Historiske noter
H istoriske noter indeholder bidrag af overbibliotekar A age Bonde (Aa. Bo.), universitetsadjunkt, cand. mag. Poul E ne
m ark (P.E.), professor, dr. phil. K ristian H ald (K.H.), arkivar, mag. art. G rethe Ilsøe (G.I.), bibliotekar, cand. mag. H a
rald Ilsøe (H.I.), m useum sdirektør, cand.
mag. K nud K lem (K.K.), forfatteren R o
bert Storm P etersen (Storm P.), højskole
læ rer K irsten P range (Ki.P.) og red ak tø ren (usigneret).
L æ s tusind tidsskrifter pr. m åned - uden at læse dem , lød en forjæ ttende avis
overskrift fo r nogle m åneder siden. A r
tiklen fortæ ller om en ny litteratur-ser
vice, der er baseret på den m oderne datateknik. In dholdet af 700 tidsskrifter registreres p å m agnetbånd både efter em ne, fo rfa tte r og bibliografisk placering.
T egner m an abonnem ent på system et kan m a n stille indtil 5 spørgsm ål og får da hver 14. dag svar p å hvert spørgsmål m ed oplysning om tidsskriftets navn, ar
tiklens forfatter, artiklens læ ngde sam t et k o rt referat af dens indhold. R egistrerin
gen sker sam tidig m ed at tidsskriftet u d kom m er. E nhver, der kender vanskelig
heden ved at være orienteret i det b ro gede stof de m ange tidsskrifter bringer, kan se perspektivet i systemet. D esværre om fatter denne service i første om gang k u n faget kem i, m en der menes, at m an også vil tage andre em nekredse op. Der skal nok vise sig specielle vanskeligheder, hvis m an n år til de hum anistiske fag, m en m an m å håbe, at vore videnskabe
lige institutioner følger denne udvikling i teknikken.
A delsårbogen 1967 bringer stam tavler over slægten Rosenstierne, adlet 1520, uddød 1760, og over den endnu levende slægt W leugel, adlet 1782.
Tre bind af de sydvestjyske m useers årbog M ark og M ontre foreligger nu (1965, 66 og 67). D er synes at være al mulig grund til at gratulere sam m e m u
seer m ed den idé, de h er h a r fået: at være fælles om en årlig publikation.
D enne frem træ der i nydeligt udstyr: Et nobelt om slag efter et gam m elt bloktryk fra Ribe, en tiltalende typografi, et be
kvem t form at, som giver klicheerne gode m uligheder, alt d anner k o rt sagt en sym
patisk ram m e om kring det gode og in
teressante indhold. A rtiklerne beskæ fti
ger sig m ed udgravninger foretaget inden for m useernes arbejdsom råde og m ed genstande, der udstilles på m useerne. D er fortælles udførligt og spæ ndende om de enkelte ting, frem stillingen illustreres m ed gode billeder, og m an skal ikke have læst ret længe, fø r ens appetit efter at se de pågæ ldende ting i virkeligheden er næ rm est glubende. Bag i årbogen findes en ræ kke annoncer og også dette er gjort til en m unter sag, idet alle annoncer i tekst eller billeder viser hen til bogens øvrige indhold. A nnoncerne er altså langt fra at skæm m e den sm ukke bog - de giver tvæ rtim od et lystigt krydderi på det hele og knytter endda ofte fortid til nutid på en oplysende m åde. p
226
H istorisk S a m fu n d fo r Sønderjylland har i 1966 udfoldet en usæ dvanlig livlig publikationsvirksom hed. F o ru d en to halvbind af Sønderjyske Å rbøger og 12 hefter af Sønderjysk M ånedsskrift er der i skriftserien kom m et: H . V. G regersen:
Laurids Skaus brevveksling m ed politiske venner i K øbenhavn, Johannes Olden- dorphs selvbiografi, en præ steskæ bne fra H aderslev i h ertug H ans den Æ ldres tid, udgivet af A. A ndersen og L. S. Ravn:
D anskuddannede folkeskolelæ rere i N ordslesvig under preussisk styre. D es
uden er der i den lille serie m ed populæ re levnedsskildringer udsendt et fototeknisk optryk af A. Østers: B arn i H ernhuter- nes C hristiansfeld.
