Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk

D E T K O N G E L I G E D A N S K E H A V E S E L S K A B

D A N S K E H E R R E G A A R D S H A V E R

* UDG IVET MED STØTTE AF NY CARLSBERGFONDET !fi

11

1 0 ^{V E N B O R G}

1 9 3 6

P"--"' •■^{.■ ■ /r - . •',}

--•• ' *-.

■ ' :

T-'*' l á•^

3

^{** ■''■}

. '

mí . -. ‘

<^1

••?•■■ ■‘■‘.-.ñ.V' '; * '-. " ' ’f ' ^ ‘ ' V- V-.' ■ •:i'y.- '••. ,i .. •/' ;■ • '. ' ' : ' ^ ' *" ^ ' '' ^ ■

- ' -.•••■ ,- •■ ■ •. , ‘ ■‘ ^v , ;, - •^■ -

"•• ^- ■ ■' ■ ' '■ '•> ■ ■ ■. .•

- . - .r

fe:: '■ í- Ck'”

é '■:■

Æ2/„ :

.'iíf.

'■ â .

fy -:

• ^{•^V. •} J. ^;',k -:A

»3

^{'- ■'}

.,Y.,.^ ‘í ■ -■■■

V '^-f' ‘ S-rfv

' i

'»■.'}:

^_.ͻU

. ^ ■ ■’r

L Ø V E N B O R G

B U T T E R U P S O G N - M E R L Ø S E H E R R E D - H O L B Æ K A M T

O P M A A L I N G 1 9 3 6 - F O T O G R A F E R I N G 1 9 3 5 O G 1 9 3 6

1 9 3 6

REPRODUKTION OG TRYK udført i

E G M O N T H. PETERSENS KGL. H OF-BOGTRYKKERI GUTENBERGHUS — KØBENHAVN

PAPIR FRA

DE FORENEDE PAPIRFABRIKKER

Løvenborg 1:2000. Vest opad

H'

f y - ' •

N-,;'

:A‘ -■ ' • - ' '■*' • . '

■ 'Bi

_r

• •r‘ív

•: -:^'-

¡ :'\v

■ Æ

■ -S.' ..vff

, jrfi".

}•

I

■■ ,y- ■ •.

\~i ■

'»

é

:.,3

^:å.¥i

-ïi. »-V i'«:’-

\ ’ '■ ' ' f «.'i‘.i'. •■

;

... ' . ’i< ^{■ '.i-V}

•. t

. , • • 7. V

'■'I;

a " ' - ■ } ■■

4

^{' i}

. . '■ vc ' ai''-:

fe-

'

4

^{í '‘i.;}

,-í

■ 'í

.,-3

, í<vf;:i ■ ’•b B .

■MaasÄJ

M

^{a l t e} JU E L S stort tænkte Herresæde blev til i 1630’erne i Sump og Mose — i Bunden af en Vig, der i sin Tid fra Holbæk Fjord skar sig dybt ind i Landet. Da Malte Juel byggede og boede paa Gaarden, hed den Birkholm, men om hans Birkholm har ligget paa samme Plads som det ældre, vides ikke. Tidligere endnu havde Gaarden heddet Ellinge og laa da et Stykke Nordvest for Løvenborg.

Nærmest det faste Land udsparedes en endnu kendelig, halvrund Holm, omgivet af Grave, og her op­

førtes den egentlige Ladegaard — et anseligt trefløjet Anlæg — og udfor dette, imod Øst, Hovedbygningen paa en regulært formet mindre Holm, omgivet af saa brede Grave, at den nærmest maa siges at ligge i en Sø.

De to Holme forbandtes ved en muret Vindebro.

Som Bygningsværk er Løvenborg et ægte Renaissanceanlæg, alene i sin Komposition. Men inden Lade- gaarden ombyggedes i forrige Aarhundrede var Renaissancepræget stærkere udtalt, thi da gik de lange Side­

længer helt frem til Kanten af Graven mod Borggaardsvoldstedet og den store Plads mellem de tre Længer var fri, aabnende sig mod Borggaarden. Paa tydeligere Maade end nu holdt en fælles Vest — Øst gaaende Symmetriakse sammen paa saavel Ladegaards- som Borggaardsanlæg. Bedst har selve Borggaarden bevaret sin Tids Renaissancepræg, baade i Helhed og Enkeltheder — med svungne Gavle, spirdækte Hjørnetaarne og Pragtportal for Enden af Broen. Mulig har Hovedbygningens Mure alt fra første Færd staaet i den varme, dybtrøde Kalkfarve, der den Dag i Dag saa stærkt præger dens Væsen.

A t Bygherren ogsaa har ladet en Prydhave anlægge, som den naturlige Fuldendelse af det hele Anlæg tør anses for givet. Men paa selve Borggaardsvoldstedet har der kun været liden Plads. Baade N ytte- og Pryd­

have maa her — som paa saa mangfoldige andre af Tidens Herresæder — være tvunget over paa den anden

277

Løvenborg set fra Syd

Side Gravene, og i dette sumpede og vanskelige Terrain kan det vel kun have været imod Øst, hvor ogsaa den senere Have breder sig.

