Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) BOLIGKONGRESSEN I PRAG. Internationaler Verband für W o h n u n g s w e s e n , f or hvilken Senator D r. F. M, W ib a u t, Am sterdam , er Præsident, og Prof. Franz Schuster, Frankfurt a. M., er G eneralsekretæ r, har i Dagene 2 3 . - 2 6 . Juni holdt den aarlige Kongres i Prag. Fra næsten alle de europæ iske Lande var frem m ødt D eltagere, U. S. A., Australien og Sydafrika var repræ senteret, ialt et samlet A n tal paa henved 500, og Taler, Foredrag og P ublikationer frem kom paa Fransk, Engelsk, Tjekisk og Tysk. Københavns K om m une havde udsendt Stadsingeniør Bjerre, Frederiksberg Kom m une udsendte en D elegation bestaaende af Tøm rerm ester C . FH. V . Nielsen, O b erst Ramm, M aler A n k e r Petersen og G rosserer V aldem ar Sørensen; Københavns a lm indelige Boligsel skab var foruden ved D irektø r F. C . Boldsen, der var en af Foredragsholderne, repræ sente ret ved Selskabets Formand, Folketingsmand N. P. Nielsen, og A rkite kte rn e G u n n a r FJolm og Janus Larsen, samt Ingeniør K. Andersen. Kredit- og H yp o te kfore ning e r var repræ sen teret ved D irektø rerne Gjessing, Edvard Pe tersen, Laust Sørensen, Højesteretssagfører Steglich-Petersen og A rk ite k t N. P. G u n d e strup, og Dansk A rkite ktfo re n in g havde u d sendt A rkite kt A n th on Bendix. Den o fficielle M odtagelse skete den 23. i A u to m o b ilklu b b e n s Lokaler med V e lkom stta ler af Senator W ib a u t som Præsident fo r K on gressen, Dr. Ingeniør Nocas paa M inisteriets V egne, Borgm ester Dr. Karel Baxa som P r a g s Repræsentant, og Dr. H. Kubista som C h e f fo r Prags sociale D epartem ent. De e gentlige A rbejdsdage indlededes d. 24. Kl. 9,30 med fø lgende Foredrag: S a n e r i n g a fS lu m k v a rte r e r o g psykisk O m s o r g f o r B e b o e r n e af Stadsbygnings d ire ktø r A r i e K e p p l e r af Am sterdam ; Udkast ti I e n L o v o m S a n e r i n g af g a m l e Bydele i Tyskland af R. N i e m e y e r , Præsident fo r det tyske A kadem i fo r Bybygning, Lands- og Egnsplan læ gning, Frankfurt a. M .; V i r k n i n g e r a f den engelske Lovgivning for S a n e r i n g a f g a r n l e B y d e l e , af M iss E l i z a b e t h E. H a l t o n , London. Samme Dag aabnedes den tjekoslovakiske U dstilling i Stadshuset; og den internationale U dstilling i Pavillon M ysibek, begge med T eg ninger, M od eller, Fotografier og skematiske Tavler med Tilslutning til de fo re dra ge de Em. ner, og A ftenen sluttede med en Sam m en komst hos Byens Borgm ester Dr. Karel Baxa i C en tralb ib lio te kets Bygning. Den 25. fortsattes med Emnet; D e n t e k niske In d r e t n in g o g Udstyrelse a f S m a a b o l i g e r , med Foredrag af M r. E r n e s t J. B o h n , C h ic a g o ; Dr. H y n e k K u b i s t a, Prag; D irektø r F. C . B o I d s e n, København; og Mons. M. L o d s , Paris; Dipl. Ingeniør M. D u d r y k , W arzaw a; derefter U d flu g t gennem Prag til nyopførte H avebe byggelser ved M oldaus venstre Bred, fo r e n d e lig t om Aftenen at slutte med en Fest hos U denrigsm inisteren, Dr. B e n e s i C e rn in palais. Paa Kongressens sidste Dag den 26. be handledes Emnet: U d f l y t n i n g f r a B y t i l O m e g n s b e b y g g e l s e , til hvilket der afholdtes Foredrag af O ve rb o rg m e ste r Dr. S t ö c k l e , Berlin, M inisterialraad Dr. Z i e h a r d t, W ie n , og D ocent, Dr. Ing. O t ok a r F i e r l i n g e r , Prag. Efter Foredragene deltog de fleste af Tilhø rerne i en U dflu gt til Bebyggelser og o ffentlige Anstalter paa M o l daus højre Bred; d erun de r besøgtes det ny opførte H jem fo r G a m le med det tilsluttede H jem fo r forsøm te Børn. Dette storsiaaede A nlæ g var med Rette G enstand fo r de Besø gendes B eundring, og ikke uden Stolthed m odtog den lokale A dm inistration de mange Hyldestord. En Embedsmand paa Stedet rø bede, at de forudgaaende Studier fo r H je m mets O prettelse, to r en stor Del havde »De gamles By« i København til G run dla g. Aftenen afsluttedes med en Bierabend paa Byens Elektricitetsvæ rk, «Elektricke Podniky», b eliggende o m tre nt m idt i Bycentret. G a n ske afvigende fra Sædvane paa vore B redde grader, var V æ rke t med Kraftm askiner, V æ rk steder, K ontorer fo r D rift og Forsyning, A d m i nistration og Ekspedition fo r Publikum , samt U dstilling af de m ange forskellige Brugsting i Tilknytning til Elektriciteten samlet i een Byg ning, og tillig e med saa udstrakte Lokaler, Hall og Taganlæ g, at om kring 3 — 4 — 500 Per soner kunde samles uden Fare fo r O v e rfy ld ning. I Dagene 2 7 .—30. var tilre tte lag t en Studie rejse over Königsgrätz, Z lin , Brünn og Brati slava, væ sentligt med D eltagerne som Ind budte af det stedlige Byraad. I denne Rejse havde D. A.s Repræ sentant desvæ rre ikke L ej lighed til at deltage, g ru nd et paa andre For retningers U opsæ ttelighed.. 157.

(4) De m ange væ gtige Foredrag gav vel intet væ sentligt nyt fo r den der efter Evne søger at følge med i de internationale Bestræbelser paa de om handede O m ra a d e r; men de tje ner til at belyse, at der i alle Lande er rejst kraftige Rørelser til Løsning af Saneringsspørgsmaalet og i B edringen af Boligniveauet fo r de m indre Bem idlede, og tillige, at K ra vene til Boligen i Retning af O m fa ng , Udsty relse, B eliggenhed o. s. v., og at Bedøm m el sen fo r det utidssvarende i de bestaaende Bo lige r af større elle r m indre A ld e r, er højst fo rske llig e fra Land til Land; endvidere, at de forhaanden væ rende M u lig h e d e r fo r virke lig e Løsninger i allerhøjeste G ra d er afhæ ngig af de politiske Forhold i de paagæ ldende Lande, og endeligt, at det i langt de fleste Lande m e re er et Spørgsmaal om Beskæftigelse, F orret ning, Teknik, Kapital og Profit end Hensyn til de M enneskeskæ bner d e r forliser, og de Slæ gter der opvokser under den sjæ lelige Be klem m else og den deraf fø lgende Følelse af m indre Lødighed, som de daarligste B oliger i Sam fundet m edfører. Ikke desto m indre maa det tilstaaes, at det V idnesbyrd som Kongressen beviste, om A r b e j d e m ed Problem erne, fo r en Del er præ get som en Slags O xfordbevæ gelse med Samfundsfølelse som M od e m ere end sim pel M enneskeret og Menneskeforstaaelse, dog langt er at fo re træ kke frem fo r, at der intet gøres. — For ikke faa A a r siden, var disse Spørgsmaal i næsten alle Lande, som noget ganske naturligt, og i visse Kredse endnu.. BOLIG -PRO DUKTIO N. OG. henvist til det lunefulde Spil, s o m ,d e t højt lovpriste og i D ybet fo rkæ tre de »Initiativ«, d. V . s. V in d in g paa andres Bekostning, skaber. D et lille upaaviselige H anefjed frem ad som de aarlige Kongresser og de im e lle m gjorte S tudier fo rm a ar at vise, bæ rer dog den M u lighed, at en m oden Forstaaelse opstaar fo r til sidst at skabe de gennem tæ nkte og u d vikle n de N o rm e r hvorover Boligspørgsm aalet skal løses; ikke som en A dkom st d e r købes med de forhaandne Penge, men som en M e n n e skeret d e r erhverves ved Indgang til Livet. D et er ikke Frem skridtene d e r skabes i Spring, d erim o d H in d rin g e rn e d e r tidvis b o rt fejes spontant, naar M odenheden er fuldbaaren.. N o g le af Foredragene vil i kom m ende U d gaver af B y g m e s t e r e n blive refereret, og ved opnaaet Forstaaelse med R edaktører ne O . S t o r y og M a X U r b a n, af de to i Tjekoslovakiet udkom m ende Tidsskrifter fo r Bygningskultur og Byggekunst, S t a v b a og S t y l , vil det blive m u lig g jo rt at vise B y g m e s t e r e n s Læsere en Del m oderne A r kitektur derfra. V ed særlige, hver paa sit Felt frem ra gende Forbindelser paa Stedet, A d voka t D r. E. G rün ba u m , Ing. A rk. P. A. Kobetsky. A rk. G re te Frölich, og A rk . M ax G erstI, opnaaede D.A.s U dsending et Indblik i baade gam m el og ny A rkite ktu r, af en A rt som ellers er lukket fo r Turister. B —x.. BOLIG POLITIK.. V e d det nationaløkonom iske M øde i O slo d. 18. Juni gav K o ntorche f i Indenrigsm iniste riet Svend Nielsen en Redegørelse fo r det danske Samfunds Indsats i Boligspørgsm aalet: B o lig fo rh old en e og B oliglovgivningen i de nordiske Lande har stort set udviklet sig efter de samme Lin jer i A arene fra 1914 til 1922. I Tiden fra 1922—23 til 193 0 —31 var der tilsyneladende ret stor Forskel paa B o lig fo r holdenes U dvikling i de nordiske Lande, men Forskellen m ellem Landene er dog vist mere en Forskel i Tid end en reel Forskel i U d v ik lingslinje. Forskellen, d e r utvivlsom t først og frem m est er et Resultat af Forskellighederne i V aluta- og derm ed i Prisforholdene, kan vist kort resumeres paa den M aade, at vi i D an m ark til enhver Tid ved at se paa Forholdene i Sverige kunde se, hvordan Forholdene in . d en for B oligom raadet i den nærmeste Tid v il de udvikle sig hos os, — og ligesom D an m ark i disse A a r var lidt bagefter Sverige, var N o rg e igen lidt bagefter D anm ark. 1 1930 — 31 tro r jeg, man kan sige, at Bo lig fo rh o ld e n e i de skandinaviske Lande igen laa m ere ensartet. I alle de nordiske Lande va r H uslejereguleringen enten helt afviklet elle r saa stæ rkt i A fviklin g , at man kunde re g ne med dens O p h ø r i Løbet af ko rt Tid, og sam tidig var det O ffen tlige s Støtte til nyt Bo ligbyggeri i alle Landene af m eget b eg ræ n set O m fa ng . D og var der i 1930 nok den For skel, at Byggeriet i Sverige og maaske ogsaa i Finland i den foregaaende Periode havde væ ret noget livligere end i D anm ark og her igen væ sentlig livlig ere end i N o rg e ; Resul tatet heraf var, at m edens man i N o rg e endnu. 158.

