Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) ARCHITEKTEN. K Ø B E N HAVN DEN 25. A PR IL 1914 16. AARGANG NR. 30. M E D D E L E L S E R FRA AKADEM ISK ARCHI TEKTFORENING ¥ ¥. RØNNE-ALLINGE-BANEN.. ARCHITEKT FUNCH-ESPERSEN.. HELLIGDOMMEN STATION.. ■37VttTAGt ■. 5te Maj f. A. indviedes Rønne-Allinge Jernbane for Drift. Linjen fører fra Rønne over Blykobbe til Nyker, herfra videre over Klemensker, gennem det smukke Klippeparti, Kleven, forbi Spellingemosen og igen ud til Havet ved Helligdommen Station. Navnlig Turen herfra langs Kysten over Tejn, Storedal, Sandkaas og Allinge til Endestationen i Sandvig (der ganske vildledende fører Navnet Hammershus Station) er henrivende. Stationernes Navne er Nyker, Klemensker, Helligdommen, Tejn, Allinge og Hammershus, af hvilke de 4 førstnævnte er Landstationer. Foruden Stationsbygningerne findes ved følgende 4 Holdepladser — Bly305. D. en.

(4) ALLINGE STATION. MODPERPONCM. MOD VQCN. PLAN • AF iTVC-LTAGCN •. e—. ..!..1..T----. - --r-'i. kobbe, Mæby, Humledal og Sandkaas — Læskure, der tjene som Opholds- eller Venterum. Til forannævnte Stationsbygninger med tilhørende Vareskure var oprinde lig fra Jernbanens Ingeniørkontor i Rønne udarbejdet Planer og Facader, der var approberede af Ministeriet, og det var først efter at d’Hrr. Professorer M. Nyeop og A. Rosen samt Architekt U. P lesnee havde ofret et ikke ringe Ar bejde i Sagen, at Jernbanens Bevillingshavere og Anlægsbestyrelse gik med til. 306. BLYKOBBE HOLDEPLADS..

(5) HAMMERSHUS STATION.. MOD V D m. PIAN AT ■5TVCCTACLN. at lade Stationsbygningerne opføre efter andre Tegninger. Der stilledes dog følgende Betingelser 1) at Planindretningerne absolut blev bibeholdt og 2) at Omkostningerne ikke blev større efter de ny Tegninger. Udfaldet af Licitationen — ved hvilken der indkom Tilbud efter begge Sæt 1 egninger m. m. — viste, at de større Stationsbygninger blev en Del billigere efter de ny Tegninger, de mindre Stationsbygninger blev derimod noget dyrere, delvis begrundet paa forøget Antal Værelser i disse Bygningers Tagetage. Desuden var der i samtlige ny Beskrivelser medtaget en Del Inventar m. m.. HUMLEDAL HOLDEPLADS.. 307.

(6) Efter dette besluttede Banens Anlægsbestyrelse at lade Bygningerne opføre efter disse sidst udarbejdede Tegninger. De 4 mindre Stationsbygninger skulde ifølge Anlægsbestyrelsens Fordring være af samme Type og fuldstændig ensartede. Det lykkedes dog at faa Til ladelse til at maatte indføre en Del Æ ndringer ved disse Bygningers Facader saaledes, at disse kom til at fremtræde med et noget forskelligt Præg. Disse Æ ndringer kom væsentligst til at bestaa i, at Facaderne veksle fra rødfuget Murflade til stænkpudset hvid- eller gulkalket Murflade og alle med forskellige Qranitsokler, der dels udførtes af Marksten, dels af større Søsten og dels med grovhugget Qranitflade. Allinge og Hammershus Stationsbygninger opførtes begge af røde haandstrøgne Mursten med hvide Gesimser og med røde Tegltage. — De forskellige Varehuse blev alle betydeligt ændrede fra de oprindelige Tegninger, uden at disse Æ ndringer medførte nogensomhelst Udgift. Alle Bygningsarbejderne var overdraget til de stedlige Haandværksmestre. Bygningerne stod færdige til at tage i Brug i Efteraaret 1912, medens Arbejderne ved selve Baneanlæget først blev fuldendt i Slutningen af April Maaned 1913. Ove Funch -Espeksen . TIL VILHELM FISCHERS MINDE. at vi nu med fælles Sorg har maattet følge vor brave, ærlige, dygtige og frejdige Vilh . Fischer til Graven, føler jeg Trang til at riste ham en Minderune, og synes mig — i al Beskedenhed — selvskreven hertil. Thi den Op levelse, jeg ønsker at fremføre her i vort eget Blad, angaar netop mig, kan ikke skrives af nogen Anden og har haft indgribende personlig Betydning for mig. Men til min Fortælling: Det var i Vinteren 1891, at jeg — for tredje Gang — vilde konkurrere til Kunstakademiets Guldmedalje. Opgaven, et Landarsenal, ligesom nu sidst, var meget omfattende og krævede mange store Tegninger. Imidlertid var jeg ikke rigtig i Vigeur og arbejdede ret tungt med Skitserne. Jeg boede dengang ude paa Frederiksberg, men plejede at spise min Middag i et lille Pensionat inde i Byen sammen med Vilh. Fischer og Harald Harpøth. Der herskede et varmt Venskab mellem disse to unge Architekter, og fornøjeligt var Samværet med dem. Det var meget tungt for Fischer — som for os andre — da Harpøth i Januar 1900 døde efter et langt Sygeleje. Hermed mistede ikke alene vi en elskelig Ven, men Danmark en udmærket Architekt. Da jeg imidlertid i nævnte Vinter syntes, det saa sort ud med min Guld medalje-Konkurrence, tog jeg en Dag en af mine Skitser med ind til Middag, fremviste den modløs for de to Venner og blev straks af begge hjulpet paa den mest udmærkede Maade. Jeg husker endnu Fischers: »Opgive det? Sludder, det kan blive udmærket! Fremrykket Tid? Snak. Vi skal nok faa det færdigt, hæng bare i, gi. M., saa kommer vi og hjælper!« Saadan omtrent faldt hans Ord, og det var ikke tomt Skvalder. Ved det generhvervede Mod og Tro paa Sagen fik jeg snart Skitserne godt klarede i det forlangte Maal. Mine Værelser paa Lindevej vare for smaa til de 3 m. lange Tegninger, men en rummelig 3-fags Stue blev lejet inde i Byen for den sidste Maaned. Her mødte saa Vilh. Fischer 308 fter. E.

(7) og nogle af mine andre gode yngre Venner — de husker det sikkert, og jeg er dem endnu taknemlig — hver Aften efter Akademiet. Saa gik Arbejdet med Liv og Munterhed til langt ud paa Natten. Alle blev holdt til Ilden af Vilh. Fischer! Ofte, naar jeg efter Midnat træt foreslog den sidste paa Skansen — Fischer — »Skal vi nu ikke slutte af?« fik jeg Svaret: »Nej, det er for tidligt. Vi maa holde ud til Kl. 2—3, ikke tale om den Ting!« At Arsenalet blev færdigt og erhvervede mig den lille Guldmedalje, det skyl des da for en meget stor Del Vilh. Fischers Energi og opofrende Hjælp. Dette var nu i de gode, gamle Tider, da man hjalp for at hjælpe, uden mindste Bag tanke om Timebetaling! Jeg har villet fremføre denne lille Beretning, ikke for at afbetale paa den Taknemligheds Gæld, jeg dog aldrig ønsker at komme ud af, men fordi jeg synes, den giver Vilh. Fischer saa udmærket, saadan som han var: varmhjer tet, trofast og energisk overfor hvad han mente burde fremmes, ikke alene egne Arbejder, men ogsaa, som her, saa ganske uegennyttigt. Nu er han gaaet bort fra os, men hans Minde vil leve — ikke blot ved hans smukke Bygninger, men ogsaa iblandt Kammeraterne ved det, han var som Menneske og Ven. Den 22. April 1914. V . J. M ø e k -H a n s e n .. GRØNLANDS HOVEDSTAD. VI. TURIST-VÆRDIEN. moderne turist bevægelse, er som et resultat af samfærdselsmidlernes udvikling, af forholdsvis ny oprindelse, idetmindste udenfor England, men følger disse til de fjerneste egne. De moderne sociale tilstande er gunstige for udvikling af ferie-idéen og de klasser af befolkningen, som er istand til at nyde godt af denne, er også i bestandig tiltagende. Med dette følger en tilsvarende udvikling af de industrier som drager fordel af de ferierejsende såsom hoteller, badesteder, sommerkolonier af forskellig slags og den del af land- og kystbe folkningen, som gør forretning af at udleje til sommerbeboere. Bekvemmelig hederne for disse turister er dog kun få steder på højde med kravet: — enten for megen luksus eller for knapt afmålte bekvemmeligheder, som tvinger gæ sterne til at finde sig i omgivelser af en lavere kultur. Organisationer som tu ristforeninger kan i denne retning gøre megen nytte både ved at udbrede kend skab til de rejsendes sociale stand og til hvad et sted byder, mellem de frem mede; således som dette tildels gøres. Hvad man dog først og fremmest maa overveje i denne retning er kontrast i klima. Kun få turister rejser for at se fremmede lande og steder, skøndt dette er den almindelige antagelse. Største parten søger simpelthen bort fra ulæmperne ved det hjemlige klima; fra det hede går man til det kolde og fra det kolde til det varme. Det vil sige, i Syden har man vinterresorter og i Norden sommerresorter og af disse er de nordiske sommer resorter afgjort de vigtigste og af den største sociale betydning. Hele befolk ninger flyr nu sommerheden i de store fastlands byer og går til de nordlige kystlande for at genoprette sommerhedens nedbrydende virkninger. De kultur tilstande, de som regel finde ved de nordlige strande, står imidlertid langt under, 309. D. en.

