliggjordes ved flere Love, t. Ex. 3 Mose
bog 15, 18, saa gaaer dog Lovgivningen (5 Moseb. 21, 15 ft .; 2 M os. 2 1 ,1 0 ; 3 M os. 1 8 ,1 8 ) ligefrem ind paa det T ilfa ld e , at en M a n d kan have to Hustruer, og i Henhold hertil, og navnlig paa G rund af Guds B e faling „vorder frugtbare", havdede de senere jodiske Larde Berettigelsen fo r en M a n d t i l at have saa mange Koner, han vilde, om det saa var hundrede.
Fire blev dog gjerne det almindelige T a l, hvorfor og
saa Justinus M a r ty r ( llia l. e. T rz ll.) tilraaber J o -
16
derne: „E d e rs Lcerere indromme endnu den D ag idag Enhver af Eder R et t i l at have 4 eller 5 K oner."
Vistnok blev ogsaa i Is r a e l Hustruen efter Loven k j o b t af M anden, hvorfor det ogsaa hedder i S a lo - mons Ordsprog ( 3 1 ,2 9 ) : „mange D o tre forhverve F o r m ue", og atter kunde M anden f o r s t s d e sin H ustru med eller uden Skilsm issebrev. M e n selv under dette dybe F o rfa ld , der m inder om Hedenstabets S m itte , bar Kvindens S tillin g dog i meget Prceget af en oprinde
lig Hojhed. Kjobesummen antog som oftest Formen af en Morgengave, og fo r Hustruen var der ogsaa en vis M u lig h e d t i l at stille sig fra sin M a n d . M onogam iets Id e dccmrede bestandig i Is r a e l, saa at m id t i Flerkoneriet var det dog kun een, som var H jertets H u s tru ; og medens Medhustruerne kun vare t i l fo r Slcegtens F o r plantelses S k y ld , hvorpaa Is r a e l lagde megen Vcrgt, saa stod denne Ene i det nojeste og fortroligste F o r hold t i l M anden, var ikke blot t i l fo r S tatens men just fo r F am ilie n s S kyld . M a n sammenligne saaledes S a ra s , Rebekkas og Rakels S tillin g med den, som Hustruerne alm indelig indtoge i Grcekenland og R om . Profetinden Debora, hvem hele Folket hyldede, er et Exempel paa, hvor hojt Kvinden kunde hceve sig i I s rael, og den senere Foragt fo r hende skrev sig vcrsenlig fra enkelte Rabbinere, som end ikke vilde tillade sig at tale med en Kvinde. I Almindelighed var hendes S tillin g dog hverken saa ophojet eller fornedret, men
som „M a nd e n s Medhjoelp" virkede hun i det huslige L iv, i Teltet, paa M arken og ved Branden. S k js n - nest er denne Kvindernes B etydning fo r F am ilie og H u s udtalt af Kong S a lo m o n . T h i skjsndt han selv tog de mange Hustruer — 700 F ru e r og 3 0 0 M e d hustruer — og skjondt han selv udtaler (Prcrd. 7, 2 8 ):
„jeg vilde finde Fornuftighed! blandt Tusinde fandt jeg een M a n d , men jeg fandt ikke een K vinde" — saa har han dog i Ordsprogene 3 1 ,1 0 — 31 gi vet en S k ild rin g af Kvinden, som v i endnu kunne tilegne os, idet han blandt Andet siger om den duelige H ustru :
„H u n er langt mere vcerd end P e rle r; th i hun gjor M anden G odt og intet O n d t i alle sit Livs D age;
hun soger efter U ld og H o r og arbejder gjerne med sine Hcender; hun er ligesom en Kjobmands Skibe, hun lader sit B ro d komme la n g v e js fr a ;.... hendes S s n n e r staa op og prise hende, hendes Husbonde roser hende ogsaa: mange D otre forhverve Formue, men D u staaer over dem allesammen. Indighed er Bedrag og S k jo n - hed er Forfængelighed, men en Kvinde, som frygter Herren, hun stal roses." O g naar Esajas ( 3 ,1 6 ) taler om S tra ffe n , der stal ramme Is ra e ls Kvinder,
„fo rd i de hovmode sig og gaa med knejsende Nakke og spejdende O jne, gaa med trippende Gang og rasle med Ankelringene" — saa viser dette ikke m indst, at K v in den i Is ra e l betragtedes som et soedeligt Voesen med egen moralsk Ansvarlighed ligesaa vel som Manden.
2
V i have hermed kortelig skildret Kvindernes S t i l lin g , dengang K r i s t e n d o m m e n traadte ind i Verden.
Evangeliet traadte ikke i ligefrem Modscrtning t i l den B e tra g tn ing af K vinden, der havde g jo rt sig gjaldende i Jodedommen, uden fo r saa vidt denne var affalden fra den hojere Opfattelse, der fra Begyndelsen af var tilstede i de hellige S k r ifte r ; og denne Kvindekønnets og ZEgteflabets Id e ssger Kristendommen just paany at fremdrage og rense fra a l den Urenhed, hvormed den i Tidernes Lob var bleven overgroet. K ristus havder paany M onogam iet ved at pege tilbage t i l gamle T e stamentes O r d : „d e to flu lle blive t i l eet K jo d "
( M a tth . 1 9 ,5 ) ; om S kilsm issen erklarer han, at fra Begyndelsen af havde det ikke varet saaledes, men T i l ladelsen var given fo r Menneskers Haardhjertetheds S k y ld (M a tth . 19, 8 ) ; om Kvindernes K job antydede han det Sam m e, som var sagt fra Begyndelsen, at det ikke er Kvinden, der skal vare M andens S la vin d e , men det er M anden, der skal forlade Fader og M o d e r og holde sig t i l sin H ustru (M a tth . 19, 5). O g ikke blot er det forbudt at bryde Wgteflabet i udvortes G je rn in g , nej den, som blot seer paa en Kvinde med uren H u , har allerede kranket hende i hendes inderste Vasen (M a tth . 5, 28). Kvindens Vardighed, som havde dam ret under Jsdedommens besmittede Form er, kunde ikke trade renere og klarere frem paany end gjennem disse Herrens O rd . F ra et N aturvasen, et Redflab,
der kun var t i l fo r Slcegtens Forplantelses S k y ld , er hun paany hcevet op t i l et scedeligt Vcesen med dyb aandelig B etydning og egen Personligheds Vcerd; og hojere kunde G ud ikke i G jerning godtgjore Kvindens Vcerd og Opgave end derved, at han lod sin S o n — ikke fu ld t udviklet nedstige paa Jorden, men lod ham fode af en Kvinde og opdrage indenfor F a m i l i e n , som med den hellige F a m ilie paany kom t i l sin Ret.
Anderledes iojnefaldende skarp var Evangeliets S tillin g t i l den hedenske Opfattelse af Kvinden. Im o d Hedningens Udsagn (Jfigenia i A u lis ), at een M a n d s Liv er mere vcerd end tusinde Kvinders, stiller Kristen
dommen sit Udsagn: der er flet ingen Forskjel, th i Alle ere Een i K ristus Jesus, hvor der ikke er Jode eller Grceker, ikke Trcel eller F r i , ikke M a n d eller Kvinde (G a la t. 3 ,2 8 ) . V e l er det ncermest et T r o es princip, der er udtalt i disse O rd , idet Adgangen t i l G uds Rige aabnes ogsaa fo r Kvinder, medens Hedningernes Elysium kun var bestemt fo r Helte. M e n ogsaa et S c e d e l i g h e d s p r i n c i p var nedlagt i Apostlens O rd , og det maatte vise sin K ra ft i det daglige L iv, hvor Bevidstheden om Kvindernes Ligestilling med Mcrndene fo r G ud ogsaa maatte medfore, at deres S tillin g blandt Mennesker blev sandere og bedre. Ogsaa om Kvinden lader det sig derfor sige, at K ristus kom „ fo r at scette de Bundne i F rih e d ", saa at det ogsaa gik i O p fy l
delse paa Kvinderne, at naar Nogen af dem var i 2*
20
K ristu s, da gik A lt det Gam le fo rb i og se A lt blev et N y t. V e l sogte Kristendommen ej strax og med M a g t at bryde de gamle Lamker; den vilde forst fo r andre Hjerterne, fo r derigjennem at forandre S a m fundets O rd n ing e r, idet den som den liden S urdejg vilde gjennemsyre den ganske D ejg. I dette S porgsm a a l, som overalt, udtalte den fra Begyndelsen af kun sine P r in ciper, som den saa overlod t i l Sandhedsaanden gjen- nem Tidernes Lob at fore frem t i l S e jr. O g som H erren havde u d ta lt sig om Kvindernes S t illin g , sav
ledes gave Apostlene ogsaa V in k t i l Sporgsm aalets L o s n in g , navnlig derved, at Hustruens Forhold t i l M anden bliver betegnet som Menighedens t i l Herren, paa eengang et Kjcrrlighedens og et Underordningens Forhold (Efes. 5 ). O g Kirkefadrenes mange S k rifte r om Kvindernes S tillin g vidne tilstrækkeligt om , hvor megen B etydning ogsaa de tillagde denne S a g . D e ri stemme de overens, at Kvinden er et soedeligt Vcesen med selvstoendig, personlig B e ty d n in g , der har samme aandelige Voerd som M anden, eftersom og Skabelsen stiller dem begge lige hojt, saa at ogsaa deres Lon en
gang v il blive den samme (B a s iliu s ). M e n derom ere de ogsaa enige, at Kvinden er „den svagere D e l" , der ikke bor overskride de Gromdser, som Gud a lt ved N aturen har afstukket fo r hendes V irken. S m u k t og ligesom samlende hele Evangeliets Opfattelse af K v in den i eet Udsagn har Augustinus udtalt det gjensidige
Forhold mellem Kjorinene, idet han siger t i l K irken :
„ D u gjor Hustruerne deres M a n d undergivne i kydsk og trofast Lydighed, ikke fo r at tjene Lysten, men fo r at fode B o rn og dele Livet med dem; og D u gjor M andene t i l Hustruernes H e rre r, ikke fo r at de flulle haane og krcenke det svagere K jo n , men fo r at de flulle herske over dem efter en oprigtig K jarligheds Lov"
(cle m o rib u s oeel. entkol. I. 30).
D e t var n a tu rlig t, at Kristendommens K ja rlig he d s- evangelium med sit nye Personlighedsprincip maatte frem for A lt gribe Kvinderne og drage dem t i l sig; og selv der, hvor de udvortes Lcenker i S a m liv e t med hedenske Mcend vedbleve at trykke, var det dog fo r Kvinden en h id til ukjendt Trost, at kunne lide A lt fo r K ris ti S kyld , og en Forjættelse var opgaaet over S a m livet ved P a u li O r d : Dersom en Kvinde haver en vantro M a n d og det behager ham at bo hos hende, hun forlade ham ikke, — th i hvad veed D u , H u stru ! om D u ikke kan frelse M anden? (1 K or. 7 , 1 3 — 16).
D e rfo r var K ristus ikke som de hedenske Vismcend kun omgiven af Mcend, der fulgte ham og lyttede t i l hans Tale, men ogsaa omgiven af hellige K vinder:
M a rth a og M a r ia , M a r ia , Jakobs og José M o d er, og Salom e, M a r ia Magdalena, Johanna og Susanna, der ej blot hang ved hans Lcrber, men k o m. ham t i t - hja lp med deres Gods, fulgte ham, hvor han gik, grad ved hans K ors, gik t i l Graven med deres S alve
22
og jublede ved hans Opstandelse. H er fremtrcede egen
lig ssrste Gang — som i et stort Forbillede — K i r kens D i a k o n i s s e r ; th i mod ham , der er Legemets Hoved, svede Kvinderne allerede dengang de samme Kjoerlighedsgjerninger, som de senere kom t i l at ove mod alle dem, som bleve Lemmer paa Menighedens Legeme. O g som Kvinderne fulgte Herren, saaledes sluttede de sig snart t i l hans Apostle, der holdt endroeg- tigen ved i B o n og Paakaldelse tilligemed Kvinderne og M a r ia , Jesu M o d e r, og hans B rs d re . O g hvor Apostlene kom frem i Verden med G uds O rd , var det ikke mindst hos Kvinderne, at de fandt modtagelige O re n og villige H je rte r og kraftige Sjcele, der vilde lide og virke noget fo r Kristendommens S a g . Heden
skabet kunde vel frembringe fin t tomkende Grcekerinder og kydfle Rom erinder, men Kristendommen alene kunde opvise en Tabitha (Ap. G j. 9, 3 6 ), „ r ig paa gode G je r- ninger og paa A lm is s e r", og hun blev endda kun den Forstefodte blandt mange Sostre. Evangeliet alene kunde stabe M a r ty r in d e r , der ofrede L iv og B lo d fo r deres himmelske B ru d g o m — th i hin makkabcrifle M o d er, som led D sden med sine syv S o n ne r, var ved sit stcerke Opstandelseshaab a lt hcevet over Jodedommens S ta n d punkt; og medens R om t i l S lu tn in g knap kunde staffe sex Vestalinder, saa var Oldkirken a ltid rig paa D ia konisser, der vilde tjene Herren i hans mindste B rs d re , saa at Hedningerne forundredes og maatte udraabe
med deres T a le r L ib a n iu s: I Guder, hvilke Kvinder have dog de K ristne! M ange B sg e r ere skrevne om de M crnd, der have virket fo r Kristendommens S a g , mange Beretninger haves om de Kvinder, der have lid t Pine og D od fo r Herrens S k y ld ; men kun Lidet er opbevaret om den store Skare af Kvinder, der i en stille Aands uforkrcenkelige Vcesen have virket ubemcerket i Herrens Tjeneste, i Sygestuen og blandt F attige, og have vundet Mennesker fo r Herren ved deres stille Vandel. K un Faa af dem blive erindrede paa Jorden, desto Flere staa vel opskrevne i Herrens B o g !
D en fsrste Diakonisse, som omtales, er Fo b e , som P au lu s anbefaler Menigheden i R om med disse O r d : „Jeg anbefaler eder Fobe, vor S oster, T je nerinde ved Menigheden i Kenkreoe, at I antage hende i Herren, som det sommer de Hellige, og gjore hende Bistand i hvadsomhelst hun maatte have eder behov;
th i hun haver ogsaa gjort M ange B istand, ja ogsaa mig selv." O g hele Romerbrevets sextende Kapitel, som begynder med de nys ncevnte O rd , omtaler endnu en Mcengde Kvinder — T ryfena og Tryfosa, Persis og O ly m p a , Nereus' Soster og Rust M o d er, og ofte med T ilfsje lse n : „som have arbejdet meget i H e rre n ", saa der er Sandsynlighed fo r, at ogsaa disse ligesaa vel som de i Brevet t i l Filippenserne ( 4 , 2 ) omtalte Kvinder Euodia og S yntyke, „der have stridt meget
24
med P a u lu s i E van ge lio", have vcrret blandt Kirkens Tjenerinder.
O m selve O p r i n d e l s e n t i l denne Diakonisse- gjerning i den kristne Kirke lader sig im id le rtid In te t bestemt paavise. D og er det rim e lig t, at Diakonissernes Embede er blevet t i l paa samme M aade som D ia k o nernes, ikke saa meget en F ru g t af lang Overvejelse, som paabudt af Nodvendighed og T ra n g . D a Apost
lene folte det U rigtige i , at de sorlode G uds O rd fo r at tjene ved Bordene, bleve D iakoner udvalgte t i l dette B r u g ; og da den forste Menigheds Forhold gjorde det nodvendigt, at ogsaa K vinder bleve tagne i B ru g , saa udformede Tjenerindegjerningen, som a ltid havde vcrret ovet af H jertets D r if t , sig lid t efter lid t t i l et kirkeligt Embede. T ilm e d var der a lt i gamle Testa
mente givet et Exempel t i l Efterfolgelse, idet Kvinder tjente ved Helligdommen fo r at udbedre Tcrpperne og forrette lignende G je rn in g , hvorfor de ofte kom i Hobe
ta l fo r Forsamlingens P a u lu n s D s r ( 2 M o s . 38, 8 ; I S a m . 2, 2 2 ) ; ligesom det heller ikke var usædvanligt, at enkelte Rabbinere rejste med K vinder, der bare O m sorg fo r deres timelige Behov, hvad man stundum har sat i Forbindelse med Stedet i 1 Korinthierbrev 9, 5, hvor P a u lu s sporger: „H ave v i ikke Ret at fore en Ssster som H ustru om kring, som og de andre Apostler og H errens B ro d re og K efas?" ^).
S kjondt selve Embedet savledes — om end kun i S p ire n — er fra den apostoliske T id , saa er N a v n e t „D iakonisse" dog ingenlunde strax den eneste B e nævnelse paa Kirkens Tjenerinder. I det nye Testa
mente findes dette N avn savledes flet ikke, idet Fobe her betegnes med det samme O rd „D ia k o n o s ", hvormed ogsaa Kirketjenerne betegnes; og i den aldste Kirke stod Navnet Diakonisse lange S ide om S id e med mange andre Navne, saasom: de ZEldste sonioroL), E n kerne villuss), Forstanderinderne
antistW, Audernantos, prso8iti6nt68), Sostrene («SL-.P«r,
80001-6 8) og endnu flere. Forst i den latinste Kirke sortrcengte Diakonissenavnet efterhaanden alle de andre, og hertil kan der tankes en dobbelt G ru n d . F o r det Forste maa det siges, at dette N avn, som ligefrem oversat betyder „T je n e rin d e ", i og fo r sig er den fy l
digste og rummeligste Betegnelse, der i sig indbefatter og optager alle de ovrige N avne, der kun angive en enkelt S ide af Embedets G jerning eller F o rh o ld ; lige
som ogsaa Tjenerinde-Navnet, ved at pege tilbage t i l Jesu O r d : v il Nogen vare stor, da stal han vare de Andres Tjener, tillig e mindede om Embedets O p r in delse fra Herren. M e n en mere udvortes G ru n d har maaske ogsaa gjort sig gjaldende. D e t blev nemlig snart S kik og B ru g — ja tilsidst lovbefalet^) — i den latinste Kirke, at naar en g ift M a n d overtog en
26
Biskops, Presbyters eller D iakons S tillin g , da maatte han give Afkald paa den ægteskabelige Forbindelse, saa- ledes som det t. Ex. bestemtes paa det andet C oncilium i T o u rs 5 6 7 : „h v is en Presbyter trwffes med sin Presbyterinde eller en D iakon med sin Diakonisse, skal han vcrre udelukket fra Kirkens S a m fu n d et helt A a r." H e r betegner „P resbyterinde" og „D iakonisse"
altsaa Presbyternes og Diakonernes Hustruer. E fte r al Sandsynlighed have disse Kvinder, naar Mcendene med deres Indvillige lse ofrede sig t i l Kirkens Tjeneste, da selv overtaget en kirkelig Em bedsgjerning, h v o rtil de vel endogsaa fo rtrin s v is bleve sogte, og Betegnelsen Presbyterinde eller Diakonisse, der oprindelig angav Kvindernes S tillin g i ZEgteskabet, blev saa lid t efter lid t Angivelse af Kvindernes egen kirkelige S tillin g . Eftersom Diakonernes H ustruer muligen vare i O v e r- voegt med Hensyn t i l A n ta l, saa sejrede efterhaanden Navnet „D ia k o n is s e ". Presbyternes og Bispernes H ustruer fik maaske en scerlig Udmærkelses S tillin g som „A rkidiakonisser", der oftere omtales som Styrende i Kvindernes Forsamlinger.
