EFP 05, J.nr. 33031-0055:
”Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU’s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug”.
”Varmt brugsvand.
Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger”.
Benny Bøhm, MEK DTU og SBi, projektleder Flemming Schrøder, Alectia
Niels C. Bergsøe, SBi, AAU Alex Rytt, KAB-Bolig
Michael Schou, Starpipe Kim B. Wittchen, SBi
Følgegruppen
Bjarne R. Andersen, Odense Kommunes Ejendomsafdeling
John Christensen, Boligforeningen VIBO Birger Christiansen, Tekniq
Ejner Jerking, Erhvervs- og Byggestyrelsen Steen Kjølby, Golan Plastic
Arne Lund, Armatec A/S
Steffen Moe, Sønderborg Fjernvarme Arne Skov, Odder Varmeværk
Ejvind Løgberg, Alectia
FORMÅL
Det vurderes, at produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger vil
udgøre en uhensigtsmæssig stor andel af både nuværende og navnlig kommende energirammer.
Projektets formål har derfor været på baggrund af en analyse af eksisterende forhold at foreslå mere energieffektive og miljørigtige løsninger til anlæg for varmt brugsvand.
Løsningsforslagene baserer sig blandt andet på nye typer cirkulationsledninger, der vil kunne reducere varmetabene med op til 40 procent.
Ud over betydningen af at reducere varmetabene inde i bygningen, vil opretholdelse af en lav returtemperatur fra varmtvandssystemet have stor betydning for fjernvarmenettets varmetab,
i de tilfælde hvor der er tale om fjernvarmeopvarmede bygninger.
Projektets resultater vil få betydning ikke alene for fremtidige bygninger, men også ved renovering af eksisterende bygninger.
Vandforbrug i M3 pr.år pr.
person
Varmt Varmt
Koldt Koldt
0 10 20 30 40 50 60 70 80
1987 2007
Danmarks årlige energiforbrug i husholdninger i PJ
Boligop- varmning
113PJ El 37PJ Varmt
vand 50PJ
Fordeling af energiforbrug til varmt vand PJ/år
Opvarm- ning 25PJ/år Ikke
nyttiggjort tab 20PJ/år
Nyttiggjort tab 5PJ/år
Årligt energiforbrug i boliger [kWh/m2]
17 15 11
75
45
25 25
25
25
0 20 40 60 80 100 120 140
Eksist. boligmasse (bedre halvdel)
Nyt hus Klasse 2 hus
Varmt vand Rumvarme El
Varmt vand som andel af varmeforbrug:
25 % 36 % 50 %
31%
10 %
50 % 40 %
Opretholdelse af temperaturen:
Cirkulationssystem
E ltracing (HWAT)
Decentrale elvandvarmere
Units i hver lejlighed
Nye muligheder
Koncentriske rør, rør i rør
Twinrør
Udvælgelse af repræsentative bygninger
•
Énfamiliehuse, etageboliger, kontorer• Alder på installationerne
• Systemopbygning I alt 24 bygninger.
Målinger og analyser
- FA-9 GSM dataloggere, Datataker - tapning af energimålere
- manuelle aflæsninger
Nyttevirkning = Q opvarmning af vand / Q tilført
Skønnet længde af
cirkulationsledninger: 5,1 m / lejlighed Specifikt varmetab fra
cirkulationsledninger: 11 W/m Nyttevirkning: 0,77
Skønnet længde af cirkulationsledninger:
12,2 m/lejlighed
Specifikt varmetab fra
cirkulationsledninger: 6 W/m Nyttevirkning: 0,69
Skønnet længde af
cirkulationsledninger: 14,4 m/lejlighed Specifikt varmetab fra
cirkulationsledninger: 6,7 W/m Nyttevirkning: 0,67
Skønnet længde af
cirkulationsledninger: 7,7 m/lejlighed Specifikt varmetab fra
cirkulationsledninger: 21 W/m Nyttevirkning: 0,37
Skønnet længde af
cirkulationsledninger: 14,1 m/lejlighed Specifikt varmetab fra
cirkulationsledninger: 13,2 W/m Nyttevirkning: 0,48
Skønnet længde af
cirkulationsledninger: 9,6 m/lejlighed Specifikt varmetab fra
cirkulationsledninger: 7,9 W/m Nyttevirkning: 0,46
Skønnet længde af ledninger: 6,9 m/lejlighed
Specifikt varmetab fra
fordelingsledningerne: 7,9 W/m Nyttevirkning: 0,83 –
0,66 (elforbrug vægtet med faktor 2,5)
Skønnet længde af ledninger: 4,1 m/lejlighed
Specifikt varmetab fra eltracingen: 8,4 W/m Nyttevirkning: 0,82
– 0,65 (elforbrug vægtet med faktor 2,5)
Skønnet længde af cirkulationsledninger:
8,9 m/lejlighed
Specifikt varmetab fra
cirkulationsledninger: 20,2 W/m Nyttevirkning: 0,30
Skønnet længde af
cirkulationsledninger: 7,9 m/lejlighed Specifikt varmetab fra
cirkulationsledninger: 17,6 W/m Nyttevirkning: 0,47
Rør i rør.
NB: Uisolerede stigstrenge
Skønnet længde af
cirkulationsledninger: 132 m Specifikt varmetab fra
cirkulationsledninger: 13,6 W/m Nyttevirkning: 0,11
°C
0 10 20 30 40 50 60
2000 2001 2002
Temperaturerne er ikke konstante
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Måned: sept. 2006 - okt. 2007
0 50 100 150 200 250 m3
Varmtvandsforbrug 105 almene boliger
MWh %
75
50
25
0 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22
Måned: sept. 2006 - okt. 2007 0
10 20
Tæt/lavt byggeri
Varmetab
Netto varmtvandsforbrug Fjernvarme
Nyttevirkning
0 730 1460 2190 2920 3650 4380 5110 5840 6570 7300 8030 8760 0
10 20 30 40 50 60 70 80 90
timer fra 1. 11. 2006 kl. 0:30 til 31. 10. 2007 kl. 23:30
Et eksempel på målinger
Fjernvarmetemperaturer til VVB
Vand- og energiforbrug
0 730 1460 2190 2920 3650 4380 5110 5840 6570 7300 8030 8760 0
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
timer fra 1. 11. 2006 kl. 0:30 til 31. 10. 2007 kl. 23:30
0 730 1460 2190 2920 3650 4380 5110 5840 6570 7300 8030 8760 0
50 100 150 200 250 300
timer fra 1. 11. 2006 kl. 0:30 til 31. 10. 2007 kl. 23:30 0 730 1460 2190 2920 3650 4380 5110 5840 6570 7300 8030 8760
0 10 20 30 40 50 60
timer fra 1. 11. 2006 kl. 0:30 til 31. 10. 2007 kl. 23:30
Temperaturer i
varmtvandskredsen
Effekter i kW til varmt vand og fjernvarme 5-minuts-værdi
Timeværdier
m3/md/lj
0 1 2 3 4
Varmtvandsforbrug 0
50 100 150 200
45K
Netto energiforbrug kWh/md/lj. 40K
Målte vand- og energiforbrug
0 5 10 15
Ledningslængde per lejlighed
0 5 10 15 20 W/m
Varmetab fra cirkulationsledningen
0 5 10 15 Ledningslængde per lejlighed
0.0 0.2 0.4 0.6 0.8
Nyttevirkning
● VVB ