KLIPPEMETODER OG -INTENSITETER INOBILIS, II
VA RIO U S L O P P IN G M E T H O D S A N D IN T E N SIT IE S F O R T H E P R O D U C T IO N O F D E C O R A T IO N G R E E N E R Y O F ABIES P R O C E R A , P A R T T W O
A F
C A R L BA N G
(Sæ rtryk a f D et forstlige Forsøgsvæsen i D a n m a rk beretning nr. 354, bd. X L II, h. 1, 1988).
KLIPPEMETODER OG -INTENSITETER I NOBILIS, II
V ARIOU S L O P P IN G M E T H O D S A N D IN T EN SITIES F O R T H E P R O D U C T IO N O F D E C O R A T IO N G R E E N E R Y O F ABIES P R O C E R A , P A R T TW O
A F
C A R L B A N G
(Sæ rtryk a f D et forstlige Forsøgsvæsen i D a n m a rk beretning nr. 354, bd. XLI1, h. 1, 1988).
Første beretning (Nr. 307) om Forsøgsvæsenets langtidsforsøg med klippem etoder i nobilis om fattede tiden fra anlæg til og m ed klippesæsonen 1978. D er vil her blive rede
gjort for de følgende 8 klippesæsoner, idet dog også den første periode vil blive m edtaget.
A f hensyn til nye læsere vil det være nødvendigt at repetere afsnit fra første beretning.
K lippeforsøget om fatter tre arealer, etableret i årene 1966, 1967 og 1972, og h a r til for
m ål »at undersøge klippestyrkens og -m etodens indflydelse på det langtidige udbytte a f pyntegrønt a f Abies nobilis«. Foreløbige rap porter er udsendt i 1973 vedrørende de to ældste arealer og i 1979 for alle tre arealer. De tre forsøgsarealer er beliggende på Linden- borg, Frijsenborg og U lborg skovdistrikter, hvor udnyttelsen a f nobilis til pyntegrønt længe h a r været praktiseret, sam tidig m ed at de repræ senterer jordbunds- og klim aforhold som m å anses for velegnede til dyrkning a f træ arten. K ortskitser over de tre arealer er m eddelt i beretningen fra 1979.
H vert forsøgsareal om fatter 7 behandlinger (A -G ) å 3 gentagelser; 6 behandlinger er fælles for alle tre arealer:
A. K ransklipning, stærk.
D er efterlades ved forsøgets begyndelse 2 urørte kranse i toppen efter klipning. Efter nogle år, når kronerne begynder at røre hinanden, foretages tynding, og der klippes ikke i tyndingsåret; udbyttet hidrører udelukkende fra de fældede træer. D et følgende år klippes der igen, og der efterlades nu 3 kranse ved de årlige klipninger, indtil der igen tyndes (og atter uden klipning fra stående træ er i hugståret), hvorefter der efterlades 4 urørte kranse etc.
B. K ransklipning, middel.
D er efterlades stedse 1 u rø rt krans m ere end u nder A.
C. K ransklipning, svag.
D er efterlades stedse 2 urørte kranse m ere end u n d er A.
V edrørende A, B og C: T yndingem e foretages sam tidigt i de 3 behandlinger, og der til
stræbes en sådan hugstintensitet, a t den relative tæ thed i de 3 behandlinger opretholdes.
D. K ransklipning, m iddel, uden tynding.
Ved forsøgets begyndelse efterlades 3 urørte kranse i toppen. D er foretages i denne behandling ingen tynding. I hvilken tak t antallet a f urørte kranse skal øges m ed bevoks
ningens alder afgøres af om stændighederne.
D et forstlige Forsøgsvæsen. X L II. H. 1. 10. n o v e m b e r 1988. 3
F. Skrueklipning.
F ørste klipning m edtager sådanne nedre grene, som står i fare for at forringes i kvalitet på grund a f konkurrence. Iøvrigt klippes hvert år 1 gren i hver krans langs en spiral om kring træet, således at øverste berørte krans er nr. 3 fra toppen. I 2 på hinanden følgende år klippes inden for den enkelte krans m odsat stillede grene. Tynding finder sted i de sam m e å r som for A, B og C og uden klipning fra stående træ er i tyndingsårene.
G. U klippet, kun tynding.
Bevoksningen underkastes alm indelig stærk tynding, og kun tyndingstræ em es grønt udnyttes. Eventuel juletræ hugst foretages m ed sam m e intensitet i de 3 parceller.
G enerelt:
Ved klipningen afskæres kun salgbart grønt, herunder grønt frem kom m et på de efter
ladte stabbe. H vor der i en krans, der står til klipning, forekom m er en ikke salgbar gren, skal den således gemmes til eventuel senere udnyttelse.
Y derligere et forsøgsled (E) blev indført for at give væ rtsdistriktem e m ulighed for at lade deres egne klippeprincipper afprøve på lige fod m ed forsøgets. Lindenborg og U lborg distrikter benyttede denne mulighed.