M e n er det end vanskeligt, aldeles bestemt at paa
pege Tiden naar og Navnet hvorunder disse Kirkens Tjenerinder oprindelig fremtraadte, saa er det desto lettere nojagtigt at angive, hvilke G j e r n i n g e r , der bleve dem overdragne. D en stadig voxende T ra n g t i l
kvindelig Medhjcelp havde a lt forud bestemt angivet, i hvilken Retning Tjenesten skulde ydes.
Allerede naar Menigheden kom sammen t i l G u d s
tjenesten, maatte man pga mange M aader sole T ra n g t i l Kvindernes Medhjcelp. D en skarpe Adskillelse af Kjonnene under Gudstjenesten, som endnu har bevaret sig i vore Landsbykirker, var nemlig stcerkt udprcrget i de forsle kristne Menigheder, dels som en Levning as Kvindernes mere tilbagetrukne S tillin g i Hedenstabet, dels ogsaa paa G ru n d af den S o n d rin g efter K jo n, der hos Joderne havde fundet S ted ved Kvindernes og Mcendenes Forgaarde; og det maatte derfor voere onfle- lig t, om nogle celdre, paalidelige Kvinder kunde vcere tilstede fo r at hjcelpe de stadig Tilkommende og vise dem tilrette. Ligesom der saaledes ved Mcendenes Porte stode Dorvogtere (ju n ito rs s ), hvis G jerning snart blev et scerligt kirkeligt Embede, saaledes stilledes D ia konisserne ved Kvindernes Jndgangsdore. N a vn lig i farefulde T id e r var Gjerningen af Betydning, eftersom det da gjaldt om at passe paa, at ingen falske B ro d re og Ssstre indsnege sig; og selv under almindelige Forhold gjorde Gudstjenestens O rd n ing i flere Afdelinger det nodvendigt, at der holdtes V a g t ved Dorene, fo r at de Bodfcerdige ikke skulde gaa ind fo r Tiden eller Kateku- menerne blive lcengere inde, end det var dem tilla d t.
A t denne Post fo r Kvindernes Vedkommende har vceret Diakonisserne betroet, fremgaaer udtrykkelig af „Apost-
lenes A nordninger" (oonstitationes apostolorum) — et i de fire sorste Aarhundreder gradvis fremvopet Voerk, som vistnok indeholder mange paalidelige T r a ditioner — i hvis 2den B o g s 57de K apitel det hed
der: „D orvo g te rn e staa ved Mcendenes Indgang sor at passe paa, Diakonisserne ved K vindernes," og i samme Vcerks 8de B o g , 28de Kapitel, lyder det srem- deles: „D iakonissen uddeler ikke Velsignelsen og gjor I n te t af det, som Presbyterne eller Diakonerne ud
rette, men hun bevogter D orene." Og i det B re v t i l Menigheden i A ntiokia, som gaaer under J g n a tii N avn ( fi 1 1 5 ) , siger Forfatteren udtrykkelig: „Jeg hilser Vogterskerne fo r de hellige D o re , Diakonisserne, som ere i H erre n ."
Efterhaanden som Menigheden saa forsamlede sig, gjaldt det derncest om a t a n v i s e h v e r E n k e l t den dem t i l k o m m e n d e P l a d s ; ogsaa her trcrffe vi Diakonisserne virksomme. D e t hedder saaledes i de apostoliske Anordninger ( 2 , 5 8 ) med Gjenklang af Jakobs B re v (2, 2 ff.) : „D ersom en F attig eller Ringe, eller en Fremmed, O ld in g eller Y n g lin g , kommer ind, og der ikke er nogen P la ds ledig, saa stal Diakonen af ganske H jerte skaffe P lads ogsaa fo r dem; naar K vinder — vare sig fattige eller rige — komme ind, saa stal Diakonissen gjore ligesaa." N a a r alle K v in derne saa vare komne t i l Seede, synes Diakonisserne — eller i det mindste de M d s te og Ypperste iblandt dem,
Arkidiakonisserne, — at have f s r t F o r s c e d e t i F o r samlingen, hvorfor de ogsaa, som forhen angivet, oftere kaldes „Forstanderinderne" eller „de S tyre n d e ". I Katakomberne under R om , som endnu boere mange S p o r af den celdste kristelige Gudstjeneste, findes nogle Sceder, indhugne i Tufstenen, som vel ligne Biskops
soederne meget, men dog paa G rund af deres S tillin g ikke kunne forvexles med dem, hvorfor de almindelig antages fo r Sceder, som Diakonisserne have indtaget under Menighedens Sammenkomster, hvad der ogsaa bestyrkes ved Fremstillingen paa gamle Freskomalerier.
Efterhaanden som det blev S k ik , at unge K vin d e r, i E fterligning af J o m fru M a r ia , foretrak den jom frue lige S ta n d og toge S lo re t, syntes Diakonissernes O p mærksomhed under Gudstjenesten scerlig at have vceret rettet paa disse „gudindviede J o m fru e r" ^ ), fo r hvem de i enhver Henseende skulde staa Bisperne t i l Ansvar.
H vo rvid t Diakonisserne, saaledes som oftere paa- staaet, oprindelig have haft nogen G jerning ved A l t e r e t , er ikke t i l at afgjore bestemt, trods den F o r tæ llin g , man har om Gregor af Nazianzes Soster, G orgonia, som stal vcrre bleven helbredet fra en S y g d o m , medens hun som Diakonisse berorte Alteret.
S narere synes Altertjenesten oprindelig at have vceret dem forbudt, medens de senere selv gjorde Paastand paa den. Allerede Pave S o te ru s (1 7 3 ) udstedte et saalydende Dekret derimod: „P ave S o te ru s t i l alle
30
Ita lie n s Biskopper! D e t er blevet berettet t i l den apostoliske S to l, at gudindviede K vinder eller N onner have tilla d t sig hos os at berore de indviede K a r og de hellige Kloeder. A t en saadan Fremgangsmaade er et M is b ru g , som bor dadles, kan ikke drages i T v iv l af nogen forstandig M a n d . D e rfo r ville v i, i K rast af den hellige S to ls A utoritet, at alle disse Forhold snarest m ulig grundig flu lle undertrykkes; og fo r at denne S m itte ikke skal brede sig loengere, befale v i, at den snarest m ulig skal banlyses fra alle P ro - vindserne." H ans B e fa lin g frugtede ikke stort; Klager over Diakonissernes Overgreb i saa Henseende vende idelig tilbage og vare en medvirkende Aarsag t i l Embe
dets senere Nedlæggelse.