»Sam m enslutningen af lokalhistoriske A r k iv e r« h ar i dagene 3 .-5 . m arts 1967 i K øbenhavn afholdt sit tredje kursus for ledere af og m edarbejdere ved de lokal
historiske arkiver. K urset lededes af sam m enslutningens nye form and, overbiblio
tek ar Aage Bonde, V iborg, i sam arbejde med den sjællandske repræ sentant i sam m enslutningens styrelse, skoleinspektør A. Strange N ielsen, Toksværd. Som til
fældet har været for de tidligere kursers vedkom m ende havde også dette kursus overordentlig god tilslutning, idet antallet af aktive deltagere beløb sig til 34, jævnt fordelt på alle landsdele, men selvfølgelig m ed en forståelig hovedvæ gt på repræ sentationen fra Sjælland. K u rset var lagt an som en introduktion til eller gennem gang af de vigtigste af de institutioner, som de lokalhistoriske arkiver m å sam ar
bejde med, repræ senteret ved L andsarki
vet for Sjælland, Rigsarkivet, D et kgl.
Bibliotek, A rbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek sam t N ationalm useets 1. og 2.
afdeling, hvortil kom et besøg i »Politi- ken«s redaktionsarkiv og en ekskursion til de lokalhistoriske arkiver i K øge og Ringsted. V ed kursets afslutning blev der fra deltagerside givet utvetydigt udtryk
for tilfredshed m ed kursets tilrettelæ g
gelse, og der var enighed om, at tilsva
rende kurser bør afholdes hvert år. D et blev da også fastsat, at et nyt kursus vil blive søgt arrangeret i Å rhus i 1968.
A a.B o.
Fra D anm arks O ldtid var navnet på en særudstilling, hvor N ationalm useet viste resultater fra de sidste 10 års udgrav- ningsarbejde. D et var en usædvanlig spæ ndende udstilling, hvor fund, fotogra
fier, m odeller, tegninger, opm ålinger og notater gav et alsidigt billede af selve udgravningsarbejdet. U dstillingen står ik
ke længere, m en der er grund til at gøre opm æ rksom på kataloget, der h ar sam m e navn som udstillingen. D et spejler nem lig udstillingens bedste egenskaber p å sine 23 illustrerede sider (pris 2 kr.). H er er om tale af en ræ kke fund, redegørelse for dateringsproblem er, nye hjæ lpem idler og opm ålingsm etoder og et forsøg p å at besvare det spørgsm ål, der m øder m ange arkæologer: H vor gider I ligge og rode i sådan noget gam m elt skidt? D e to m u
seum sinspektører A ino M ortensen og H enrik T h ran e h ar m egen ære af såvel udstilling som katalog.
N ationalm useet har taget et nyt initiativ, der er af stor interesse for historielæ rere.
I forbindelse m ed klassebesøg i 3. afde
ling - sam lingerne fra D anm arks nyere tid - kan m an bestille om visninger, også udenfor de alm indelige åbningstider.
Ved om visninger på 2 tim er og derover kan eleverne få lejlighed til at arbejde direkte m ed enkelte genstande, som ellers ligger i m agasinerne. Hvis læ reren ønsker det, kan der endvidere forberedes opga
ver, for eksem pel over de genstande, som eleverne h ar h aft i hæ nderne.
O m visningerne i afdelingen kan fore
gå i sam lingerne for højere stand eller for bondestand, eller kan eventuelt bestilles
15*
227
over et specielt em ne, for eksempel:
m øbler, husholdningsting eller dragter.
D er betales ikke ekstra for opgaver eller særlig tilrettelæggelse af skoleom vis
ninger, m en efter gældende tariffer skal d er for om visning i to tim er betales 60 kr. til om viseren. Hvis om visningen er u denfor den alm indelige åbningstid, skal der betales 16 kr. til opsynet for to tim er på hverdage.
M enneske, m ønster og m asss i historien er titlen på et foredrag af professor A n
dreas H olm sen trykt i N orsk historisk tidsskrift 1966, nr. 4 s. 3 3 0-39. M ed støtte i agrarhistoriske eksem pler fra bis
kop Eysteins jordebog fra 1390’erne gen
optager han heri en gam m el diskussion m ed professor Jens A rup Seip om rela
tionen m ellem konkrete m enneskelige handlinger og strukturelle forhold i den historiske virkelighed. ^ ^
Senm iddelalderens ødegårdsproblem var et af hovedem nerne på den nordiske hi
storikerkongres i Bergen 1964. I en af
handling i N orsk historisk tidsskrift 1966, nr. 4 s. 2 8 1 -3 2 9 h ar docent H alvard Bjørkvik udvidet sin kongresrapport bl. a.
m ed en sam m enligning med de svenske fo rhold og forskellige m etodiske over
vejelser.