F O R SØ G SA R EA LER N E
Forsøget p å L ind en b o rg er beliggende i afd. 165, R old Ø sterskov. D et udgør størstedelen a f en nobiliskultur, p lan tet foråret 1962, m ed afkom a f distriktets egen m oderbevoksning, afd. 619, en rela
tivt sm alkronet type. T il den del a f ku ltu ren som forsøget om fatter blev brugt 1/2 p lan ter på 1,25 x 1,00 m - den tætte p lantning ud fra forventning om juletræ benyttelser. Forsøgsarealet udgør ialt 1,47 ha, svarende til en m iddelparcelstørrelse på ca. 700 m 2. D en øvrige del a f k u lturen, ca. 0,3 ha, støder u m iddelbart op til forsøgsarealets sydøstlige grænse. Hele ku ltu rarealet b a r tidligere og var på anlæ gstidspunktet på alle sider om givet a f gam m el bøg. R esterne a f en a m m ek u ltu r a f b irk fjer
nedes i forbindelse m ed anlægget.
I vinteren 1971/72 afdreves bøgene n o rd for forsøget og arealet tilplantedes m ed nobilis. U n d er storm katastrofen 24.-25. nov. 1981 væltede 2 gam le bøge i randen vest for forsøget og slog nogle uvæsentlige h u ller i parcellerne A: 1 og D: 1.
A f terræ n er arealet fladt skålform et, højest i det nordlige hjørne og lavest, ca. 2 m lavere, i et blød- bundsareal o m tren t m idt på østsiden. D ette blødbundsareal er holdt uden for forsøget. Selve anlægget og første klipning fandt sted 26.-28. oktober 1966.
Et lavtliggende afsnit, om fattende parcellerne B:3, C: 1 og C:3, D :3, F:3, G:1 og G:3 h a r i en p e ri
ode, 1969-74, været alvorligt generet a f m isfarvning a f nåle, 2 år gam le og ældre, sam t a f nåleaffald.
En analyse a f nåle udtaget i forbindelse m ed klipningen 1970 godtgjorde forekom sten a f et lavt fosfom iveau som det m est u dtalte m angelsym ptom . U den absolut sikkerhed for en sam m enhæ ng m ellem dette og nålem isfarvningen blev der i hvert af årene 1971 og 1972 givet 300 kg 18 % S uper
fosfat pr. h a over hele forsøgsarealet. Fra 1973 kunne en bedring spores, og den er siden fortsat. I 1978 noteredes, at der kun resterede et fåtal træ er med nålem isfarvning.
D e høje stam tal i Lindenborg-forsøget nødvendiggjorde en speciel tyndingsprocedure. T ræ artens stæ rke ungdom svæ kst i forbindelse m ed kravet om ikke-klipning fra blivende bestand i tyndingsåret gjorde, at virkningen a f selv et no rm alt kraftigt indgreb om gående ophæ vedes a f de tilbageværende
træ ers grentilvækst. D er blev derfor foretaget justeringstynding - u nder sam tidig klipning fra blivende bestand - som sam m en m ed den første tynding regnedes for én. D er h ar hidtil væ ret 2 sådanne k o m binerede tyndingsoperationer i forsøget: den første i årene 1971 og 1974, den anden i 1983 og 1985.
M ed den norm ale solotynding i 1977 regnes forsøget således at være tyndet tre gange m ed d e raf følgende tre forøgelser a f an tallet a f urørte kranse.
Frijsenborg-forsøget om fatter hele afd. 404a i G am le D yrehave. Ved forsøgsanlægget grænsede arealet m od nordvest til ca. 20-årig rødgran, m od sydøst til en ca. 50 m bred bræ m m e a f ældre løvtræ ud m od agerjord, sam t m od nordøst og sydvest til gam m el bøg. Sidstnævnte bøgebevoksning er siden afviklet og arealet tilp lan tet m ed nobilis.
Forsøgsarealet b a r forhen bøg. Efter lysstilling plantedes i foråret 1958 30 000 1/0 hollandsk bøg og 6 500 nobilis, F 240a (H agsholm skov, afd. 51) i rækkevis blanding, nobilis på afstanden 2,5 x 1.25 m , svarende til ca. 3 200 p lan ter pr. ha. O ver hele arealet plantedes 3 300 3/1 jap a n sk lærk som am m er. V interen 1964/65 fjernedes lærkene og bøgekulturen, og den følgende v in ter afvikledes resten a f de gam le bøge.
Forsøgsarealet udgør netto ialt 2,46 ha, svarende til en m iddelparcelstørrelse p å ca. 1 170 m 2.
T erræ net er en svag sydvesthælde. N iveauforskellen m ellem højeste p u n k t i grænsen m ellem parcel
lerne D:3 og A:3 og laveste i sydvesthjøm et a f parcel B:3 er ca. 2 m.
Anlægget a f forsøget fandt sted 19.-21. sept. 1967 og første klipning 3 0 /1 0 -4 /1 1 sam m e år.
N å r bortses fra et svagt skyggepræg over hele arealet, hidrørende fra den gam le bøgebevoksning og som kun var m æ rkbart ved første klipning, h a r forsøgsarealet været skånet for ugunstige ydre p åvirk
ninger, heru n d er storm skader. G rø n te t h ar stedse været sundt. D er er ikke blevet gødet, ej heller i form a f erstatningsgødskning for fjernet grønt.
D et tredie og senest anlagte forsøgsareal ligger i afd. 312a, Blåbjerg plantage u n d er Ulborg stats
skovdistrikt. D et grænser m od nordøst og sydøst til blandingsbevoksninger a f jap an sk lærk og rødgran (på anlæ gstidspunktet 18 å r gamle), m od sydvest og nordvest til bevoksninger identiske m ed forsøgs- bevoksningen. Langs sydvestgrænsem e for parcellerne F:3, B:3 og C:2 ligger et ca. 25 m bredt areal, der endnu benyttes til agerbrug.
T erræ net er en jæ vn nordvesthæ lde; største niveauforskel forekom m er m ellem forsøgsarealets k o rt
sider og andrager ca. 4 m. A realet benyttedes tidligere til agerbrug. D et tilplantedes foråret 1965 m ed 2/2 nobilis, F 240b, Frijsenborg, på 1,5 x 1,5 m, m odsvarende ca. 4 500 p lan ter pr. ha, sam t m ed rødelleam m er p å ca. 3 x 3 m. Forsøgsarealet er netto ialt 2,02 ha, svarende til en m iddelparcelstør
relse på ca. 960 m 2. Forsøgsanlægget fandt sted 23.-24. o k to b er 1972 og første klipning 26 /1 0 -1 0 /1 1 sam m e år.
D en langvarige som m ertørke i 1976, som navnlig ram te dele a f V estjylland h årdt, v ar også følelig på forsøgsarealet. Afgangen, som til alt held v a r a f begrænset om fang for arealet som helhed, var særlig u d talt i dets nordøstlige del, hvor plantetæ theden i forvejen var lav. Dog svækkedes hele bevoksningen i en sådan grad, a t det ikke k unne forsvares at gennem føre den ordinæ re klipning i 1976; desuden v ar g røntet a f nedsat kvalitet. D e t følgende år, da tilstanden a tte r var no rm al, blev der klippet dobbelt portion. I foråret 1977 blev hele arealet gødet m ed 450 kg N P K -gødning pr. ha, og sam m e års eftersom m er indplantedes 2 /2 om orika overalt i arealets hullede partier. N å r om orika- p lan tem es funktion som græ sdæ m pende efterbedring er afsluttet, vil de blive ljem et. I 1980 var hovedparten a f grøntet uanvendeligt på grund a f m ere eller m indre frem skreden som m erskuddan
nelse, og det blev nødvendigt at udskyde klipning til det følgende år, da d er således a tte r blev klippet dobbelt portion.
T abel 1 giver en oversigt over, hvor m ange urørte grenkranse træ erne i de forskellige behandlinger h a r haft som væ kstapparat m ellem tyndingem e.
T abel 1. A ntal urørte kranse efter de årlige klipninger i perio
derne m ellem tyndinger.
T able 1. N u m b e r o f whorls rem aining after each a n n u a l lopping d uring the periods between thinnings.
A n ta l u rø rte kranse efter k lip nin g i b eh an d lin g
A B c D E F
Lindenborg
1966-71 2 3 4 3 3 2
1972-77 3 4 5 3 4 3
1978-85 4 5 6 3 5 4
1986- 5 6 7 5 6 5
Frijsenborg
1967-73 2 3 4 3 2 2
1974-76 3 4 5 3 3 3
1977-86 4 5 6 3 4 4
1987- 5 6 7 5 5 5
U lborg
1972-86 2 3 4 3 3 2
1987- 3 4 5 3 4 3
K L IP N IN G E R N E
N å r forsøgsplanens krav m ed hensyn til de enkelte behandlinger iøvrigt blev tilgodeset, overlodes det til væ rtsdistriktet at fordele udbyttet til sortim enter, altså både den egentlige sortering a f klip til kvalitetsklasser, m en også hvorvidt tyndingstræ er skulle klippes op eller aflægges som juletræ er, n å r dette iøvrigt var m uligt, idet der herved sikredes forsøget den optim ale udnyttelse a f grøntet. U d fra sam m e betragtningsm åde var væ rtsdistriktem e frit stillet m ed hensyn til, h v ornår der blev klippet fra de frem kom ne adventivskud (den grønne kjole), sam t til hvorvidt m an i forbindelse m ed tyndingerne ville søge at frem bringe nye træ er - ligeledes fra adventivskud - fra levende, højt satte, stød.
D er er hidtil blevet klippet hvert å r (bortset fra de to o m talte tilfælde på Ulborg, hvor særlige væ kstforhold gjorde sig gældende); m en det h a r med væ rtsdistriktem e været drøf
tet kun at klippe hvert andet år, og i 1987 er der ikke klippet i Lindenborg-forsøget.
P roceduren ved en klipning h ar iøvrigt været følgende: råklippet fra hver parcel for sig er bragt ud til spor, hvor det er blevet renskåret, sorteret, b undtet og vejet. I de tilfælde da væ rtsdistriktet h a r haft en sorteringscentral igang, kan råklippets behandling være fore
taget der, og arbejdet er så udført under distriktets tilsyn og registrering af forsøgsdata.
T ilsvarende er fra alle tre distrikter givet oplysninger om salgspriser for klip, juletræ er og vedudbytter, om udgifterne til klipning og skovning m. v. sam t eventuel gødskning.
E rstatningsgødskning for fjernet grønt er hidtil kun udført i Lindenborg-forsøget.
R E SU LT A T E R - M Æ N G D E U D B Y T T E R
R esultaterne om fatter tiden fra anlæg (= første klipning) til og med klipningen 1986, d. v. s. 21, 20 og 15 år for henholdsvis Lindenborg-, Frijsenborg- og Ulborg-forsøget.
Skønt de årlige udbytter blev sorteret til kvalitetsklasser, vil d er i denne redegørelse kun forekom m e totalvægte. Dels er definitionerne a f kvalitetsklassem e blevet æ ndret 3 gange i forsøgsperioden, dels h ar om stæ ndighederne undertiden krævet, at der blev aflagt blan-
33 T o n s /h a
Figur 1-3. D e akkum ulerede væ gtudbytter a f alt klip; 1: L indenborg, 2: Frijsenborg, 3: Ulborg. T ons pr. ha.
Figures 1-3. C um ulative yield, b y weight, o f a ll grades o f greenery fr o m the three exprim ents. T onnes per hectare.
T o n s /h a
F ig . 2 . 1967 -70 -75 -80 -86
dinger a f klasser; kun et forsøgsareal (Frijsenborg) h ar praktiseret fuld sortering gennem hele forsøgsperioden.
Figur 1-3 viser de akkum ulerede udbytter (tons pr. ha) for de 7 behandlinger (m iddeltal a f 3 parceller). D en dårligste klipproducent er som venteligt behandling G , den kun ty n dede. D e bedste h ar været D og Frijsenborgs E (dobbelt skrue). Ser m an bort fra ekstre
merne: G ’em e og Lindenborgs D , er der kun sm å forskelle m ellem det enkelte areals øv
rige behandlinger indbyrdes. I billedet kan indgå forhold som intet har at gøre med
T o n s /h a
behandlingskravene; f. eks. er det sandsynligt, at behandling C ’s svage præ station på Lindenborg b ero r på den ovenfor o m talte forekom st a f nålem isfarvning og derm ed lavere udbytter i årene 1969-75. På sam m e m åde er behandling D på Frijsenborg handicappet ved ikke at være blevet klippet i tyndingsåret 1973.
N å r Lindenborgs D er arealets øvrige behandlinger så overlegen, hænger det naturligvis sam m en m ed det store stam tal, m en behandlingens placering i Frijsenborg-forsøget med dette væsentligt lavere stam tal, er så god, at den, med væ gtudbyttet som kriterium , m å betegnes som den fordelagtigste.
Iøvrigt frem går det a f figurerne (1-3), a t de to ældre forsøgs årlige u dbytter har toppet, forsåvidt angår den vægtmæssige produktion.
D ette er tydeligere illustreret på figur 4, de årlige udbytter a f klip, tons pr. ha, for alle behandlinger m ed undtagelse a f G . T yndingsår er m arkeret således, at det frem går om der er tale om en partiel tynding (Lindenborg; m otiveringen herfor er om talt u nder præ senta
tionen af forsøgsarealem e). De store udbytter i årene 1979-81 i Frijsenborg-forsøget skyl
des, at m an da for første gang høstede sideklip og fordelte de ganske store m æ ngder over 3 år; sideklippets andel er vist ved skravering. Ligeledes ses, for U lborg-forsøget, at klipning m åtte opgives i 2 sæsoner: i 1976 efter at 2 års som m ertørke havde svækket bevoksningen alvorligt og i 1980, da grøntet var usælgeligt på grund a f som m erskud. Figuren illustrerer også det tidligere om talte problem m ed nålem isfarvning på Lindenborg, som i særlig grad blev m æ rkbart i behandling C, som havde 2 parceller inden for det berørte om råde.
En undersøgelse a f hvordan det årlige vægtudbytte a f kransgrene pr. træ udviklede sig over tiden og varierede m ellem behandlinger på de to ældre forsøgsarealer var resultatløs for så vidt som det eneste klare budskab var, at det årlige klipudbyttes vægt steg efter hver tynding og derudover også m ed stigende alder m ellem tyndingerne. D er v ar ingen tendens til langtidigt fald i vægten inden for forsøgsperioden.
0)O) c
X>
c>>
og o ,oc
Oo:
om 2
LUQ 2
0)O) c XJc
>>
O q: O
cd
~Z.
LU CO
—>
on
LL
OCN
a>
O)c
"D .>»C
OQC OCD
I
i co
\<J>CO
Figur 4. Årlige væ gtudbytter a f a lt klip, alle behandlinger undt. G , fra de tre forsøg. D e skraverede søjleafsnit (Frijsenborg 1979-81) angiver sideklip (grøn kjole). T o n s pr. ha. T yndingsår e r m arkerede.
F igure 4. A n n u a l yield, b y weight, o f all grades o f greenery, a ll treatm ents except G, fr o m the three experim ents. H atched colum ns indicate secondary growth greenery. Tonnes p er hectare. Thinnings are m arked.
S tam tal pr. ha j? ü? A --- D -
M O 3) 5 ^ B ---E -
c c ___________p .
FRIJSENBORG S’ £ S
%
" f eOL---,---,---,---,--- ,---
13 16 21 26 32 år Alder
F ig . 6. 1967 -70 -75 -80 - 86
Stam tal pr. ha 1 (*103)
3- ULBORG
A --- D - 6 --- E - C --- F - S-
Fig. 7. 197212 15
-75
20
-80 26 ar Alder
-86 Figur 5-7. Stam talsudviklingen i de tre forsøg. Alle behandlinger.
Figures 5-7. S te m -n u m b e r reduction over the years in the three experim ents. A ll treatm ents. S tem s p er hectare.
ST A M T A L SU D V IK L IN G
Figurerne 5-7 viser stam talsgangen, i sam m e skala for de tre arealer, m ed angivelse a f tyndinger. S tam talsreduktioner der skyldes juletræ hugster eller storm fald er også m arke
ret, og um arkerede reduktioner betyder anden afgang (tørke, rodfordærverangreb). Ved juletræ hugstem e og de tidlige tyndinger blev det på de to ældre arealer forsøgt a t regene
rere de fældede træ er gennem adventivskud fra højt satte stød; på L indenborg var den her
ved opnåede stam talsforøgelse uvæsentlig, idet der ikke var ressourcer til den nødvendige pleje a f alle stødene. På Frijsenborg blev regenerering kun praktiseret i G -behandlingen, for det meste m ed held, indtil bevoksningen var blevet ca. 20 år.
D et ses, at stam tallene ved anlæg for de to ældre arealer er rim eligt ensartede, hvor
im od forsøget på U lborg startede med tem m elig store forskelle i stam tal m ellem behand
lingerne. I tabel 2 (til dels en gentagelse a f tabel 1 fra 1979-beretningen) er vist de parcel- vise stam tal ved anlæg og pr. 1986 (efter tynding); desuden plantehøjdem e ved anlæg.
T abel 2. P lantehøjder ved anlæ g sam t stam tal pr. ha. ved anlæg og efter seneste klipning (1986), parcelvis for de tre forsøgsarealer.
T able 2. P lant heights (cm) at start o f experim ent; nu m b er o f stem s p er hectare at start o f experim ent a n d after the latest lo p p ing/thinning (1986) o f each p lot o f the three experim ent sites.
1032, Lindenborg 1060, Frijsenborg 1176, U lborg
P la n te h ø jd er S ta m m e r p r. ha P la n te h ø jd er S ta m m e r pr. ha P la n te h ø jd er S ta m m e r pr. h a
V .anlæ g efter V.anlæ g efter V.anlæ g efter
m id- var.- v . anlæ g klipn. m id- var.- v. anlæ g klipn. m id- var.- v . anlæ g k lip n .
del bredde 1986 del bredde 1986 del b red d e 1986
cm cm cm cm cm c m
A:1 130 48-176 8 090 1 690 171 73-304 2 430 1 470 136 4 8 -2 3 2 1 470 1 230
2 130 35-193 7 580 1 700 184 108-279 2 040 1 180 110 50-188 1 980 1 600
3 111 41-193 7 120 1 630 189 60-287 2 300 1 140 146 3 5 -3 0 0 3 160 2 520
B:1 110 31-174 7 300 1 360 175 89-264 2 260 1 140 116 4 8 -2 2 7 2 680 2 070
2 124 17-184 7 220 1 360 176 28-316 2 120 1 160 118 35-212 2 970 2 500
3 103 3 6-184 7 510 1 550 190 83-323 2 220 970 112 2 0 -2 1 7 2 420 2 030
C: 1 126 40-175 7 160 1 260 189 6 4 -2 8 4 2 290 1 100 135 38-259 2 480 1 860
2 139 6 8-200 7 300 1 130 186 8 5-280 2 040 1 100 123 35-219 3 280 2 650
3 102 18-167 7 420 1 300 164 79-255 2 260 1 040 120 34-241 3 150 2 400
D-.l 123 54-177 7 450 2 250 161 60-295 2 340 2 210 116 19-221 2 580 2 500
2 114 45-203 7 690 2 720 201 74-328 2 290 2 220 145 4 2 -2 8 7 2 860 2 860
3 122 40-198 7 420 2 530 201 57-352 2 130 2 2 1 0 125 31-253 3 100 3 020
E: 1 132 2 6-200 7 390 1 350 201 87-332 2 350 1 260 129 4 1 -2 8 5 1 790 1 380
2 110 50-166 7 200 1 440 162 69-247 2 460 1 070 126 4 0 -2 3 7 2 420 1 860
3 122 23-191 7 850 1 530 175 91-259 2 640 1 260 106 5 8-160 2 090 1 820
F: 1 126 84-188 7 560 1 180 181 114-258 2 560 1 050 132 70-261 1 370 920
2 136 54-212 7 570 1 030 178 85-281 2 200 1 120 116 4 2 -2 1 4 1 510 1 100 3 96 2 2-157 7 190 1 270 151 6 5-225 2 540 1 150 134 3 4 -2 3 6 3 820 2 780
G:1 133 51-189 7 160 730 176 82-275 2 370 390 134 5 1-295 3 060 1 650
2 140 64-208 7 470 590 171 85-280 2 480 430 130 5 1-257 2 840 1 620
3 131 67-175 7 550 660 171 6 0-264 2 380 430 109 4 5 -2 1 0 1 920 1 520
Endelig viser figurerne (5-7) og tabellen, at behandling D på Lindenborg blev tyndet i 1983 og 1985 - i m odstrid m ed det oprindelige forsøgsoplæg. A t D -parcellem e ikke triv e
des, blev i første række dem onstreret ved aftagende årlige klippeudbytter, og for effektivt at øge det enkelte træs assim ilationsapparat m ed flere kranse m åtte m an sam tidig skaffe lys til dem gennem en tynding. En væsentlig del a f tyndingstræ em e bestod iøvrigt af undertrykte, som ikke havde bidraget til grøntudbyttet i flere år. Tyndingen udførtes ad 2 gange i 1983 og -8 5 , den sidste også for a t rydde kørespor til trak to rb året klippeudstyr.
R E S U LT A T E R - V Æ R D IU D B Y T T E R
F oruden klip h a r forsøgets indtæ gtskilder været juletræ er - først og frem m est på Lin- denborg - og træ, fortrinsvis fra tiden efter forrige beretning. Ved opgørelsen a f arealernes væ rdiudbytter (netto pr. ha) er benyttet det pågældende distrikts salgspriser og aflønnings- satser, inklusive sociale ydelser. G ødskningsudgifter er også debiteret forsøget; udgiften til erstatningsgødskning for klippet grønt er henført til den pågældende klipning.
U dbytterne er justeret m ed det aktuelle års forbrugerprisindex for oktober (jan. 1964 = 100).
I forrige beretning benyttedes den aktuelle kilopris for klasse IH-klip til at bringe u d bytterne på en um iddelbart sam m enlignelig form. D e efterhånden mange definitions- æ ndringer, som klassen h a r været genstand for, h a r gjort en justering ved hjæ lp a f et bredere funderet index ønskelig, selv om de relative forskelle m ellem behandlingerne inden for det enkelte areal naturligvis ikke berøres a f det benyttede index. Figur 8 viser hvordan de to indices h a r varieret gennem forsøgsperioden. D er er en god generel over
ensstem m else im ellem dem , m en ved 3 -4 tilfælde ses klipprisen a t være steget kraftigere end pristallet, for derefter igen a t lægge sig om kring det.
I de tre sæt figurer, 9 -1 2 , 13-16 og 17-20, for henholdsvis Lindenborg, Frijsenborg og U lborg, er vist de akkum ulerede væ rdiudbytter, dels uden forrentning, dels opgjort på plantningstidspunkt m ed rentefod 2 %, 4 % og 6 % p. a. D et generelle billede er i p rin cippet det sam m e som de akkum ulerede totalklipvægte, figur 1-3, viser. M en også her varierer m ønsteret fra areal til areal, bortset fra behandling G , den kun tyndede, der uden konkurrence stedse er den ringeste.
Index el. øre 700
500-
300
100
Fig. 8. 1966 -70 -75 -80 -86
Figur 8. Forbrugerprisindexet gennem forsøgsperioden (Jan. 1964 = 100). Indlagt kiloprisen af klasse-III klip (markeret med +).
F igure 8. The consum er-goods p rice-index d u rin g the experim ent p eriod (January 1964 = 100). Also show n (+) are the gross prices o f grade I I I greenery.
Fig. 9 . 1966 -70 -75 -BO -86
Figur 9 -1 2 . Lindenborg. A kkum ulerede netto u d b y tter pr. ha, i 1964-kroner. Ikke-forrentet (Fig. 9), sam t tilbageført m ed 2, 4 og 6 % p. a. til p lan teåret (1962).
F igures 9-12. Lindenborg. C um ulative net returns p e r hectare adjusted to 1964-kroner. C alculated without interest (Fig. 9), a n d with 2, 4, a n d 6 p er cent p. a. to the year o f p la n tin g (1962).