V i ved ganske vist intet derom, men som Haven er gengivet 1757, opdelt i regelrette, men relativt smaa Kvarterer, faar man en Anelse om, at der skjuler sig Træk af en Renaissancehave bag den.

Da Birkholm 1738 kom i Familien Løvenskiolds Eje, var den en Del forfalden og forsømt. Den nye Ejerslægt nøjedes ikke med at ændre Navnet til Løvenborg. Den gjorde et stort Arbejde for at bringe alt i god Skikkelse og prydelig Stand og særlig Konferentsraad Severin Løvenskiold (1750— 76) og hans udmærkede Hustru, Magdalene Charlotte Hedevig, født Numsen, gjorde sig paa mange Maader fortjent af den gamle Gaard. Det var ogsaa i dette Ejerpars Tid, Birkholm 1766 blev Hovedsæde i Stamhuset Løvenborg, 5 Aar efter ophøjet til Baroni.

Severin Løvenskiold og hans Hustru var ikke mindst optaget af at forskønne Gaardens nærmeste Om ­ givelser og Resultatet af deres ivrige Bestræbelser lever endnu tildels den Dag i Dag i den skønne nordre Allé og i visse Partier af Løvenborgs Have. Hvad de havde faaet udrettet i Løbet af de første 7 Aar, viser en perspektivisk Tegning af Gaard og Omgivelser med Haveanhug 17i j , der udgiver sig for at være — og vel ogsaa er — »et sandfærdigt Grundrids«.

Unægtelig har Konferentsraaden og hans Hustru faaet meget udrettet!

Foran Indkørselen til Ladegaarden er plantet et Busketparti. Desuden er der, bagud paa Borggaards- voldstedet anlagt et Broderie en parterre omgivet af Hække — foruden et Prydparti for Enden af en lille

0

i Søen. Dertil kommer de Lindealleer Nord og Syd for Søen, hvoraf den søndre nu forsvundne Allé fra Ladegaardsholmen førte direkte op til Haven. Terrainforholdene umuliggjorde en aksefast Forbindelse mellem Haven og Bygningsanlæget. Dettes Symmetriakse, fortsat over Broen over østre Grav, rammer kun et Hjørne­

parti. Men ikke destomindre er denne Have i høj Grad medbestemmende for Løvenborgs Karakter af Herre­

sæde. Den er af store Dimensioner, i Hovedform meget uregelmæssig af Figur, bestemt af Terrain­

forholdene, og — som alt antydet — opdelt i relativt smaa Kvarterer, adskilt af lange Gange mellem sirligt og morsomt klippede Hække, der ogsaa har strakt sig udenom hele Havearealet. Kvartererne i Nord har

278

Løvenborg. Vestsidens Indkørsel

øjensynlig været udlagt til Nyttebrug. De egentlige Prydkvarterer ligger mod Syd, med Busketplantninger af meget opfindsom Art og holdt i de sirligste Figurer. Særlig her markerer Bassiner og Lysthuse centraliserende og perspektiviske Virkninger. Grænsen mellem de to Hovedpartier af Haveanlæget følger saa nogenlunde den søndre, nu forsvundne Allés Akse, der deler Haven i to omtrent lige store Havepartier.

Net, prydeligt og curiøst var aabenbart alt i denne Have og særlig i Lysthaven. Men — den har savnet den store Stil — først og fremmest den intime Sammenhæng med et Arkitekturværk af Dimensioner! Det lange Stræk med de energisk fastholdte Perspektiver og klare Points de vuer — alt dette, der hørte den svin­

dende Barokkultur til, er der her intet af — desto mere har Havens tætte og lune Busketpartier haft noget af det intimt fortrolige, der er nøje forbundet med den netop da højmoderne Rococokultur, der i sine Bygninger holdt saa meget af charmerende Kabinetter og har skabt Boudoirbegrebet. Men af Rococohavens sirlige Elegance, som den her til Lands skulde blive repræsenteret i den franske Arkitekt Chardins Have­

kunst, er der intet i Løvenborgs — trods alt — ret konservative Stil.

Findes der noget tilbage i Løvenborg Have fra dette Stadium a f dens Historie?

Ja! der gør — og særlig i Hækpartierne i den nordre Del af Haven. I Tidens Løb er selvsagt Karakteren af disse snart 200-aarige Plantninger forandret — Hækkene er blevet tykke og høje — men i Anslaget kender man adskillige for Planen af 1757 betegnende Træk. Først og fremmest i den Gang, der fra Broen et kort Stykke følger Bygningsanlægets Symmetriakse, for derefter i et Knæk at løbe langs Havens nordre Rand. Her er Lindehækkene, med enkeltstaaende Træer i halvrunde Nischer, bevaret. Ligeledes den halvrunde Plantning i Knækket og Begyndelsen af første Tværgang mellem Hække, hvor Enkelttræer rager op med Mellemrum.