(5) næ ppe havde afbødet V irk n in g e rn e af det ringe B oligbyggeri i A arene under og efter Krigen, var dette saa nogenlunde naaet i D anm ark, og i Sverige stod man med en n o get rig elig ere Forsyning af Lejligheder. I Tiden efter 1931 har Forholdene i D an m ark som i de andre Lande g jort, at man igen har m aattet tage Stilling til Spørgsmaalet om det O ffen tlige s Indgriben i B olig b ygg e riet. Arbejdsløsheden var i 1932 i D anm ark som i de fleste andre Lande sæ rlig stærk i Byggefagene, og dette m eget iøjnefaldende Forhold g jo rd e det naturligt, at man bestræ b te sig fo r at faa B oligbyggeriet i G ang, — Støtten til B oligbyggeriet blev et m eget be tydningsfuldt Led i Kam pen m od Arbejdslø s heden. M ere interessant er dog en Betragtning, der frem førtes bl. a. af Arbejdsløshedsraadet og specielt af Professor Birck, at man ved at faa B oligbyggeriet i G ang vilde opnaa at skaffe Beskæftigelse ikke alene til den Del af Industribefolkningen, d e r har Beskæftigelse ind en fo r Byggefagene, naar T eglvæ rker m. v. m edregnes vel ialt ca. Vé af Industribefolk ningen, men man vilde yd erlig ere, hvad der maatte tillæ gges endnu større Betydning, ved at faa B olig b ygg eriet i G a ng ved at yde en Indsats i Kampen mod den økonom iske D e presión. B oligbyggeriet skulde altsaa herefter kunne bruges som et Led i de Lovgivnings foranstaltninger, der tilsigter U djæ vning af de økonom iske K onjunkturer. V el har Byggeriet ofte sin egen K onjunktur, der ikke falder sammen med den alm ind elige Industrikon jun ktu r, men Forholdene har ofte vist sig at væ re saaledes, at Byggeriet har anteciperet den a lm indelige industrielle K onjunktur. Selv om dette ikke er en Regel, der gæ lder i alle Tilfæ lde, maa man dog antage, at Bo ligb ygg eriet ved O m slag i K o njunkturerne ofte udgør en væ sentlig D rivkraft. D et er næ ppe nogen T ilfæ ldighed, at man i de Lande, hvor det er lykkedes h urtigt at faa B olig b ygg eriet i G ang, f. Eks. i Lande som England, Sverige og D anm ark, ikke ale ne hurtige re er kom m et ud af den stæ rke D e pression, men tillig e er kom m et ind i en K o nju nkturpe rio de , d e r al dens U sikkerhed til Trods synes m ere stabil end K onjunkturen i U. S. A., hvor Bestræbelserne fo r atter at bring e Erhvervslivet i G a ng næ ppe har væ ret m indre energiske, men hvor det ikke er lyk kedes i større U dstræ kning at frem m e Byg geriets O m fa ng . D ette Forhold, at man i de senere A a r i. større G ra d end tid lig e re er kom m et ind paa at tillæ gg e B oligbyggeriet afgørende Betyd ning som N ø gleindustri i K onjunkturforlø bet, er im idlertid et Forhold, der kan m edføre uheldige Konsekvenser fo r Boligbyggeriets Ø k o n o m i. D et kan m eget vel tænkes, at man ud fra konjun ktu rp olitiske M otive r kom m er til at frem m e og hæ mm e B oligbyggeriet paa Tids punkter, da B oligbehovet maatte m otivere den stik modsatte Foranstaltning. Det er klart, at hvis man — f. Eks. af ko n jun ktu rp olitiske Hensyn — fo rc e re r Byggeriet ud over en vis Græ nse, maa Resultatet blive, at Byggeriet kom m er i økonom iske V anske ligheder. D enne Fare er dog maaske ikke sæ rlig stor, naar man ser paa, hvordan B o lig behovet kan ventes at stille sig i de kom m en de A ar. Saa vidt man kan bedøm m e U dviklingen paa B oligm arkedet, vil der i de kom m ende ca. 10 A a r i D anm ark kunne regnes med en stærk Tilvækst og d erefter endnu i ca. 10 A a r stadig med en Tilvækst i A n ta lle t af Personer i A ld eren 20 — 60 Aar, d. v. s. i de A ld ers klasser, hvorfra Efterspørgslen efter L e jlig h e der fortrinsvis udgaar. Hvis d e rfo r ikke den alm ind elige økonom iske U d viklin g bevirker, at Indvandringen til Byerne holde r op, elle r at det a lm indelige Velstandsniveau falder, skulde der endnu i en A a rræ kke væ re et stærkt stigende B oligbehov, og Faren fo r, at man ved at bruge B olig b ygg eriet som Frem kalder af en opadgaaende K o nju nktur skulde bringe Byggeriet i V anskeligheder, er d e rfo r — set paa lidt læ ngere Sigt — næ ppe saa overvæ ldende stor. Faren for, at man ved at indskræ nke B o lig byggeriet fo r at undgaa Toppen af en Kon ju n k tu r skulde skabe Boligm angel, anser jeg fo r at væ re uden praktisk Betydning, — dels er V ilje n til at holde igen o verfor en H ø jk o n ju n k tu r i A lm in d e lig h e d fo r ringe, dels vil den a lm indelige O p in io n i Befolkningen sikkert ikke finde sig heri. Jeg er her ved et Forhold, som man ikke maa overse. Den alm ind elige O p in io n i Boligspørgsmaalet er jo nem lig nu af en helt anden Karakter end tid lig ere, — det gæ ld e r i hvert Fald D anm ark, og jeg skulde tro, at det gæ lder i alle Lande. M an er nu af den O pfattelse, at B o lig b e hovet er af en saadan Karakter, at det O ffe n t lige har en Pligt til at sørge for, at dette Be hov tilfredsstilles paa passende M aade.. 159.

(6) Den Æ n d rin g , der i senere A a r er indtraadt i den a lm ind elige O pfattelse af Boligspørgsmaalet, giver sig U dtryk paa m ange fo rske l lige O m ra a d e r. Jeg skal her blot nævne Spørgsm aalet om Sanering af Slum kvarterer. D er har i de senere A a r overalt rejst sig en stærk Bevægelse fo r at naa til en Sanering af de eksisterende Slum kvarterer, A le ne d en ne ene Side af Boligspørgsm aalet rejser en M æ ngde Problem er, som man ikke kom m er uden om ret snart at tage Stilling til, jeg kan b lot næ vne Spørgsm aalet om A n bringelse af de Fam ilier, der nu bor i de paagæ ldende Kvarterer, elle r Spørgsm aalet om Regler for E kspropriationer i disse Kvarterer, — man ko m m er her, hvis O p ga ven skal væ re ø k o nom isk overkom m e lig fo r det O ffe n tlig e , sik kert til at fastsætte Bestemmelser, der nok fra visse Sider vil blive følt som ret drastiske; i England har man løst dette Spørgsmaal om, hvem d e r skal betale fo r at faa fje rn e t de Skamstøtter, det private Initiativ paa dette O m ra a d e har rejst over sig selv, paa den M aade, at Ejerne ved Ekspropriation ikke faar Erstatning fo r Bygningen, men kun fo r G ru n den — og Lovgivningeni i andre Lande vil nok kom m e til at gaa i denne Retning. Man hører fra liberalistisk Side frem sat den Paastand, at fo r at faa en fortsat heldig U d viklin g paa B oligom raadet maa der lægges sæsriig V æ g t paa 1. at det enkelte Individ selv faar Lov at af veje, i hvilken G ra d han fo r at faa den bedste Tilfredsstillelse af sine Behov vil an vende sin Indtæ gt til Bolig e lle r til andre Ting, 2. at det private Initiativ og den private Ejen dom sret paa B oligom raadet faar Lov at udfolde sig frit uden Indblanding fra det O ffen tlige s Side, f. Eks. hævdes det at Bo ligb ygg eriet ikke maa støttes ved saakaldt .kunstig Kapitaltilførsel. Jeg kan ikke se rettere, end at de Krav, der fra denne Side stilles angaaende det O ffe n t liges Stilling til B oligbyggeriet, er af en saadan A rt, at man maa sige, at disse Krav i N utiden kun rent undtagelsesvis opfyldes paa andre O m ra a d e r. D et O ffe n tlig e har gennem de sidste 50 A a r paa utallige O m ra a d e r grebet ind i Er hvervslivet paa en saadan M aade, at det frie V a lg med Hensyn til Behovstilfredstillelse er ble vet «reguleret». Visse «Behov» er g jo rt o bligatoriske, f. Eks. Behovet fo r visse tvu n g ne sociale Forsikringer; Tilfredstillelsen af an. dre Behov er g jo rt tillo kke n d e ved, at Beho vets Tilfredstillelse er blevet b illig g jo rt, f, Eks. gennem offentlige Tilskud til visse friv illig e sociale Forsikringer, til H ospitaler m. v., paa den anden Side er andre Behovs Tilfredsstil lelse vanskeliggjort, f. Eks. ved Rationering af spirituøse D rikke, ved Skat paa en lang Ræk ke af baade Luksus- og N ødvendighedsvarer. I det hele sker der jo ved al Forbrugsbeskat ning en Begræ nsning i M uligh ed en fo r at faa Behovet fo r den beskattede V a re tilfredsstil let, ogsaa fo r Boligen læ gger en Forbrugsbe skatning, nem lig Skatterne paa Bygningerne, en Begræ nsning paa Behovstilfredstillelse. Kravet om, at d e r ikke maa ske «kunstig» Kapitaltilførsel til et Erhverv, overholdes h el ler ikke; saadan kunstig Kapitaltilførsel fin de r jo Sted i m eget stort O m fa ng , man tæ nke blot paa f. Eks. T oldlovgivningen, E ksportkre ditter, Statens Støtte til O pre tte lse af m indre Landbrug etc. Det fo re k o m m e r m ig derfor, at det ud fra de Synspunkter, der a lm ind eligt gør sig g æ l dende i N utidens so cial-liberale Samfund med Hensyn til Statens Indgreb paa de fo r skellige O m ra a d e r, er vanskeligt at hævde det som væ rende den naturlige Tilstand, at Staten o verlader B oligbyggeriet til det p riva te Initiativ. I hvor stort O m fa n g man vil lade det O f fentlige g ribe ind, bliver naturligvis et ganske andet Spørgsmaal; det maa vel først og fre m mest bero paa, i hvor stor U dstræ kning man skønner, at Sam fundet har Interesse i, at Bo ligbehovets Tilfredsstillelse gaar forud fo r T il fredstillelsen af andre Behov, og her vil M e ning staa mod M ening, og den alm ind eligt raadende O p in io n vil fo rm e n tlig væ re fo r skellig efter Tid og Sted. For at naa til fo rb e d re d e B o lig fo rh old er det af afgø rende Betydning at holde H usleje niveauet saa lavt, som de økonom iske For hold gør det m uligt. Da H uslejeniveauet i det lange Løb er be stemt af Lejen i N ybygninger, og da Lejen i de nye Ejendom m e navnlig er bestemt af Fi nansieringen, maa det blive en naturlig O p gave fo r Staten at skaffe B oligbyggeriet b illig Kredit. N u maa det sikkert indrøm m es, at Staterne ved deres Støtte til B oligbyggeriet har høstet m ange sm ertelige og dyre E rfaringer; men i samme G rad , som man forstaar at drage Læ re af Fortidens Fejl, er der G ru n d til at tro, at dette kan undgaas i Frem tiden. Staten maa naturligvis drage O m so rg fo r ikke at blive. 160.