1964-Kn x 10^ pnha
Lindenborg: B ehandling D h a r været den højest ydende siden 1974 og er pr. 1986 den m est fordelagtige klippem etode. De øvrige behandlinger, bortset fra G , skiller sig ikke sikkert ud fra hinanden, m åske m ed undtagelse a f C på grund a f dens nålem isfarvning.
Frijsenborg: H er er behandling E (dobbelt skrue) den bedst ydende og h ar været det siden 1973. D erefter følger C, D og F, o m trent sam m enfaldende gennem hele forsøgsperi
oden, idet det m å noteres, a t behandling D blev unddraget en klipning i tyndingsåret 1973, og at den herved tilkom ne ekstra krans blev høstet over det næste p ar år. T il sidst, atter bortset fra G , kom m er B - tem m elig uventet på denne plads - sam t A. R angordenen er således: E, gruppen C D F , B, A, (og G).
Ulborg: T rods dette areals åbenbare mangler: i første række de store blokforskelle, navnlig forsåvidt angår stam tallene (tabel 2), m en også de senere indtrufne uheld, tørkeårene etc., altsam m en udtryk for lokalitetens særlige udsathed, m å det anses for værdifuldt at have med i forsøget. A realet vil ikke foreløbig kunne give direkte p ro d u k tionstal pr. ha som kan sam m enlignes m ed de to æ ldre forsøgsarealers - m en de kan h e l
ler ikke uden videre sam m enlignes indbyrdes, som vi har set.
1 9 6 4 - k r x 1 0 3, pr ha
1964-krx10,3pnha
FRUS'(e m b o b g.
1 9 6 4 -k rx 1 0 3 pr ha
Figur 13-16. Frijsenborg. A kkum ulerede ne tto u d b y tte r pr. ha, i 1964-kroner. Ikke-forrentet (Fig.
13), sam t tilbageført m ed 2, 4 og 6 % p. a. til planteåret (1958).
Figures 13-16. Frijsenborg. C um ulative net returns p er hectare adjusted to 1964-kroner. C alculated without interest (Fig. 13), a n d with 2, 4, a n d 6 p e r cent p. a. to the year o f p la n tin g (1958).
1 9 6 4 -k r x 103, pr ha
1964-kr x 10^ pn ha
F ig . 16. 1967 -70 -75 -80 -86
1 9 6 4 -k r x103, pr. ha
1964-kr. x 10? pr ha
Figur 17-20. U lborg. A kkum ulerede netto u d b y tter pr. ha, i 1964-kroner. Ikke-forrentet (Fig. 17), sam t tilbageført m ed 2, 4 og 6 % p. a. til planteåret (1965).
F igures 17-20. Ulborg. C um ulative net returns per hectare adjusted to 1964-kroner. C alculated without interest (Fig. 17), a n d with 2, 4, a n d 6 p e r cent p. a. to the year o f p la n tin g (1965).
1964-kr x 103, pr. ha 20
10-
Fig. 19. 26 år Alder
-86
1964-kr x103, pr ha
12 15 20 26 ar Alder
F ig . 20. 1972 -75 -80 -86
F o r de to ældste forsøg blev det også undersøgt, om der m ed alderen forekom nogen absolut værditilvækst pr. kg grønt udover den inflationsbetingede. I figur 21 betyder brutto: salgspriser renset for rabat, og netto: grøntets værdi som b undtet færdigvare på
»skovningsplads«, og kurverne viser de for inflation rensede årlige m iddelpriser for alt solgt grønt, uanset klassen. Tendensen er stort set den sam m e for begge forsøg og for både b rutto- og nettopriser: en kraftig forøgelse m ellem ca. 1975 og ca. 1981, nogle kortvarige m indre forbedringer i 1967 og -7 3 , m en ellers et stort set uæ ndret niveau m ellem perio dens yderpunkter eller endog et svagt fald.
1964-kr. pr. kg Brutto Netto
0.50-
1965 -70 -75 -80 -86
Figur 21. M iddelpriser for alt solgt klip fra de to æ ldste forsøg (Lindenborg og Frijsenborg), b ru tto og netto, gennem forsøgsperioden.
F igure 21. Gross a n d net average prices o f the greenery y ie ld fro m the two older exp erim en ts (Linden- borg a n d Frijsenborg) d uring the experim ent period.
K O N K L U SIO N
På grundlag a f de to ældre forsøgsarealer, L indenborg og Frijsenborg, og deres præ sta
tioner fra anlæg til 1986 incl. m å behandling D , utyndet, blive den foretrukne. D en er nr.
1, respektive 2 (mindst) m ed hensyn til både sam let klipvægt og ak kum uleret pengenetto;
disse resultater opnås ved selv ret beskedne stam tal; i størstedelen a f perioden (for for
søget 17-20 år) kan der klippes 1 krans hvert år; og der er tale om et ukom pliceret klippeprincip.