G.I.
B lodbadet i ø ko n o m isk belysning. Ahas- ver v. Brandt kom m enterer i H ansische G eschichtblåtter, 1966 s. 7 8 -8 7 Sv.
Svensson: Stockholm s blodbad i ekono- m isk och handelspolitisk belysning (Lunds Univ. Å rsskr. N .F . Avd. 1 56 nr.
2) L und 1964. U den at benægte den rolle, de finansielle og handelspolitiske m otiver kan have spillet for blodbladet, påpeger A.v.B. det m odstridende i. at Stockholm styskernes påståede had til S turepartiet, som følge af det bekendte
rådsvalgdekret fra 1471, skulle have gjort dem til tilhængere af C hristian I I ’s antihanseatiske m onopol handelspolitik.
Svenssons stæ rke betoning af de n atio
nale partiskillelinier i det stockholm ske borgerskab er efter hans opfattelse for unuanceret. A.v.B. vil hellere se p arti
spaltningen i Lybæk afspejlet i Stock
holm styskernes stillingtagen: et antidansk m indretal, der betragter krigeriske m od
træ k som nødvendige og et større, for
sigtigere parti, der m ener at m åtte give efter for det danske pres for at redde deres position i den stockholm ske u den
rigshandel.
P.E.
K onfrontation - tidens litteræ re m ode
ord - har nu også vundet indpas i histo
rikernes kreds. Bibliotekar, cand. mag.
H arald Ilsøe h ar i F und og Forskning bd.
X IV 1967 skrevet en artikel med titlen A rild H uitfeldts K rønike k o nfronteret m ed A nders Sørensen Vedel og efterti
den. H er er i høj grad tale om både fund og forskning. Ilsøe h ar b landt Langebeks excerpter fundet et hidtil upåagtet hefte skrevet m ed A nders Sørensen Vedels hånd, og det viste sig at indeholde Vedels kom m entarer til og kritik af kollegaen og k onk u rren ten A rild H uitfeldts d an m ark s
historie; den udkom 1595-1603. K ri
tikken er lærerig, skriver Ilsøe, dens til
stræ kkelighed kan betvivles, men næppe dens velbegrundethed. D et er artigt at se Vedel opgøre »Arilds mangler« og at gyse ved under de »saglige« at finde dom m e som følgende: »flikværk«, »slet døm m ekraft« m. m. F or sproghistorike
ren er det af særlig interesse at notere, at Vedel også kom m enterer H uitfeldts sprog m ed hensyn til ord (»nye og usæ d
vanlige«, »forældede«, udanske« o. s. v.).
og sæ tningsbygning (»for lange perio- der«, »uskøn sam m enføjning« o. s. v.).
F oruden om talen af selve fu n d et h ar Il
søe stillet sig 2 andre opgaver: 1. H vem
228
iæste H uitfeldts krønike og 2. H vad brugte de den til - og hvorlænge. Lad mig tilføje, at opgaverne er løst på fo r
billedlig vis. Ilsøe færdes særdeles hjem m evant i tiden, og al den megen læ rdom er sat på papiret m ed lethed og ele
gance, og dispositionen er lysende klar.
Ki.P.
Viborg L andstings skøde- og pantebøger 1624-60 er nu ved at blive udgivet. D er kom m er form entlig 3 -4 bind med i alt 95 ark, som udsendes i h efter å 6 ark.
L andsarkivar Jens H olm gaard står for udgaven, og m edlem m er af foreninger, som er tilsluttet D H F kan købe hefterne til en favørpris af 6 kr. - bogladeprisen er 9 kr. Bestillinger kan sendes til U d valget for Udgivelse af K ilder til L an d befolkningens H istorie, Rigsarkivet, K ø
benhavn K. De første 3 hefter er u d kom m et.