(7) ko m p rim ittere t ved sine U diaan. Det er her interessant at se, at der synes at væ re en ret ensartet Linje i U dviklingen i de forskellige Lande. I D anm ark er Forholdene fo r Tiden saaledes, at Staten yd er T ertiæ rkredit, der fo r privat, erhvervsmæ ssigt Byggeri kan gaa op til 80 p C t. af den samlede Anskaffelsessum ved en N ybygning (G ru n d u d g ifte n m ed re g nes i Anskaffelsessummen), fo r P arcelbygge riet gaar Statslaanet op til 90 p C t. og fo r Bo ligforeningsbyggeriet og det kom m unale Byg geri naar man op til 95 p C t. D enne Forskel i Beiaaningsgræ nsen er m o tiveret, dels med at man ved det kooperative og kom m unale Byggeri har Sikkerhed for, at Lejen ikke sættes højere end nørvendigt (saa ledes at dette Byggeri er at fo re træ kke fo r det private, erhvervsmæ ssige Byggeri, hvor Eje ren har Interesse i den højest m ulige Leje), dels med at B olig fo re nin ge rne og Kom m uner bygger billige re end Private, — jeg tro r man kan sige, at Byggeom kostningerne fo r de p ri vate Bygherrer, der faar Statslaan, ligg er 5 a 10 p C t. højere end to r de B oligforeninger, der faar Statslaan, og Huslejen synes at ligge 10 — 15 p C t, højere, — hvis den private Byg herre ikke faar Statslaan, ligg er hans Byggeog Lejepriser fo rm e ntlig endnu højere. En Betingelse to r at gaa saa højt op med Statslaan til kooperative B o lig fo re nin ge r eller til alm ennyttige Boligselskaber (det er ikke N avnet elle r O rganisationsform en, der er det afgørende) er, at disse Foreninger virke lig er alm ennyttige, f. Eks. forlanges det, at alle En treprenørinteresser er udelukkede fra Forningens Ledelse, at ingen opp eb æ re r u rim e ligt V e de rla g to r indskudt Kapital elle r præ steret A rb ejde , at Foreningens A dm inistration. underkastes kom m unal K o n tro l,a t dens Regn skaber er under betryggende Revision, at Foreningens Ø k o n o m i konsolideres, og at den Kapital, Foreningen efterhaanden ko m m er til at raade over, i Frem tiden anvendes til nyt Byggeri. De Krav, d e r i D anm ark stilles til B o lig fo r eningerne som Betingelse fo r at yde dem Statslaan, er stort set de samme Krav, som dem , der stilles i den Betæ nkning, den sven ske Kommission angaaende Statsstøtte til F orbedring af B o ligforholdene fo r børnerige Fam ilier m ener at maatte stille, og det er g an ske interessant at se, hvordan man i disse to Lande uafhæ ngig af hinanden er naaet frem til om trent det samme Standpunkt med H en syn til det O ffen tlige s Støtte til B oligbyggeri. Dette, at man fra det O ffen tlige s Side fo re træ kker at støtte et B oligforeningsbyggeri, der arb ejd er intim t sammen med K o m m u ne r ne, er tilm ed ikke noget specielt dansk eller svensk Fænomen; vi ser det samme Stand punkt i N o rg e og i Lande som England, Tyskland og H olland. Jeg skulde d e rfo r tro, at en naturlig Linje fo r det O ffen tlige s Støtte til B oligbyggeriet i Frem tiden maatte væ re en kontin ue rlig Lov givning om Ydelse af o ffentlige Tertiæ riaan til Selvkostpris til det alm ennyttige B o lig b yg geri, og fo r saa vidt man vil benytte B olig b yg gerie t som ko njun ktu rre g u le re n d e Faktor, vil det væ re naturligt, at en m ere om fattende offentlig Støtte i Depressionstider kom bineres med den Sanering af Slum kvarterer, som er nødvendig fo r at raade Bod paa Fortidens Synder og fo r at naa en Forbedring af B o lig fo rh o ld e n e ogsaa to r de daarligst stillede Betolkningsklasser. Svend Nielsen.. ARKITEKTEN BAG GADESPEJLET. I et københavnsk D agblad læste jeg fo r nogen Tid siden en A rtike l med ovenstaaende O verskrift. U den at kom m e næ rm ere ind paa A rtiklens Indhold, som om handlede, hvorvidt en^ A rk ite k t bør avertere elle r ikke, kan jeg ikke forstaa, at der ikke skulde findes andre og farbare V eje, ad hvilke A rkite kten i større U dstræ kning end hidtil, kunde ko m me i Kontakt med det m indre Byggeri, idet jeg gaar ud fra, at der fra A rkite kterne s Side ikke findes nogen A nim ositet o ve rfo r den lille Bygherre, selvom der hos ham opnaas rela tivt lavere H o n o ra re r i Forhold til Arkitektens. A rb ejde , end hos Bygherrerne ved H ø jb yg geriet. Største Delen af det m indre Byggeri e r og h a r a l t i d væ ret stedm oderligt behandlet fra de A rkitekters Side, hvis anerkendte E r faring og Indsigt var sæ rlig nødvendig netop paa V illab ygg eriets O m ra a de . V ed enhver Lejlighed raabes der op om Byggekultur, By planlæ gning etc. etc. og alt imedens bygger Hansen og Petersen deres V illa e r og Bunga lows, ganske som det passer d e m , e lle r den M u re r elle r Tømrer, som Bygherren tilfæ ld ig vis har faaet fat i. Hvis ikke dette Sam arbejde. 161.

(8) i H undredvis ai Tilfæ lde resulterede i nogle ræ dselsfulde Huse og ofte en lige saa ræ d selsvæ kkende upraktisk Indretning af Boligen, ja, saa var alt forsaavidt i O rd e n . D et lig g e r da næ r at spørge: H vor ligg er Skylden til denne m ildest talt utilb ø rlige Situa tion?? N aturligvis hos A rkite kte rn e l I hvert Fald fo r den allervæ sentligste Del. A rkite kten fo rla n g e r — og med Rette — at en Bygning saavel i det større som i det m in dre Byggeri, indrettes forsvarligt i teknisk og kunstnerisk Henseende, da kan dette kun ske i Sam arbejde med en anerkendt A rkite kt, som igennem fo rske llig e A rb e jd e r har bevist, at han er sin O p g a ve voksen. Ja! Men hvad gør saa A rkite kte n fo r at fo rtæ lle de Tusinder af Sm aabyggere noget om, hvorledes man faar fat i A rkite kten ? Svar: Telefonbogen, andre H aandbøger etc. Ja, men hvorledes skal den m indre Byg herre, som er blottet fo r al Kendskab til en saa oph ø je t M and som A rkite kten kunne skille Klinten fra H veden? D er findes alene i Kø benhavns Telefonbog ca. 1 0 0 0 N avne un der Betegnelsen «A rkitekter». Han maa enten lukke Ø jn e n e , sætte Fin geren paa et Navn og saa ringe op — eller ogsaa rette sig efter, at Fru Petersen fortalte at Fru Rasmussen havde saadan «et d e jlig t Hus», som var bygget «helt fra G ru n d e n af» af en «flink M and», som m eget gerne vilde bygge et til. M ed andre O rd : det m indre Byggeri er i a ltfor høj G ra d underkastet V ilkaarligheden. H er burde den organiserede A rk ite k t sætte ind ud fra den Betragtning, at naar A rk ite k ne m ener sig berettiget til at kritisere Stil og. Plan i et Hus, saa har han ogsb.'' en Pligt til at kom m e frem fra sin fo rn e m t tilba ge trukn e Stilling bag G adespejlet og fo rtæ lle de Byg geinteresserede, hvorledes der skal bygges. Et saadant M eddelelsesm iddel er A rk ite k tens Tegninger, B eregninger etc., hvilket har vist sig ved Publikum s store Interesse fo r de A rk ite k tk o n k u rre n c e r, som har væ ret i de sidste Aar. Disse K o nku rre nce te gn ing er er im id le rtid kun tilgæ n g elige i kortere P erio der, til andre T ide r er der overhovedet intet Bygherren kan se, undtagen hos de fo rs k e lli ge A rkite kte r, og her m ener Publikum , at det er fo rb u n d e t med en vis Forpligtelse at hen vende sig. H er kan man blive raadet og ve j ledt, men de opførte Huse ta ler deres Sprog om, at der ogsaa findes Steder, hvor man b li ver overtalt og vildled t! Hvad var da m ere n aturligt end, at A rk ite k terne sluttede sig sammen om at frem skaffe en fyldig og repræ sentativ U dstilling af V illa og H ustegninger paa et let tilg æ n g e lig t Sted. Dansk A rkite ktfo re n in g s M ed le m m e r har el saadant Sted nem lig i deres egen U dstilling paa Raadhuspladsen 59. H v o rfo r benytter M ed le m m e rn e ikke denne Lejlighed til at vise sig fo r det byggende Publikum i m ere ud strakt G rad end Tilfæ ldet er? D et er ikke a le ne C ha nce n fo r at opnaa Bestilling paa A r bejde, men ogsaa dette, at Dansk A rk ite k t fo re n in g ikke kan forsvare at have en U dstil ling som B O O G B Y G G E uden at den i n o gen G ra d repræ senterer A rkite kterne s A r bejde ri Det vilde fra det byggeinteresserede P ubli kums Side blive m ødt med' stor T akn em lig hed, om B O O G B Y G G E i Frem tiden havde m ange rig tige V illa - og H ustyper at frem vise. J. Bjarnø.. NOTITSER. Udstillinger (Fri A d g a n g ):. Nyt Medlem.. Den perm anente Byggem ateriale U dstilling, Aarhus, Kannikegade. H verdage 10 — 16. O dense perm anente U dstilling fo r Bygge m aterialer og B oliginstallationer, A lb a n ito rv 1, H verdage 1 1 — 18, Søndage 10 — 12. Bo og Bygge, Raadhuspladsen 59. H ve r dage 1 0 — 17, Fredag 1 0 —21. Belysningsvæsenets D em onstrationslokale, G othersgade 53. 9 — 17. Den perm anente U dstilling fo r Kunsthaandvæ rk og Kunstindustri, V esterport. D aglig 10 -1 8 . Bedre Byggeskik, Set. Pederstræ de 19. D aglig 10 — 14.. A rk ite k t A age Juli 1935.. Madsen,. V o rd in g b o rg ,. 2.. Honorarsager bedes tilsendt K ontoret e lle r Form anden fo r U dvalget, A rk ite k t T. A . THIERRY, C hr.h olm s Parallelvej, K lam penborg.. Artikler til Bygmesteren. For at opnaa Placering i det førstkom m ende H æ fte af Bygmesteren, maa A rtik le r, Indlæ g, T egninger og lign. væ re R edaktionen i H æ n de senest M andag M orge n. Redaktør, A rk ite k t A n th on Bendix, H o lm bladsvæ nge 2, København S. Telf. A m . 5002.. 162.

