Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) BOLIGU D ST IL L IN GER Bygge- og B oligudstillingen, der nylig afslu tted es, v a r A kadem isk A rchitektforenings første, men næ ppe sidste udstilling af denne art. P aa d e tte som flere an d re felter er Sverrig u tv iv lso m t den førende n atio n . Bygge- och Bo, de af Stockholm s B yggnadsingenjorsforening i de sidste fem a a r arran g ered e udstillinger h a r n a a e t en m eget høj sta n d a rd , og deres p o p u la rite t er v o k set p ro p o rtio n a lt herm ed, saa a t de nu regnes for la n d ets m est besøgte og o m ta lte specialudstillinger. Ogsaa i a a r — i tid en fra 12 m a rts til 15 ap ril — afholdes u dstillingen Bygge och Bo i Liljevalchs K onsthall, de stø rste lokaler m an h a r k u n n e t skaffe. Allerede inden p ro g ram m et udsen d tes v a r tilslu tn in g en af u dstillere saa sto r, a t m an ikke vilde k unne skaffe plads til alle. S am tid ig ru ste r m an sig i Sverrig til den p a a tæ n k te sto re nordiske „B y g g n ad sd ag “ , antag elig 12—14 m aj 1927. Som tidligere k o rt m eddelt i A rchitekten er boligbyggeriet d et v ig tig ste p u n k t p aa disse dages program . N avnlig vil m an behandle d et m indre byggeri, villaer og egne hjem . lø v rig t o m fa tte r p ro g ram m et foredrag og studiebesøg og sam væ ret tæ nkes a fslu tte t med en rejse til V isby søndag d. 15 m aj. Der er tillige p la n lag t en udstillingsafdeling m ed tegninger og m odeller af bolighuse, u d fø rte af arc h itek ter. Til denne udstilling regner m an m ed deltagelse fra sam tlige nordiske lande. »B yggnadsdagen“s opgave skaT saaledes væ re gennem foredrag og drøftelse af spørgsm aal, der berører boligbyggeri og boligindretning sa m t gennem personligt sam væ r a t give deltag ern e d et bedst m ulige u d b y tte p aa disse om raader. Men desuden h aa b er m an, a t dagene skal virke som en p ro p a ganda for en fo rts a t u dvikling af u d n y tte lse n af kvalificerede kræ fter i stø rre u d stræ k n in g end h id til ved boligbyggeriet og for anvendelse af gode m aterialer og gode m øbleringsgenstande. Frn Lidingdudstillingen.. 16 1.

(4) a J. 1 ;. 1g ^. Km. .... c?H. ■M. L. . .. \. Ture Wennerholm og Jo sef Peterson: H u s i io Etager paa Lidingoudstillingen. 1:200.. 10 2.

(5) Huô IJä^gslröm: ÍIiis i to Etager paa L idingö. 1:200. 1 6 S.

(6) D et er sik k e rt fuldkom m en n a tu rlig t, a t Sverrig er in d b y d eren til d e tte skandinaviske bygge stæ vne. Ved Bygge och Bo 1925 h a r m an der u n d er deti populæ re udstillings form g jo rt et o v er o rd en tlig t d y g tig t arb e jd e n eto p p aa d et m indre byggeris om raade, et arb ejd e, som i en sjæ lden grad v a k te offentlighedens beundring og sy m p ati. F ø rt ud i liv et m ed al den sikre svenske k u ltu r og sans for helhed saavel som d etail m a a tte vel ogsaa en saa sto rsla ae t idé som a t opføre e t helt lille h av e -b o lig k v arter som u d stillin g blive en succès. A rchitekten h a r tidligere k o rt o m ta lt fo rarb ejd ern e til denne ud stillin g : U dskrivningen af en konkurrence og sa m arb ejd et mellem præ m ietagerne efter en — af a rc h ite k t Sven M arkelius — u d a r b e jd e t bebyggelsesplan for te rræ n e t, beliggende paa Lidingo. Man h a r ud fra visse sy n sp u n k te r lov a t m ene, a t bestræ belser for a t opnaa æ stetisk tilfred s stillende helhedsvirkninger ofte er skønne sp ild te kræ fter. Vi h a r eksem pler nok p aa saad an n e eidilavcr, oprindelig opførte i storbyen s y d e rk a n te r, m en sn a rt efter ved byens v æ k st om givet af k v arte re r, hvis form aal og derfor ogsaa y dre k a ra k te r de s ta a r i d et stæ rk este m odsæ tningsforhold til. K un d el m oderne b y b ygningsarh ejd e og dets k v arte rd e lin g vil k unne frem tid ig fri os for d e tte spild af kræ fter, økonom iske som æ stetiske. D er er næ ppe fare for, a t d et lille L id in g o -k v arter skal lide den k ran k e skæ bne, s n a rt som en lille 0 a t ligge isoleret, ud en organisk forbindelse m ed et tæ tb efo lk e t b y sam fu n d , der o m slu tte r d et p aa alle k an ter. D ets beliggenhed er h o v ed g a ran te n herim od. Men tillige er d et selv form et som et ganske p rim itiv t b y sam fund med spæ de spirer til nogen u d v ik lin g og forøgelse uden a t den helhed, der h er er m ere end en frase, behøver a t sprænges. Ved en b esk ed en t fo rm et p lad s ligger de nødvendigste fo rretninger — vik tu alier, slagteri, m æ lkeudsalg sam t et konditori. E n and en plads er børnenes legeplads. H usene — h o ld t i stæ rke klare farv er — er langs de rolige boliggader, h v o r fæ rdslen ikke volder larm eller støvplage, tru k k e t næ sten h elt ud til gadelinjen, h av ern e indhegnede m ed tæ tte p la n k e v æ rk er — derfor forholdsvis store og le tte a t u d n y tte ])aa en fornuftig m aade. Ilu se t er lu k k e t mod vej, aa b n er sig mod haven, der ved indhegningen er b lev et et s to rt frilu ftsru m , skæ rm et m od u v ed kom m ende blikke. E n særlig om hu h a r der u n d er opførelsen v æ ret ofret kokkenerne. K arak teristisk i saa h e n seende er, a t mellem de lire sagkyndige, der bistod a rc h itek tcrn e v a r den ene — ingeniør J. Lidén — k o n su len t med hensyn til køkkenets u d sty r, rengøringsanordninger og øvrige sanitetsspørgsm aal. De øvrige kon sid en ter v a r: H a v e arch itek t K. Nylof i anlæ get af h av ern e, k u n sth a an d v æ rk e r B ryngel L indbeck som kunstnerisk raad g iv er, d : r Iw an Bolin som k o n su len t an g aaen d e valg af m aterialer m ed hensyn til kem iske virkninger. K la rt og overskueligt v a r i udstillingens program de fak to rer sk em atisk o p stillet, d er m aa regnes m ed for k økkenet i d e t m oderne hjem . E t g rundigt og sagligt arb ejd e med m oderne, efter tid en s v illaty p e r ligger bag udstillingen ]>aa Lidingon. Saa m eget m ere vilje til k unstnerisk sam arb ejd e, den saa afg jo rt er u d try k for. m odeb estem te end ønskeligt, a rb e jd e t, der her i sin helhed er. behov og økonom iske evne afpassede, er der grund til a t b eundre den stæ rke L ad væ re, a t en k elte d e ta il’er er m ere g jo rt, s ta a r dog højere, end vi t. eks.. k ender d et herhjem m e fra „S tu d ieb y en “ , h v o r m an — b o rtse t fra gode en k elth ed er — skuffes paa grund af d et p rete n tiø se navn. I D resden h a r T yskland b la n d t sine m ange udstillinger og m esser den stø rste og fyldigste re p ræ se n tatio n for bygningskunsten. U nder a rc h ite k te n P au l W olfs in itiativ rig e ledelse h a r de aarligc udstillinger ved D resden, faa et en udvikling, der k v a n tita tiv t viser sig i, a t „Jah ressc h au d e u t scher A rb e it“ i 1922 indtog et areal af 5665 m^ m od 16057 m^ i 1925. U dstillingsbygningerne er her kun beregnede for udstilling, m en er o pført med ileraarig anvendelse for øje. Hele udstillingen er et kæ m pestæ vne p aa g odt og o n d t sorn saa m ange andre. S aavel i D resden sonj an d re sted er kniber d et i høj grad med sa m arb ejd et, h elh ed sin d try k k e t er s p litte t og svagt. I D resden som i P aris ifjor h a r a lt for m ange a rc h ite k te r h a ft o rd et for a t tale i m unden p aa h inanden . U dstillingerne i G öteborg og San Diego, tildels San Francisco, opførtes af en m indre, enig gruppe, den sidstes v irk n in g stø tted e s tillige g odt af den fortræ lfelige generalplan. 1 6 J.

(7) IJeint'ich Tessenow: Inleriører fra Udstillingen , , I I a u s u n d S ied lu n g “ i Dresden. 1 6. 5.

(8) 4 RUM<XMtJk KoKilNUDHISQMM. ¿>MlO * O ^-M-M n 1 M I Ture Wetinerhvlin og Jo sef Peisrson: Lidingoudslillingen. Delailplanev uf K økken. 1 : 7 5 .. 16 6.

(9) Som en a r t m odtræ k m od udstillingen i P aris, hvori T yskland som b ek e n d t ikke korn m ed, airangeredes i D resden ifjor en særlig udstilling, „H a u s u n d S iedlung“ , d er v ar en specialafdeling af „Ja h re ssc h a u “ og suppleredes m ed udstillinger i m useerne i selve D resden. D er opførtes p aa u d stillin g sterræ n et en ræ kke m indre huse, som v a r o p k ald t dels efter deres særlige k o n stru k tio n og hyggem aade som : D e-W e-H aus, D eu k a-IIau s, P la tte n h a u s eller sim pelthen H olzhaus, dels v a r dø b te m ed navne som W ochenend-H aus, K o pfarbeiter-H au s. E t hoved over sine kolleger ved denne udstilling rag er afg jo rt H einrich Tessenow, en af do ty sk e arc h ite k te r, hvis arb e jd er m odtages m ed den stø rste opm æ rksom hed. I m eget er de beslæ gtede m ed de b edste hjem lige danske arb ejd er, er jæ vne og enkle men gennem klarede, prægede af megen følsomhed. ir. h .. Sven M n rkeliu s : Interiør fra Lidingoud stillingen.. N YE. B YG N IN G E R. E fte r Afholdelsen af en in d b u d t K onkurren ce m ellem A rch itek tern e B endixen & K lein, A. CockClausen, O ve H uus, N ybølle og J. T vede, er efter T egning af sid stn æ v n te p aa b eg y n d t O pførelsen al den h er gengivne Skolebygning for ,,F oreningen til unge H andelsm æ nds U d dannelse“ u n d er G rosserer A. F onnesbechs F orm andsskab. G rundstensnedlæ ggelsen fa n d t S ted d. 3. N ovem ber 1925. B ygningen er b estem t for K øbm andsskolens K v indeafdeling og skal indeholde 24 K lasser fo r ud en Sæ rklasser, B ibliothek, Foredragssal, K o n to rer, P o rtn erlejlig h ed og G y m n astik sal, desuden m eget rum m elige G arderober og Cyclestald. D en opføres af røde haan d strø g n e S ten paa G ranitsokkel m ed stø b te In d fa tn in g e r og G esim ser og sorte T agsten. O ver de to nederste E ta g er anvendes .Jernbeton, i de øvrige E ta g er .Ternbjælker m ed Træ im ellem ligesom i K øbenhavns K om m uneskoler. H o v edarbejderne er o v erta g et af M urm ester A lbert F u g m an n og T ø m rerm ester I. W. U nm ack. B ekostningen for selve B ygningen er ca. 750000,00 Kr.. I G 7.

(10) J . Tvede: Forslaa til B yg n in g ¡or Køhmand ssk olens Kv indeafdeling. 1:400. I 6 8. X X V I I I . 17..

(11) ‘' 0. CfO V %■. DE D A N S K E. M IN D E SM Æ R K E R *. De danske M indesm æ rker, L evningerne af F ortidens K u n st er vor m est haandgribelige, m est d irekte tilgængelige F æ drelandshistorie, prægede som disse M indesm æ rker sta a r af alle de kulturelle S trøm ninger: religiøse, politiske og sociale, der kom m er og gaar som e t V ejr over L an d et. I d et b e v arede Præ g i den gam le K u n st og de gam le H use, kan vi se h v o r d y b t S trøm ningerne er gaaet, hvor alm ene de h a r været. Vi vil standse ved enkelte M indesm ærker. L an d sbykirkerne i deres ældste og sim pleste F o rm v id n er om h v o r m æ gtigt og d y b t R o m er kirken h a r grebet. I L øbet af k n a p t 150 A ar fra 1100 til 1250 er der, i d et davæ rende D an m ark bygget ca. 2000 L andsb y k irk er, S ten k irk er der for S tørstedelen h elt eller delvis er bevarede. Den oprindeligste F orm er vor lille, den allersim pleste rom erske Basilika. E t K irkeskib I 1/2 eller 2 G ange saa lan g t som b red t, et m indre k v ad ra tisk K or a fslu tte t af den halvcirkulæ re eller polygonale Apsis med de hellige Sym bolers P lads og dæ kket af en Ilalv k u p p el. Disse tre R u m elem en ter af stæ rk t stigende Størrelse er fast forbundne a t A psis’ cirkulæ re F orm , der fra d et v a n d re tte G ulvplan stiger op i K v art-K u g len og fra dennes F’o rk an t, dens lo d rette S nit i G avlvæ ggen springer frem i T rium fbuen mellem K or og K irkeskib. I den næ ste store K irkebygningsperiode i M iddelalderens S lu tn in g fd< K irkerne deres Ilvæ l* T ale ved A k a d em iets A a rsfest 29. M arts 1926.. 2 6 9.

(12) vinger og T ilbygninger, deres T aarn e, V aabenhuse, S ak ristier, K apeller og K irkegaardsm urene. De rom anske K irkers ophøjede E nfold, som vi kender den fra u rø rte , kullede jy d sk e H edekirker, iklæ dtes nu en m ere alm indelig gotisk, borgerlig-adelig F estd rag t. Disse G avlh u sfo rm atio n er h a r rige arch itek toniske S tigninger: fra K apel til K or til Skib til T aarn , og i Stof skiftende fra den k ridhvide K alk til T eglstenenes m ørke brunrød e, fra den m osgroede K am p til g raah v id Bly, og de er fæ stede af de lave lysende H egnsm ure, nedfæ ldede i d et bølgende T erræ n og de vekslende H orisonter. E n anden fornem H u sty p e h a r vi i de D anske Herreborge, jeg vil næ vne den G ruppe, som A kade m iet u n d er denne T itel h a r o p m aalt og u d g iv et ved H ans .Jørgen H olm : B orreby, H esselager, R ygaard, Ø rbæ klunde, E geskov og N akkebølle, alle byggede i d et 16de A arh u n d red e efter de n edkæ m pede B ondeopstande. De vidner om den danske Adels S to rtid og om D atidens sociale K am pe. K larest som H u sty p e er vel R y g aard s ældste H ovedfløj. I den overhvæ lvede K æ lder, der er to H væ lvingsfag bred og fem F ag lang, er K økken og Borgestue, V induerne er S k y d esk aar i de favnety k k e Mure. D erover i S tueetag en er H ersk ab ets to daglige O pholdsrum , h v er m ed en K am in m id t p aa G avlvæ ggen og derover m ed A dgang gennem T ra p p e ta a rn e t er R iddersalen, der fylder hele den øverste E tage, 6 Alen høj, 12 Alen bred og 24 Alen lang, de brede V induesnicher h a r m urede Sidebæ nke, med U dsigt mod alle V erdenshjørner og m id t p aa h v er G avlvæ g er der en p rag tfu ld K am in. Ø verst er V æ gtergangsloftet med de stæ rk t u dkragede V ægter- og F orsvarsgange m ed S k y d esk aar og G ydehuller. D et er en m æ rkelig k raftfu ld H u sty p e tæ tb y g g et forneden, bredende sig op efter med de stø rre og større R um og de udkragede E ta g er og a fslu tte t af d et høje T ag og de m æ gtige P rag tg av le. E fte r R eform ationen blev der jo ikke bygget re t m ange K irker, ak, h v o r m ange blev n e d b ru d t? m en R eform ationen prægede den B illedkunst, der med R enæ ssancens Bølge gik over L an d e t paa Chr. 1V.s Tid, m æ rkeligt fængende h a r den nye K u n st b re d t sig. Snedker- og Billedsnitterværkstederne h a r form eret sig ved K nopskydning og med et stigende M esterskab b re d t sig over T.andet. Med H v id tek o sten slettedes de katolske K alkm alerier paa de gotiske H væ lvinger og K irkerne fyldtes af de rig t u d sk aarn e A lte rtav le r, P ræ dikestole, S to lestad er, A delsepitafier, H erskabsstole og de tu n g e lav th æ n g en d e M alm lysekroner. D et er ty d elig t h v o r d y b t og b re d t R enæ ssancens S trø m n in g er er g aa et i v o rt l'olk. I de lave stra a tæ k te B indingsvæ rks B ondegaarde, i Husflid og H aa n d arb ejd e hos d et følgende A arhundredes sta v n sb u n d n e og vornede B ønder bevares R enæ ssancekunsten. Af H use fra det 18de A arh u n d red e vil jeg næ vne d et store C hristianshorg, h v o raf vi kun h ar R idebaneanlæ get tilbage, den festlige O p tak t, Indkørslen over M arm orbroen, Buegangenes befriende dybe Sving p erspektivisk stigende m od de store R idehus- og H o fteaterb y g n in g er, d et hele a fslu tte t af den store Slotsblok med den lukkede S lotsgaard. D esvæ rre b ræ n d te S lo tte t med dets uden for F ra n k rig enestaaende Sam ling af fransk K u n st og H aan d v æ rk . Og A m alienborg med Salys vidunderlige FT. V.s S ta tu e og de fire skønne Palæ er, d et aller skønneste Chr. V II.s Palæ* m ed den rige R okokoudsm ykning; den faste 2 Fags R y tm e slaar igennem P alæ et paa langs og tvæ rs, i V induer og Døre og i V æ gtapeternes R am m evæ rk, kun i M idtersalen, forøges F agets Størrelse og deres A ntal til tre, d et er R iddersalen med Bouchers D ø rsty k k er og den overvæ ldende R okokoornam entik. D et er k ara k teristisk h v o rd an .lardins Spisesal b ry d er H elheden i d e tte H us, h v o rd an denne Sal der er m en t som klassisk Forenkling virk er overlæ sset i S am m enligning m ed R okokorum m ene, hvis store enkle H oveddelinger ta ale r den o v erd aad ig t rige D ekoration. D enne Tids frie og strenge A rc h ite k tu r v idner om D atidens koncentrerede S ty re og R ep ræ sen tatio n . D esvæ rre b ræ n d te ogsaa vor borgerlige E m pirebys Slot, d et a n d e t C hristiansborg meil den skønne K olonnade, ja og med næ sten alle A bildgaards Billeder. S lo tte t v a r et H ovedvæ rk fra T horvaldsens, C arstens og C. 1". H ansens Tid, da dansk K u n st stod p aa T oppen af den europæ iske U dvikling. E ndelig vil jeg næ vne M artin Nyro))s R aad h u s som vor T ids H ovedvæ rk i B y gningskunst. I sin fortrinlige P lan o rd n in g forener d et v o rt d em okratiske K om m unalstyres m an g earted e O rg an ism e: B orgerraadet, Byens tek n isk e og sociale A d m in istratio n , dens R ep ræ sen tatio n og Byens store M ødehal. D et H us vil sta a som et stæ rk t U d try k for sin Tid. D et er fri for F o rtid en s Stilm aske. 1 denne H enseende v a r N yrop den eneste der u n d er den paafølgende S tilkopiering med M yndighed h o ld t fast * P la n e n og h a v esid e n gengives lier e fte r en o p m a a lin g fra om k rin g 1800. / 7 0.

(13) ved A rven efter G. M. Bindesbøll. Jeg tæ n k er ikke her, ])aa B indesbølls tidligere A rbejder, paa T horvaldsens M useum , m en paa A rbejderne fra B indesbølls allersidste A ar, de store H o sp italer ved Oringe og A arhus, den gam le Del af L andbohøjskolen og A rbejderboligerne p aa Ø ster Fælled, hvor h an brød afg jo rt m ed den S tilrepetition, h an selv hav d e p aab eg y n d t. Disse fint beherskede nøgterne H use vidner om en ny Tids Begyndelse i den for dan sk A andsliv saa fru g tb a re Tid i 1840erne. E n af den nuvæ rende Tids vigtigste O pgaver i B ygningskunsten er de alm ene B olighustyper, der er g jo rt væ rdifulde A nslag, jeg vil foruden G. M. Bindesbølls n æ v n te H use næ vne U lrik Piesners sm ukke Forsøg paa ogsaa i d et Y dre a t løse d et fem etages H us i lo d rette K olonner, A abusene, og vore store S tatsboligfonds-K arréer m ed de store lyse G aarde og de uendeligt m ange sm aa m idderendeV induer. Vi stræ b er efter a t naa frem til afklarede Ty]>er, m en K ravene er store og ny^ D et er de alm ene H u sty p er, d et sociale Byggeri, en o rd n et alm en Bebyggelse af B y og L an d , der er v o rt Maal. IV A R BE s TUEN. STAALHUSE Vor tid s bolignød er et in te rn a tio n a lt sam fundsonde. A arsagerne til d e tte onde og de m idler m an i de forskellige lande søger a t bekæm])e d et med er dog noget varierende. A rchitekten b a r tid ligere i ko rte n o te r b ra g t m eddelelser om en ræ kke landes k am p m od bolignøden og h eru n d er bl. a. ogsaa om den i E ngland p lanlagte og delvis p aa b eg y n d te opførelse af staalhuse. D enne by'ggem aade h a r v a k t en del opm æ rksom hed herhjem m e; u n d er diskussionen om boligproblem et er den b lev et frem hæ vet bl. a. af vicestadslæ gen som et m iddel, der m aaske med held k u nde anvendes. D et kan da m ulig h av e sin interesse a t kom m e næ rm ere ind p aa denne form for byggeri. H vad der først s))ringer i øjnene, er den om stæ ndighed, a t d et for E nglands vedkom m ende er juridisk fastslaaet, a t opstillingen af disse huse o v erhovedet ikke er byggeri! H erm ed hæ nger d et saaledes sam m en: E n af hovedaarsagerne til den engelske bolignød p aastaaes a t væ re overorganisation af byggefagenes arb ejd ere med besvæ rliggjort tilgang til fagene og deraf følgende m angel p aa faglæ rte folk, m edens tim elønnen allerede i fo ra aret 1925 v a r n a a e t op p aa 1.80 shilling. Da de første paa en fabrik i Glasgow frem stillede staalh u se skulde opstilles, næ gtede m an a t b etale efter by^gningshaandvæ rkernes tarif. B ygningsha andvæ rk ern e tru ed e m ed generalstrejk e og ved den opsigt sagen derved v ak te, n aaede den frem for jia rlam e n te t, der n ed satte et u d valg til i forbindelse med arb ejd sm in i steriet næ rm ere a t undersøge og klarlægge forholdene. I en af d ette udvalg afgiven b etæ nkning erklæ redes, a t m o n terin g en af fabriksm æ ssig frem stillede staalh u se ikke v a r byggearbejde i sæ dvanlig fo rstan d , a ltsa a ikke skulde lønnes efter bygningsh aan d v æ rk ern es tarif, m en k unde udføres af ikke faglæ rte folk og lønnes efter de alm indelige overenskom ster m ed lokale lønsatser. H erved v a r g ru n d lag et for en strejkebevæ gelse nogenlunde b riste t, endnu spinklere blev d et, da fo rb u n d et for m etalog sk ib sv æ rftsarb ejd e re og endnu nogle an d re fag forsvarede undersøgelsesudvalgets stilling. Disse fag — for hvis arbejd ere staalhusene er en kæ rkom m en beskæftigelse u n d er en try k k en d e arb e jd s løshed — v a r natu rlig v is sikret deres tarifm æ ssige løn u n d er frem stillingen af de enkelte husdele. Den fabriksm æ ssige m asseproduktion af staalhusene er saaledes sik ret i E ngland. F ra flere sider spaaer m an, a t d et vil betyde en fuldstæ ndig revolutionering af d et m indre boligby^ggeri og derm ed af boligforholdene. Den første fabrik for disse huse, beliggende i Glasgow, sta rte d e med en p ro d u k tio n af en halv snes huse om ugen, men naaede h u rtig op p aa 60 ugentlig. Desuden er p la n lag t yderligere fem fab rik er m ed lignende ydeevne. Man skulde altsa a k unne frem stille 3—400 huse om ugen eller 1500 til 2000 om m aaneden d. v. s. ca. 25000 om aaret. E ngelske sagkyndige regner im idlertid m ed e t behov af 500 000 huse af denne a rt, og der er derfor planer oppe om, efter d et første p røveaars udløb, a t fabrikere husene i flere af de m ange v irk som heder indenfor je rn in d u strien , staalv æ rk er, skibsvæ rfter o. a., der blom strede o]) u n d er krigen som lev erandører væ sentlig til hæ r og flaade. F oruden d e t allered e n æ v n te forhold, den billigere a rb e jd sk raft ved m onteringen, n y d er s ta a l husene i E ngland g o d t af de i sam m enligning m ed vore forhold re t beskedne k rav , gennem snitseng læ nderen stiller til sin bolig. G anske v ist kræ ver h an flere soveværelser, u b etin g et badevæ relse og. i 11.

(14) 'Jrrn til Fm tgtrfJst af TrscIixH. ■¡nrmfi MtUemtltfkke a f 3. mm Staal. Bjælker. y~'Asbesukil<r$ inm Stualpladt. Luftrum. BielthuaU c-lfoiisr. Lodret og vandret Detailsnil n f Ydcrvæ. Engelske staalhuse. EnUclUtcder. 1:10 og 1:100.. den lige saa uundgaaelige kam in, m en kravene til rum roenes størrelse og u d sty r er ikke store. K æ lder u n d er h u se t kræ ves heller ikke, grø n tsag er anvendes o ftest i form af konserves, der er billige og kan købes efterh aan d en , bræ ndsel h a r m an i reglen heller ikke m ere p aa lager af, end der kan rum m es i et s to rt fast skab i køkkenet. T ø rrelo fter er ikke m eget alm indelige. F oruden den i Glasgow frem stillede første ty p e, d et sa ak a ld te W eir-house, lindes nu e t p a r an d re ty p e r, Consteelw ood-house og B raith w aite-h o u se, alle oi)kaldt efter de firm aer, d er h a r k o n stru e re t dem . K o n s tru k tiv t set er B raith w aite-h o u se u b etin g et d et in te ressan teste og i virkeligheden den eneste ty p e , der fu ld t ud fo rtjen e r n av n af staalh u s. D enne ty p e er k o n stru ere t efter ta n k p rin eip p er, helt uden fagvæ rk. Væggene er af 3 m m ty k staal])lade, der som v ist p aa tegningen h a r G cm om bøjede k a n te r, der sam les m ed skruebolte og derved giver væggene den nødvendige stivhed. S taalp lad ern e er ca. 1 m brede og afpasses efter etagehøjden i læ ngden, ca. 3 m. Flere af de u d fø rte prøvehuse af denne ty p e er i to -etag er, og pladerne sam les da ved hjæ lp af et u-form et m ellem stykke, der viser sig i facaden som e t b a a n d , og hvis ind ad vendende h u lru m o p tag er og bæ rer bjæ lkerne, der sim pelthen dannes af en 3 m m ty k k a n tstille t staalp lad e, h v o rtil der p aa h v er side er b o lte t et b ræ d t, 1" ty k t ! E t lignende u-form et led a fslu tte r væggene og o p tag er g ratern e, der ligesom tagryggen dannes af i sn it h alv cirkelform ede je rn , h v o rtil tag p lad ern e, n atu rlig v is af staal, boltes. D ette enkle ta g er ikke b lo t frithæ rende, m en endog i sta n d til om fornødent a t virke som hæ ngevæ rk for lo fte t over øverste etage. V induer og døre er delvis u d fø rte af staal. R um m enes indvendige beklæ dning b estaa r af asbcstskiferplader, hvis fuger dæ kkes af lister. Skillerum m ene er af alm . træ b in d in g sv æ rk i sm aa dim ensioner m ed asbestskifer p aa begge sider. G ulvene i stu eetag en er af b eto n b elag t m ed linoleum , paa- første sal alm . træ gulve. Gas-, v an d - og afløbsledninger udføres p aa fabrikkerne, saaledes a t de m ed ganske faa sam linger kan ])aam onteres h u se t p aa byggepladsen. M alingen sp rø jtes p aa ved try k lu ft, m øblerne er i u d s tra k t grad stan d ard isered e, saavel de faste som de løse, ud fø rte h o v ed sagelig i staal, m alede p aa sam m e m aade som væggene. / 7 i.

(15) B raith w aile-h u sen e opvarm es dels ved de obligate kam iner, dels af gasovne. E n v a rm tv a n d s kedel m ed gasfyr til haan d v ask e og bad m angler ikke. I Consteelw ood-house er sta a le t ikke m ere d et eneste væ sentlige m ateriale. T ræ lister 1" X 4" d an n e r sk e lettet, de sam les ved a t kæm m es over h in an d en , saaledes a t de d an n er et k v ad ra tisk n et m ed 60 X 60 cm m asker. Disse felter udfyldes m ed fabrikm æ ssigt frem stillede slaggebetonstene og d et hele beklæ des udvendig m ed asfa ltp a p og en 0.5 m m ty k staalp lad e, hvori der er presset et k v ad e r m ønster. Indvendig beklædes ligeledes med sta alp lad e r, p resset m ed en feltinddeling, der skal m inde om renaissancens panellerede vægge! D esvæ rre synes denne svindel rig tig a t passe englænderne. I staalh u se o pført efter denne m etode er der i d ø rh ø jd e væ relset ru n d t a n b ra g t en træ liste, der tillad er ophæ ngning af Billeder. Consteelw ood-house er m ed sine ty n d e p lad er en dnu le tte re a t opstille end B raith w aite. Væg gene isolerer ogsaa m ed deres slaggebeton udm æ rk et m od v arm e tab . D erim od er ta g e t — u d fø rt af sam m e ty n d e sta alp lad e r eller asbestskifer — m ulig for le t bygget, vilde i h v e rt fald i v o rt noget m ere k o n tin e n ta le klim a sik k ert isolere for lid t m od te m p aratu rsv in g n in g ern e, ligesom de ty n d e s ta a l p la d er kræ ver a lt for om hyggelig vedligeholdelse m ed m aling. W eir-house er i prin cip et fak tisk in te t a n d e t end et træ h u s med beklæ dning ud v en d ig af sta a l p lader, indvendig af asbestskifer. L u ftru m m et mellem y dre og in d re beklæ dning er desuden d elt af u d sp æ n d t isoleringspap. T ag et er h er tegltag. Saavel i d et y dre som in d re er W eir-husene n a tu rlig t og jæ v n t udform ede. F oruden et enfam ilieshus, den sa ak a ld te C a th c art ty p e, findes et d obbelthus efter sam m e system , som kaldes E astw ood type. G aar m an over til a t se lid t næ rm ere p aa den fak to r, der er prim us m otor i staalhusspørgsm a ale t, den økonom iske, da er det vanskeligt, næ sten ugørligt p aa g rundlag af, h v ad m an foreløbig ved, a t besvare d et spørgsm aal, der h a r h o v ed in teressen : E r sta alh u set b ety d elig t billigere end det tilsv aren d e dan sk e hus u d fø rt i vore sæ dvanligt an v e n d te m a teria ler? D et la d er sig gøre a t regne ud, a t B raith w aite-h u set, b eregnet for to fam ilier, og u d fø rt efter de gengivne p laner, opført i E ngland vil om regnet i dan sk m ø n t efter dagskurs kom m e til a t koste ca. 87 kr. p r. m^ eller ea. 3700 kr. pr. fam ilie. W eir-huset, af C a th c a rt ty p e n , der kun er b ereg n et for en enkelt fam ilie vil koste ca. 105 kr. pr. m^ eller 7200 kr. pr. fam ilie. Man kan n atu rlig v is ogsaa til sam m enligning regne m ed, a t d et sæ dvanlige danske hus u d fø rt efter nogenlunde lignende k rav vil koste ca. 175—215 kr. pr. m^ — beliggenheden i la n d e t spiller her re t stæ rk t ind, m edens den er u n d e ro rd n e t for sta alh u sets vedkom m ende — eller hvis m an giver d et sam m e areal som W eir-house 12000—14500 kr. pr. fam ilie. Men sam m enligninger af denne a r t er n atu rlig v is ikke m eget væ rd for ikke a t sige ganske værdiløse. De fo ru d sæ tter a t staalhusenes frem stillingsom kostninger kan blive ganske de sam m e her i la n d e t som i E ngland, og d et er der næ ppe grund til a t an tage. S taalhusenes s ta r t følges af m ange lande, ikke m in d st af T y sk lan d med sto r opm æ rksom hed. H older husene, h v ad de lover, vil de sn a rt vinde in d p as ogsaa p aa k o n tin e n te t, n av n lig i de lande, der h a r sto r jern - og staalin d u stri. I selve E ng lan d h a r de i høj g rad v æ ret o m strid te og d eb attered e. A t de fra flere sider, ikke m in d st af de egentlige byggekredse, m odtoges køligt og afv en ten d e, er ikke til a t und res over. D en engelske regering m ed p rem ierm in isteren i spidsen er im id lertid m eget s tæ rk t in te resse re t og m enes a t ville sæ tte en del ind p aa et g u n stig t ud fald af forsøget. S tan d a rd iserin g , d et bæ rende princip for de engelske staalh u se, er et problem , der i flere a a r h a r v æ ret s tæ rk t a k tu e lt. Med sta al som saa g odt som eneste m a teriale i h u se t og ra tio n e lt g enn em fø rt in d u striel frem stilling af husdelene, vil stan d ard iserin g og T ay lo rsy stem m ulig hlivc ord af hel an d e n b e ty d n in g end h id til i forbindelse m ed byggeri. D en store alm indelige b y ggeindustris interesse i sta n d ard ise rin g en er, n a a r d et gælder d et hele hus j)rincipielt m indre end for den øvrige in d u stris vedkom m ende. .Men u an set om sta al som bygge m a teria le skulde kunne æ ndre forholdet in den fo r et re t begræ nset om raad e af b yggeriet, vil dog, som t. eks. svenske forsøg viser, stan d ard ise rin g sp ro b lem e t væ re i h ø jeste grad a k tu e lt og have p ra k tisk interesse overfor en m æ ngde detailler. D er er stof h er til m ange opgaver, k u n stn e risk og teknisk b estem te, og danske a rc h ite k te r m aa væ re taknem lige for, a t de er rep ræ sen tered e i den kom m ision, der er n ed sat til belysning af stand ard iserin g ssp o rg sm aalet. 17. 3.

(16) Den k en d te ty sk e a rc h ite k t B runo l’auls p la d eh u s er e t in te re ssa n t ty sk forsøg p aa s ta n d a rd i se re t byggeri. Ligesom vore hjem lige P h ø n ix h u se er d et u d fø rt i træ . D en æ stetisk e side af al sta n d ard ise rin g og specielt h u sty p en s er et k ap itel for sig. D er skal kun næ vnes den re n t følelsesbestem te m odvilje, der h erh jem m e næ res m od træ huse. Mulig stam m er noget af denne a n tip a ti fra, a t arc h ite k te rn e fo rtrin sv is an v e n d er træ til p lan k ev æ rk er, redskabsøg cycleskure, h u sv ild eb a ra k k er, o. 1. Ih v ertfald , de egentlige træ h u se er ikke populæ re, kolonihave h u se t skal h elst cam oufleres som et sten h u s. Men træ h u sen e er heller ik k e saa billige, a t m an kan skalle et sta n d a rd ise re t ord en tlig træ h u s til købs for en u d b etalin g , d er sv arer til d et ikke h elt ringe beløb, der ofte anbringes i kolonihavehusct. D et er tid t nok frem h æ v et, a t ejerne af de m ange kolonihave- eller parcelhuse m ed u re tte er h en v ist til a t tilh ø re e t b y g h erre-p ro leta riat. De h a r ikke raa d til a t b etale a rc h itek tassista n ce og fo rø v rig t h a r næ ppe re t m ange a rc h ite k te r raad til a t hjæ lpe selv dem der kunde betale, h o n o raret vil sjæ ld en t sta a i et rim eligt forhold til a rb e jd et. Vil huse af sta a l — et ganske u k e n d t m ateriale, der ikke p aa fo rh aan d behøver a t h av e sæ rlig a n tip a ti im od sig — ved deres prisbillighed b ety d e en rev o lu tio n p aa d e tte felt? Selv den, der ikke g o u terer øjeblikkets tra n g til a t gøre sn a rt h v e rt sjiørgsm aal mellem him m el og jo rd til hybygnings- eller socialt problem , m aa indrøm m e, a t staalh u sen e h a r ab so lu t k ra v p aa a t blive set u n d er disse synsvinkler. F o r v o rt vedkom m ende er der grund til a t spørge: H vor stor en procentdel af b y g n in g sh aan d v æ rk ern e beskæ ftiges n o rm alt ved d et lave byggeri? Ilv o r m ange m e talarb ejd e re vil en eventuel fab rik atio n af staalh u se an tag es a t k unne beskæ ftige og er denne in d u stri jia ra t til a t udføre d et m est m ulige af a rb e jd e t h erh jem m e? E r d er gru n d til a t tro , a t fab rik atio n af staalh u se vil b ety d e dels frigørelse af ollentlige m idler, b u d g e tte re t til holighyggeri, dels en velkom m en frigørelse af faglæ rt arb e jd sk ra ft til b ru g for højere byggeri, sta ts og kom m unale b ygninger? H vor nieget vil der k unne spares i assurance og an d re d riftsu d g ifter og des uden ved den h u rtig e opførelse? Vil d et danske p u b lik u m k unne indse staalh u sen es ik k e b lo t rum lige, men ogsaa store sanitæ re og p rak tisk e fo rtrin frem for buse af vore gode danske røde sten, n a a r prisen skal ned ])aa d et m inim um , staalh u sen e rep ræ sen terer, vil m an i d et hele ta g e t bo i staalh u se — n a tu r ligvis tilpassede efter danske forhold — og ved tilstræ k k elig sto r efterspørgsel skabe den m assep ro d u k tion, der er idøseligt fo rb u n d e t m ed den lave p ris? Og endelig; Vil danske b y g g ea u to rite ter, selv om ov en staaen d e efter grundig undersøgelse skulde k u nne besvares til staalhusenes fordel, gaa med til en n y byggem etode uden a t stille stran g u leren d e k rav — selv om denne nye m etode stam m er fra d e t konserv ativ e E ngland ? F oreløbig sta a r alle spørgsm aalenc aabne.. N YE. tr. u.. BYG NINGER. G entofte K om m unebestyrelse h a r v e d ta g e t O pførelsen af et K apel paa O rd rup K irkegaard e fte r Tegning af A rc h ite k t, Professor Edvard Thomsen, K ap ellet skal ligge ved H ovedvejen gennem K irkegaarden, den tidligere E llensvej. A rch itek ten oplyser, a t der ikke er tilstræ b t nogen sy m m etrisk U dform ning af B ygningen, hvorim od der er la g t V æ gt p aa, a t selve K ap elru m m et gør sig gældende i M odsæ tning til U denom srum m ene og a t en saad an lid et regelm æssig B yggem aade vil være a t foretræ k k e i d et foreliggende Tilfæ lde, hvor K irkegaard en i sig selv er o p d elt i forskellige A fdelinger uden i nogen M aade a t væ re sym m etrisk om en M idterakse. K apellet h a r Bæ nke m ed P lad s for 126 P ersoner. Disse Bæ nke er v e n d t p aa langs ad B yg ningen. Saaledes, a t F ølget, n aa r P ræ sten og F am ilien ]>asserer, kan sta a v e n d t m od K isten, in d til de efte rh a an d e n kan følge efter, i .Modsætning til den sæ dvanlige O rdning, h v o r M enigheden sta a r sidelæns ved E n derne af Bæ nkene. S iddepladsernes A n tal bliver 145 og der k an m ed L ethed blive S taa p lad s for et h a lv t H u n d red e P erso n er n e d e rst i K apellet. L y set kom m er ind fra et s to rt ru n d t V indue; skinner Solen vil dens S tra a le r p aa den T id, h v o r B egravelser alm indeligvis foregaar, falde hen im od K isten. B yggesum m en er a n sa t til 60,000 K r. 17 4.

(17) a. .. E d v a r d 7'hotnarn: K a p e l p a a Or<lnip K i r k e g a a r d . 1 : 4 0 0 . 1 7 5.

(18) ROM ERSK. A RC H I T E K T U R H 1STO R IE. G. T . Rivoira, Rom an Architecture, A t th e Clarendon Press, O xford 1925. D enne engelske O versættelse af den kendte italienske A rchitekturhistorikers efterlad te V ærk om R om ernes B ygningstechnik, hvilken for h am er den egentlige A rch itek tu r, vil være de fleste danske Læsere le tte re tilgængelig end den italienske O riginal; den er ogsaa beriget med ikke faa n y ttig e nye N oter og L itteraturhenvisnin g er, dog m angler vigtige tyske A rbejder af D elbrück o. a.. Man m æ rker nok, a t det er en gam m el M and, der h ar skrevet Bogen, og a t han m aaske ikke naaede a t give den sin endelige F orm — navnlig d et første K apitel er tem m elig u k la rt —; men d et skader ikke Læsningen, fordi Stoffet i sig selv er saa u hyre rigt. H vis m an linder naive eller urigtige B em æ rkninger kan m an jo tæ nke sit derved. H vilke Bøger er ikke fulde af F ejl? P aa selve d et archæologiske F elt, som Rivoira dyrkede med Iver, h a r yngre Forskere y d et bedre Ting. De forskellige T echnikker for S tøbning af Mure og Be klæ dningen af disse med brugte, overhuggede T agsten, senere med b ræ ndte M ursten, er studerede og ordnede chronologisk af en hollandsk-am erikansk Dame_ E sth er Boise v an D em an i en sto r A fhandling i A m erican .lournal of Archaeology 1912. Alligevel h ar R ivoira’s A rbejde B etydning derved, a t han næ vner V ærkerne, og i Reglen giver disse en rigtig D atering, udfra de gængse O pfattelser af deres Id en titet. Den strenge system atiske Adskillelse af Technik og Værker, som navnlig T yskerne ynder, virker saa uinspirerende; d et gælder dog for os, som skal læse Bøgerne, om a t faa L yst til a t se de sam m enhørende B ygninger og danne os et Skøn over, h v o r m eget der er b ev aret fra de enkelte Perioder. Den m onum entale B ygningskunsts H istorie kan vi nu ikke lære her, th i R ivoira havde ingen Sans for Anlæg og O pbygning. E t Værk som A ugustus’ F orum nævnes kun som E xem pel paa A nven delse al A flastningshuer i M urvæ rk; T iberius’ Villa p aa Capri kendes ikke; de fleste V ærker fra A then eller de andre P rovinsbyer er slet ikke næ vnte. S am tidig er der b ra g t Uorden i H istorien ved In d d ra g ningen af den kristne K irke S*® S tefano R otondo u nder N ero’s A rch itek tu r, p aa G rund af M uligheden af, a t der i hans Tid stod en R u n dbygning ]>aa sam m e Sted — et m eget tv iv lso m t P u n k t iovrigt. Og saaledes kunde vi gøre B em æ rkninger om M angler og Uorden i Plan gennem hele B ogen; th i den er selv m indst a l a lt et Bygningsvæ rk, selvom den vidner om Omhu og K ærlighed til — M ursten. Billederne er af m eget forskellig Værdi. R iv o ira’s egne fordringsløse sm aa Fotografier og Rids giver ikke megen O plysning; m en der findes gode større Fotografier og enkelte Gengivelser af P iranesi’s K obberstik af sjæ ldne R uiner, f. Ex. det præ gtige Billede S. 95 af P orticus S aeptorum (Saepta .Julia) — d et store A fstam ningssted ved Siden af Via L ata, den nuvæ rende Corso. R ester af de svære ru stik k e Piller med A nsats til m urede K rydshvæ lvinger fra H ad ria n ’s Tid findes endnu u nder Palazzo Doria Pam phili. (A t Billedet er in d sat u nd er de flaviske Kejseres A rch itek tu r, skøndt d et gengiver den H adrianske F orm , gør m indre). H vor h a r dog P iranesi set g ran d io st paa de rom erske R uiner og fo rstaaet h aad e a t frem stille de stæ rke F orm er af ru stik t M urværk, som han elskede, og a t give In d try k af R um m ene! H an gør den rom erske A rchitektur dæm onisk, og han glemmer aldrig a t den er Architektur. WA N s o n E li. L IT E R A T U R RiXcher der Form. Deutsche W iederaufbauarheit. D eutsche V erlags-A n stalt. S tu ttg a rt B erlin u n d Leipzig. 1925. (Tils. fra F orlaget). D et foreliggende a n d e t Bind af Serien B ücher der F o rm viser, hvorledes G enopbygningen i K redsen G oldap — beliggende i den sydøstlige Del af Ø stprøjsen — h a r fo rm e t sig. T idligere h ar A rch itek ten Georg S tein m etz’ Bøger m ed de fornuftige og k u ltiv ered e F o rb illed er for Ø stprøjsens G enopbygning v u n d e t m ange V enner i D an m ark . Man h a r b eu n d re t d e t m aalb ev id ste A rb ejd e; men sam tidig h a r m an nok ø n sk et a t vide, hvorledes H usene kom til a t se ud i V irkeligheden. I denne Bog k an m an gennem T egninger og F otografier erfare, h v o rd an en hel B y er b lev et fo rn y et. D er er m egen E nhed over B ygningerne, og m an tæ n k er G ang p aa Gang, n a a r m an b e tra g te r de pæne F o to grafier: d et ser jo ganske d an sk u d ! Alle H usene er pudsede, og med Tage d æ k k et m ed V ingetegl. V induerne er gennem ført m ed R u d e r af en sarted e S tørrelser. N aa r m an ser næ rm ere p a a A rc h ite k tu re n er den dog tem m elig ty n d i de fleste Tilfælde. R. 17 0. XX. r u r . IS..

(19) D ET. S Y V E N D E. N OR DIS K E A RCII1TE K TM 0 D E. D et nordiske A rchitektm øde 1926, det syvende i R æ kken afholdes i F inland og faar F orm af en R ejse, der begynder og slu tte r i H elsingfors. D eltagerne m ødes i denne B y M andag den 28. .Juni, h v o r d et første fælles M aaltid indtages paa den gam le F æ stn in g L ångorn, m edens de Helsingforsa re h ite k te r er V æ rter ved en M iddag paa Segelpaviljongen. Allerede ved 10-Tiden brydes der op og D eltagerne gaar om bord i d et E k strato g , der i de kom m ende tre N æ tte r — ko rte N æ tter, siger F innerne — skal være deres rullende H otel. O ver K onvola og P ieksam åki gaar R ejsen til S avonlinna-N yslo tt. Man gaar gennem B yen og færges i R ob aad e over den strid e S trøm , der skiller N y slo tt fra den vældige M iddelalder-F æ stning O lafsborg, h v o r d et syvende nordiske A rehitektrnøde højtidelig aabnes. F ra S kydeskaarene i F æ stn in g staarn en e er der U dsigt over k a ra k te ristisk finsk N a tu r med blinkende Indsøer. F ro k o sten om m ulig a la pick-niek p aa selve F æ stningen. Med B aad, Tog eller pr. Bil gaar T u ren saa til P u n k ah arju å s, h v o r E fterm id d ag en til bringes u n d er Sang og M unterhed, m edens Solen — fo rh aab en tlig — lyser v a rm t over røde F y rrestam m er og glitrende blaa Søer. E fte r M iddagen paa et af H otellerne i N æ rheden b ry d es der op ved M idnat, T oget v e n te r ved en af S tatio n ern e P u n k a h a rju eller Punkasalm i. O ver S avolax’ og K arelens øde S træ kninger g aar R ejsen videre øst- og sy d p aa til V iborg, hvor m an ankom m er m eget tidlig. V ognene bliver dog staaen d e p aa S tatio n en saa de træ tte u fo r s ty rre t kan hvile ud. Om F orm iddagen beses B yen m ed dens rige M inder fra A arh u n d red ers K am pe som N ordens østligste F orpost. S lo tte t, V oldene og den gam le Bydel besøges og efter F ro k o st følger 17 7.