Ved en endelig opgørelse a f forsøgene bø r naturligvis m edregnes værdien a f grønt og vedm asse, såfrem t forsøgsafslutningen sker ved afdrift af bevoksningerne.
N æ rvæ rende rap p o rt m å, ligesom den forrige, betegnes som foreløbig. G anske vist har de extrem e behandlinger i de to gam le forsøg m ed årene m arkeret sig m ed større eftertryk, m en egentlig sikkerhed for et resultat kan ikke opnås før bevoksningen o p hører som grøntleverandør.
D e i øjeblikket fordelagtigste behandlinger (D og Frijsenborgs E) er det i kraft a f at være de m est intensive. D h ar gennem forsøgstiden haft et assim ilationsapparat på 3-4 kranse m ed et med alderen aftagende antal grene, plus en m ere eller m indre dækkende grøn kjole, til at underholde en stedse voksende vedm asse, og i den dobbelte skrue (Frijsen
borgs E) var der ved klipningen i 1977 flere træ er, som kun kunne bidrage m ed grene fra den nytilkom ne krans.
Som ovenfor om talt bedøm tes tilstanden i behandling D i Lindenborg-forsøget - nedsat produktion og forringet grøntkvalitet - at kræve en stam talsreduktion i m odstrid med forsøgsoplægget. A t undlade a t klippe D -parcellem e 1 eller 2 år for at øge kronevolum et ville ikke løse problem et, og derfor ivæ rksattes tynding i 1983 og -8 5 . Tilsvarende foran
staltninger er planlagt for Frijsenborg-forsøget: D -behandlingen skal tyndes i forbindelse m ed klipningen 1988, uden klipning fra stående træer. Både den og E-behandlingen hvi
ler, indtil ordinæ r klipning atte r skønnes forsvarlig.
A t disse behandlinger herved sættes tilbage i konkurrencen med de øvrige (undtagen G) er oplagt; hvorvidt nogen anden behandling vil kunne gøre dem rangen stridig, m å fortsat undersøgelse vise.
SU M M A R Y
T he previous report on the lopping experim ent covered th e period from the establishm ent o f the three experim ent sites an d including the 1978 lopping. T he present record w hich brings the experi
m ent u p to and including 1986 will concern the entire experim ent period. M u ch o f w hat was said in the last rep o rt is still valid and will be repeated virtually unaltered.
Seven different lopping procedures have been tested w ith a view to optim izing the o u tp u t o f decoration greenery from A bies procera stands. T h e experim ent is situated on three localities in Jutland: tw o, following beech crops, on m orainic soils w ithin the old forest region o f East Jutland, the third on a diluvial m oorland site in the W est in a first generation stand on form er farm land. T he three experim ent sites were established in the follow ing order: Lindenborg in 1966, Frijsenborg in
1967 and U lborg in 1972. Each o f the seven treatm ents (A-G) is replicated 3 tim es on each site.
F o u r treatm ents (A -D ) are sim ple w horl-loppings, i.e. after the first loppings’ having set the required levels o f intensity, one entire w horl o f branches is rem oved from each tree at each, usually annual, lopping. T hese initial levels are for A, B, C, and D: the two, three, four and th ree topm ost whorls, respectively, are left untouched. D differs from the o th er three treatm en ts by never being thinned. E is the locally favoured routine, different from site to site. F is a so-called screw -lopping: at each lopping one b ran ch is rem oved from each w horl, initially from the base o f the tree u p to and including the th ird topm ost w horl, in such a m an n er th at the points o f abscission describe a spiral round the stem. T he o u tp u t from treatm en t G derives from felled trees only.
T h innings are carried o ut w hen required to avoid friction betw een branches o f neighbouring trees and in all treatm en ts (A-F) at the sam e tim e. In case o f th in n in g the o u tp u t is taken from the felled trees only, so th at after each thin n in g the u p p e r lim it o f th e following years’ ordinary loppings is lowered by one w horl. A general principle for all treatm ents (A-F) is th at only saleable greenery is harvested.
Judged by the weight o r by the value o f the cum ulative production, treatm en t D - an ordinary w horl-lopping, initially o f m edium intensity and never th in n e d - appears to be the superior m ethod, its position challenged only by Frijsenborg’s treatm en t E, a double screw -lopping, in principle the sam e as F, b u t yielding optim ally twice the n u m b er o f branches as F. T reatm en t G - o u tp u t only from felled trees - is w ith o u t any practical interest. T h e rem aining treatm en ts arrange them selves indifferently betw een the m entioned extremes.
O xford Classific N o. 892.51 A bies procera.
L IT T E R A T U R Bang, C., 1973: Klippeforsøg i nobilis. Skoven 9.
Bang, C., 1979: G rø n tu d b y ttet ved forskellige klip p em eto d er og -intensiteter i nobilis. Forsti.
Forsøgsv. D anm . 37, s. 1-22.
Bang, C., 1986: En grenanalyse a f nobilis. Forsti. Forsøgsv. D anm . 41, s. 1-34.