(9) ARBEJDSMÆNDENES NYE CENTRALBYGNING. Den af A rk ite k t M . J, Kelde, M. D. A,, o p førte Bygning fo r Dansk Arbejdsm ands-F or bund er nu taget i Brug, og i den A n led nin g giver Redaktør Sigurd Thomsen i Social-D em okratens Søndags Bilag fo r 7. ds. Bygningen en begejstret O m tale, ledsaget med m ange Il lustrationer, af hvilken vi skal givet et U ddrag: »Før jeg gaar ind, undgaar jeg ikke at stand se et Ø je b lik fo r at betragte Bygningen udefra. Den frem træ d er som et klart U dtryk fo r den Tid, da den blev rejst, og fo r den Bevægelse, den skal tjene. De store rene Linjer giver Fa caden Præg af Ro og Ffarm oni. D er er ikke saa lidt funktionalistisk over den enkle og m o num entale A rk ite k tu r med de store M urflad er af Ffasle-Klinker og de høje regelmæssige V in duer, indram m et af fin t huggede m ørke Neksø-Sandsten. Huset har tre Indgange, svarende til N yropsgade 23, 25 og 27, og af dem er N u m e r 25 H ovedindgangen til Forbundets Lokaler, m e dens S ideindgangene fø rer til Arbejdsløsheds kassens Kontorer. H ver Indgang er sm ykket med et G ran itRelief, udført af B illedhuggeren A n ke r H offm ann, hvis typiske, fortæ ttede Figurer paa en fo rtrin lig M aade sym boliserer A rb e jd e rb e væ gelsen. O v e r Indgangen længst til venstre g i ver den unge og den æ ldre A rb e jd e rg e n e ra tion hinanden Haandslag paa ubrydelig Soli daritet. O v e r M id te r-In dg an ge n ses A rb e jd s manden ved sin daglige D ont med H akke og Spade, og til højre, over Indgangen til N u m er 27, gaar A rbejdsm æ ndene frem under Forb undets Faner fo r at føre Kampen fo r A r bejderklassens Sag. Bygningens A rkite kt, M . J. K e l d e , har form aaet at skabe en kunstnerisk og im p o n e rende H elhed. Det m æ gtige fem Etager høje Hus er et af Byens smukkeste. Ligesom Facaden er Husets Indre smukt fra. Kæ lder til Kvist. A rkite ktu re n er ogsaa in d ve ndigt præ get af enkle og rene Linjer. T rap per, Sale og V æ relser viser store, lyse V æ g flader, som det ikke vil blive nødvendigt eller b lo t ønskeligt, at give nogen speciel U dsm yk ning. — M ed den centrale af Husets tre Eleva to re r tager jeg helt op til Tagetagen paa fe m te Sal, der er helliget O plysningsarbejdet. H er er indrettet en Foredragssal med fo r trin lig t Lys fra høje Skraavinduer. D er er Plads til 154 Tilhørere, som har Siddepladser i Ræk kestole med Klapsæ der beklæ dt med et p ra k tisk og h yggeligt rødt Stof. Salen har en Læ ngde af 25 M eter. Den er udpræ get funktionalistisk og stilfuldt indrettet. For Enden findes den retlinjede og retvin kle de Talerstol, og i den m odsatte Ende er i For bindelse med Foredragssalen indrettet O p e ra tø rrum med Filmsapparat til Fremvisning af levende B illeder fo r Foredragenes Tilhørere og U ndervisningens D eltagere. I samme Etage er fle re m indre U ndervis nings- og Læ selokaler, og der findes Toilet-, Bade- og G a rd e ro b e ru m med god Plads og m oderne Kom fort. — Den stolte Bygning, hvor stærk og sik kert stigende V irksom hed vil u dfolde sig i de kom m ende Aar, er et levende M onum ent for, hvad »den jæ vne simple Arbejdsm and« fo rmaar, naar han løfter i solidarisk Flok med sine Kam m erater og sammen med dem kæ m per fo r Brød, Kultur og social Frem gang. Den er et Bevis for, hvor stærk han er i Kampen fo r at skabe lyse V ilk a a r og M enneskeret fo r alle dem , der tid lig e re maatte bøje N akken og ydm ygt takke, fo r Sm ulerne fra den rige A rbejdsgivers Haand.« A rk ite k t Kelde har lovet at lade T eg nin ge r ne frem kom m e i Bygmesteren ledsaget af O p lysninger.. MALTAHUS IV. A rkite kt: Thorvald Dreyer. Bygningen er opfø rt af et Aktieselskab »M altahus IV«, med Landsretssagfører C h r. Frede riksen som juridisk Konsulent, ved Biens A lle — Kastrupvej og M arathon vej. For at gøre Bebyggelsen saa villaagtig som m uligt, er Fløjene m od Biens A lle og M arathonvej rykket med G avlene bort fra Bygge linien i Kastrupvej og g jo rt en Etage lavere end den øvrige Bygning. Fløjen mod M arathonvej er forsynet med. 2 H ovedskillerum , hvorved det er blevet m u ligt at faa 6 L ejligheder paa een Repose. A lle Lejlig he d er er forsynede med Fliser i Køkken og Badeværelse. Badevæ relserne er dels forsynede med Siddebadekar og dels B ru sebade. Bygningen ind eh old er 24 Stk. 2 V æ r., 26 Stk. 1 V æ r. m. Kam mer, 6 Stk. 1 V æ r. m. A l kove, 8 Stk. 1 V æ r. og 4 Butikker. Byggeprisen er ca. 37 Kr. pr. ms. Thorvald Dreyer.. 163.

(10) MALTAHUS IV. A rkite kt Th. D reyer. M . D. A.. — tfé. - 9yé. — S3» -t- 9««. 93» -M*e •//- Va««- a^«-. «•«. ----------------v«vtf. 164. 930. — *Jo.

(11) 165.