Langt stcerkere bevidnet er den G je rn in g , som Diakonisserne havde ved D a a b e n , hvor deres M e d virkning var af stor B etydning, eftersom det jo fo r
nemlig var Voxne, der dengang dobtes, og Daaben foretoges ved Nedstigning i et Daabsbassin i B a p ti- steriet, en lille rund B y g n in g , som siden Konstantin den S to re s T id gjerne byggedes t i l Kirkerne. Ved selve Daaben, som i de forfljellige Landskirker fu ld byrdedes noget fo rflje llig t, gik det i Reglen saaledes t i l : I P aafle- og P intsenat, som vare de almindelige D aabstider — senere kom J u l, E pifa nia s og Apostel
dagene t i l — frem fsrtes alle de, der skulde dsbes, fo r Biskoppen i Baptisteriet. E fte r at Djcevlebesvcergelsen
var fuldbyrdet og Troesbekjendelsen aflagt, signedes de med Korsets Tegn, afklcedtes derpaa ganfle og salvedes saa af Presbyteren eller Diakonen med hellig O lie paa Pande, O je , B ry s t, R y g , Hoender og Fodder, — hos Latinerne dog kun paa B ry s t og S kuldre. E fte r nogle yderligere Forberedelser af mindre Betydning stege B a p - tizanderne saa ned i Daabsvandet og, staaende paa T rin e t, dykkede Biskoppen dem tre Gange i Treenig
hedens N avn. E fter at endnu en S a lv in g var fore
tagen, stege de Dobte op af Vandet og ifortes hvide Klceder, som de saa bare i otte D age; stundum tvcet- tedes endnu deres Fsdder. Derpaa forlod man B a p - tisteriet og gik t i l Kirken. — E fter det ovenfor U d viklede v il det vcere let at forstaa, at Mcendenes M e d virkning ved Kvindernes Daab maatte indskrænkes saa meget som m uligt. H e lt undgaaes kunde den ikke, eftersom Kvinderne ikke maatte dobe — endogsaa N od- daab var dem forbudt in d til 11te Aarh., — men ad
skillige G jerninger stode jo endnu tilbage, hvis U d- forelse kunde overlades t i l K v in d e r, hvad der blev endnu mere onskeligt, da forskjellige M is b ru g begyndte at indsnige sig. N avnlig synes en ung, smuk Perser
indes Daab at have givet Anledning t i l Klage. Jfolge Apostlenes Anordninger ( 3 ,1 5 ) blev det derfor S kik, at Diakonen kun salvede Panden paa de Kvinder, der skulde dobes, medens den svrige S a lv in g blev fore
tagen af Diakonisser; og E p ifa niu s udtaler (expositio
fi<Zei 2 1 ): „Diakonisserne anvendes t i l dette B r u g , at de fo r Som m eligheds og W rbarheds S k y ld flu lle hjcelpe Kvinderne, hvis det er nodvendigt, enten naar de op
tages i Kirken ved Daaben eller ved deres Legemes Undersogelse." Medens Diakonerne salvede Kvindernes Pande, indhyllede Diakonisserne dem i et Klcedebon, stege enkelte S teder endogsaa ned med i Daabsvandet og sorgede i det Hele fo r, at A lt gik cerbart og somme- lig t til.
M e n selv u d e n f o r den egenlige Gudstjeneste var der i det daglige L iv tilstrækkelig B ru g fo r D ia k o n is sernes G je rn in g . S k js n d t P a u lu s paabyder Kvinden Taushed i Menighedens Forsam ling (1 K o r. 14, 34 og 1 T im o th . 2, 8 — 1 2 ), siger han dog atter ( T itu s 2, 3 ), at Kvinderne flu lle give god Lcerdom, forst og fre m mest — efter Sammenhængen — ved godt Exempel, men M eningen kan ogsaa vcere den, at de flu lle fore ind i Hjemmene, hvad der er blevet prcediket fo r dem i K irkerne; det er ikke den kateketiske men den homile- tiske U n d e rvisnin g , som er Kvinderne forbudt. T i l saadan kvindelig Medhjcelp ved Undervisningen trceng- tes der hojlig i hine T id e r, hvor det var Mcendene vanskeligt at komme ind i Fruerstuerne; men ligesom M odehandlerinder, Jsisprcestinder og lignende Kvinder havde uhindret Adgang, saaledes forstode ogsaa Kirkens Diakonisser at bane sig V e j t i l de ensomme Kamre, fo r ubemcerket at udstrs Evangeliets Scedekorn i Modrenes
og i Bornenes H jerter. Saaledes vide v i om M a r ty r - inden PerpetNa, at hun paa den V is var oplcrrt i Kristendommen a lt i Moderens Hjem . M e n iscer synes Diakonisserne dog at have oplcrrt simplere Folks B o rn , th i det fjerde C oncilium i K a r t h a g o (eau. 12) stiller udtrykkelig den Betingelse fo r deres Antagelse, at de
„med passende og sund Lcerdom skulle kunne undervise ukyndige Kvinder fra Landet om , hvordan de flulle svare ham , der skal dobe dem, og om hvordan de skulle leve."
N aa r Kvinder havde noget Hemmeligt at forhandle med Biskoppen, Presbyteren eller Diakonen, saa over
værede Diakonisserne fo r Sommeligheds S kyld ogsaa disse S a m t a l e r ; derom hedder det nemlig i Apostle
nes Anordninger ( 2 , 2 6 ): „som den Helligaand er M id le re n mellem K ristus og Menigheden, saaledes er Diakonissen det mellem alle Kvinder og Biskop og D ia k o n ," og „ t i l Diakonen og Biskoppen kunne ingen K vinder komme uden med D iakonissen".
V a r det T r æ n g s e l s t i d e r , saa paalaa det disse Kvinder at opsoge og betjene de B ro d re og Sostre, som vare kastede i Lomker fo r deres Troes S kyld . Bedre og mere ubemoerket end Diakonerne kunde de skaffe sig Adgang t i l Fomgflerne under mangehaande Paaflud og ved Bestikkelser, hvorved de im id lertid ofte udsatte sig fo r store Farer.