(20) en U dflugt til M onrepos sm ukke P ark og Slot lige u den for B yen. M iddagen a n re tte s i R u n d a T o rn et, et af B yens gam le M urtaarn e der nylig paa p ietetsfu ld M aade er o m d an n et til R e sta u ra n t. Ved M id n a ts tid blæses til O pbrud, T oget forlader V iborg og fører de R ejsende m od V est. T orsdag den 1. .Juli om M orgenen v ender D eltagerne tilb ag e til H elsingfors og k an nu tag e endelig A fsked med deres rullende Logi. E fter nogle T im ers Siesta p aa H otellerne beses de seværdige Dele af Byen, F ro k o st p aa B ru n n sh u set, en S o m m errestau ran t i den sm ukke B ru n n sp ark . D erfra g aar T uren over V an d e t til Sveaborg med dets m æ gtige F æ stn in g fra d et a tte n d e A arbundrede. E fter T ilbagekom sten overvæ res A abningen af en U dstilling af C. L. Engels (f 1842) P ro je k te r og Tegninger. M ødets A fslutningsm iddag finder S ted p aa B rando sm u k t beliggende Casino, ty v e M in u tters D am p b a ad sfa rt fra H elsingfors. I denne M iddag kan — h v ad der vel egentlig kun h a r B ud til F in nerne — -Architekter, der h a r v æ ret fo rh in d ret i a t kom m e med p aa R ejsen og A rch itek tern es D am er deltage. Alle R ejsens .M aallider og F estligheder finder Sted i daglig P aaklæ dning.. BOLIGENS. BAT ION ELLE. OPVABMNING. O plysninger om Boligens rationelle O pv arm n in g vil jiaa anskuelig M aade k unne m eddeles ved en eksem pelvis G ennem gang af h v er af de to h y p p ig st forekom m ende O pgaver vedrørende B oligopvarm ningen, nem lig dels O pvarm n in g en af H u set til een Fâmilie og dels O pvarm ningen af Boligkarréen. A . H uset til een F am ilie. Som E xem pel p aa den fø rste vil jeg vælge h o sstaaende Ih is (Se Side 180) a t en alm indelig a n v e n d t Størrelse og T ype b eregnet til een F am ilie, men dog forsynet m ed et P ar U dlejningsvæ relser m ed K am m er og T hekøkken i T agetagen. N aa r H u set udføres af T eglsten, vil m an efter gængs og god Byggeskik udføre Y derm urene af 2 S tk. 1/2 S tens M ure m ed L u ftm ellem ru m og in d b y rd es fo rb u n d n e ved S taa ltraa d sb in d e re tor h ver 2den S ten i h v e rt 5te Skifte. D ette L u ftm ellem ru m er i op v arm n in g stek n isk H enseende fo rd elag tig t p aa to M aader, dels v irk er d et i sig selv varm eisolerende og dels h in d rer d et F ugtighed fra Slagregn i a t træ nge længere ind i M uren end i en D ybde af ^¡2 Sten. Da nu fu g tig t M urvæ rk for d et første er væ setdigt m ere varm eledende end tørt* og for d et a n d e t køles ved F o rd a m p n in g fra Y derfladen, vil d et være indlysende, a t en M u rk o n stru k tio n , der som næ rvæ rende begræ nser F ugtig h ed en s U dbredelse, er fo rd elag tig ; endnu bedre er det, n aa r M urens Y derside kalkes, pudses eller oliem ales, saaledes a t allerede F ugtighedens In d træ n g en hæm m es. N aa r endvidere M urens H u lru m fyldes med et isolerende, k o rn et M ateriale som f. E ks. Cokessm uld, form indskes V arm egennem gangen gennem M uren yderligere og sam tid ig faar M uren noget stø rre V arm e k ap ac ite t, hvo rv ed H u set bliver m indre ])aavirkeligt overfor k o rtv arig e, stæ rke K u ld e angreb. Ved V alg af U dfy ld n in g sm ateriale bør m an und g aa organiske S toller og ligeledes h y g ro skopiske, saltholdige S toller som Slagger o. 1. Ved 0° udv. T e m p e ra tu r og B læ st vil V arm e tab e t fra en O pholdsstue gennem 1 m^ Sten h u l Mur :ned udv. P uds og m ed U dfyldning af Cokessm uld væ re ca, 23 kg°/Tirne og gennem 1 m^ IV 2 S tens hul Mur uden udv. P uds og u den U dfyldning væ re ca. 30 kg°/Tim e. D et p aa T egningen v iste H us er Tidført med 1^/2 Stens h ul Mur med Cokessmuld om O pholds stuerne i S tueetagen, hvorim od M urene om K økken og F o rstu er er hul Mur med ringe M ellem rum og ud en h y ld ; denne sam m e ty n d e re M urtype er a n v e n d t i T agetagen, hvis stæ rke U d n y ttelse er b etin g et af stø rst m ulig Gulvflade. E t H us som d e tte vil m an nu om S tu n d er ikke lade op v arm e ved K ak k elo v n e; B esvæ ret ved * F u ld s tæ n d ig tø r t M urvæ rk h a r V a rim to d n in g sta l ca. 0,4, M urvæ rk m ed 1 og 2 Vol. ®/o F u g tig h e d h a r V arm cle d n in g stallcn o h e n h o ld sv is ca. 0,60 og 0,80 k g °/T in ie/C ° for en V æg af I m T y kkelse og 1. A re td ; til O rie n te rin g t je n e r. a t e t n y o p fø rt H us k a n regnes a l have en g e iunm tsnitlig F u g tig h e d i M urene p a a ca. 3 Vol. ®/q, og a t en gonnernvaad T eg lsten h a r ca. 25 V ol. “/o F u g tig lied.

(21) Fasiiiniren af d et nødvendige A n tal O vne vil vanskeliggøre linsførelsen saa m eget, a t m an alene af denne G rund tvinges til a t vælge en O rdning med ce n tra lt F y rsted , og m an h a r da V alget mellem to gængse T yp er af V arm e ap p arater, h v o raf den ene er k ara k teristisk ved a t V arm en tran sp o rte re s \e d L u ft, den and en ved a t V arm en tran sp o rte re s ved Vand. Ved den første T ype produceres V arm en i en sto r K akkelovn eller K alorifere an b ra g t i et V arm ekam m er i K æ lderen, fra h v ilk e t føres V arm lu ftk an aler til H usets eidêlte Værelser og til h v ilk et føres dels en F risk lu ftk an a l fra d et F ri og dels R e to u rlu ftk an a ler fra en Del af de o pvarm ede Værelser, m edens R esten af V ærelserne helst bør forsynes med U dsugningskanaler. Ved Anlæg af denne A rt — selv om de er u d fø rt m ed O m tan k e — gør m an h y p p ig t den lirfarin g , a t V arm ens re tte F’ordeling til H usets enkelte Værelser ikke foregaar saa tilfredsstillende som ønske ligt, fordi L ufthevæ gelsen i V arm luftkanalern e jiaavirkes af de øjeblikkelige V indforhold; sæ rligt n a a r V induer holdes aabne sam tidig i luv og læ Side af Ilu se t, m aa m an være fo rb ered t p aa, a t V arm e fordelingen ganske forrykkes. E ndvidere kan L u ftk an alern e forj)lante Støj og Tale fra Værelse til Værelse i en saadan G rad, a t H usets R rugbarh ed kendeligt forringes. D en anden T ype af V arm eanlæ g, d et ordinæ re V andvarm eanlæ g, er et lan g t m ere fuldkom m en t A p p arat. O m staaende Tegning viser H uset o p v arm et ved et to -stren g et V andanlæ g, b estaaende af en K edel i K æ lderen, hvori V arm en produceres. R a d ia to re r i V ærelserne, h v o rfra V arm en afgives og fornødne R orledninger til C irkulation af A nlægets V and og derm ed T ra n sp o rt af V arm en fra Kedel til R ad iato rer. Ved den næ rm ere U dform ning af d e tte A nlæg h a r følgende O vervejelser fu n d et Sted. Ovnenes Placering. D et er en Regel, a t V arm etilførselen hør finde Sted dér, h v o r V arm etab et foregaar, sa afrem t m an tilstræ b e r a t opnaa en en sa rte t O pvarm ning af R um m ene. O verholdes denne Regel ikke, frem kom m er i R um m ene T em peraturforskelle, der b ringer U ligevægt i L uftlagene og der m ed frem kaldes L uftstrø m n in g er, hvis T endens er a t udligne T em peraturforskellene. •lo større og m ere u d sa t beliggende e t Værelse er, des m ere G rund er der til a t re tte sig efter den h er n æ v n te Regel, th i desto m ere F are er der for, a t en irratio n el O vnplacering vil frem kalde saa stæ rke L uftstrøm ninger, (f. Eks. kold L u ftstrø m langs G ulvet fra V induesvæ g til Bagvæg) a t disse k an virke generende. I O verensstem m else herm ed er O vnene i S tueetagens to H jørnevæ relser — H errevæ relse og S pisestue — a n b ra g t hvor K uldeangrehets C entrum ligger; en Deling af O vnfladen i flere enkelte O vne — f. Eks. een u n d er h v e rt V indue — for a t tilv ejeb rin g e en m ere ligevæ gtig D æ kning m od K uldens A ngreb støder an m od en stren g Anlægsøkonom i og er ufornøden ved den Brug, der skal gøres af disse V a;relser; hav d e der væ ret T ale om Værelser til K o n to rb ru g med faste P u ltp la d ser ved V in duerne, vilde derim od en D eling af O vnfladen have v æ ret p aak ræ v et. De her næ vnte O vne dæ kker dog ikke H u set mod d et m est lum ske K uldeangreb, nem lig F o d k u ld en i S tu eetag en ; h ertil er der ta g e t H ensyn ved Ledningernes Placering. L edningerne, der skal føre V andet fra K edel til Ovne og tilbage igen, er fo rd elt i R u m m et u n d e r S tuegulvet. Disse L edninger, der er sp arso m t isolerede, er a t o p fatte som en Del af O vnfladen til de ovenliggende R um , id e t de, oplagte tæ t u n d er G ulvhræ ddernc, luner disse og giver V ærelserne ovenover en ringe, m en m eget heldigt placeret V arm etilførsel; i saad an n e Værelser m ed lunede Gulve k an m an nøjes med en noget lavere G en n em sn itstem jieratu r end i Værelser uden disse. E ndvidere vil denne G ulvvarm e kunne holdes i G ang, selv om A nlægets Ovne ikke b en y ttes og saaledes være en kæ rkom m en H jæ lp i E ftersom m er- og F orsom m ertiden. Ved L edningernes P lacering er saa v id t m uligt ia g tta g e t den Regel, a t lo d rette Ledninger anbringes u d en fo r O pholdsrum , og a t L edninger ikke føres d irek te fra et O pholdsrum til e t an d et for ikke a t foraarsag e generende L ydforp lan tn in g mellem disse in d b y rd es; kun for Værelserne 1 og 2 h a r m an m a a tte t fravige denne Regel, men kan saa bøde ])aa M anglerne ved a t anvende tæ tslu tten d e R ørbøsninger med P ak n in g ved L edningernes Passage gennem E tageadskillelsen. F oruden V arm e til Boligens O pvarm nin g kræ ves endnu V arm e til O pvarm ning af Vand til Bade- og Kølxkenbrug. V andet opvarm es i en lu k k e t Beholder, der sta a r u n d er V an d v æ rk stry k , og som p aa M idten er om givet med en bæ ltefo rm et V arm ekaj)pe, hvorigennem strøm m er V and fra K edlen og tilbage til denne igen. 7 7 9.