Fortegnelser over danske og norske stu
derende ved et udenlandsk akadem i eller universitet i 16.-18. årh. er efterhånden publiceret i stort antal, m en ræ kken synes stadig at kunne øges. I Personalhistorisk T idsskrift 14. r. VI 4. hft., 1967 s. 192—
226 er trykt fortegnelser fra B raunsberg 1578-1654 og M arburg 1653-1830 af H. Friis sam t biografiske supplem enter vedrørende W ittenbergstudenterne 1560 -1 6 6 0 og L eipzigstudenterne 1660-1809 af E rik Rosendal. - D et m å nu snart være m uligt og v ar i høj grad ønskeligt, at der blev foretaget en sam let udgivelse, en kritisk analyse og en social/topogra
fisk statistisk bearbejdelse af dette meget store og væ rdifulde m ateriale.
H d .
Y-kirker, en sæ rnorsk type er em net for en afhandling af W ilhelm Swensen, trykt som D et kgl. N orske V idenskabers Sel
skabs S krifter 1965 nr. 7, T rondheim 1965. Den ejendom m elige type - tre
arm e strålende ud fra et triangulæ rt m idterparti - er sporet i 10 tilfæ lde i tiden 1663-1753.
H d .
K øbenhavnsk kultur. 1700-tallet. Blandt den lange ræ kke af særudstillinger, som K øbenhavns Bymuseum i tidens løb h a r afholdt var utvivlsom t forårsudstillingen 1966 »K øbenhavnsk K ultur. 1700-tallet«
en af de alsidigste og interessanteste.
M useet udsendte et illustreret katalog, der, selvom udstillingen forlæ ngst er af
sluttet, er egnet som en handy håndbog i dette store em ne, også for dem som ikke fik lejlighed til at se udstillingen. K atalo
get er opdelt i følgende afsnit: kunst
håndvæ rk, Frederiksstaden, videnskab og læ rdom , søfart og kinahandel, C hristians
borg, festligheder og ligbegængelser sam t teater. A fsnittene indledes m ed korte sam m enfattende frem stillinger udarbejdet af kyndige, yngre forskere. Også tekster
ne til de enkelte genstande og de hertil vedføjede litteraturoversigter er oplysen
de. Til udstillingen var i m indre udstræ k
ning udlånt m ateriale fra K øbenhavns Bym useum og andre offentlige institutio
ner blandt m useer, biblioteker og arkiver.
H ovedparten var dog stillet til disposition af private samlere. K ataloget om taler ud
søgte, københavnske frem bringelser fra det florisante århundrede sat i kultu rh i
storisk belysning. På 20 plancher bringes fortrinlige illustrationer. K ataloget er re
digeret af mag. art. Jørgen Schou-C hri- stensen.
K .K .
E t både m ilitæ rt og socialt problem , u n dervisningen af soldaterbørnene i garni
sonsbyerne, er for K øbenhavns vedkom m ende ca. 1721-1868, behandlet af G ordon N o rrie i H istoriske M eddelelser om K øbenhavn, Å rbog 1966, s. 2 2 -8 0 .
H d .
229
Løse antagelser og rygter er den eneste baggrund fo r forestillingen i det datidige K ristiania, om at F rederik 6. i 1809 ville gøre chefen for D anske kancelli. Fr. Jul.
K aas til norsk statholder. D et er den konklusion, som forskningsstipendiat Jo hannes Elgvin ved en prøvelse af kilder
ne n år frem til i N orsk historisk tids
skrift 1966, nr. 4 s. 3 40-51.
G. /.
N ogle a f sognepræst Jacob S tam pes op
tegnelser fra slutningen af 1850’erne om personer, han h a r væ ret i berøring m ed i egnen om kring N ø rre N ebel og Lydum (Ribe am t), er af H. K. K ristensen, u d givet i P ersonalhistorisk T idsskrift 15. r. I 3. hft., 1966, s. 6 1 -8 7 . O ptegnelserne rum m er enkelte beklagende tidsbetragt- ninger som f. eks. denne: »disse læ rerin
der, der n u hyppigen blive em bedsm ænds koner, ville stedse have udseende af en fiin dannelse. De ere derim od vist i al
m indelighed daarlige huusm ødre«(!), men består i øvrigt m est af sm å oplevelser til
sat lokal bysnak. / / /
K ildevæ rdien a f et m em oirevæ rk fra nye
re tid, C hr. C hristensens bog »En rab a r
berdreng vokser op«, h ar væ ret genstand fo r en kritisk prøvelse af overarkivar dr.