Ogsaa Begyndelsen af næste Tværgang, nu mellem almindelige Hække, er utvivlsomt den oprindelige, men uden fingerede Vinduer i Fagene mellem de opragende Træer. Ogsaa Alléen, der fortsætter nordre Gang, er den gamle og — sidst, men ikke mindst — den pragtfulde lange vestre Allé, hvis Træer kunde tænkes at være de fritstaaende Enkelttræer i de oprindelige Hæknischer. Udover dette er der kun svage Spor af Barok­

havens Herligheder — bl. a. en Rundplantning af Kastanier og en Høj i Sydvesthjørnet. Det firkantede nordre

279

4

Avnbøg Hække, der danner Baggrund for Blomsteranlægec

Bassin er nu rundt og det østre Bassin har næsten helt mistet sin Form. Haardt er det gaaet ud over Havens søndre Halvdel!

Det østligste trekantede Parti af Haveplanen af 1757 synes aldrig udført.

En Mindestøtte, rejst 1784 af Severin Løvenskiolds Enke, hædrer Gartneren Johan Georg Scherg — efter Navnet mulig en Sachser. Indskriften fortæller: H vo der har kendt denne Have og Egn, da Gaarden, som da kaldtes Birkholm, Aaret 1750 tilfaldt Severin Løvenskiold efter hans Fader Hermann Løvenskiold vil billige, at dette Æres Minde oprettes Gartneren Johan Georg Scherg for at have, ved sin Flid og Arbejdsomhed med maadelig Bekostning for Ejeren, aldeles omdannet og forbedret den.

280

s J *

. .V*-. , ti- ^ "^-srr; I

-y;-, :'■ ■

' ’ „tTi* . -i.

Alleen og Avnbøg Hække set fra det lille Kapel

A t denne Mand har været Mester for Haven, som den kendes 1757 og endnu delvis er bevaret, er givet.

Gid et taknemmeligt Herskab oftere havde mindedes deres dygtige Gartnere!

Baade Indskriftens Ord og Planens Antydning af en ældre Diagonalplantning viser, at der ogsaa før 1750 har været Have her, og gør den Slutning antagelig, at Johan Georg Schergs Anlæg, som alt omtalt, er kom­

poneret over en Have af Renaissancekarakter.

Litteratur: L. Bobé: Løvenborg; i „Danske Herregaardshaver” 1920 I. — Chr. Ax. Jensen: Løvenborg; i „Architekten” VIII, p. 173 ff.

281

Løvenborg set fra Øst. I Forgrunden Broen der forbinder Gaard og Park

282

Den lange Hækgang, der langs Voldgraven lukker Haven mod Nord, er paa denne korte Strækning den eneste aksiære Forbindelse mellem Gaard og Park

283

Hækgangen set fra Broen ved Gaarden

284

Den nordre Haekgangs yderste, østlige Halvdel

285

Klippet Port i nordre Hækgang (Lind)

286

Et Kig gennem en Haskport

287

Avnbøghækken, Vinter Havepavillon

Havekapel Lindehække med klippede Lindetræer

288

s

SNIT B - i

SNIT C - C

SNIT P-5

Løvenborg: Deta

l|h S ^ Í3 f^ ‘'^'^l'É

iække i : 200

I :5000

‘ ‘ .. V r f

— ' i l « ■ .

V .* ' . \'A-.\'-'V V ^ ,'’ \ W v

" % \ y

-

3

^"-.

W: ,.-’’.i,i'.'.' ®

u " - ' ^ / V 5'v> « . . .'<;■■< *r»

\\ .V'-'. i' -r -¿^■ •^ ■ - I l ■ '

l i ' ®

Lind,

i.i®''

Beplantning I :5000

2: Avn bøg, 3. Eg, 4: Hestekastanier, 5: Bøg, 6: Birk

17

293

Løvenborg 1757. Ca. 1:2000 Øst opad

294

Løvenborg. Matrikulkort omkring 1 800. Ca. i : 2000

295

Medarbejdere: Løvenborg

Tekst:

Dr. phil. Vilh. Lorenzen.

Opmaalinger (1936):

Arkitekt Henning Helger paa Grundlag af et af Landinspektør Forsberg udført Kort af 1935.

Tegninger (1936):

Arkitekt Henning Helger Fotografering:

Oktober 1935- Jonals Co. (Fig. 2— n ) , Februar 1936: Georgsen (Fig. 12— 15). Endvidere er Fig. i og Billedet paa denne Side velvilligst overladt Værket af Hærens sjællandske Flyverafdeling, der har Eneret paa Optagelsen.

Redaktionsudvalg:

Kai Gottlohy Arkitekt, Professor ved Kunstakademiet, Vilh. Lorenzen, Dr. phil., og Georg Georgsen, Havearkitekt, Lektor ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Udgivelsen tilrettelagt af Georg Georgsen.

2%