(22) Opvarmningsanlæg for Huset til een Familie. 1:300.. D enne V andbeholder er a n b ra g t — ikke i K edelrurnniel — men i Jiadevæ relset ]>aa Is le Sal, hvorved vindes to F ordele: dels a t V an d eirk u latio n en gennem B eholderens V arm ekappe og derm ed V arm ens O verførelse til V an d et foregaar h u rtig t som Følge af den store H øjdedill’erens m ellem K edel og B eholder — hv ilk et navnlig i O vergangstiderne, n a a r m an k ører m ed lav K ed e ltem p eratu r, er m eget heldigt — og dels a t B adevæ relset lunes passende af B eholder og Ledninger. Kedlen vælges n atu rlig t som en S tøhejerns-E lem entkedel, af hvilke vi herhjem m e fabrikerer flere gode T yper, enkelte endog af h elt fo rtrin lig og original K o n stru k tio n . D et vil altid h av e B e ty d ning a t vælge .en K edeltype, der med god Økonom i kan forbram de ikke alene Cokes m en ogsaa m agre N øddekul, th i selv om m an tro d s Prisforskellen ser sin F ordel ved a t bræ nde Cokes i O vergangs tid e rn e og i S om m ertiden, vil dog O pvarm ningen i den strengere T id med den stø rre K edelbelastning og d e t store B ræ ndselsforbrug k unne gennem føres med d et billigste Brændsel. Ventilation. I d et kakkelovnsopvarm ede H us h a r vi i 0 ])varm ningsperioden et sta d ig t L uftskifte, h v ilk e t ved A nvendelse af vore m oderne økonom isk arb ejd en d e K akkelovne vel ikke er sto rt, m en dog af nogen B ety d n in g for d et alm indelige V elbefindende ved O phold i Værelserne. I H uset m ed V andvarm eanlæ g træffes ofte særlige F o ra n staltn in g e r til S ikring af et L u ftsk ifte. H osstaaende T egning viser, a t sam tlige O pholdsrum i S tu eetag en er sa t i Forbindelse med R u m m et u n d er S tu e gulvet ved R iste i Y derm u ren u n d er V induerne og fra B unden af d e tte fælles R u m føres en en k elt U dsugningskanal op ved Siden af K edlens S korsten til d et F ri. Ved denne F o ra n sta ltn in g kan paaregnes et L u ftsk ifte pr. Tim e ved udv. Tem p. 0° svarende til ea. 1/3 af V ærelsernes R um fang. Den O rdning af V arm eanlæ get, hvis H o v ed træ k er sk itseret ovenfor, sk ab er Betingelsen for en ratio n el V arm eforsyning af d et om handlede H u s; h v o rv id t en saad an im id lertid opnaas, afhæ nger dels af a t A nlægets E n k elth ed er beregnes rig tig t, saaledes a t der bliver B alanee mellem Y deevnen 18 0.

(23) af O vne, L edninger og K edel og K ravene til disse, og dels af, a t A idægct passes med Oinliu og Forstaaelse, hvorved nav n lig bør iag ttag es, a t Værelserne ikke overhedes. Man k unde nu sluttelig spørge: hvilke M angler h a r en O rdning som den her beskrevne? H ertil m aa svares, a t M anglerne væ senligt er af økonom isk N atu r, id e t d et van d o p v arm ed e H us vil kræ ve ca. 5 pC t. større A nlæ gskapital end d et k ak kelovnsopvarm ede, og endvidere vil B ræ n d selsudgifterne v ed d e t fø rstn æ v n te i A lm indelighed blive stø rre end ved d et sid stn æ v n te ; ganske v ist kan V arm en produceres billigere i V arineanlæ gets K edel end i K akkelovnen, m en den lettere A dgang til V arm e frister til Ø dselhed i F orb ru g et. B. Boligkarréen. N edenstaaende T egning viser de norm ale B oligtyper i en B oligkarré, der for T iden er u n d er O p førelse. K arréen rum m er i a lt 250 S tk. Boliger af Størrelsen 2 Vær. og 2 Vær. + K am m er, og Sporgsm aalet er n u : hvorledes skal m an p aa hensigtsm æ ssig M aade varm eforsyne en K arré af denne A rt. I den nuvæ rende B yggeperiode h a r m an a n v e n d t to forskellige F rem g an g sm aad er, dels O p v arm n in g ved Kakkelovne og dels ved Vandvarmeanlæg. I de kakkelovnsopvarmede Karréer anbringes O vne alene i G adevæ relserne, m en Skorstenene placeres saaledes, a t ogsaa h v e rt G aardvæ relse h a r .Mulighed for a t faa sin egen Ovn opstillet. K ak k el ovnene forsynes i Reglen m ed K ogehul og vælges b la n d t de m ange fortrinlige danske F a b rik a ta . Boligerne forsynes h v er rned B ræ ndselsrum i K æ lderen foruden P u lterk am m er i L oftsetagen. I en kak k elo v n so p v arm et K arré som den h er n æ v n te m ed 250 Stk. Boliger vil om Morgenen 1/4 T usinde K vinder i alle A ldre fra den spæde U ngdom til op i H alvfjerdserne h v er gribe sin S pand, v an d re ned ad K ø k k en trap p ern e og fordele sig i m ørke K æ lderkorridorer, hv o refter de paa et A real af 2000 m^ skovler Cokes sam m en i S m aap artier, som d erp a a u n d e r S tø n n en slæbes op til de forskel lige Boliger ad y d e rst stejle T rap p er, hvis T rin D øgnet igennem henligger med Cokessm uld og p aa hvis Vægge C okesspandene ridser S kruelinier. E fter et k o rt P u st vilde sam m e 250 K vinder knæle h v e r for sin K a k k e lo v n , rage Asken ud, rense de h alv b ræ n d te Cokes og tæ n d e op med d et dyre P indebræ nde, der ofte er in d k ø b t til sam m e P ris som M iddagsm adens K artofler, for sluttelig som R e su lta t p aa a lt B esvæ ret a t faa tilfø rt Boligen en sparsom og k o stb a r V arm em ængde. E n saadan F orm for B oligopvarm ning er ikke særlig ratio n el, dog h a r den eet u bestrideligt økonom isk F o rtrin , som i fattig e T ider vejer tu n g t: at hver enkelt Lejer er fuldstæ ndig suveræn med H ensyn til Størrelsen af sit Brændselsforbrug, og eet tek n isk F o rtrin : at Kakkelovnen er en meget elastisk Varmegiver, hvis Ydelse kan variere mellem vide Grænser, et F orhold der h a r sto r B ety d n in g ved O pvarm ning af Boliger, hvis B rug kan væ re y d e rst forskellig. N aar m an dernæ st spørger om, hvorledes et Centralvarmeanlæg til en B oligkarré i A lm indelighed udform es, kan henvises til den .Anlægstype, der kan siges næ sten a t være sta n d arise re t i T ilslutning til næ rvæ rende B yppeperiodes B oligtyper og som er u d a rb e jd e t u n d er H ensyn til den strengeste Anlægsøkonom i. T ypen er v ist p aa n ed enstaaen d e Tegning. Ovnenes Placering. O vnene anbringes i G adeværelsernes B aggrund, ophænges p aa B æ ringcr i T væ rskillerum m ene og udføres af den m oderne, p ladsbesparende R a d ia to rty p e med ringe V andindhold. Ledningerne h estaa r af H ovedstigeledningen, der fører fra K edlen til F ordelingsledningen u n d er H an e b aa n d en e; fra denne afgrener de enkelte lo d rette Strenge, der sam les u n d er K æ lderloftet i Reto u rled n in g en , som fører V andet tilbage til K edlerne. Selve Boligerne berøres kun af S trengene, der anbringes i G adevæ relserne i H jø rn et mellem Længde- og T v æ rsk illeru m ; Strengene installeres i en sa ad a n U dstræ kning, a t sam tlige G aardvæ relser, om ønskes, h a r Mulighed for a t faa Ovne an b ra g t, og saaledes a t ingen S treng forsyner Ovne, der h ø rer til to forskellige Boliger i sam m e E tage. H v o r S trengene passerer E tageadskillelser anbringes R ørbøsninger m ed P akning. A nlægenes U dstræ kning bestem m es i Reglen af m atrik u læ re H en sy n ; ofte b estrid er h v e rt .Anlæg to M atrikelnum re, og Kedelanlægene bliver da saa store, a t m an med F ordel k an gaa over fra Støbejernskedler til de m ere ro b u ste Sm edejernskedler. Spørger m an, hvorledes 1 ‘dgifterne stiller sig henholdsvis for de k akkelovnsopvarm ede og de centralo p v arm ed e K arréer, kan der svares: Anlæ gsudgiften er stø rst for sid stn æ v n te, m en M erudgiften 1 S /.