phil. H en ry B ruun i H istoriske M edde
lelser om K øbenhavn, Å rbog 1965. Ved at sam m enholde enkeltheder i Chr. C h ri
stensens skildring af et »oprør i ra b a r
berkvarteret« først i 1890’erne m ed fo r
skellige andre kilders vidnesbyrd har forf. kun n et påvise væsentlige urigtighe
der i frem stillingen og derved dem onstre
ret, h v ordan m an kan kontrollere en be
retning fra nyere tid ved at træ kke på adm inistrationens kildem asser, folketæl
linger, politim andtalslister, kirkegårds- og begravelsesprotokoller m. v. K orrigeren
de og supplerende oplysninger på g rund
lag af yderligere undersøgelser meddeles af kon to rch ef H en ry Stjernqvist i Å rbog
1966 s. 181-89, hvortil kom m er en re
plik af H enry Bruun s. 190. D a begge forf. m obiliserer alle deres detektiviske evner, er diskussionen undertiden spæ n
dende som en krim inalrom an. Slutningen lyder i H en ry Bruuns replik: »M en om liget i den kiste, som fru B ja rn h o lt. . . hævder at have set i gården til N o rd vestvej 32, vides indtil videre kun eet:
Det v ar ikke slagter Eriksens«.
HA.
Stort dagbogsværk. I F ra R anders A m t 1966 h ar redaktionen publiceret nogle korte uddrag m ed kulturhistorisk indhold af gårdejer N iels K ondrups dagbøger.
Disse dagbøger er vistnok enestående ved deres om fang. D e blev begyndt af N. K.s fader, Søren K o ndrup i H ald, i 1898 og er fortsat af ham selv fra 1904 til dato. I alt om fatter de ca. 40 folio- bind og indeholder foruden beretningen om dagligdagens hæ ndelser folkem inder og sagn m. m. efter ældre folks fortæl-
linge r - K .H .
S ku d e fa rt på H ven. 1 serien »Stencilerade S krifter från Institutionen for folklivs- forskning vid L unds U niversitet« (Folk- livsarkivet), er i 1966 som nr. 2 i serien udsendt den danske forsker Ole Lisberg- Jensens arbejde »S kutfarten på Ven 1875-1960«. S kriftet giver en kortfattet oversigt over den forholdsvis korte op
blussen af skudefarten, der opstod i 1890-erne, og som navnlig florerede u n der de to verdenskrige og i m ellem krigs
perioden m ed besejling især af Ø ster
søen, m en som nu igen er borte. I tekst, kortskitser og tabeller om tales havnene, forholdet m ellem antallet af fiskere og skippere, skudernes typer og antal, red er
forhold, m andskabet og dettes aflønning sam t lidt om livet til søs og på land. D er bringes en ræ kke gode illustrationer på krideret papir. H elt i dybden kan det lille skrift naturligvis ikke gå, m en da der
2 3 0
foreløbig foreligger så få behandlinger af søhistoriske em ner, m å m an være fo rfa t
teren og F olklivsarkivet taknem lig for, at em net er behandlet. D et op fo rd rer til at tage lignende opgaver op andetsteds.
K .K .
H vad er kultur? I Budkavlen 1964-65 ( = Festskrift tillågnad K. Rob. V. Wik- m an, 1966) h ar Axel Steensberg skrevet en afhandling »Om begrebet kultur«.
Steensberg behandler udførligt betydnin
gen af ordene ku ltu r og kultivere hos klassiske og nyere fo rfattere og advarer m od en ensidig bestem m else af deres ind
hold. M od H artvig F risch ’ bekendte de
finition af k u ltur som »vaner taget i al- lersim pleste forstand« og den am erikan
ske antropolog F ra n z Boas tilsvarende bestem m else af ord et som »alle et sam funds tilkendegivelser i fo rm af sociale vaner« indvender Steensberg, at en defi
nition, der dæ kker alle afskygninger af begrebet, m å om fatte såvel kulturens til
lærte som dens arvelige og dynam isk virkende elem enter. D e sidste udskiller ustandselig statiske vaner, efterhånden som nyskabelserne forvandles til daglig
dags rutine.
K . H.
STORM P.
Fordelen ved at opm åle gam le bygninger er den, at man kan bygge dem op igen, når de er re
vet ned!
E kspedition og redaktion for F o rtid og N u tid h ar skiftet adresse - se indersiden af om slaget p å dette hefte. Adskillige årbogsredaktører viderebringer disse adresser, og vi håber at m an ved lejlighed vil føre dem å jour. Sam m e ønske gælder den liste over publikationer (og deres priser), som gengives i m ange årbøger.
Tak.