(12) 2 VÆR. STRAKS.. DEN G R Ø N N E H A A N D B O G .. A rk ite k t Edv. H eib erg har, i Sam arbejde med socialistisk A rkite ktg ru p p e , paa M ond e ’s Forlag udsendt en aktuel Bog om B o lig p roblem et. 79 Sider med Illustrationer. M ed en Række klare Tal, tilgæ n g elig fo r enhver d e r vil fo rd ybe sig en Smule i de sta tistiske Beretninger, belyser Edv. H eiberg det fornuftsstridige i den næsten overalt herskende M angel paa O rd n in g af B olig fo rh old en e med København som Eksempel. A t den stæ rkt agitatoriske Form navnlig ret tes m od den i København (og vo re større Provinsbyer) i de sidste 16 — 17 A a r førte Bo lig p o litik er let forstaaeligt paa Baggrund af H eibergs politiske Indstilling; og naturligvis, store Fejlgreb er begaaet — og begaas til Stadighed, og det vil antageligt ald rig under hvilket som helst System kunne væ re a n d e r ledes — men de skyldige i disse Fejlgreb, hvem er de? Er det ikke os allesam men? Borgerrepræ sentation — og Byraad Landet o ver — byggede de Huse som A r k i t e k t e r n e foreslog. A rkite kte rn e foreslog de Bo lig e r som d e m ente vilde blive kræ vede af Bystyret, altsammen fo rd i der slet ingen Ret ningsviser forefandtes og heller ikke findes endnu, og navnlig fo rd i Landets Sædvaner, Regler og Skik nu kræ vede det saadant. Den behagelige rolige V a n d rin g paa de kendte Stier med Idyl og Fred frister mest. D et er desvæ rre en Kendsgerning, at kun et ringe Faatal trods alle O p lysn in g e r og trods alle Kilder, kender og kan forestaa de fo r fæ rdende B o lig fo rh old . Langt de fleste evner af U g id e lig h e d slet ikke at fatte en Tøddel af det hele; fin d e r det maaske m eget »interes sant«, endda »sørgeligt« o. s. v. naar det o p lyses fo r dem ; men bid ra g e til at æ ndre det? Åah, nej — alt fo r optaget af presserende F orretninger, og venter helst at det g lid e r i Lave af sig selv; d. v. s. at der ingen Ting sker. D et er det letteste. M ed S aneringsproblem et er d e r det fo ru n d erlig e, at d e r virk e lig t findes et fo rtrin lig t Redskab — som H eib erg besynderligt nok ik ke synes at kende — i Sundhedsvedtæ gtens to § § 65 og 66 som lig g e r klart til Brug. Men ikke een Em bedsmand i dette Land har M od til at b ru ge dem . O g det er nu een G a ng klogere at bruge de M id le r d e r findes ved Haanden, end d rø m me om de (m uligvis bedre) man ikke kan faa fat paa endnu. M an bør sikre sig Bogen.. 5. U dgave af H aandbog fo r Bygnings-Indu strien; HFB 1935, er udkom m et. Som sæ dvanlig er H aandbogen blevet ført å jo u r og udvidet med nyt Stof af væsentlig Betydning. HFB er nu paa over 800 Sider. »Den grønne Bog« er saaledes blevet forø get med Tusinder nye O p lysning er. Forskellige tekniske F orb ed rin ge r sikrer dog, at baade H aandterlighed og O ve rsku elig he d er b ib e holdt. A f helt nyt Stof findes bl. a.: En A fh a n d lin g om Glas og G larm esterarbejde, der giver en sikkert m eget velkom m en, rationel O versigt, en Redegørelse fo r de fo r skellige Slags M aalere fo r Gas, V and og Elek tric ite t og de sæ rlige Hensyn, d e r gør sig gæ ldende ved deres Installation, en A fha nd ling lin g om Jordskraaninger, der belyser, h vil ke Forholdsregler, der i de givne Tilfæ lde bør iagttages. Serien om L andbrugsbygninger fortsæ tter med et nyt Afsnit om V a lg af Byg geplads. Forskellige T abeller er blevet om a rb ejd et med det Formaal at fo rø g e deres A n ve n d e lighed. N ye tilko m n e Standardblade er optaget, det m eget populæ re A fsnit »Rum-Behov«, der er blevet gengivet V e rd e n over, er blevet udvidet o. s. v. lø vrigt falder en stor Del af U dvidelsen paa selve Fælleskataloget. Stoffet er som sæ dvanligt ind de lt i fø lgende 6 klart afgræ nsede Afsnit: »Fælleskatalog« med alfabetisk V a re fo rte g nelse. »A fhandlinger«. »Byggesag«. »O versigter«. »Beregninger«. Den, der b lo t een G a ng har sat sig i Sy stemet, vil — trods O plysningernes overvæ l dende M æ ngde — altid hurtig og let finde sig til Rette. N aar HFB en’ blevet det, den er, skyldes det i høj G ra d de d aglige Benytteres aktive M edarbejden. Forordet er denne G a ng af H andelsm ini ster C . N . H auge d e r varm t anbefaler Bogen. Er A nbe fa lin g o verhovedet nødvendig? Bo gen er jo bleven en nødvendig Faktor paa Tegnestuen, og de Indvendinger, d e r m u lig vis kan rettes m od, b liver dog a fhjulpne af den aarvaagne Redaktion i kom m ende U d gaver.. 166.

(13) PRÆMIERING AF NYB YG N IN G ER. STATSLAAN TIL PARCEL-BYGGERIET.. V ed den aarlige Bedømmelse er den af Kom m unen nedsatte Kom ité kom m et til den m æ rkvæ rdige Erkendelse, at Kom m unen og de A rk ite k te r den benytter ved N yb yg ningen, ogsaa bør opm untres til bedre og skønnere Byggeskik. A f de kom m unale O p gaver er præ m ieret A rk ite k t Thomas Havnings O m b yg n in g af C hristianhavns G ym n a sium, og A rkite kte rn e H elge Holm s og S. C . Larsens kom m unale B oligkarré ved Lundtoftegade. Den o p rin d e lig e Idé at præ m iere B ygnin ger, sigtede paa det private Byggeri der o m kring A a rhu nd re dskiftet mentes at ligg e paa et fo r lavt «kunstneriskt» Plan. Selvfølgelig har det ald rig væ ret H ensigten, at Kom m unen skulde opm un tre sig selv, til eksem plarisk Byggeri ved H jæ lp af Præ m ier til A rk ite k te r ne. Den O p g a ve tu rd e væ re selvskreven. Paa Sm aabyggeriet kan det, med et G ran af Sandhed, maaske endnu siges at ligge et fortjenstfuldt Formaal i P ræ m ieringen, men Husene vilde saamænd næ ppe blive en Tød del ringere, om man helt opgav den p ja nke de Præ m iering. Selv den mest pom pøse Præ m ie red de r ikke et Hus fra at blive «kunstne risk» foræ ldet. A f Smaahusene er præ m ieret: Kusk 1. P. Jensens Hus, Islevhusvej 72, te g net af A rk ite k t Peter Koch. A rk ite k t Flem m ing Teisens Hus, Aadalsvej 2, tegnet af ham selv. Inspektør I. Tøgerns Hus, H jø rn e t af Kaprifo lie vej og G ladiolusvej, tegnet af A rkite k t M ogens Tøgern, og N ebbegaardsbakken 47, d e r ejes af G ravø r M ax Schøne og tegnet af Professor Ivar Bentsen.. A f de M id le r, d e r efter Loven blev til Raa dighed fo r Indenrigsm inisteriet var 7 M iil. Kr., som kunde ydes som Statslaan til O pfø relse af Parcelhuse i København, Købstæ derne og S ognekom m uner m ed bymæssig Bebyggelse. M inisteriet m eddeler, at der nu er disponeret over denne Sum, og at d e r vil ikke blive m o d taget fle re A nsø gninger om Laan til dette Byggeri. D erim od kan d e r fortsat søges om Laan til O pfø relse af Parcelhuse i S ognekom m unerne uden bymæssig Karakter. For Laan af denne A rt kræves, at H aandvæ rkerudgiften ikke maa overstige 8000 Kr. og at Husene har et Jo rd tillig ge nd e paa mindst 1500 og højst 3000 Kvadratm eter. D er kan endvidere stadig søges Statslaan til O pfø relse af For samlingshuse, H usholdningsskoler og Bygnin g e r beregnet til lignende kulturelle Formaal. Til Provinsen vil endnu kunne ydes enkelte Laan til. B o lig fo re n in g e r og til B oligbyggeri, hvor det gæ lder Huse med flere Lejligheder, samt til M odernisering af æ ldre Ejendom m e.. BETON-TEKNIK. C em en tfa b rikkern es tekniske O p lysnings ko nto r har udsendt N r. 2 af B e t o n - T e k n i k, som om handler, delvis med Illustrationer, et Betonhus af A rk . M ogens Lassen fo r P ro fessor D r. m ed. Eggert M øller, Danmarks højeste Skorsten af Ingeniør cand. polyt. O . P. Jørgensen, Forsøg med b illig e C em en tve je i Sverige ved Ingeniør V . B öhm er, Brogaarden i N ø rre Sundby, B ro pille rne ved Storstrøms broen m. m., og slutter med M eddelelsen, at C . t. O . staar til Raadighed — i A lm in d e lig h e d gratis — med alle O plysninger, Foredrag og U ndersøgelser i Brugen af Jernbeton og Be ton. K. P.. HUSET AF I DAG. Politiken har paa A lfre d G . Hassings Forlag udsendt 35j af de Forslag, d e r indkom ved K onkurrencen i Foraaret, i et tiltalende Hæfte. Pris 2,50 Kr. Hæftets Titel, H u s e t a f i D a g , som o g saa var Konkurrencens M otto, dæ kker helt Indholdet. D er er virke lig sket en Æ n d rin g paa de sid ste Par A ar. Huset af i Dag er — behageligt — anderledes end fo r faa A a r siden, og b ed re? ja ubetinget. K. P.. DEN NORSKE PRISOPGAVE. Som m eddelt i B y g m e s t e r e n N r. 4 d. A . har den norske A rk ite k t K r . R i v e r t z stillet et Beløb paa 1000 Kr. til Raadighed fo r den bedste Besvarelse af O p ga ven : »Hvilken Indfydelse har de smaa overbe fo lke de 1-V æ relses L e jlig he d er paa M entalhygiejnen — specielt paa den opvoksende Slægt. Efter den første Bestemmelse skulde Besva relsen væ re indsendt til U niversitetet i O slo inden U dgangen af 1935. A rk . Kr. Rivertz m eddeler nu, at Indleve ringsfristen er udsat til 31. M arts 1936, og U n i versitets-Kollegiet har forsiaaet Titen æ ndret til: »H vilken innflytelse har de o verbefolkede små eet væ relses-leiligheter i m ental-hygiejnisk henseende, specielt fo r den opvoksende slekt«.. 1 67.