(8) -i. i'. H O rSL. COM ^LCLKS.. FORSLAG TIL GRØNLANDSK HAVEBY-SYSTEM.. hvad de er vante til i deres hjem. En mand fra Chicago i. eks. tager sin familie til det nordlige Canada eller til Labrador kysten og fører med sig et helt »Cam ping outfit« eller lejer sig ind i en indianer landsby eller en fiskers hus. Han fin der sig i de barbariske tilstande, fordi klimaet er, hvad han søger, og ubehagelig hederne og besværlighederne have jo deres interesse, når de er bievne til erin dringer. At Østerbygden har udmærkede betingelser for at blive en søgt sommerre sort, idetmindste for Amerikanere, er vist sikkert nok. Isen, som i andre ret ninger anses for en væsentlig hindring for kulturbestræbelser, vil i denne retning være en væsentlig fordel som modsætning til de sydligere byers sommerhede, hvis en baned vej til den kan findes. Om et stort og rummeligt sommerhotel eksisterede nu, i forbindelse med bade, varme kilder, mineralske brønde, auto mobil og motorbåd ruter; så vilde et sådant have flere gæster, end det kunde sørge for, selv om det var aldrig så stort. Om de rejsende blev landsat ved udhavsstationen, og i motorbåd ledet omkring mellem isfjeldene til byen og ho tellet nåedes, vilde det være en så interessant oplevelse, at det vilde sætte andre udflugtssteder i skyggen. For Østerbygden byder — foruden de svømmende isfjelde — på verdenshavet, fjordene, bjergene og den endeløse »Qlacier« og hvis disse topografiske mærkeligheder kunde besøges uden fare for at lide man gel på civiliseret føde eller nattely, så vilde bygden få ry som en turistresort uden lige i tiltrækningskraft. Grønland er i sandhed en rå diamant, som kun venter på at blive tagen op, slebet og indfattet for at få sin værdi anerkendt. Der kræves, som jeg før har bemærket, en forening af hovedstads- og søfarts havn til at bringe en grønlandsk byplan over vanskelighederne ved oprettelsen, men turist bevægelsen er et element, som kan blive af stor nytte både som ind tægtskilde og som en spore til udnyttelsen af de landskabelige og klimatiske ejendommeligheder til fordel for en begyndende befolkning og derved gøre sit til at bringe tilfredshed og kærlighed til landet mellem denne. Automobilruter må planlægges og gradevis gøres farbare, broer bygges over elvene, en grøn landsk hest for ridning frembringes på grundlag af den islandske og færøske, motorbåderuter må organiseres og landingssteder forbundne med et landtrans310.

(9) portsystem organiseres, varme kilder må udnyttes, sanatorier bygges og så ledes videre. Sporet af turisttrækket, vil forbedringer som disse blive udført og fremskynnede, hvilke ellers kun langsomt og mere ufuldkomment vil reali seres. Der er en vis industri og handelsgren, som følger turistbevægelsen over hele verden, og det er handelen med stedlige souvenirs. Også denne kan tjene til fremme af Østerbygdsagen. En stedlig turistforening bør tage ledelsen i denne sag, og et kontrolleret udsalgssted åbnes, som kan fritage den rejsende for at søge sine souvenirs mellem det gyselige snavs og flitter, nu falbudt ved sommerresorterne af uvidende personer, og beskytte ham mod snyderier. Et hvert illustreret brevkort, købt af en rejsende, er et avertissement, som bringer stedets navn og egenskaber til de fjerneste dele af jorden, hvor det bliver ivrigt undersøgt og bedømt. Det er derfor af ikke ringe betydning for stedet, at dette sker på en passende måde og under visse æstetiske garantier. Jeg tænker mig en sådan station i Erikshavn indeholdende: først grønlandsk litteratur, det vil sige bøger, kort og billedværker om Grønland og polarlandene, som oftest beretninger fra de videnskabelige turistekspeditioner, af hvilke der er flere hvert år, og alle kan anvendes som anbefalinger for landet. Dernæst kommer de illustrerede brevkort, som mere end noget andet behøver kontrol. Billederne må være gode og fremstille landskaber og scener, som kan stille landets til trækningskraft i det rette lys, og de må have nogle få ords tekst, i det mindste på dansk og engelsk, som forklarer, hvad billedet forestiller, således at selv antipoderne vil forstå det. Endelig kommer stedlige industriprodukter, guldog sølvarbejder, udskårne træsager, terrakottaer og andre originale produkter, som kan interessere den rejsende, mellem hvilke må findes nationaldragter og redskaber. En sådan »turist butik« burde tages alvorligt, som en støtte for den nationale og stedlige industri, og turistforeningens kontrol anses for en værdi fuld anbefaling. En betingelse må det vist være, at udsalget kun forhandler, men ikke forfærdiger de falbudte artikler. For noget fyldigere at fremstille min opfattelse af turistværdien, har jeg skitseret en plan af et hotel i vedføjede illu stration, således som jeg mener, at det bør fremtræde i planen og harmonere med bebyggelsen. Hotellet må nødvendigvis omfatte en hel bygningsfirkant. Stor eller lille, regelmæssig eller uregelmæssig, må det omfatte en hel grønne gård, hvilken bør gøres til hotellets, væsentligste pryd ved at give en fremstilling af, hvad stedet kan frembringe i retning af planteliv. I midten har jeg vist et tag, under hvilket automobiler, heste, hunde og rener kan holdes udstillede for gæsterne, som her arrangerer deres udflugter, forsåvidt nogen af disse befor dringsmidler ønskes. I bygningens konstruktion lægges hovedvægten på tarve lighed i plan og udstyr, således at fordringerne til hygge og hygiejne er tilfreds stillede, men luksus udelukket. Dette sidste bringer ingen komfort til gæsterne, men tvinger til høje priser, og har derved ødelagt mange forretninger, i sær deleshed i sommerhoteller, som kun er i brug i det halve år. Hotellet bør for synes med søvand for badning, elektrisk lys og varme, og inddeles i grupper hver med sin husholdning, køkken og spisesal. To eller tre etager burde være højden. En følge af dette grønnegårdsystem, når det gennemføres for den hele by, vil være, at husenes facade vendes til denne side, og gadefacaden derfor, som 311.

(10) en ting af mindre vigtighed, bliver mere stedmoderlig behandlet, og gårdsplad ser og udhuse desuden vendt til den side. Den stærkt brudte husrække, som derved fremkommer mod gaden, vil dog sikkert blive påskønnet af den virkelige architekt, som her vil finde lejlighed til interessante forsøg i »Gruppering«. Qrønnegårdsideen er jo ingenlunde ny, omend den hidtil har været anvendt med den modsatte hensigt, nemlig den at skaffe skygge, istedetfor som her at give solen lejlighed til at virke og få overtag over vinden. I Pompeji havde vi den lukkede grønnegård med kolonnade, vandbasin og palmer, og i mange af sydens byer vedligeholdes tiltrækkende grønnegårde med altaner, træer, blom ster og springvand. New Orleans f. eks. regner de gamle franske grønnegårde for sin væsentligste pryd. Disse sydlige grønnegårde er dog for størstedelen af en privat natur og omsluttes af en enkelt ejendom, medens de grønlandske, som her foreslået, vil blive en mellemting mellem en privat og en offentlig park, overladt til udelukkende brug for firkantens beboere. Dette arrangement løser på en naturlig måde både spørgsmålet om offentlige legepladser og om let til gængelige parkanlæg. Med hensyn til kontrollen med de rejsende fra udlandet, hvorsomhelst de kom me fra, vil Østerbygden have en ikke uvæsentlig fordel deri, at de alle må passere Erikshavns toldbod. Eftersyn af rejsegodset, fortoldning og beskatning af rej sende vil derved være lettet. Der er ingen jærnbaner og landeveje, fra hvilke de kan komme, undtagen når de kommer som skibbrudne. En anden fordel vil denne provins have i retning af turistbevægelsen, og det er den, at hovedparten af disse sikkert ville komme fra Amerika og ikke fra Tyskland. Amerikanerne vil ikke have nationale eller politiske ideer om en »Nordmark«, og derfor blive bedre istand til at opføre sig som internationale turister uden at efterlade ind tryk af national nærgåenhed, hvilket gør, at en turistbevægelse dér kan an befales med en renere national samvittighed. Chicago Marts 1914. Alf . J. RåVAD. (Fortsættes.). FORSKELLIGT. Rejselegat. Frk. Marie Hansens og Architekt, Friherre Theophilos Hansens Rejselegat, stort 1785 Kr., skal den 13de Juli d. A. bortgives til en Haandværker, der er i Besiddelse af kunstindustriel Uddannelse. Ansøgninger om dette Le gat indleveres til Prof. P. Bønecke, Brodersens Allé 4, Hellerup, inden 1ste Juni d. A. Guldmedalje-Konkurrence. Akademiet har den 20. ds. udsendt sine Pris opgaver til Guldmedalje-Konkurrencen for Aaret 1914—15. Architekterne har faaet Opgaven; »Et monumentalt Fyrtaarn ved Skagen«. Dekorationsmalere: »Udsmykning af Krematoriet paa Bispebjerg« og Dekora tionsbilledhuggere: »To Kandelabre til Koret i en Domkirke«. Nærmere Oplysninger om Opgaverne faas paa Akademiets Forvalterkontor. Udgiver: AKADEMISK ARCHITEKTFCRENING. Redaktører: Architekterne HOL(3ER RASMUSSEN [ansvarhavende] og VILH. CLAUSEN. Redaktionsudvalg: Architekterne K. VARMINQ, THOR BEENFELDT og CHR. BORCH. Kontor: Vestre Boulevard 18*, aabent Kl. 10—2. T e l e f o n 45 25. S. L. Møllers Bogtrykkeri.. 312.

(11) ARCHITEKTEN. K Ø B E N HAVN D E N 2. M A J 1 9 1 4 16. AARGANG NR. 31. M E D D E L E L SE R FRA AKADEM ISK ARCHI TEKTFORENING ¥ ¥. CHRISTIAN V irS OG CHRISTIAN VIII’S HOFTEATER. EN SKITSE.. SOPHIÆ-AMALIENBORG. EFTER MALERI PAA LEDREBORG.. Operaer etc. har fra gammel Tid været en Del af Folkets og Hoffets Forlystelser, fra først af mere lejlighedsvis som Del af Programmet for store Festligheder, opførte paa midlertidigt anlagte Skuepladser, men senere gik de over til at blive staaende Institutioner, der krævede faste Skuespilsale eller Skuespilhuse. Her i København blev saadanne Hofskuespil fra først af opførte paa Slots pladsen eller i Slotsgaarden, som f. Eks. ved Christian IV’s Daab, senere i Slot tets Ridder- eller Dansesal som ved den udvalgte Prins’s Bryllup 1634. Den før ste særlig indrettede Hofskueplads er sikkert det Teater, som fandtes i Enke dronning Sophie Amalies Slot, S ophiæ Amalienborg. Salen laa i Hovedbyg ningens øverste Etage og havde 6 Fag Vinduer mod Haven. Der var her »ein Stellagie zu die Musicanten«, »ein TralIwerk vor dem Theatrum« og »ein Theatrum zu die Commedianten mit Gläser und Blech, stafirt mit Gardinen und. K. omediee ,. 313.

(12) andern schön Zirat« samt bag dette et eller flere Rum til Paaklædning, Garde robe etc. Det var dog ikke paa dette Teater, men paa en provisorisk op mod en af Slottets Fløje opført Skueplads, at den ulykkelige Ildebrand udbrød den 19. April 1689, der lagde Slottet i Aske og kostede op mod 200 Mennesker Livet. Teatret selv har næppe været benyttet siden Enkedronningens Død 1685, da der i 1685 eller 1686 blev indrettet et permanent »Theatrum« paa Københavns Slot i den ene Ende af Riddersalen, hvilket først nedbrødes Aar 1700. Christian V. havde nemlig i sit sidste Regeringsaar lagt Grunden til et permanent Operahus i Bredgadekvarteret paa et Stykke af den senere Frederiks Kirkeplads, hvilket dog ikke blev opført, men hans Søn byggede 1701—03 tætved et Operahus, der — helt forandret i det Indre, men kun i ringere Grad i det Ydre — endnu eksi sterer som den midlertidige Rigsdagsbygning (se »Architekten« IX, Pag. 283— 85). Denne Bygning benyttedes dog kun i kortere Tid som Operahus, hvorimod der ved Frederik IV’s Ombygning af Københavns Slot indrettedes et Teater i an den Etage op mod den gamle Riddersal. Inventarieregnskabet for 1723—27 næv314.

(13) ner her Kongens Loge, der var betrukken med forsølvet Læder, Kronprinsens Loge, Komedianternes Kamre og Teatermester Capions Kammer. Efter Kon gens Død forsvandt dette Teater sammen med Slottet, og i Christian Vl’s Slot var der selvfølgelig ikke Tale om Teater. Under hans Efterfølger blev »den dan ske Skueplads« opført paa Kongens Nytorv, men ved Siden deraf var der indtil 1753 et særligt Hofteater for italiensk Opera og fransk Skuespil i Charlottenborg Slots Riddersal. Det endnu eksisterende.Hofteater skriver sig fra Christian VIl’s Tid og skyl des den fra en streng Opdragelse for tidligt løsslupne og paa Tronen satte, aan delig unormale Ynglings Trang til Forlystelser, fransk Skuespil og Maskerader. Efter egen Overbevisning var han en stor Skuespiller, efter andres vel nærmest en god Efterligner, og han viste da ogsaa sin Kunst som Orosman i Voltaires »Zaïre«, først paa et transportabelt, i Christiansborg Slots forgyldte Spisegemak opstillet Teater, senere Ogsaa paa det nyindrettede Hofteater. I Midtbygningen af Ridebanens søndre Længe, over de kongelige Stalde, fandtes der fra ældre Tid en Række Værelser ud mod Tøjhusgade, en gennemgaaende Qang og, ud mod Ridebanen, et stort Rum, 61,5 m langt, 13,2 m bredt og 7 m højt, med 13 Fag Vinduer vendende ud mod Terrassen over Buegangene. Det var forsynet med høje Paneler af hvidmalet Træ, en stor Ge sims og mellem dem et Betræk af grønt Klæde, og det havde været benyttet til »det kgl. particulaire Rustkammer«. Nedenunder laa mod Tøjhusgaden de hvæl vede Stalde, mod Buegangen ikke-hvælvede Rum, og Adgangen var dels fra den ovennævnte lange, fra Slottet gennem hele søndre Lærige førende Gang, dels fra to Spiraltrapper ved Enderne af Midterbygningen. Det var dette Rum, der blev bestemt til Anlæget af Hofteatret. Frederikskirkens Architekt N. H. Jardin , Professor ved Kunstakademiet og »intendant des bâtiments«, udarbejdede Teg ningerne og ledede Arbejdet, medens Indretningen af selve det sceniske Maski neri vel nærmest skyldes den duelige Mekanlkus, Hof-Tømrermester F. J. Zubee (f. 1705 i Konstanz ved Bodensøen). Det var ham, der 1768 konstruerede det kunstige Maskineri, hvorved Frederik V’s Statue equestre flyttedes fra Gjethuset til Frederikspladsen og anbragtes paa sit Postament. 16. August 1766 begyndtes Arbejdet paa Teatret med Nedtageisen af Gesimsen og Udbedring af det ormædte eller opraadnede Gulv, og, uagtet Teatret næppe var helt færdigt, gaves den første Forestilling 30. Jan. 1767 paa Hs. Maj. Kongens allerhøjeste Fødsels dag. Udgiften, der androg ca. 10,000 Rdl. afholdtes af Kongens »particulaire Kasse«. Denne havde vel erhvervet kgl. Approbation paa, at nævnte Beløb, lige som flere andre, skulde kastes over paa den almindelige Statskasse, men, da de Deputerede for Finanserne i en meget drøj Forestilling havde sat sig herimod, maatte Planen opgives. Hoveddispositionen af Teatret ses af Planen, der forsaavidt er mindre letfat telig og oplysende, som Snittet ikke er lagt over 1. Etage og Scenegulvet, men under Etagen og gennem Maskinkælderen, ligesom den først skriver sig fra 1830 —40 Tiden og saaledes ikke ganske viser Teatrets oprindelige Stand, hvortil vi nærmest skulde holde os. I den nordre Ende af Rummet afskares ved et brædebeklædt Skillerum en 9,4 m bred Forsal, hvori der var et Hjørnekammer for Kassereren, med Bord, Skuffer og Reoler. 315.

(14) HOFTEATERBYGNINQEN EFTER DEN AF CHRISTIAN VI APPROBEREDE TEGNING.. /o. J " " I" " ^. ¿^o. »-J40. jff So. S tf-. 73«. fc. PLAN AF HOFTEATRET c. 1830-40.. 1----r - ^. * *. ■=55'. ¿o. ¿5“. 7 o S lfe fe ^.

(15) Derpaa kom Tilskuerpladsen med de kongelige Loger op mod Prosceniet. Som naturligt var, blev den nærmest indrettet efter fransk'Mønster, forsaavidt dette kunde gennemføres paa et saadant Dukketeater. Loftet bares af 22 joniske Søjler, der paa den ene Side hvilede paa en Paamuring over Staldenes Hvæl vinger, medens der paa den anden Side, hvor der ikkun var Bjælkelag, blev ind sat Veksler i dette; foroven var de ophængte i Tagværket og befæstede med Jærn. Den nederste Del af Træsøjlen var omgivet med en Beklædning, saa at den fremtraadte som et Postament, der var blaamarmoreret; den øvre Del var et hvidmalet Søjleskaft med malede Kanelurer samt Skaftgesims og Rundstaf, for gyldte med fin Metalforgyldning ligesom Kapitælerne, der var forfærdigede af Billedhugger C. S tanley. Over Søjlerne var der en Architrav, en Frise og en Korniche, men noget af denne Udsmykning var kun perspektivisk Maling, saaledes de Konsoller med udløbende Blade paa Siderne, der var anbragt under Kornichen. Gibsloftet selv var malet som et antikt Loft af Bjælker, hvilke paa Kanterne var for sirede med Billedhuggerarbejde, medens der var Forgyldning, hvor Bjælkerne mødtes, og derpaa malet Rosetter. Aabningerne mellem Bjælkerne var malede som Luft og Skyer. Til Salens Belysning havdes 3 Qlaslysekroner å 8 Lys med Zirater og Pendeloquer (36 Rdl. pr. Stk.), hvilke hang for ved Teatret, og 2 Ly sekroner af Bøhmisk Qlas ligeledes hver til 8 Lys (40 Rdl. pr. Stk.); disse hang over Parterret og Amfiteatret. Senere fik Teatret endnu 2 Qlaslysekroner, men det er uvist, hvor de blev anvendt, muligvis i de kongelige Loger. Prosceniet var malet med Perlefarve og inddelt i Felter ved forgyldte Lister, ligesom der foroven var en forgyldt Roset i Midten og i Hjørnerne to af C. S tan ley forfærdigede Konsoller med Elefanthoveder, forgyldte af Hofkabinetsforgyl deren med bedste Qlansmetal. Bag Prosceniet var fast Forhæng og Sidegardi ner malede paa Træ med rød Farve og gule Frynser. Selve Tæppet var 8,7 m bredt, 5,65 m højt af couleur de rosa Trille (Drejl). De kongelige Loger laa paa Siderne af Prosceniet i Søjlerækkens tre første Intercolumnier. Kongens Loge laa til Højre paa Siden mod Ridebanen, den for 317.

(16) Hoffets Damer bestemte til Venstre, altsaa omvendt af den nuværende Ordning. Mellem de midterste to Søjler var Brystningen rundet stærkt ud og smykket med et forgyldt Løvehoved med Ring 1 Munden og Guirlander, medens de to andre Felter havde forgyldte Palmegrene. Maleren Qetkeueb siger vel Palmetræer, men Stanley og Jardin nævner dem som Palmegrene. løvrigt var Brystningerne perlemalede med forgyldte Lister. Indvendig havde Logerne hvide Brystpane ler og hver to Blinddøre, en dobbelt til Gangen bagud, en enkelt til et lille Kabinet ved Siden, hvilket havde hvide Brystpaneler og Betræk af rødt og hvidt Papir i Fløjelsmønster. Damelogens Tapet var af biaablomstret Papir af lignende Møn ster, medens Tapetet i Kongelogen var af Carmin Møbel-Damask. Denne Loge havde derhos Brystningspude af Damask med Guldtresse og røde Fløjls Drapperier paa Siderne, det ene med Guldfranger og Guldkvaster. Ligeledes havde den Fodtæppe af rødt Klæde og Gardiner af carmoisinrødt Møbel-Damask. I Højde med de kgl. Loger laa 1. Etages Loger, nemlig 8 paa Siderne og 4 i Rundingen, hver med 3 Rækker Bænke, 2 Loger, hvor man tillige havde Gennem gang til Amfiteatret samt ligefor Scenen den store Dameloge, alle indvendig malede med blaa Limfarve, Brystningerne malede med Perlefarve samt med runde og lige nedhængende Festons, gult i gult, med Roser og Baand og med An vendelse af noget Guld. 2. Etage var indrettet og udstyret paa lignende Maade, men Bænkene var an bragt amfiteatralsk. Paa Gulvet var der nærmest Scenen Plads til det ret betydelige Orkester, der ved en Brystning skiltes fra Parterret, som havde 36 Bænke, hver med 3 Par Fødder og Betræk af rødt Klæde. Bag dette var Amfiteatret og paa Siderne 10 Loger, hvis perlemalede Brystninger foran Søjlerne var paamalet hvide Postamenter samt derimellem en lignende Festondekoration som paa Etagernes Brystninger. Disse Loger kaldes Amfiteaterloger eller Parterreloger, de havde kun en Rad Bænke og kaldes undertiden Parterre noble, svarende til de endnu hyppigt i Frankrig anbragte, ophøjede Pladser, lidt under 1. Etages Loger, lige som de i Baggrunden anbragte amfiteatralske Bænke var efter fransk Mønster. Hele denne Anordning ser jo ganske naturlig ud, men naar man tænker paa Rummets Indskrænkethed, paa alt det lilleputagtige i det nuværende Teater, hvor der overalt er nogle eller adskillige Centimeter for lidt, forstaar man ikke ret, hvorledes der har kunnet være 3 Rækker i Logerne, og endnu uklarere er Søj lernes Stilling i Forhold til Etagerne, der efter gammel Regel ikke sprang lige meget frem, men for hver Etage opefter trak sig tilbage. Parterrelogerne, hvis Brystningslinjer er angivet i den meddelte Plan, gik ud foran Søjlerne og maske rede tildels deres Postamenter, hvorfor disse, som vi ogsaa har set, var gengivet i Maling paa Logebrystningerne; 1. Etage har ligget noget længere tilbage, og øverste Etage endnu mere, men begge var dog ved Indtapning af Bjælker og forkrøbbede Jærnbaand forbundne med Søjlerne. At Etagerne skulde gaa foran disse og med deres Brystninger afskære dem i tre Stykker, et med Kapitæl uden Fod, et med Fod uden Kapitæl og et med Sletingenting, synes lidet rimeligt, navnlig i de store Ordeners Tid. Man maa nærmest antage, at 1. Etages Brystninger har ligget i Linje med Forkanten af Søjlerne, mefl hen mod disse er svunget tilbage og løb ind paa Søjlernes Midtlinje, og at 2. Etages Brystninger har ligget i denne Linje. Hvis »Søjler« ikke skal forstaas bogstaveligt, men det har været 318.

(17) tynde, firkantede Piller, kan man bedre tænke sig Muligheden af en Sønderskæring som den nævnte. Hvad den ringe Plads angaar, maa man vel regne med, at Folk ikke kom der for at more sig, men led med Anstand ved at se eller ikke se et Skuespil, de næppe alle forstod. De kom af pligtskyldigst Opmærksomhed, og fordi det var gratis; men da Kongen var udenlands og der maatte betales, »var næsten alle Loger ledige og kun at finde 20—30 Tilskuere i Parterre noble og Amphitheatret.« Med Hensyn til Trappeanlæg skal endnu bemærkes, at der gik to større Trapper op gennem Etagerne samt to smaa Vindeltrapper til de øverste Rækker i Amfiteatret. Selve Theatrum laa ret højt i Forhold til Tilskuerpladsen, saaledes at der under det kunde være en Maskinkælder. Det havde et godt, af Zuber konstru eret Maskineri i Kælder og paa Loft, og fik efterhaanden mange Dekorationer, da Kongen særlig yndede Udstyrsstykker, Forvandlinger etc., hvorfor ogsaa Forsænkningernes Antal maatte forøges. Dekorationsvæsenet stod sikkert under Jaedins særlige Tilsyn, og Dekorationerne maledes af Teatermalerne Lund og Cramer i alle Stilarter til Kosakballet, Høstballet, Tyrkerballet, Ifigenia etc. Her skal kun nævnes de af Lund malede Dekorationer til en Qratulationsballet i Anledning af Dronningens Opkomst, hvori der foruden Parnasus, Apollos Tem pel, Zodiakalkredsen o. 1. forekommer Kulisser malet med Huse paa sjællandsk Vis, Mark og Kornager, Prospekt af Børsen, Christianshavns Taarn, noget af Dokken og i Havnen Skibe, samt Prospekt af Kastellet. Bag Scenen laa paa hver Side Indbygninger med Kamre for Aktører og Aktriser (ialt 12 fordelte i 2 Etager), Dekorationsmagasiner samt nogle Trapper. Paa Loft og i Kælder var der andre Dekorationskamre, ja endog i Bygnings fløjens Hovedkorridor blev der under Loftet afskilret et saadant Kammer. Men Salen skulde ikke alene bruges til Skuespil; der skulde ogsaa afholdes Maskerader her, og dette krævede særlige Foranstaltninger. Parterrets og Amfiteatrets Qulve var indrettede saaledes, at de kunde vindes i Vejret ved Hjælp af 4 i Hømagasinet nedenunder opstillede Vinder, og de kom da i Højde med det horisontale Scenegulv. Parterrelogerne kom derimod til at ligge under Danse gulvet og dækkedes mod Salen ved Tæpper, malede med hvide Licener, der hæng tes foran Søjlerne, og Logerne blev saaledes til smaa Kabinetter. Paa Scenen blev Kulisserne trukket tilbage, og foran dem anbragtes der to store Lærreds tæpper, over hvis blaa Grund der var malet hvide Søjler, med Kapitæler, Piede staler og Sokler. Endelig var der paa Bagvæggen af Teaterrummet samt paa Ydervæggene af Aktørernes og Aktricernes Kamre malet 20 hvide Søjler, Ge simser, Piedestaler under Søjlerne og å la greque Baand mellem dem. Guirlander etc., en Dekoration, hvoraf der endnu er Spor tilbage. Hele Rummet dannede saaledes en stor antik Sal, og det vil ses, at Hovedtrækkene i Farveanordningen var: Blaa Grund, Søjler, Logebrystninger hvide med Ornamenter i gult og Ould, Rødt til Bænkes og Brystningpuders Betræk samt til Kongelogens Udstyrelse. Værelserne ved Siden af Teatret ud mod Tøjhusgade har vel været benyttet af Hoffet til Aftrædelsesværelser, til Soupering etc., og der er ikke den fjerneste Grund til at antage, at man har nedladt sig til at benytte Skuespilpersonalets Kamre. Naar Maskerade afholdtes, blev der tværtimod af Hofklejnsmeden skruet Vinkeljærn paa Dørene til disse Kamre. 319.