Hedningen Lucian, der spottede Kristendommen, ,3
fo rta lle r i sin B o g „o m P eregrinus' D o d " hvorledes de Kristne sogte ved allehaande M id le r at udfrie Pere
g rin u s P roteus af Fcengflet, hvori han var kastet fo r sin, io v rig t tilhyklede. Troes S k y ld ; og han tilfo je r, at tid lig t om M orgenen kom der t i l Fcengstets D ore gamle K vinder, Enker, og unge Forcrldrelose; de F o r nemste blandt dem bestak Fangevogterne og tilbragte lang T id hos Fangen; rigelige M a a ltid e r bragtes ham og de hellige B s g e r loestes i Fomgflet. O g en anden Hedning, Taleren Libanius, udbryder: „der gives visse K vinder blandt de K ristne, som glcrde sig, naar de kunne bruges t i l al S la g s K jarlig he d s G je rn in g e r."
Begge Udsagn gjalde upaatvivlelig Kirkens Diakonisser.
O g selv i rolige Dage var der a ltid S y g e og S o r r i g f u l d e nok t i l at besoge og troste. D e rfo r omtaler H ieronym us A e x o t.) , at Kirken under
holder mange gamle K vin d e r, som skulle yde de Syge H ja lp , og T e rtu llia n siger om dem: „eftersom de kjende det menneskelige H jertes mangfoldige Bevagelser og A lt det, hvormed en Kvinde kan proves, skulle de hjalpe de andre K vinder i Menigheden med Raad og T ro s t."
I S t . Herm es' Cemeterium i R om findes paa et G ra v m ale en A fb ild in g af to K v in d e r, som bare B ro d og F ru g t t i l Fattige, og heri gjenkjendes vistnok Kirkens Diakonisser. Hensov Nogen af de syge K vin de r, da paalaa det ogsaa Diakonisserne at sorge fo r Ligets T v a tn in g og kristelige Begravelse.
34
M e n som de skulde sorge med de Sorgende, saa- ledes skulde de ogsaa gloede sig med de G lade, og navnlig ved Z E g t e s k a b e r s A fslutning synes de at have spillet en Rolle. Unge Kvinder henvendte sig n a tu rlig t t i l dem sor at soge R a a d , og sor foroeldrelose Piger traadte de ganske i Forceldrenes S te d ; i det mindste tyder det ofte forekommende Udtryk »poters m a ritu m a. villn L « (soge sin M a n d hos Enken) paa, at D ia k o nissernes Samtykke i mange Tilfcelde var af stor B e tydning. Ved selve B rylln p sh ojtid e n vare de ogsaa tilstede og ydede B ru d en samme B istand, som Diakonen ydede Brudgommen.
Endnu synes deres T id at have vcrret optagen af J E r i n d e r , som de maatte besorge fo r Bistoppen paa saadanne S te d e r, hvor Diakonerne ikke kunde komme.
D e t hedder saaledes i Apostlenes Anordninger (3, 1 5 ):
„Undertiden kan det nemlig hcende, at D u fo r de V a n troes S k y ld ikke kan sende Diakonerne ind i nogle Huse t i l Kvinderne, men da kan D u sende D ia k o n is sen." N a a r syge Kvinder skulde benytte de ofsenlige B a d e , var det ligeledes onsteligt, at de ledsagedes af Diakonissen, som paa eengang kunde staa dem bi med Hensyn t i l Legemet og tillige kunde vaage over, at ikke Usoedeligheden, som i de ofsenlige Bade traadte stamlost fre m , besmittede deres Sjcel. A t ogsaa storre S e n - delser bleve disse Kvinder betroede fremgaaer af R om er
brevets sextende K a p ite l, ifolge hvilket det er D ia ko - 3 *
nissen Fobe, som overbringer Apostlens B re v t i l dets Bestemmelsessted. O g levnedes nogen T id fra disse talrige Beskæftigelser, da stod det endnu tilbage fo r Kirkens T jenerinder at forfærdige og rense A l t e r k l o d e r n e og P r c e s t e r n e s D r a g t , ligesom det ogsaa i Forfolgelsernes T id stundum blev dem betroet at op
bevare de h e l l i g e B o g e r , der mindre vilde blive sogte hos dem end hos Kirkens Lectorer, i hvis F o r
varing de ellers vare.
V ille vi samle al Diakonissernes Virksomhed under eet S y n s p u n k t, da er dette angivet i Herrens O rd ( M a tth . 25 , 3 5 ) : „Jeg var hungrig og I gave mig at aede; jeg var torstig og I gave m ig at drikke; jeg var fremmed og I toge mig t i l E der; jeg var nogen og I klcrdte m ig ; jeg var syg og I bessgte m ig ; jeg var i Foengsel og I kom t i l m ig " ; og ved at se tilbage paa deres mangfoldige G jerninger kunne vi forstaa U dta lelsen i Apostlenes Anordninger ( 3 ,1 5 ) : „ V i trcrnge i mange Henseender t i l D iakonissen."
H v o r saa vigtige H verv vare Kvinderne betroede, var det ganske n a tu rlig t, at Kirken maatte stille sine B e t i n g e l s e r fo r Optagelsen i Diakonissernes E m bede. D en borgerlige S t a n d synes aldrig at have voldet nogen Vanskelighed; th i Apostlens O rd stod fast:
„ V i ere jo A lle dobte i een Aand t i l at virre eet Legeme, hvad heller v i ere Joder eller Grceker eller Trcelle eller F rie (1 K o r. 1 2 ,1 3 ) ; og som K ristus ikke
blot blev betjent og fu lg t af ringe Kvinder men ogsaa af Johanna, Herodes' Fogeds H ustru, saaledes var der baade Fornemme og Ringe blandt Oldkirkens D ia k o nisser. Medens der paa Krysostomus' T id tales om Diakonisser, der vare „a f Consulers Slcegt, Enker efter beromte M c c n d ," saa meddeler P lin iu s , Statholderen i B ith y n ie n , i en Indberetning t i l Keiser T r a ja n , at han havde grebet to Tjenestepiger, som kaldtes D ia k o nisser, som han ved P in s le r havde sogt at tvinge t i l Bekjendelse. D erim od fremtrceder- der tid lig t fire andre Betingelser fo r Optagelse i Diakonissernes S ta n d . Kvinderne maatte voere 6 0 A a r g a m l e , skulde vccre E n k e r , skulde have B o r n og maatte kun have vceret e e n g a n g g i f t e . I og fo r sig kunde disse Betingelser godt vcere dicterede blot af Hensyn t i l det Hensigts
mæssige og Sommelige. T h i hvor saa vigtige og a l
vorlige Forretninger vare paalagte Kirkens Tjenerinder, var det n a tu rlig t, at man hertil kun udvalgte crldre K v in d e r, der — som H ieronym us siger — „havde Modenhed baade i Alder og i Sceder". A t Enker bleve foretrukne fo r G ifte og Enker med B o r n igjen sor Enker uden B o r n , kunde ogsaa forklares af naturlige G runde, eftersom den G ifte soger at behage M anden, men den Ugifte Herren ( I K or. 7 ,3 4 ) , og Enker med B o rn vilde maaske snarere afholde sig fra nyt ZEgte- skab end de, der vare barnlose. O g at man endelig udelukkede Enker, der havde voeret flere Gange giste.