(24) an d rag er for en K arré som den ]>aa T egningen angivne dog knn ea. 200 Kr. ]>r. Bolig, en Sum , der vil kunne forrentes og am ortiseres ved en beskeden L ejein d tæ g t af de u d stra k te , lune og tø rre K æ lder rum , der bliver disponible derved, a t de p riv a te B ræ ndselsbeholdninger b o rtfa ld e r; A nskaffelse af Cenlralanlæget lægger saaledes vel Beslag paa nogen større Anlæ gskapital, men behøver ikke at være betinget af højere Boligafgift. Brændselsudgiften afhæ nger af F o rb ru g et og af A idægets P asning; men da C entralnalæ get kan arb ejd e med bedre Ø konom i og billigere B ræ ndsel, vil m an for sam m e B ræ ndselsudgift k unne tilføre den ce n tralo p v arm ed e K arré o m tre n t dob b elt saa m egen V arm e som den kakkelovnsopvarm ede, en V arm em æ ngde der i A lm indelighed vil kunne tilfredsstille Beboernes K rav , n a a r V arm en fordeles p a a re tte M aade over D øgnet. P asningen af A nlæ get rep ræ sen terer en U dgift, til hvilken der ingen tilsv aren d e findes i den kakkelovnsopvarm ede K arré med de m in d ste B oligtyjier, men vel med stø rre Boliger, hvis Beboere holder H jæ lp til B ræ ndselsopbæ ring. Vedligeholdelsesudgifter ved C entralanlæ get er væsenlig k n y tte t til R e p aratio n af K edel, V en tiler og Isolering, og k a n — nav n lig ved A nvendelse af S taalp lad ek cd ler — holdes inden for Grænser, der sv arer til K akkelovnsanlæ gets U dgifter til S korstensfejning, K akkelovnsrensning, U dm uring af Ildsted, R e p aratio n er af K ak k elo v n sriste og Døre, e x tra Vedligeholdelse af K ø k k en tra p p er p aa G rund af B ræ ndselsopbæ ring etc. K arréernes F orsyning m ed C cntralanlæ g er derfor en F o ra n staltn in g , som i økonom isk H enseende ingenlunde er afskræ kkende, men d et h a r dog — særlig i Tiden m ed de høje B rændsels])riser — væ ret følt som en alvorlig M angel ved de cen tralo p v arm ed e Boliger, a t Beboerne ikke selv v a r H erre over a t bestem m e deres B ræ ndselsforbrug; denne Mangel er ]>aa en m eget sm uk M aade im ødegaaet ved A nbringelse af Varmemaalere p aa O vnene, saaledes a t B ræ ndselsforbruget afregnes i H enhold til M aaleraflæsninger. ■Maaleratdægets B ety d n in g m aa dog ses i F orhold til Bræ ndselsprisen, id e t U dgiften i de sm aa l'Cjl'Sl'®der til fo rre n tn in g . A m o rtisatio n , V edligeholdelse og Regnskabsførelse ved M aaleranlæ get med faldende R ræ ndselspriser vil k u nne næ rm e sig den Sum , som B eboerne gennem snitlig sp arer ved a t økonom isere med V arm etilførselen. 1 tek n isk H enseende v irk er V andanlæ get stø t og uden a t volde særlige V anskeligheder: skulde m an frem hæ ve en M angel, m aa d et være A idægets ringe K lastieitet; A nlægets V a n d te m p e ra tu r lad er rnan nem lig altid i større eller m indre G rad svinge efter udv. T em jieratu r, saaledes a t alle A nlægets O vne n o rm alt er hæ>mmet i deres Y deevne og kun undtagelsesvis sæ ttes jiaa fuld K ra ft; A nlæ get er derfor sæ rligt egnet til kontinuerlig, m indre til diskontinuerlig D rift. Da den diskontinuerlige D rift ofte er k ara k teristisk for B oligopvarm ningen — særlig hvor \a rm e m a a le re anvendes — skal d et n a n n e s, a t m an med B oligopvarm ningen for Øje h a r u d arh e jd et en m oderne T ype af K apjieovne for L avtryksdam ]), der vil være en m ere elastisk V arm egiver. — Maa jeg sluttelig som Resüm ee af min Redegørelse u d ta le : Nu om S tu n d er bør Boligkom plekser for alle S am fundsklasser, m en i Sairdeleshed for de m indre bem idlede, forsynes med A nlæg til central V arm eforsyning af B ygningen, saaledes a t K akkelovnsopvarm ningen med de m ange Ildsteder, den besværlige P asning og den k ejted e og k o stb are B ræ ndsclsdistribution for F rem tid en bliver U n d tagelsen. r .C . BEC KER. Ccnlratopvarmninq af Lejtigheder i Boligkarré. 1 :300, / S 2.

(25) s TA. r E N S EM BED E R. D et K o n to ru n d e r G en erald irek to ratet T ilsy n et med L an d ets P o stb y g n in g er paah v iled e, er blevet n ed lag t og G en e ra ld irek to ra tet h a r derefter foreslaaet O prettelsen af et O v erarch itek t-E m b e d e, som m an ønskede b e sa t m ed A rc h ite k t H a ttin g Jørgensen. F ra forskellig Side, bl. a. F oreningen af m inisterielle E m bedsm æ nd, er der overfor T rafik m in i steren p ro te ste re t m od denne O rdning, og Sagen h a r da v æ ret forelagt L ø n n in g sraad et, som nu u d ta ler, a t d et ikke k an tiltræ d e, a t der o p rettes et n y t E m bede som O v erarch itek t ved P o stv æ sen et. Ø nsker m an indenfor denne A dm in istratio n a t h av e en A rc h ite k t som K onsulent, kan L ø n n in g s ra a d e t k un gaa m ed til, a t han honorarlønnes. D erefter er A rc h ite k t H a ttin g Jø rg en sen b lev et a n sa t som h o n n o rarlø n n et K onsulent. 1 et Møde h a r A k adem iraadets A rchitek tsek tio n v e d ta g e t n ed en staaen d e U dtalelser, som er blevet v id eresendt af A kadem iets D irektion til U n d erv isn in g sm in isteriet i en Skrivelse d a te re t 6 . A pril: ,,1 A nledning af de i D agspressen frem kom ne M eddelelser an g aaen d e den p a a tæ n k te O prettelse af et E m bede for en A rc h ite k t u n d er P ostvæ senet, finder A k ad em iraad ets A rch itek tsek tio n G rund til a t anm ode D irektionen om ad tje n stlig Vej a t ville forebringe M inisteriet for ofl’entlige A rbejder følgende. Ihvorvel m an i A lm indelighed m aa anse d et for g av n lig t, a t S agkundskaben m ed v irk er ved Sagernes B ehandling i C e n tralad m in istratio n en , sanledes som d et i d e tte Tilfælde p aatæ n k es ved A nsæ ttelse af en A rc h ite k t til B ehandling af P ostvæ senets B ygningssager, m aa A rch itek tsek tio n en , der er rep ræ se n teret i den af Indenrigsm inisteriet n ed satte K om m ission angaaende S taten s B ygnings væsen, anse d et for ønskeligt, a t d e tte saavel for S tate n som for A rc h itek tstan d en overordentlig b e ty d n in g sfu ld e Spørgsm aal løses som en H elhed, saaledes a t den paagæ ldende Sag ikke afgøres endelig, forinden d et sam lede Spørgsm aal h a r fu n d et sin Løsning. N aar der gennem den næ vnte K om m issions A rbejde ved L ovgivningsm agtens M edvirkning o p rettes d et om handlede eller an d re E m beder for A rc h ite k ter i C en tralad m in istratio n en , m aa man ønske, a t der ved O pslag m aa blive givet alle A rch itek ter A dgang til a t m elde sig som ,\n sø g ere.“. LITERATE R B auform en B ibliothek B and V I: Deutsche W ohn- und Festräum e aus sechs Jahrhunderten. herausgegeben u nd eingeleitet von C. H . Raer. 230 S. m it 304 A hb. N y U dgave. B auform en B ibliothek. B and X IX : R au m ku n st in K upferstich des 17. und 18. Jahrhunderten. H erausgegeben von W ilh e lm K urth. 275 S. m it 370 Abh. B auform en B ibliothek. B and X V : B auku n st und dekorative P la stik der Hoch- und Spätrenais sance in Italien, von Corrado Ricci. 259 S. m it 340 Abh. V erlag Ju liu s H offm ann, S tu ttg a rt. Som led i den sm ukke og sto ra rte t redigerede B auform enserie h a r Ju liu s H offm anns F orlag u d se n d t ovennaivnte tre bind, deraf d et første i en n y udgave. Den nye udg av e u d m æ rk er sig fre m for den tidligere, der er v elk en d t af de fleste arch itek tu r-stu d e re n d e, ved bedre p ap ir og clichéer, der lader d et enestaaende gode fotografim ateriale kom m e hedre til sin r e t end den første krigsudgave. Af de to andre bind er R icci’s væ rk om Italien s ren a issa n cea rc h ite k tu r en fo rtsæ ttelse af hans tidligere bind i sam m e serie om den italienske b arok og m ed et ligesaa frem ragende billedudvalg. I d et sidst udkom ne bind om R a u m k u n st in K u p ferstich h a r u dgiveren sam let en ræ kke af 16. og 17 h u n d re d ta lle ts m ange arc h itek tu rteg n in g e r og o rn am en tstik , som h id til k u n h a r foreligget i de originale blade eller i tid en s store og k o stbare arc h itek tu rv æ rk er. I alle bindene er te k ste n k o rtfa tte t og af u n d ero rd n et b e ty d n in g og billederne hovedindholdet. I'Mr a rc h ite k te r der søger deres m otiver i billedvæ rker over fortidens arc h itek tu r, er disse bind et sto ra rte t hjæ lpem iddel, ifølge udgiverens forord, „uundvæ rlige p aa enhver te g n estu e“ . F or andre er de in te ressa n te k u ltu rh isto risk e oversigter. / S 3.