(18) Hofteatrets Glansperiode ophørte med Katastrofen den 17. Jan. 1772; de fran ske Skuespillere afskedigedes, hvorimod der til 1786 et Par Gange ugentlig spil ledes her af det kgl. Teaters Personale; senere blev det benyttet af den drama tiske Skole, til Aftenunderholdninger og Koncerter, samt en Tid lang til Maske rader. Fk. S chiøtt. (Fortsættes.). BØGER OG TIDSSKRIFTER. Akvarelmaling. Af E. Rondahl, (Tilsendt fra Jul. Gjellerups Forlag). Den for kort Tid siden ved Døden afgaaede Forfatter, Maler og Overlærer ved det tekniske Selskabs Skole og ved Statens Tegnelærerkursus har med Ud givelsen af denne Bog haft til Hensigt at give en Vejledning i Akvarelmaling saavel for dem, der kan have Brug derfor i deres daglige Virksomhed som f Eks. Malere, Dekoratører, Guldsmede, Bogbindere, Anlægsgartnere o. s. v. som for saadanne, der har Lyst til privat at beskæftige sig med denne Malemaade. Bo gen giver i den Anledning Anvisninger paa den rent tekniske Behandling af Papir, Pensler og Farver, disse sidstes Samvirken og Harmonier baade med dekorative Formaal for Øje og til Maling efter Naturen. Den er kortfattet og i særlig Grad lagt tilrette for Begyndere, dog findes der i den en Del Vink, som uden Tvivl ogsaa kan have Interesse for viderekommende, blandt andet sikkert for adskillige Architekter; som Haandbog vil den kunne anvendes i mange Tilfælde, og man fin der sig let tilrette i den. Teksten oplyses ved en Del Illustrationer, hvortil kom mer ni farvetrykte Tavler samt et farvetrykt Omslag.. FORSKELLIGT. Nyborg Slot. Nationalmuseet har foretaget en foreløbig Undersøgelse af det gamle Nyborg Slot. Der er bl. a. fundet nogle velbevarede Vinduespartier og Vægdekorationer. Undersøgelsen vil blive fortsat, og der vil muligvis blive udar bejdet et Forslag til Slottets Istandsættelse. Præmie. Akademiraadet har tildelt Architekt Thomas Havning den Hansenske Opmuntringspræmie for udførte Opmaalinger.. FORENINGSMEDDELELSER. Foreningsmøde afholdes Onsdag den 6. Maj Kl. 7>^ præcis i Industriforeningens Lokaler, Vestre Boulevard 18. Architekt Egil Fischek meddeler Indtryk fra en Rejse i Spanien (Lysbilleder). Smørrebrødsbord. Fortsættelse af Diskussionen om Oprettelse af et Byggefond.. Udgiver: AKADEMISK ARCHITEKTFORENINQ. Redaktører: Architekterne HOLGER RASMUSSEN [ansvarhavende] og VILH. CLAUSEN. Redaktionsudvalg: Architekterne K. VARMINQ, THOR BEENFELDT og CHR. BORCH. Kontor: Vestre Boulevard 18‘, aabent Kl. 10—2. T e l e f o n 45 25. S. L. Møllers Bogtrykkeri.. 320.

(19) ARCHITEKTEN. K Ø B E N HAVN D E N 9. M A J 1 9 1 4 16. AARGANG NR. 32. M E D D E L E L S E R FRA AKADEM ISK ARCHI TEKTFORENING ^ ♦. CHRISTIAN V irS OG CHRISTIAN VIIFS HOFTEATER. EN SKITSE.. (Sluttet).. HOFTEATRET SET FRA TØJHUSOADE.. var først i Christian VIII’s Tid, at det gamle Teater atter kom til Æ re og Værdighed. Et italiensk Operaselskab var kommet hertil 1841 og gav Forestillinger paa Vesterbros ny Teater, men fra Nytaar 1842 af paa Hofteatret, ligesom det paa anden Maade støttedes af den kunstelskende Konge. Samtidig med den stærkere Benyttelse opstod dog ogsaa Frygten for Teatrets Brandfar lighed, hvorfor flere af Vinduerne indrettedes til at aabnes udad mod Terrassen over Buegangene, hvorimod et foreslaaet Trappeanlæg ned i Staldene med Ud gang til Ridebanen stilledes i Bero, indtil den længe paatrængte Reparation af Teatret kunde komme til Udførelse og gøre dette mere indbydende for Publikum. Kongen beordrede da Hofbygmester J. H. Koch til at fremsætte de fornødne 321. D. et.

(20) Forslag og, da Rentekamret tillige henledede Opmærksomheden paa det ønske lige i ved samme Lejlighed at borttage Søjlerne, der var »saa hinderlige for Til skuerne«, kom Kochs Indstilling til — foruden de nødvendige Reparationer og Oppudsninger — at gaa ud paa: 1) »At den kongl. Loge anbragtes paa den modsatte Side i Teatret, hvorved vandtes, at en egen Indgang med Trappe fra Korridoren kunde anbringes hertil, og Deres Majestæter behøvede da ikke som nu at gaa over Forsalen og de af Tilskuere opfyldte Qange og Trapper ind i Teatret.« 2) »At de Søjler, der er anbragt paa Tilskuerpladsen i de forskellige Etagers Loger, borttoges, og i disses Sted anbragtes Jærnsøjler forneden i Parterre-Eta gen, ligesom og at lignende Jærnpiller anbragtes saaledes hængende ved Spræng-. HOFTEATRET SET FRA RIDEBANEN.. værket i Taget, at de kunde bære øverste Etages Loger, hvorimod den mellem ste Etages Loger derved blev fritliggende uden nogensomhelst Jærnstang eller Pille, da denne Etage fik Støtte eller Hvilepunkt af de i Parterrelogerne anbragte Jærnpiller.« 3) »At Logerne blev noget udvidede, især i øverste Etage, samt at Skyde døre blev anbragt for en Del af disse .. . « 4) »At nye Qulve blev henlagt i forandret Retning i Parket og Parterre.« Forslaget approberedes ved et 26. Juli 1842 i Ribe udstedt Reskript, og Arbej det fremmedes nu af al Kraft, men blev, som ofte ved Ombygningsarbejder, langt mere omfattende end paaregnet og langt bekosteligere. 322.

(21) Den gamle Indgang til Forsalen fra Bygningens Hovedkorridor lukkedes og i dens Sted anbragtes en ny Dør fra For rummet ved Vindeltrappen, Søjlerne, samt alt det gamle Tømrer- og Snedker værk i Etagerne nedtoges, medens der i I. og 2. Etages Loger henlagdes nye Bjælkelag og nye Qulve, Jærnsøjler an bragtes fra Parterret op til 1. Etages Gulv, og paa Loftsbjælkerne lagdes en svær Træramme, hvorfra Jærnstænger gik ned til Gulvet i 2. Etage. Loftets Gibsdække borthuggedes, i Bjælkelaget udskares Hul til Lampekronen, og i P ar ketter samt Parterre opbrødes Gulvet, og der anbragtes et skraat Bjælkelag paa Bukke samt derover et høvlet og pløjet Plankegulv. Det uhensigtsmæssige, højt liggende horisontale Scenegulv borttoges og afløstes af et nyt, skraanende Gulv, hvilken Foranstaltning medførte en stor Del Forandringer ved Kulisserne og det øvrige Maskineri. Endelig opførtes to ny Trapper gennem Etagerne, Garde rober, Knagerækker samt andre Uden omsbekvemmeligheder tilvejebragtes, Til skuerplads, Gange etc. maledes og Bæn kene paa Gulv og i Loger repareredes eller anskaffedes af nyt. Hele Ombygningen lededes af Etatsraad Koch med Architekt J. P. J a cobsen som Konduktør, og af Haandværkerne kan særlig nævnes; Murer mester G. N. SiBBEBN, Tømrermester J. H. Bkeede , Snedkerne Mølleks Enke , W einicke og H. Enghoff , Sme demester J. E. Lange, Ankersmed H. Caspebsen , Blikkenslagermester J. Ib GENS, Mechanici J. C. og H. Gamst, Hofmaler J. G. Bebg samt Sadelmager mestrene V. L. Dahlmann og A. Mag nus . Maskineriets Omdannelse lededes af Teatermaler Tboels Lund . Hele Ar bejdet kostede 18,523 Rdl. 51 Sk. i Stedet for de beregnede 10,000 Rdl., hvilket dels skyldtes de betydelige Arbejder udenfor Overslaget, dels den korte Tid, der var 323.

(22) HOFTEATRET SET FRA TILSKUERPLADSEN.. givet, saa at alt maatte forceres med Arbejde Dag og Nat, og man var da ogsaa saa tilfreds med Resultatet, at der bevilgedes Bygmesteren et Honorar af 400 Rdl.*) Det ny istandsatte Teater genaabnedes ved en dansk Festforestilling 1. Novbr. 1842, og Tilskuerpladsen tog sig da saaledes ud. Den kongelige Loge til venstre havde mistet det halvrunde Fremspring, og Brystningen gik nu i en flad Bue. Væggene var malede karmoisinrøde og havde Guldlister, i Loftet var en forgyldt Roset og over Logen en udtunget Kappe af rødt Fløjl, underforet med hvidt Atlask og besat med Guldgaloner og Guld kvaster; paa Siderne var lignende Fløjlsgardiner med Guldfrynser, og Fløjls armpuden paa Logebrystningen havde ligeledes Guldfrynser. Fra Logen førte en lille Trappe ned til det nedenunder ved Hovedkorridoren liggende For værelse. — Hofdamelogen paa den gamle Kongeloges Plads havde en lignende Udstyrelse, dog med gul Silke i Stedet for Guld og uden Forværelse, i hvis Sted der var en Parterreloge, rimeligvis for Direktionen. — 1. Etage havde 23 Loger med Skydedøre ud mod Gangen og i hver Loge tre Bænke betrukket med rødt Klæde, samt med Rygstykker paa de to forreste. 2. Etage var indrettet paa lig nende Maade, dog uden Rygstykker paa Bænkene, og under 1. Etage laa paa hver Side 5 Parketloger. Indvendig var Logerne malede med Zinnoberrødt, me dens Etagernes Brystninger var forgyldte og dekorerede med hvide Ornamen ter, ligesom Loft og Sider i Prosceniet. Fortæppet var malet af Teatermaler A. W a l l i c h . Tilskuerpladsens Loft var hvidmalet og dekoreret med forgyldte Sirater, og i dets Midte hang den store, bevægelige, hvidlakerede og forgyldte *) Pag. 315 L. 13 f. n. er udfaldet et „C“, efter „Rdl.“ — Beløbet er c. 10,000 Rdl. Courant (å 325 Øre.). 324.

(23) HOFTEATRET SET FRA SCENEN.. 4I ! iIi ■ I. FORSALEN.. 325.