(14) SNEDKERLAUGETS KONKURRENCE.. FRA PATENTVÆSENET.. Fristen fo r Indlevering af Forslag udløb den 25. Juni, og Bedøm m elseskom itén, der bestod af A rkite kte rn e Tyge Hvass og V ig g o Sten M ø lle r samt Snedkerm estrene N iels Borén, Jacob Kjæ r og H e n rik W ø rtz, har nu afsluttet deres A rb e jd e . D er indkom ialt 63 Forslag med henved 200 T egninger. A f disse blev udvalgt ti Forslag, d e r præ m ieredes som fø lger; 500 Kr. til A rk ite k t S. Thoresen-Larsen. 300 »» » Hans C h r. Hansen og V ig g o S. Jørgensen. 300 »» » S. Thoresen-Lassen. 200 »» » S. Thoresen-Lassen. 200 »» » Flem m ing Lassen. 100 »» » A cton Bjørn. 100 »» » Tove Ræddersen. 100 »» » O v e W anscher. 100 »» » Poul E. Hoff. 100 »» » Edv. Kindt-Larsen.. Fremlagte Ansøgninger.. Ariikler til Bygmesteren.. 3. Juni 1935, Indsigelsesfrist 29. Juli 1935. N r. 578. »Lydisolerende! og lydabsorbe rende Plade«. D ire ktø r H enry Jensen, Frederiksberg. Ansøgt 9. Februar 1935. N r. 587. »Butiksansordning«. Fabrikant A llan Christensen, København. Ansøgt 13. Septem ber 1934. N r. 590. »Døriaas«. M eka nike r C hristian Frederik Kjeldsen, Aarhus. Ansøgt 30. Augst 1933. N r. 591. »D ørhaandtag elle r D ørhaandgreb«. Turistfører A age G e o rg M arius Hansen, København. Ansøgt 7. D ece m ber 1933. N r. 592. »Styre- og O p h æ n g n in g s a n o rd ning til Skydedøre«, Fabrikant Reinhold V oster, Stuttgart, Tyskland. Ansøgt 5. Sep tem ber 1933, Fortrinsret paaberaabt fra 22. Juni 1933 (Tyskland). 11. Juni 1935, Indsigelsesfrist 5. A ugust 1935. N r. 610. »Fremgangsm aade til Frem stil ling af Lofter og V æ gg e i Bygninger«. Ingeniø rer Finn Jacobsen og A lf Peter sen, O slo, N org e . Ansøgt 24. Februar 1934, Fortrinsret paaberaabt fra 8. Marts 1933 (N o rg e ). N r. 611. »Bygningssten«. Tegelbruks A k tie bo la ge t W a lla -K a trin e h o lm , Sverige. Ansøgt 15. O k to b e r 1934. Fortrinsret paaberaabt fra 25. O k to b e r 1933 (Sve rige). 17. Juni 1935, Indsigelsesfrist 12. A ugust 1935. N r. 645. » A no rdn in g ved V in d u e r« . Byg ningsingeniør Erik M auritz Emanuel Larsson, Eskilstuna, Sverige. Ansøgt 31. O k to b e r 1934. Fortrinsret aaberaabt fra 4. N ove m b e r 1933 (Sverige). N r. 661. » A no rd n in g til A a bn ing og Lukning af hæ ngslede Lukkefløje som V in d u e r og Døre«. M askinkonstruktør Johannes H arald Bierlich, København. Ansøgt 28. Juni 1933. 24. Juni 1935, Indsigelsesfrist 19. A ugust 1935. N r. 679. » A no rdn in g til R egulering af de akustiske Forhold i Rum«. Ingeniør, cand. polyt. Ivar N iels Sigfred Frydenlund, Fre deriksberg. Ansøgt 16. Februar 1935.. For at opnaa Placering i det førstkom m ende H æ fte af Bygm esteren, maa A rtik le r, Indlæ g, T eg nin ge r og lign. væ re Redaktionen i H æ n de senest M andag M orgen. Redaktør, A rk ite k t A n th on Bendix, H o lm bladsvæ nge 2, København S. Telf. A m . 5002.. M eddelt ved Internationalt Patent-Bureau A/S, N ybrog a de 12, København K, hvor Ko pier af Beskrivelse, Krav og Tegning til disse Sager kan faas.. De 5 førstnæ vnte Præ m ier var f o r h e l e S t u e r , medens de 5 sidste var fo r » E n k e l t Møbler«. U d o ve r disse præ m ierede Forslag frem h æ ver D om m erkom iteen gode A rb e jd e r af M ogens K o c h og N i e l s R o h w e d e r , men a nfø rer iøvrigt, at K onkurrencen som H elhed har bragt m ange sm ukke A rb e jd e r.. KO NKURRENCEN O M ARBEJDERBOLIGR TIL BATA. I den i Foraaret af S kotøjsfabrikerne B a t a i Tjekoslovakiet udskrevne K o nku rre nce om T egninger til billige og hensigtsmæssige Bo lig e r fo r A rb e jd e re og F unktionæ rer har bl. a. et dansk Projekt af A rkite k te rn e H enry Kry ger, Erik H arpøth og Johs. C arlsen opnaaet Præ m ie og kan ventes udtaget til O pførelse. I Bedømmelsen har bl. a. deltaget: A rk ite k terne le C orbu sier, Paris, Prof. Franz Schu ster, Frankfurt o. M., og B. Fuchs, Brünn.. Honorarsager bedes tilsendt K ontoret elle r Form anden fo r U dvalget, A rk ite k t T. A . THIERRY, C hr.h olm s Parallelvej, K lam penborg.. 168.

(15) MÆ RKVÆRDIGE SERVITUTTER. En stor Del af de Servitutter vore brave ve l. sere fra den, og tilla d e r nu op til 15 a 16 m*'* M urflad e m od N aboskel.. m enende Forfæ dre paalagde G run da rea le rne i København, Frederiksberg og O m eg n, er. Lad det nu gaa med Servitutpaalæ gene naar Magistraten har Paataleret og benytter denne med sund Fornuft; men væ rre er det,. ikke alene Kilde til megen M o ro o m kring paa Tegnestuer og de offentlige K ontorer, der skal beskæ ftige sig med dem ; men endnu højere. naar M agistraten tilla d e r en servitutstittende Bebyggelsesplan, der praktisk talt bestemm er. G ra d Aarsag til m ange Bryderier og Spids findigheder, og haardnakkede F ortolkninger fo r dog at gøre G run de n b ru gb ar i vore Dage.. alle Enkeltheder, og ganske savner M id le r til at kræ ve dem gennem ført indenfor en o ve r skuelig A a rræ kke — med m indre man vil. Et af de mest kendte Eksem pler er det g e . e kspropriere — og yderm ere, en B ebyggel sesplan. af A rt og Konstruktion som alle fre m . nerelle Forbud, paa visse A realer, mod U d huse af hvilken som helst A rt der fo rh in d re r en Ejer i at bygge sig en G arage. D er kan nævnes Tilfæ lde, hvor det er lykkedes at om-. adstræ bende Kræ fter forlæ ngst har forladt.. gaa en saadan Servitut ved at læ gge et Kam . dom m e med hver sin Ejer. De 3 sydligste. I omstaaende vises et A real ved Strand vejen, som om fatter 12 selvstændige Ejen. m er over G aragen og læ gge den til H ove d . Blokke er byggede i A arene o m kring 1900,. bygningen og kalde det en T ilbygning; en U dvidelse af den bestaaende Bolig. A lm in d e lig t kendt er de kun c: 15 A a r g am . og paa de øvrige 9 er tinglyst en D eklaration som følgende:. le Servitutter paa A re alern e o m kring Bispe. M atr, N r . ------ U denbys Klæ debo Kvarter,. bjerg der paabyder, at et Udhus kun maa vende en 10 m ^ stor M urflade mod Naboskel. D enne Bestemmelse u m u lig g jo rd e i mange A a r at bygge G a ra g e r paa Stedet, indtil Ma. o ve rfo r Københavns M agistrat fo r mig og ef terfølgende Ejere af denne Ejendom og Par ce lle r af denne, at jeg paalæ gger E jendom . gistraten besluttede sig til rask væ k at dispen. men fø lgende Byggeindskræ nkninger:. »Jeg undertegnede Ejer af Ejendom m en beliggende ved Strandvejen, e rklæ re r herved. J a .-. fkcm</tF trai. s V ^ ri f. 169.

(16) maa kun benyttes til O pfø relse. Strandvejen, og d e r maa paa Bygningen kun. af Beboelsesbygninger, og der maa paa disse. G ru n d e n. opsættes Reklameskilte paa Facaderne o m kring Butiksvinduerne i Tilknytning til disse. Forinden Byggeforetagendet afsluttes, maa der til M agistratens G o dkendelse indsendes et. ikke foretages nogen Indretning elle r drives nogen V irksom hed, der kan foraarsage U le m pe fo r de O m bo en d e. Bebyggelsen skal placeres som vist paa den vedhæ ftede. Bebyggelsesplan. samlet H ovedforslag til Skiltning fo r de i Ejen dom m en væ rende Forretninger.. (B eliggenheds. plan Projekt A ), i hvilken d e r ikke uden M a gistratens Samtykke maa gøres nogen Foran d ring . Bygningen skal have 4 Beboelseslag, 3. De enkelte Forretningers Skiltning skal u d arbejdes i O verensstem m else herm ed og maa kun anbringes efter særlig G odkendelse fra. fu lde. (tilb ag e tru kket. M agistraten, ligesom senere frem ko m n e Æ n . Stolvægsetage) og opføres med samme Profil. d rin g e r af Skiltningen ikke maa foretages uden M agistratens G odkendelse. Til Skiltning maa ikke anvendes stæ rkt eller b linkende Lys.. Etager. +. Kvistetage. og samme Bygningshøjde som den tilstødende Bebyggelse. B ygningerne skal harm onere med hinanden. D er maa ikke uden M agistratens sæ rlige. Forinden B yggearbejdet paabegyndes, skal. m indre. en Situationsplan samt Bygningstegninger med. Bruttoareal end 100 m^. Kæ ldere maa kun benyttes til Brændsels rum , Vaskerum og lign.. fornø dne O p lysn in g e r forelæ gges M agistra ten til G odkendelse. G avlene skal fa cadebe handles og Vestgavlen afvalmes.. Udhuse, C ycleskure og lign. maa kun o pfø . Forslag til O rd n in g af de ubebyggede A re a . res med sæ rlig Tilladelse fra M agistraten. Bygningerne skal holdes 3,14 m fra Strand vejen. Det skal væ re tillad t at opfø re K arnap per udover Byggelinien.. ler og H avearealer samt til Hegn skal lig e le des forelæ gges M agistraten til G odkendelse. Senere Forandring i Bebyggelse elle r Æ n . Tilladelse indrettes L e jlig he d er med. d ring i A n læ ge t af de ubebyggede A re a le r maa kun ske med M agistratens Samtykke.. Kun en T rediedel af G ru n d e n maa bebyg. Magistraten har Paataleret, og Forstaaelsen. ges. D e ubebyggede A re a le r skal, fo r saa vidt de. af disse afgøres endelig af den samlede M a g i. ikke danner A d ga n g til Bygningerne, anlæ g. strat, der desuden i paakom m ende Tilfæ lde. ges og vedligeholdes som Haver. Et 15,69 m bredt A real af G ru n d e n langs dennes Vestskel skal, naar som helst M a g i straten fo rla n g e r det, stilles til Raadighed i. kan indrø m m e m indre Lem pelser i Tilfæ lde, hvor den skønner, at der derved kan opnaas bedre Løsninger af Bebyggelsesforholdene. Servituterne kan kun bortfalde ved en Be. ryd d e lig g jo rt Stand og anlæ gges som Passage efter en af M agistraten g od ken dt Plan samt. slutning af Københavns Kom m unalbestyrelse og paa de V ilk a a r denne maatte fastsætte. Saadan Beslutning kan dog først tages e f te r 1. Januar 1990.. h erefter væ re underkastet Bestemmelserne i V e jlo ve n. De ubebyggede A re a le r m ellem. B yggeli. nien skal uden V e de rla g ryddeliggøres og af gives til M agistraten, saa snart denne fo rla n g e r det, fo r at udvide G adearealet, idet A re a let dog vedblivende kan m edregnes ved O p gørelsen af Ejendom m ens ubebyggede A real Paa Ejerens Bekostning opsættes overalt Hegn, eventuelt Støttem ur m ellem G ru n d og anlagt V e j.. Disse S ervituter maa ikke udslettes af T in g bogen uden Københavns Magistrats Sam tykke«. I en Tid hvor alle gode Kræ fter indenfor Byggeriet i P rojekterne søger at opnaa M u lighed fo r Sol paa alle O p h o ld s - og Soverum, tinglyser man en Plan der betinger, at mindst Vs af det bebyggede A real vil faa V in d u e r mod N o rd og aldrig vil opnaa M uligh ed fo r. D er maa kun indrettes Butikslokaler langs. Sol, bare fo r. 170. at give Bebyggelsen. et falsk.