38
beroer paa den S k y , man i O ltid e n havde fo r det andet LEgteflab. S e lv i det hedenske R om var det — paa den bedste T id — soerligt hcederligt kun at cegte eengang, idet det hed: „ D e t er en Lyst at elske H u struen, naar hun lever, en hellig P lig t at elske hende, naar hun er d o d ;" og i Kirkens forste Aarhnndreder var det andet ZEgteflab a ltid slet anskrevet.
M e n selv om disse Betingelser, der stilledes, kunne forklares af Hensigtsmcessigheds G ru n d e, er det dog sandsynligt, at endnu hsjere Hensyn have g jo rt sig gjceldende. O ftere henvise Kirkefadrene, naar de frem - fore de ovenncevnte Betingelser, t i l Apostlens B e fa lin g , og naar v i gjennemlcese forste Timotheusbrevs 5te K a p ite l, v il det vcrre indlysende fo r Enhver, at Apostlens Udtalelser her have vceret Rettesnoren fo r de.
F o rd rin g e r, som Oldkirken stillede t i l sine Tjenerinder.
D e t bliver derfor nodvendigt, kortelig at betragte de V e rs i dette K apitel, som omhandle Enkesagen.
F ra tredie t i l niende V ers skjelner Apostlen i a l Almindelighed mellem to S la g s Enker, dem, der ere det i S a n d h e d , som scette deres Lid t i l G u d , bede og faste, og, om de have B o r n , sorge fo r disse, og saa de v e l l y s t i g e Enker, om hvem det siges, at de ere levende dode. S a a v id t har T a le n endnu holdt sig i A lm indelighed, idet der kun berores, hvilke Enker, der flu lle ceres af Tim otheus. Forst fra niende V ers gaaer Apostlen over t i l speciellere F o rh o ld , idet han
omtaler, hvilke Enker der flu lle u d v a l g es. H er tra ffe s dog atter den samme F o rflje l som ovenfor. D e y n g r e Enker flu lle flyes, og de beskrives nu som ensbetydende med de ovenfor omtalte „vellystige", idet der siges om dem, at naar de scette sig op imod K ris tu s , ville de giftes, og de lobe orkeslose, ja sladderagtige om kring;
saadanne bor hellere gifte sig paany, fode B s r n og styre Huset, fo r ej at give Modstanderne Anledning t i l S ladder. N a a r Apostlen derncest angiver, hvilke Enker der da flu lle udnavnes, da stemmer Beskrivelsen af disses scedelige Beskaffenhed ganske med den, der forud blev givet af dem, der „ i Sandhed" vare Enker.
In g e n maa nemlig udnavnes, uden hun har V id ne s
byrd fo r gode G jerninger, har givet Gjasteherberge, har tvattet de Helliges Fodder, har hjulpet dem, der vare i T ra n g , og lagt V in d paa al god G je rn in g ; th i T ra e t fla l jo kjendes af sine Frugter. F o r nu at sikre sig — saa vidt m u lig t — at Kvinderne havde denne sadelige Beskaffenhed, opstiller Apostlen saa de ovenomtalte fire Betingelser; Enkernes F o rtid skulde vare en Borgen fo r deres Frem tid.
M e n h vo rtil var det n u , at disse Kvinder skulde
„udnavnes" eller „u d valg e s"?
Nogle Fortolker (f. Ep. Schleiermacher) svare: U d- navnelsen gjaldt Diakonisseembedet, idet denne I n stitution allerede var udviklet paa den T id , da B revet t i l Tim otheus blev skrevet. M e n to Indvendinger rejse
40
sig let herimod. F o r det Forste er det neppe sand
s y n lig t, at In s titu tio n e n var saa fuldstcrndig udviklet allerede paa Apostlens T id ; hvorsor de ovenomtalte Fortolkere ogsaa henlcrgge Brevets Affattelse t i l en langt senere T id og just benytte hele Enkesagen som et Vaaben t i l at fravriste P a u lu s Forfatterskabet t i l B revet. O g derncest: gjaldt Apostlens Udtalelser v ir kelig og oprindelig Diakonissegjerningen, saa er det neppe sandsynlig, at man i de crldste T id e r var veget et eneste S k r id t fra Apostlens Bestemmelser, hvad der im id le rtid skete paa mange P unkter, saaledes som det senere skal udvikles.
Andre Fortolkere mene derfor, at den Udvælgelse, hvorom der er T ale, er Udnaevnelse t i l at nyde U n- derstottelse af Menighedens Kasse. A t en saadan Understottelse virkelig har fundet S te d , vide vi af Ap.
G j. 6, 1, hvor der udtrykkelig siges, at Hellenisterne knurrede mod Hebrcrerne, fo rd i deres Enker bleve t i l sidesatte ved den daglige Uddeling. Og P a u lu s synes selv at give denne Opfattelse M e d h o ld , naar han i 1 T im o th . 5, 16 siger: „D ersom nogen troende M a n d eller Kvinde har Enker, da lad ham forsorge dem, og lad ikke Menigheden besvcrres, at den kan forsorge de rette Enker" (dem, der i Sandhed ere ene, 5te V ers).
Ogsaa fra Katakomberne kan der hentes et Vidnesbyrd fo r denne Opfattelses Rigtighed, idet der oftere paa gamle Gravstene over Enker lceses denne rosende I n d -
s
skrift: eeelssiam num ^uam ( v i l l i l ) Zrnvavit, o: hun fa ld t aldrig Menigheden t i l B yrde.
' M e n skjsndt det var ganste i sin O rd e n , om Apostlen opstillede Betingelser fo r at Kvinder kunde faa Menighedsunderststtelse, saa synes dog de ovenfor anforte fire Bestemmelser at vcere temmelig strenge, hvis det kun gjaldt om en saadan Understottelse alene.