(24) Lampekrone med 40 Argandske Lamper, hvorhos der i de kgl. Loger hang 2 Broncelysekroner, hver med 8 Vokslys. — Paa Qulvet var der et Nummerpar ket med 6 Bænke, forsynede med Armlæner, et andet Parket med 5 Bænke og et Parterre med 2 Bænke og Staapladser. Det angives, at Huset kunde rumme hen ved 900 Tilskuere. Gangene oplystes ved Argandske Lamper, i Forsalen fand tes en hvidlakeret og forgyldt Krone med 8 lignende Lamper og udenfor For salen laa et Billetkontor. Der var stor Glæde over Teatrets smukke ny Indretning og Dekoration, men »Fædrelandet« bemærker dog, at »Salens oprindelige lange og smalle Form med fører Ulejligheder, som desværre ved Forandringen er bievne endnu større end før. Endog i første Etage maa man staa op for at se fra de bagerste Rækker i Sidelogerne, hvilket dog alt var Tilfældet tilforn; men i anden Etage, som nu er rykket lige saa langt ud som første Etage, ser man knap godt paa første, kun maadeligt ved at staa op paa anden, og aldeles Intet (hvad enten man staar eller sidder) paa sidste Bænk i de fleste Sideloger. — Der mangler nu Intet, uden nogle gode Trapper fra Buegangen op til Teatret; thi dersom der udbryder Ild, er Tilskuerne ikke uden Fare.« Italienerne spillede i denne og følgende Sæsoner indtil Foraaret 1854 paa Teatret, og derefter fulgte den meget omtalte LANGE’ske Sæson 1855—56 samt i den følgende Sæson en midlertidig Afbenyttelse til det kgl. Teaters Forestil linger under Ombygningen af dettes Scene. I disse Aar falder ogsaa en delvis Forandring af Hofteatret, idet Forholdet mellem Kongefamilien og Kongens Hustru foranledigede, at der her, som paa det kgl. Teater, i 1855, blev indrettet en Loge for den kgl. Familie og højere Hofembedsmænd i Tilskuerpladsens Baggrund. Her skete det ved, at Logerne 11—13 i 1. Etage gjordes til en fra Nabologerne afskildret stor Loge, medens de tilsvarende Loger i 2. Etage bort skares. Da der tillige maatte tilvejebringes Eorværelse og særlig Opgang for denne Loge, blev en Omlægning af Trapper og Adgange nødvendig, hvorved Forsalen indskrænkedes til et Fag. Det er vel ogsaa ved samme Lejlighed, at den allerede 1842 paatænkte Trappe ned i Staldene blev anlagt, at Parterrelo gerne forsvandt, og at Etagelogerne mistede den bagerste, tredje Række, saaledes at hele Anlægget blev som angivet i den Pag. 323 gengivne Plan.*) Til skuernes Antal blev herefter 708. I den følgende Tid har Teatret et Par Gange været benyttet af italienske Ope raselskaber, en Gang af Mad. Ristoei’s Skuespilselskab, men ellers til Studen terkomedie, Dilettantforestillinger o. lign., indtil Ringteatrets Brand i Wien 1881 gjorde en Ende paa den brandfarlige Scenes Benyttelse til Forestillinger. Sammenligner man nu Hofteatret, som vi kender det, med det oprindelige Teater, saaledes som man kan danne sig en Forestilling om det efter de her meddelte, i forholdsvis kort Tid samlede Oplysninger, saa er vel Rummet det samme, men Dekorationen ganske forskellig, det gamle er præget af Louis XVStilens lette, lyse Architektur og Dekoration, det nuværende af den mere solide, mindre aandfulde Louis-Philippe- eller Christian Vlll-Stil. Det første er bereg net paa Hofforlystelser som Balletter, Komedier og Maskerader, hvortil der kun *) 1 Planen betegner: b. Brandhanen, Cl. Klosetter, Q. Garderober, P. Paaklædningsværelser og R. Reserveudgange.. 326.

(25) med Begrænsning gaves bedre Folk Adgang, det andet er et Skuespilhus for den velhavende, betalende Borgerstand. Og denne Forandring er ikke sket igennem en lang Udvikling, thi Hofteatret har ingen Historie, kun en Række forskelligartede Episoder i sit Liv, hvoraf den første fra Caroline Mathilde-Struensee Tiden er af dem, der helst maa forbigaas. Stod Christian VII’s Hofteater i sin gamle Skikkelse, var det vel Pligt at værne om det som et interessant Kunstminde; men af det findes der jo næsten intet tilbage uden det apokryfe Paaklædningsværelse, der har været betrukket og monteret med udrangeret Hofinventar. Det nuværende Teater har ej saa stor Kunstværdi, det har store Mangler som Teater og kan ikke benyttes for Brandfarens SkyH, og ved en gennemgribende Ombygning og Sikring vil den historiske Qlans gaa af det, foruden at der hertil kræves Summer, der kunde være langt bedre anvendte til en Talescene i umiddelbar Forbindelse med det kgl. Teater. At rive det ned for at indrette nogle Boliger, vilde dog være Synd. Lad det staa, indtil man engang finder en med Beliggen heden i Slotsensemblet passende Anvendelse for det kgl. Rustkammers gamle Rum. Fe . S chiøtt.. BUEGANGEN VED HOFTEATRET.. EN NY ARCHITEKTKRITIKER. »Vort Land« for 29. April fandtes en Artikel, undertegnet Ole Falkentokp, med on Kritik af Architekturen paa Foraarsudstillingen, der begyndte saaledes; »Paa de faa Besøgende, som overkommer at se Udstillingens architektoniske Afdeling, virker største Delen af de udstillede Arbejder baade overraskende og skuffende.^'). I. *) Alle Udhævelser af K. V.. 327.

(26) Man forbavses over, at der i det forløbne Aar ikke er frembragt større og bedre Ting, og man forstaar efterhaanden Publikums Mangel paa Interesse for denne Kunstart, som, fra at være den førende er sunket saa dybt, at Architekterne i de flestes Øjne slet ikke er Kunstnere, men temmelig unødvendige Væse ner i Samfundet. Der er dog gode Ting paa Udstillingen, som fortjener at nævnes: Bedst staar Baumanns 3 Villaer, hvoraf Huset paa Onsgaardsvej virker med sine bredt formede Flader og smukke Tag, hans Etagehus i Egegade ser betyde lig bedre ud i Virkeligheden end paa den udstillede Tegning. Rosenkjær og Hjejle samt Ivar Bentsen indtager ved deres hyggelige og øko nomiske Husmandsboliger; det er dog sikkert forkert, naar sidstnævnte Kunst ner i Nr. 735 ikke lægger Hovedbygningen midt i det symmetriske Anlæg___« Derefter fulgte en i en opblæst Tone holdt Kritik af samtlige andre udstillede Arbejder, der paa en enkelt Undtagelse nær reduceredes til Intet. Da denne Kritik, der var altfor vidtløftig og intetsigende til at aftrykkes i Architekten«, forekom mig at være ganske misvisende, indsendte jeg en Artikel med Overskrift »En Kri tiker« til »Vort Land«, der blev optaget i Bladet for den 6. ds., og som lød saaledes:. Det lader til at den betydelige Række af skrivende og kritiserende Medbor gere i den senere Tid har faaet en heldig.Forøgelse i den Hr. Ole Falkentokp, der i »Vort Land« for 29. April har faaet optaget en »Kritik« af Architekturafdelingen paa Charlottenborgudstillingen. Efter de bedste moderne Mønstre former Hr. O. F. sin Kritik som en Nedrakning af hele Udstillingen, dog med enkelte »Undtagelser«, hvorom senere. Naar en Kunstkritikers Navn som i dette Tilfælde er fuldkommen ubekendt, har Offentligheden et vist Krav paa at faa at vide, hvad der kvalificerer Vedkom mende til at optræde som Kunstdommer og jeg skal, efter at have indhentet paalidelige Oplysninger om Hr. F. — thi ogsaa for mig var han en Novitet — gærne præsentere den nye Kunstkritiker for »Vort Land«s Læsere. Hr. Ole Falkentorp (født Jensen) er i det heldige Tilfælde aldrig selv at have udfordret Kritiken som Architekt, da han intet har bygget. Han tilhører en Kreds af unge Architekter, som er »løbet af Lære« paa Kunstakademiet og har ment at være begavede nok til at kunne undvære det nødtørftige Studium af Archi tektur, som Akademiet fordrer. At baade han og de andre af Kliken som Følge deraf føler sig højt hævede over os andre, er en naturlig Ting. At de ustandse ligt, naar Lejlighed gives, roser sig selv og Konsorter, vil forekomme baade klogt og bekvemt, thi det gælder jo dog om paa anden Maade at erhverve sig den Autoritet, man ellers — desværre, det maa siges — bittert maa savne. For Hr. Ole Falkentorps formørkede Blik viser der sig da ogsaa enkelte Lyspunkter i den saa dybt sunkne danske Bygningskunst og — o Held! — disse Lyspunkter udgaar netop udelukkende fra andre Medlemmer af Kliken---------- - —. Dette Faktum vil jeg kun lige pege paa. løvrigt at gaa ind paa Hr. Falkentorps Kritik vil jeg ikke indlade mig paa, dertil er den for ildesindet og intetsi gende. Denne lille Artikel vilde overhovedet have været uskreven, om Hr. Fal kentorp ikke havde fremsat nogle almindetige Bemærkninger om dansk Byg328.