(17) »villaagtig« Udseende, eller fo r at opnaa en »fritliggende« Karakter og man kræ ver en Kvistetage der. næ rm ere. betegnes som. lede Areal, og nogle af Parcellerne vil kræve over H alvdelen bebygget, hvis Planen skal. en. overholdes og, 8 at de om handlede Parceller. »tilbagetrukket Stolvægsetage«. En næ rm ere Forklaring paa hvad der for-. er bebyggede med Huse i A arene 1870 — 80,. staas derm ed gives ikke; men man kan rolig gaa ud fra, at M anzard er det ikke der menes, Ejheller en m uret øverste Etage med Stens. og disse Huse kan m eget vel væ re beboelige i henved 100 A a r endnu, og nogen Term in fo r en N ed bryd ning er ikke fastsat og kan heller ikke paatvinges Ejerne.. Tilbagespring fra de nederste; thi et saadan. For at sætte Kronen paa det m angelfulde. Tilbagespring vil knap væ re synlig fo r at o p . V æ rk, er det um uligt, bortset fra m indre Lem . naa den »Skønhedsvirkning«, der fo rm e ntlig søges opnaaet.. pelser, at æ ndre disse Servitutter fø r 1. J a n. 1 9 9 0. O m 4 5 A a r .. D er maa menes en Stolvæg af afbundet. Ligesom vi i vor Tid skal drages med b arn . Tømmer, med. enten. m etal-. med. e lle r. udm urede Tavl,. eller. agtige og taabelige Servitutter, oprettede. i. skifferbeklæ dt Y derflade,. T ider og at Folk, der troe de sig kyndige paa. elle r en Jernbetonstolvæ g, hvilende paa den undervæ rende M urs indre Kant, eller ind en . al U dvikling, saa er det her viseligt lagt til Rette fo r en Efterverden at bøje sig i Æ rb ø . fo r denne. Men hvilken af disse M uligh ed er. dighed fo r det tinglyste, eller, hvad fo rn u fti ge M ennesker haaber paa — blæse det et. man bruger, vil der frem ko m m e den dzarligst m ulige Konstruktion ud deraf. Den »tilbage trukne« Stolvægsetage vil, ved O ve rg an g fra M u r til Fodrem, skabe næsten ulæ gelige K il. langt Stykke, og gøre det Byggeri den sunde Fornuft vil kræ ve paa trods af alle Servitutter. De om handlede Ejendom m e tilh ø re r de. d e r til U tæ theder med rigelig A dgang fo r Indtrængerk af Regnvand, og vidtlø ftige Re. saakaldte røde G ru n d e paa hvilke salig Fr. VI i 1799, af m ilitæ rdefencive Aarsager, paalag. p arationer i Aarenes Løb. Lodret M urvæ rk er langt at fo re træ kke og kønnere.. de Servitutter fo r Tid og Evighed. Disse Ser vitutter giver, i al sin Knaphed, endnu M a g i. Endvidere er Planen givet uden smaalige. straten en ret udstrakt M yndighed til, om ø n. Hensyn til de i Byggeloven fastsatte Regler. skes, at regulere Bebyggelsen, og giver i al. fo r A dgang til Gaardspladsen ved Naboskel,. Fald. Vinduesafstand i Forhold til Byggehøjden, og. ugennem tæ nkte Regler som de ovennæ vnte.. den. planlagte. O p m a a lin g. Bebyggelse, efter en simpel. paa. Planen,. dæ kker. betydeligt. m ere end den fastsatte T rediedel af det sam. ingen. A n le d n in g. til. at fastlæ gge saa. Kan man ikke fo rb e d re elle r ophæ ve det nuvæ rende m a n g e l f u l d e ,. bør man dog. ikke opstille noget endnu ringere. E. H.. BISPEHUSENE O G BOPARKEN. A f A rkite kt Th. D reyer, M. D. A. Bebyggelsen lig g e r foran i U tterslev ved Frederiksborgvej, m ellem O lderm andsvej og Bi siddervej, og bestaar af seks 5-Etagers Stokke lagt i Retningen N o rd —Syd med de m ellem liggende A re a le r udlagte til dels Kørebane og Fodsti til H ovedtrapperne, og dels som G ræ s plæ ner. Gaardsplads i a lm indelig Forstand fin des ikke. Bygningerne er opførte af gule M u r sten og har flade Tage. A ltanbrystningerne er udførte af Eternitplader paa V in keljernsra m m er. Brystninger samt. A lta nb u nd e er m alede med- Im præ gnat Bindex. B ygningerne indeholder 518 Lejligheder, 11 B utikker og en Restauration. Lejlighedstyperne er: 1-Væ relsers med A l kove, 1-Væ relsers med Kam mer, 2-Væ relsers og 2-Væ relsers med Kam mer. A lle Lejlig he d er er udstyrede med Bade værelse med Brusebad og Haandvask, e n ke l te Lejlig he d er med Badekar. Byggepriserne har væ ret ca. 595 Kr. pr. m’^. 171. 2 U 5.

(18) ro. (/) ■o. m. X C C/1 m Z. m O O (Ji. O O. ro O. -o. > 7^. m > >. M O tï (D. P >.

(19) Pian ; 1 :8 0 0 0. 173.

(20) ROVDRIFT I BYGGERI? I Berlingske Tidende fo r 5. ds. findes en haarrejsende utilsløret A n no n ce:. »Provins Haandværksmestre til Byggeri søges, som kan opfø re 25 til 30 V illa e r og Bungalov\/s i og ved København til Priser, der lig g e r 20-25 p C t. under de københavnske. Billet mrk. m o d tager.« F oru nd erlig t vil det gaa, om de der staar som A n no n cø re r, ikke vil faa nogle g o d tro e n de H aandvæ rkere til at hoppe paa den L im pind at fo ræ re »Bygherren« den Kapital han skal bruge til Husenes O pfø relse. For en Del H aandvæ rkere fra Provinsen staar de »glu bende H aandvæ rkeravancer« der kan indtjenes i København med et lokkende Skær, der nok kan friste til et Spring ind i Risikoen; og. Følgen udebliver ikke. Hvis de arm e H aand væ rkere ejer noget, kan de risikere at miste det hele. Svende og A rbejdsm æ nd kan faa Kvaler med at faa deres Lønninger, og Leve randørerne — som vel sagtens sikres med Skadesløsbreve og T ransporter — kan maaske overtage nogle usandsynligt b illig t b ygge de Huse som vanskeligt kan sælges, og Byg ningsinspektoraterne vil faa et u lid eligt Be svær med et højst paakræ vet Tilsyn. Men alt det kan uden Tvivl lade sig gøre i et civiliseret Land, hvor Fræ kheden blom strer fro d ig t ved Siden af D um heden. I visse Kredse gæ lder endnu den Regel fo r Forretningsliv, at den sidste Idiot er ikke født endnu. De stakkels H aandvæ rkere, og de stakkels Huse der kan kom m e ud af det. S. P.. NOTITSER. Forslag til Dansk Standard (or Signaturer for elektriske Svagstrømsanlæg. Et Forslag til S ignaturer fo r elektriske Svag strømsanlæg er fo r Tiden af Dansk Standardiseringsraad blevet o ffe n tlig g jo rt til Kritik. U dvalget, der har uda rb ejd et Forslaget, har i størst m ulig U dstræ kning søgt at opnaa O verensstem m else med det af International Electrotechnical C om m ission (lE C ) vedtagne Forslag til Svagstrømssignaturer, om fattende Telefoni, Telegrafi og Radio. V ed U d a rb e jd e l sen er der desuden taget Hensyn til eksiste rende engelske, svenske og tyske Standards saavel som til de hidtil af forskellige danske Institutioner anvendte Signaturer. Et Eksemplar af Forslaget udleveres ved H envendelse til Dansk Standardiseringsraads Kontor, Industribygningen, København V., hvortil eventuelle B em æ rkninger til Forslaget bedes indsendt inden 15. O k to b e r d. A.. Voldgiftsregler ved alm. Byggearbejde. D. A.s M ed le m m e r gøres opm æ rksom paa, at de af Bestyrelsen udarbejdede V o ld g ifts reg le r fo r alm . Byggearbejder, nu fo re lig g e r trykte og kan rekvireres fra K ontoret fo r 10 Ø re pr. Stk. - f Porto. Beløbet kan indsendes i Frim æ rker. V o ld g iftsre g le rn e er trykt paa Folioark pas sende til Indhæ ftning i de alm ind elige Beskri velser.. Ny Adresse. A rkt. C . M ø lle r Tangaa, N ø rre Søgade 43, K, Telf. Byen 3068.. Udstillinger (Fri A d ga n g): Den perm anente Byggem ateriale U dstilling, Aarhus, Kannikegade. H verdage 10 — 16. O dense perm anente U dstilling fo r Bygge m aterialer og B oliginstallationer, A lb a n ito rv 1, H verdage 1 1 — 18, Søndage 1 0 — 12. Bo og Bygge, Raadhuspladsen 59. H v e r dage 10 — 17, Fredag 1 0 —21. Belysningsvæsenets Dem onstrationslokale, G othersgade 53. 9 — 17. Den perm anente U dstilling fo r Kunsthaandvæ rk og Kunstindustri, V esterport. D aglig 10 Bedre Byggeskik, D aglig 1 0 — 14.. Set.. Pederstræ de. 19.. Honorarsager bedes tilsendt K o ntoret elle r Form anden fo r U dvalget, A rk ite k t T. A . THIERRY, C hr.h olm s Parallelvej, K lam penborg.. Artikler til Bygmesteren. For at opnaa Placering i det førstkom m ende Hæ fte af Bygmesteren, maa A rtik le r, Indlæ g, T egninger og lign. væ re R edaktionen i H æ n de senest M andag M orgen. Redaktør, A rk ite k t A n th on Bendix, H o lm bladsvæ nge 2, København S. Telf. A m . 5002.. 1 74.