D e t er derfor sandsynligt, at de Enker, som indskreves t i l Understottelse, med det Sam m e overtoge en bestemt G jerning i Menigheden — efter P a u li egne O r d , at de, som ville have Foden, maa ogsaa arbejde — en G je rn in g , hvis Beskaffenhed kunde retfcerdiggjore de strenge Betingelser fo r Optagelsen. Kirkefaderen H ie ro - nymus omtaler nu just ( s p is to l.2 6 ) saadanne Enker, hvis S ta n d kaldes „Kydskhedens andet T r in " , medens forste T r in var Nonnestanden, den bestandige Jom fruelighed;
disse Enker aflagde Kydskheds Lofte, modtoge en soerlig Indvielse skjondt ingen O rd in a tio n , bare en scrregen mork D ra g t oa havde fornemlig Omsorg fo r Fanger og for Syge. A t Enkeinstitutionen kan have voeret saa vidt ud
viklet paa Apostlens T id er ikke usandsynligt — Tabitha var jo omgivet af „Enkerne" Ap. G j. 9, 39 — og det bliver da fo rk la rlig t, at In g e n maatte „udncevnes"
t i l denne S ta n d , som ikke blot var nydende men ogsaa ydende, uden at fyldestgjore de af Apostlen op
stillede Betingelser.
Efterhaanden som Kirkens Forhold vopede, opstod
der im id le rtid T ra n g t i l end yderligere kvindelig M e d hjælp, og Diakonisseinstitutionen opvoxede saa lid t ester lid t af Enkestanden som af sin oprindelige S p ire . T i l D iakonisser udvalgtes da rim e lig v is a ltid de dertil mest flikkede blandt „E n k e rn e ", og saaledes kunde det fle , at de samme Betingelser, der fordredes fo r disse, ogsaa overfortes paa det nye Embede, medens det tillig e lader sig forklare, at man ikke tog i Betænk
ning, i Tidernes Lob at lempe lid t paa Apostlens F o r dringer, eftersom de nye Forhold nmatte medfore t i l dels forandrede Betingelser.
M e d Hensyn t i l A l d e r e n stod saaledes de 60 A a r lcrnge fast som Betingelse ogsaa fo r Diakonisserne, idet de crlste Kirkefadre a ltid fordre denne Alder.
H ieronym us (eomm. in L s . lid . 2 ) siger saaledes:
In g e n maa underholdes af Kirken M id le r, uden hvem der har fy ld t det tresindstyvende A a r; T e rtu llia n (llo v o l. v irZ . 9 ) tilsteder Ing e n Adgang t i l Forstanderin
dernes Scrder, uden hvem der har naaet denne Alder.
H os B a s iliu s (s p is t. 2. a ll ^ m p d ilo o d . 2 4 ) hedder det: „D erso m en K vinde, som er fy ld t 60 A a r, igjen v il bo med en M a n d , saa skal hun excommuniceres, in d til hun ophorer med Urenhedens Fordcrrvelse. M e n hvis vi have indskrevet hende, f o r e n d hun blev 60 A a r, da er Skylden vor og ikke K vin de n s". Og Kejser Theodosii eollox siger rent ud: „E fte r Apostlens F orskrift maa In g e n , som ikke er fy ld t 6 0 A a r, indfores
i Diakonissernes S ta n d ". Keiser Ju stin ia n s novsllss (6 , 6) derimod forlange kun 50 A a r, ja samme Vcerks 123, 13 endogsaa kun 4 0 A a r, og Conciliet i Kalcedon 451 fastholder denne A ld e r, idet det hedder: „In g e n Kvinde maa ordineres t i l Diakonisse fo r det fy rre tyvende A a r". I Katakomberne findes ogsaa G ra v m å le r over to Diakonisser, Theodora og D aciana, der ved deres D s d kun vare 45 og 48 A a r. M e n end ikke fyrretyve A ars Alderen fastholdtes som A lders- grcendse, eftersom Sozomenus ( 8 ,9 ) beretter, at Bistop Nectarius i Konstantinopel ordinerede O lym p ia t i l Diakonisse endskjondt hun endnu kun var i , „u n g dommelig A ld er," og T e rtu llia n (cle vel. v irZ . 9 ) med
deler — rigtignok som noget M onstrost — at en Kvinde paa ikke 20 A a r blev optagen i „Enkernes"
S ta n d .
E fter det ovenfor Anforte er det ojensynligt, at Apostlens Forskrift, der fastsatte Enkernes Alder t i l 60 A a r, saalcenge som m u lig t har staaet i Hcevd ogsaa hvad Diakonisserne angaaer; men efterhaanden som de lobende Forretninger bleve flere — hvad der var be
sværligt fo r W ldre — og eftersom det i mange M e n ig heder maatte vnre vanskeligt at faa tilstrækkelig gamle K vin de r, saa rykkedes Aldersgrcendsen lid t efter lid t.
Krysostomus (lio in il. 14 in 1 l i m . 5 ) udtaler vistnok det rette S yn sp u n kt, naar han siger: „ M a n stal ikke blot tage Hensyn t i l Alderen; thi selv om en Kvinde
44
er over 60 A a r, skal hun dog ikke udvcelges, dersom det skorter hende paa gode G je rn in g e r".
D e t S a m m e , som gjcrlder om Alderen, synes ogsaa at have Anvendelse paa de svrige apostoliske B e tingelser: saa loenge det var m u lig t overforte man dem fra Enkernes ogsaa paa Diakonissernes In s titu tio n . M a n valgte derfor, som ovenfor berort, Diakonisserne fornem lig blandt de Enker, som Kirken flottede sg som havde en G je rn in g i M enigheden; og at rette Enker, der kun havde voeret eengang gifte, og iscrr Enker med B o r n , bleve foretrukne, fremgaaer af mange Steder hos Kirkefadrene, iblandt hvilke iscrr T e rtu llia n (cio ve i.
v irZ . 9 ) betoner, at de skulde vcelges blandt dem, der kun havde vcrret eengang g ifte, vare M o d re og havde opdraget B o r n , „ fo r at de nemlig, oplcrrte ved at have provet alle Lidelser, lettere kunde forstaa ogsaa at hjælpe de Andre med Raad og T ro s t." Kejser Theo- dosius gav endogsaa ligefrem den B e fa lin g : „Uden Nogen er 6 0 A a r og har lo v lig t Afkom hjemme, maa hun ikke optages i Enkernes S ta n d ". — D og synes det im id le rtid som om Enkenavnet ved S id en af de v i r k e l i g e Enker efterhaanden ogsaa er blevet udvidet t i l at indbefatte en S la g s t i t u l c e r e Enker, idet D ia k o ners og B ispers H u s t r u e r , der enten siiltes fra deres M crn d eller m id t i Wgteflabet levede et afholdende L iv, rim e lig v is ogsaa betegnedes med Enkernes Navn. Ja endogsaa J o m f r u e r synes at vcrre blevne optagne