(27) ningskunst; det er disse jeg vil anholde; thi for dem, der lader sig forlede af et pompøst klingende Navn og en storsnudet Skrivemaade til at tro paa den skri vendes Autoritet, kan slige Udtalelser gøre Skade. Hr. F. fortæller at Architekturen fra at være den førende er sunket saa dybt, at Architekterne i de flestes Øjne slet ikke er Kunstnere, men temmelig unødvendige Væsener i Samfundet. Dette er Usandhed! Hr. F. vil formodentlig ikke tro, hvad jeg siger, men det er saa heldigt at uvildige Mænd med Autoritet siger det modsatte af Hr. Ole Falkentorp. I min mangeaarige Virksomhed som Redaktør af »Architekten« havde jeg Lejlighed til at læse utallige Udtalelser om dansk Bygningskunst i udenland ske Kunsttidsskrifter og til personligt Bekendtskab med førende Mænd i Skandi navien, Tyskland og Holland. Disses Vidnesbyrd gik ud paa det modsatte af Hr. Ole Falkentorps; nemlig, at dansk Bygningskunst indtager en hæderfuld Plads i Nutiden, og kan glæde sig ved en vaagen Opmærksomhed i de nævnte Lande, saa at f. Eks. unge Architekter i stort Antal — især fra Tyskland — sendes her op for at studere særligt vor Murstensarchitektur, der i Architekturtidsskrifterne fremhæves som den mest udviklede og den mest selvstændige i vore Dages Byg ningskunst. Danske Architekter betegnes som Foregangsmænd, af hvem der er noget at lære, og deres Bygninger gengives ofte i udenlandske Tidsskrifter. I det hele taget behandler de fremmede Kolleger af Hr. Ole Falkentorp deres Emner ganske alvorligt og sagligt og aldrig paa der forlorent overlegne Maade, vore hjemlige Kritikere ynder. Det kan derfor ikke stærkt nok anbefales den unge Hr. Ole Falkentorp at trække sig tilbage i Stilhed i nogle Aar og i den Tid lade sig belære af, hvad ansete Mænd mener om dansk Bygningskunst, inden han atter træder frem for Offentlig heden, — dette være sagt mere for Hr. F.s end for Kunstens Skyld! K. Vakming. UDDRAG AF FINANSLOVEN FOR FINANSAARET FRA 1. APRIL 1914 TIL 31. MARTS 1915.. Domænevæsenet og Statsvirksomheder m. m. Vedligeholdelse og Hovedistandsættelse af Amtsforvalterboligerne i Hillerød og R ø n n e........................................................................... Domænekirkerne; Vedligeholdelse og Hovedistandsættelser samt Nybygninger ...................................................................................... Andre Bygninger: Vedligeholdelse og Hovedistandsættelser samt Nybygninger ....................................................................................... Skov- og Jagtvæsenet: Bygningsudgifter ..................................... Statsbanerne: Bygningsudgifter .......................... Anlæg af en ny Kulgaard m. m. paa NyborgStatsbanestation .. Udvidelse af Randers Statsbanestation (2det Bidrag) ................. Udvidelse af Vejle Statsbanestation og Forandring af Forbindel sesporet til Vejle—Qive-Banens Station i Vejle (2det Bidrag) Udvidelse af Glostrup, Taastrup og Hedehusene Stationer (2det Bidrag) .............................................................................................. Udvidelse af Varehusene paa Københavns Qodsbanegaard (1ste Bidrag) ............................................................................................... 1.360 Kr. 13.729 —5.690 80.677 620.500 30.000 200.000. — — — — —. 200.000 — 30.000 — 80.000 — 329.

(28) Til Anlæg af Københavns Personbanegaard m. m.......................... 1.200.000 Kr. Hovedistandsættelser og Vedligeholdelse af Postvæsenets Ejen domme og Lokaler ........................................................................... 87.395 — Opførelse af en Postbygning i Grindsted ........................................ 28.000 — Erhvervelse af Postbygningen i Thorshavn ................................. 13.700 - Telegrafvæsenets Bidrag til Ombygning og Udvidelse af den fælles i Post- og Telegrafbygning i Odense ............................................ 26.314 — Hærens Krudtværk: Bygninger og V andvæ rker............................. 7.000 — Den militære Klædefabrik; Bygninger og Vandværker ................. 13.800 — Assistentshuset: Vedligeholdelse af Bygninger m. m ....................... 2.670 ^ Mønten: Bygningsudgifter m. m........................................................... 3.000 — Universitetets 13 Landsbykirker udenfor de egentlige Bygnings udgifter .............................................................................................. 4.200 — Ekstraordinært som 1ste Del af en 3-aarig Bevilling ................. 400 — Kirkernes Forskønnelse efter Konsistoriums Bestemmelse .......... 1.200 — Udgift ved en Statens højere Skolevæsen tilhørendeLandsbykirke 330 — Udgift ved de Seminariefonden tilhørende Kirker i Aalborg Stift 3.658 — Vedligeholdelse af Bygninger under Udenrigsministeriet............. 2.000 — Vedligeholdelse af Bygninger ved Veterinær- og Landbohøj skolen .................................................................................................. 8.000 — Vedligeholdelse af Bygninger ved Det landøkonomiske Forsøgs laboratorium ..................................................................................... 2.000 — Bygningsudgifter ved Serumlaboratoriet ........................................ 4.000 — Sandflugtens Dæmpning; Bygningsarbejder ved Plantagerne . . . . 2.950 — Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur: Vedligeholdelse af Bygninger m. v.................................................................................. 14.550 — Vedligeholdelse af andre Bygninger under Landbrugsministeriet 6.000 — Til Opførelse af en ny Museumsbygning ved »Dansk Landbrugs museum« ved Lyngby som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling 30.000 — Nyboders Bygningers Vedligeholdelse m. m.................................... 96.900 — Fyrvæsenet: Bygningsudgifter m. m................................................... 490.755 — Til Udgifter ved det grønlandske Kirke- og Skolevæsens Bygnin ger a n sla a s ......................................................................................... 32.750 — De dansk-vestindiske Øers Bygningsvæsen ..................................... 27.020 — indenrigsministeriet. Hovedistandsættelser og Nybygninger under Overøvrighedsembe derne .............................................. ....................................... .......... De kongelige Bygninger: Til Bygningstilsyn ........................................................................... Vedligeholdelse ...................................................... Hovedistandsættelses- og ekstraordinære A rb ejd er.................... Uforudsete Bygningsarbejder ....................................................... Lønninger .................................. Belysning og O pvarm ning............................................................... De kongelige H a v e r.............................................................................. Tilskud til de tekniske Skolers almindelige Drift , ..................... 330. 4.475 Kr. 44.600 63.085 112.525 10.000 28.063 48.476 90.156 384.000. — — — — — — — —.

(29) Tilskud til tekniske Skoler med forøget Undervisning af mere al15.000 Kr. mendannende Art, indtil................................................................... Til unge, uformuende. Haandværkeres Ophold ved og Uddannelse 100.000 _ paa tekniske Skoler ......................................................................... Udgifter ved Tilsyn med den tekniske Undervisning ..................... 6.000 _ Tilskud til Udgifter ved Driften af Fagskolen for Haandværkere og mindre industridrivende, 8de Del af et 10-aarigt B idrag.. 44.500 — Ekstraordinært: Tilskud til Skolens Deltagelse i den i Aaret 1914 i München berammede Kongres om Værkstedsundervisning___ 800 — Bidrag til Fagskolen for Boghaandværk ........................................ 4.700 _ Tilskud til »Skolen for Dansk Kunsthaandværk« ........................... 15.000 _ Til Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i København.......... 10.000 — Fællesrepræsentationen for dansk Industri og fiaandværk til Van dreudstillinger og stedlige Udstillinger af Haandværks- og Indu strigenstande m. m................................................................................... 8.000 ______ Til Fællesrepræsentationens Virksomhed i Almindelighed .......... 5.000 _ Til Husflidens Fremme ....................................................................... 30.000 _ Til Understøttelser til Rejser i Udlandet for ubemidlede Haand værkere og ligestillede....................................................................... 15.000 — Til Studierejser i Indland og Udland -for Haandværksmestre, industridrivende og andre dermed ligestillede..................... . 15.000 _ Til Haandværkssvendes Rejseforeninger................................................. 7.000 ______ Tilskud til Driften af det danske Kunstindustrimuseum, indtil ___ 22.000 — Rentebærende Udlaan til Haandværkere og smaa industridri vende til Anskaffelse af Motorer og Værktøjsmaskiner, at af holde af Stats-Laanefonden............................................................... 75.000 _ Udgifter vedrørende de af Stats-Laanefondens Midler bevilgede rentebærende Udlaan til Haandværkere og smaa industridri vende til Anskaffelse af Motorer og Værktøjsmaskiner .......... 5.000 _ Bidrag til Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Industri og H aandvæ rk......................................................................................... 2.000 _ Tilskud til Uddannelse i national Haandgerning og Vævning for Elever fra Bilande og Kolonier m. m., indtil......................... 1.000 _ Bidrag til det af Teknisk Forening og Elektroteknisk Forening udgivne T idsskrift............................................................................. 1 50q _ Den internationaleForening forM aterialundersøgelser.................. 365 _ Udgifter vedrørendeRigsdagsbygningen ........................................... 6.600 _ Christiansborg Slot: Til Christiansborg Slots Genopførelse (9de Bidrag) ................. 300.000 _ Til Slottets Forsyning med Bygningsinventarium, 1steB id rag .. 3.000 — Til Udsmykning af Rigsdagens Lokaler, 1ste Bidrag ........... 10.000 — Til Montering m. v. af Rigsdagens Lokaler, 1ste B id ra g .......... 30.000 — Til Udsmykning af Højesterets Lokaler, 1ste Bidrag................. 4.000 — Til Montering af de kongelige Repræsentationslokaler, 1ste Bi.................................................................................................... 20.000 — Til Montering af Højesterets Lokaler, 1ste B id ra g .................... 3.000 — Tilskud til Danmarks Deltagelse i den i Leipzig 1 Sommeren 1914 stedfindende Udstilling for Bogindustri og grafisk Kunst, indtil 10.000 — 331.