(21) PROF. V . W A N SC H ER 60 AAR. Den 26. Juli rundede Professor V ilh e lm. dom , ind til de gam le klassiske D yder i Ly af. W a n sche r sit 60. A ar. I snart en M enneske. hvilke der kan skabes det evigt g yldige; den store Kunst fo r alle Tider, den der i sig ind e . alder har Prof. W a n sche r kastet baade Lys og Skygge ind over alle Begreber paa O m raadet Kunst i dette Land, forsaavidt ogsaa i vore N abolande; og med den V ita lite t der kendetegner ham, vil den reflekterende Kraft. holde r Ekstrakten af M enneskeaandens højtsvungne Formaaen.. næ ppe afdæ m pes fordi endnu fle re runde Tal o prin d er.. M aler elle r B illedhugger væ re A ltm uligm and, kun det ene han e r, og endelig til Bunds. For ret at forstaa og vurdere Prof. W a n scher, maa man have oplevet Tiden og M i. uden Svinkeæ rinder. H ver fo r sig kan disse M etie r fu ld t ud kræ ve sin M and helt og h ol. lieuet o m kring C alle, afdøde Prof. C a rl Pe. dent, og endda erkendes det, at Sidespring. tersen, da Nyklassisismen med ham som M id t punkt brød frem i et uim odstaaeligt O p g ø r. blot b ring e r Forstyrrelser i A rb e jd e t fo r det. Et skønt M aal; men fo r saa vidt paa tværs af Tidens Tendens.. Nu. v il. ingen A rkite kt,. med Datidens bigotte Dyrkelse af Historiens. r e n e Maal der i sig selv, og sin egen b etin gede Løsning, vil bringe ogsaa den kunstne. Levninger der o m hyggeligt indpakkedes i Fra. riske Tilfredsstillelse, baade nu og i Frem tiden.. ser om national Kunst, Skønvirke o. s. v.. Den der lever faar se.. H ver paa sit Felt; men bevæ get af samme G ru n d e og O verbevisninger, og baaret af og hvilende paa Datidens U ngdom , kæ m pede C a rl Petersen og W a n sche r fo r den For. Prof. W a n sche r ønsker næ ppe at væ re »Fø rer«, vel snarere den der paa trods af sin Samtid, form aar at se, tæ nke og føle m ere og. nyelse der da ogsaa kom som et frisk V in d . tidens Bedøm m else af vor Tid og V irk e n , stod. pust ind i et støvfyldt Rum hvor den første Føl ge blev, at C . F. H a n s e n — som man dog. som en Pæl i Strømmen uden at væltes af den; ja endda søgte at hæmme Stømmens a lt fo r rivende A fdrift.. den G a ng ogsaa troe de forstøvet — hvirvle des op til A fg u d e ri.. andet end andre, og vel helst den der i Frem . 60 A a r er en A ld e r d e r giver A fkla rin g , T il. N u er det let at se N ø dvendigheden i den O ve rg a n g ; U dluftningen før den egentlige U drensning.. bageblik, H orizon t og, fo r enkelte, langt Syn. O g U drensningen kom endda saa gru nd ig. dens kunstneriske Y ttrin g e r der af og til k o m . ud i det kom m ende. Prof. W a n sche r skuer ofte tilbage; men i sin U tilfredshed med T i. og overvæ ldende at W anscher, som det sy. m er til O rd e , ligg er maaske et Fremsyn? O g. nes, ikke rigtig vil forsone sig med den. Hans m ange Udtalelser, gennem Foredrag, Aviser og d ig re Skrifter, tyder paa Trangen til at ret. saa er vi enige med ham; det meste af det v> skaber vil forgaa til en blid elig G lem sel, kun lidet vil overgaa til de evige V æ rd ie r. M en hvilke? Senior.. lede en vildfaren U ngdom , og delvis M a n d . SMAAHUSE ER FOR DYRE AT BYGGE. I Følge S o c i a l - D e m o k f a t e n har D irektø r Bjerregaard, paa en G eneralforsam ling i Fællesorganisationen fo r alm ennyttige Boligselskaber, i et Foredrag bl. a. udtalt om Byggeriet af Smaahuse: »Det vil væ re naturligt at rejse det Spørgsmaal, om det ikke er m uligt, at andre Form er fo r Byggeri i den fø lgende Tid vil træ nge sig. paa. Personlig tro r jeg, at de tekniske Frem skridt vil fortsættes i Etagehusene. Jeg anser det ogsaa fo r sandsynligt, at den allerede paa begyndte Bevægelse i Retning af B oliger i Smaahuse i den kom m ende Periode vil blive forstæ rket. D er er ikke Tvivl om, at der i store Dele at Befolkningen er en m eget betydelig Trang til at leve Livet under de Forhold, som En-Familiehuset byder.. 175.

(22) I M odsæ tning til f. Eks. London er Køben havn jo i allerhøjeste G ra d præ get af Etage byggeriet. A rk ite k t Steen Eiler Rasmussen o p lyser i sin Bog om London, at ifølge Statistiken fo r 1921 var 81,6 p C t. af alle Ejendom m e i London En-Familiehuse, medens de i dette A a r i København var 12 p C t. I London boede 75.6 p C t. af Befolkningen i En-Familiehuse, i København kun 2,6 p C t. De nyeste Tal viser fo r København en tydelig Frem gang fo r EnFamiliehuse. I 1931 var saaledes i København 20 p C t. af alle Huse En-Familiehuse, altsaa sam m enignet med de 12 pC t. i 1921 — og 4.6 af B efolkningen boede i En-Familiehuse sam m enlignet med de 2,6 p C t. i 1921. Jeg næ rer ikke Tvivl om, at denne U d v ik ling vil fortsættes i stæ rkere og stæ rkere Tem po, og det vil d e rfo r væ re rim e lig t at gøre sig det klart, hvilke V a nske ligh ed er dette Byggeri m øder her i København, fo r m uligvis at faa disse V a nske ligh ed er helt elle r delvis b o rte li m ineret, saafrem t man maa mene, at det fo r B efolkningen er gavnligere at bo spredt over et stort A real med aaben Bebyggelse end at bo samlet i Etagehuse. D er er fo r mig ikke Tvivl om, at en H ove d vanskelighed ved et Byggeri her i Byen med Smaahuse ligg er i, at det her i København er u rim e lig t dyrt at bygge saadanne Huse, naar man sam m enligner med de Priser, fo r hvilke man kan bygge Etagehuse. Derpaa frem satte D irektø ren nedenstaaende Udtalelser: Saafremt man vil stille Byggeriet af Smaa huse paa lige Fod med Byggeriet i Etagehu sene, vil det da væ re absolut nødvendigt at foretage en U ndersøgelse af, ad hvilke V eje man vil kunne opnaa at bygge Smaahuse, e g net fo r den alm ind elige uform uende Del af B efolkningen, til en langt b illig e re Pris, end det nu kan gøres. Det vil i denne Forbindelse væ re nødvendigt at foretage en Undersøgelse at, hvorvidt de gæ ldende Byggevedtæ gter ikke med R im elighed vil kunne lempes paa adskillige Punkter, saaledes at betydelige Be sparelser d erigennem kan opnaas. Man bør undersøge, hvorledes man andre Steder har ord ne t Byggeriet af Smaahuse, og endelig bør man under Hensyntagen til de specielle d a n ske V a re r søge konstrueret et Hus, der kan tilfredsstille rim elige Krav i denne Henseende og se, om man ikke igennem de Besparelser, der kan indvindes ved Æ n d rin g e r i Bygge vedtæ gterne og ved at søge frem ka ld t Brud med V aner, der ikke har synderlig V æ rd i, vil kunne frem skaffe ogsaa her i København og. O m eg ne n en lille Hustype, der kan bebos med i hvert Fald ikke væ sentlig større Bekost ning end B oliger i Etagehusene. En Undersøgelse at disse Forhold burde fo retages af en teknisk og økonom isk Kom m is sion med faa M edlem m er. Maaske bør K om munen nedsætte en saadan Kommission. En U ndersøgelse bør foretages, hvad enten man m ener, at man skal ad denne V e j elle r ikke.« Uden at fo re g rib e en eventuel Kommissions A rb ejde , er det alm ind eligt kendt, at de mest tyngende Poster ved det lille Byggeri først og frem m est er G run dp rise n fo r det fritlig g e n d e Hus og dernæ st V e j med Kloak, V and, Gas og elektriske Ledninger. Henholdsvis kan dis se Poster beløbe sig til 3000 — 5000 Kr. og 1000— 1500 Kr., med Kurstab o. s. v. c: Trediedelen af den samlede Anlæ gssum . Saafremt Københavns K om m une vilde skænke R æ kkehusbyggeriet lidt af den For kæ rlighed der hidtil er kom m et Etagebygge riet til G o de , vil disse Poster sikkert kunne nedsættes til c: H alvdelen; hvis Kom m unen mod en passende Rente af den i n v e s t e r e d e Kapital (ikke af Ejendom sskylden) og uden U dbetaling [to r netop at kom m e de ube m idlede til H jæ lp ], o verdrog Brugsretten at G ru n d til f. Eks. B o lig fo re nin ge r og lod disse opfø re B ygningerne og varetage den senere A dm inistration. N o g le at Kom m unens A re a le r i Byens Pe riferi er ret velegnede til et saadant Formaal, og flere maa vel kunne erhverves uden at erlæ gge Spekulationspris til Sæ lgerne. Som det lille Byggeri hidtil er praktiseret, har det kun ved Besiddelsen af en Kapital paa mindst 3 — 4000 Kr. væ ret m uligt at opnaa det attraaede fritlig g e n d e Hus, og en saa stor Sum har den børnerige Familie — de der mest træ n ge r til saadanne B oliger — som Re gel ingen M uligh ed to r at frem skaffe. Konstruktive Lettelser er det næ ppe værd at regne med at Betydning, d erim o d kan der ved samlet Frem stilling at 200 — 300 Huse af ensartet Type, ventes en betydeligere billige re Pris to r Rumenhed, end ved det nu saa sæd vanlige »individuelle« Hus. N aar Huset som nu skal form es over den enkelte Bygherres sæ rlige Krav, maa det selvfølgelig blive d yre re, og den nugæ ldende Pris fo r fritlig g e n d e Huse, kan næ ppe siges at væ re fo r høj. De der ønsker det saadant, ja de maa betale den Pris det koster. Men det er ingen Sam funds opgave at bidrage til dette Byggeri, og netop der har H jæ lpen hidtil væ ret henvendt, og Resultatet er blevet Ejendom sbesiddere. E. H.. 176.