(30) Justitsministeriet. Til Vedligeholdelse og Drift af det gamle Raad- og Domhus i K øbenhavn............................................................................................... 7.700Kr. Straffeanstalterne: Bygningsudgifter .................................................... 88.390— 8.000— Bygningsudgifter ved Statens 2 Opdragelsesanstalter ...................... Sindssygehospitalerne: Bygningsudgifter........................................ 287.570 — Vedligeholdelse af Serum-Instituttets Bygninger, Skatter m. m ... 3.700 — Aarligt Tilskud til Foreningen »Kvindehjælpen« i Aarhus til For rentning og Afdrag af et Laan paa mindst 100,000 Kr. i Aarhus Privatbank til Bestridelse af Udgifterne ved Opførelsen af et nyt O ptagelseshjem ................................................................................ 6.000— 4de Del af en 4-aarig Bevilling paa ialt 77.000 Kr. til det fuirendalske Institut til Afholdelse af Udgifterne ved forskellige Byggeforetagender paa Opdragelsesanstalten »Holsteinsminde« og Pigehjemmet »Skovgaarden« ........................................................ 19.250— Til Indretning af et brandfrit Rum i Ærøskøbing Byfogedbolig .. 1.200 — Til ekstraordinære Byggearbejder ved Statsopdragelsesanstalten Braaskovgaard ................................................................................... 1.300 — Ekstraordinært Tilskud til Qunslev Pigehjem til Installation af elektrisk L y s ....................................................................................... 1-041 Tilskud til Opførelse af Esbjerg Tuberkulosehospital ................. 22.500 — — — - Brædstrup — 18.000 — — — - Ribe — 10.500 — Til Opførelse af et nyt Sindssygehospital og en dertil knyttet Sikringsanstalt paa Sjælland............................................................ 900.000 — Ekstraordinært Tilskud til Værgeraadenes Optagelseshjem »Lyk kens Qave« til Byggearbejder m. v.................................................. 5.383 — Til Indretning af et brandfrit Rum i Embedsboligen for Herreds fogeden i Sunds-Qudme H erreder.................................................... 1.400 — (Fortsættes.). FORSKELLIGT. Kunstakademiet. Kunstakademiets Afgangsprøve for Architekter er den 2. ds. bestaaet af: Keisten Qokding, Aksel Ekbeeg , P oul Methling og C. E. Fengek . * Udnævnelse. Fhv. Bygningsinspektør Johan S chkødek er udnævnt til Rid der af Dannebrog. Konkurrence. Julemærkekomitéen har indbudt til en offentlig Konkurrence om et nyt Julemærke. Der er udsat en samlet Præmiesum paa 700 Kr. Program kan afhentes Nørregade 20, 2. S., Mlbg., daglig ml. 4—6. Udgiver: AKADEMISK ARCHITEKTFORENINO. Redaktører; Architekteme HOLGER RASMUSSEN [ansvarhavende] og VILH. CLAUSEN. Redaktionsudvalg: Architekteme K. VARMING, THOR BEENFELDT og CHR. BORCH. Kontor: Vestre Boulevard 18S aabent Kl. 10— 2. Telefon 45 25. S. L. Møllers Bogtrykkeri.. 332.

(31) ARCHITEKTEN M E D D E L E L S E R FRA AKADEM ISK ARCHI TEKTFORENING ¥ ¥. DET STORE TAARN.. K Ø B E N HAVN D E N 16. M A J 1 9 1 4 16. AARGANG NR. 33. ARCHITEKT FERD. BOBERO.. DEN BALTISKE UDSTILLING I MALMØ 1914. den sidste Tids til Højspænding koncentrerede Energiudfoldelse uåb nede den baltiske Udstilling i Malmø igaar sine Porte for Publikum. Byen har længe i Forvejen forberedt sig herpaa, straks man kommer fra Havnega333. E. ftek.

(32) den og passere over Havnekanalen, er der bygget en ny stor Qranitbro med Kajmure. Slotsgaden, der fører langs med Kungsparken, er forlænget gen nem den gamle Kirkegaard og Slotsparken, hvor der ligeledes er bygget en stor Bro, og den derved tilvejebragte Aare er bleven forsynet med en ny Sporvogns-Ringlinje. Adskillige store nye Bygninger er skudt i Vejret, en enkelt hel Karré er midlertidig indrettet til Hotel o. s. v. Selve Udstillingen, hvis mægtige Hovedtaarn, der siges at være Verdens højeste Trætaarn, 87 m højt, og som allerede er synligt langt ude fra Vandet, ligger Syd for Byen paa det saakaldte Pildamsterræn, som har en Størrelse af 41 ha, hvoraf mellem 10 og 11 optages af en Sø, der meget virkningsfuldt er inddraget under Udstillingen. Det første Blik paa Udstillingens store Taarn. UDSIGT OVER CENTRALGAARDEN.. giver Begreb om den anslaaede Stil, man mindes om de baltiske Landes hvid kalkede Kirketaarne med røde Tage og Trappegavle. Om denne Kirkestil egentlig egner sig til at overføres paa en Udstilling er vel et Spørgsmaal, som kan diskuteres. Bygmestren har imidlertid resolut taget sit Parti og den er gen nemført og varieret, som kun en overlegen Kunstner formaar at gøre det; ^nye Motiver føjes ind og underordnes den store Helhed. Fra Byen kommer man op ad en lang Rampe, som fører over Ystadbanelinjen til Hovedindgangen, foran hvilken »Torget«, en rund Plads med Spor vognsholdepladser, ligger. Man har her det store Taarn lige for og omkring det en meget malerisk Gruppering af Administrations- og Ekspeditions-Bygnin gerne, Malmø Bys og Malmøhus Lens store Udstillinger m. m.; dette er utvivl somt et af Udstillingens livligst formede Partier. Herfra fører Elevatoren op i Taarnet, medens man lige frem kommer til Udstillingens Centralgaard, hvor 334.

(33) man samtidig er lige midt i Architekten Ferd . B obergs genialeste Idé. Som han selv udtalte, ved et Foredrag om Udstillingen holdt her i København for tre Aar siden, var han ved Udstillingen i Stockholm 1909 paa Grund af Terrænets vanskelige Karakter kommen ind paa at vende Bygningerne med Facaderne ind mod Gaarden, og den vellykkede Tanke er ført videre her; at den er økono misk, derom kan man ikke tvivle, naar man betænker, at Industrihallen, som i Størrelse overgaar alle hidtil af Træ byggede Haller, idet den spænder over et Areal paa 22,000 m" og Maskinhallen med sine 10200 m", hver kun har en Facadelængde af ca. 30 m, hvorpaa der skal ofres Udsmykning. Men ogsaa andre praktiske Fordele er naaet herved, saasom mere Læ mod det luftige Klima, som Malmø har tilfælles med os, indbyrdes Forbindelse af de allerfleste. FACADE AF INDUSTRIHALLEN.. Udstillingsbygninger med Arkadegange til yderligere Læ mod Vejrliget. Ende lig har Systemet medført Muligheder for senere Udvidelse af Bygningerne bagud, uden at berøre den engang fastslaaede Facadeordning, Udstillingsterræ net er lettere overkommeligt for de besøgende og Livet mere koncentreret end ved andre Systemer. Udsigten fra Trappeterrassen ved det store Taarn over den runde 150 m brede Centralgaard er imponerende og rig paa Indtryk efter de forskellige Ret ninger, hvorhen man vender sig. Midt i Gaarden plasker en 10 m høj Fontæne i et Bassin paa 36 m i Diameter og bag dette ser man Kuplen paa Ud&tillingens Kongres- og Festsal, en elegant fritspændende Kuppel over en Ottekant paa 47 m i Diameter; den kan rumme 3000 Mennesker og har indvendig dekore rede Vægge, der nærmest leder Tanken hen paa byzantinske Forbilleder. Paa hver Side af Kuplen rejser sig et slankt Taarn. Denne Bygning er til Siderne 335.

(34) flankeret af Industri- og Maskinhallen med deres høje gennembrudte Qavlpartier, et ejendommeligt Motiv, som næppe vil tiltale alle. Til højre ser man skraat over imod den tyske, den danske og den russiske Udstillingsbyg ning, der alle ligger noget tilbagetrukket fra Centralgaardens Arkadegang; skraat til venstre er der en Opgang, som fører ud til Søen, der skimtes, og nærmere ligger paa hver sin Side af Hovedindgangen to store Restau ranter, Hufvudrestauranten og Baltiska Restauranten, begge med Udsigt over Centralgaarden, den første tillige med Udsigt over Søen og Nøjesfæltet, Udstillingens Forlystelsessted, der sammen med de særlige Pavilloner optager et Areal paa henimod et halvt Hundrede Tusinde Kvadratmeter til venstre for Adgangsrampen. Baltiska Restauranten er bygget om en mindre Qaard, hvor. KASTELLET, KUNSTHALLEN OQ FISKERIHALLEN.. der er dannet et ejendommeligt Interiør. Kommer man ned i selve Centralgaar den, træffer man et af Udstillingens svage Punkter. Det, et Par Meter højt hævede store Midtbassin, som er omgivet af en Pergola, betager de promenerende hele Overblikket over det Centrum, som ellers utvivlsomt ogsaa herfra set, vilde have været af en meget pompøs Virkning. Søen eller »Storsjøn«, hvori der er Robaade og som saaledes har en Mis sion for Trafikken indenfor det udstrakte Udstillingsomraade, har faaet en liv lig og afvekslende Udformning, idet en Del er skilt fra det øvrige ved en kun stig Dæmning, denne fraskilte Del danner et langt Bassin foran Kunsthallen, hvor dennes rolige Facade, kun afbrudt af et kraftigt Taarn paa Midten over Indgangen, spejler sig. Den øvrige Del af Søen, ved hvis af gamle Siv og Pile træer indrammede Bredder Vildænder og Svaner har Tilhold, har sin væsent ligste Pryd i Kastellet, et Miniatureslot opført paa en 0 midt i Søen; her er Restaurant, som man kommer til ad en Dæmning, der udgaar fra den male336.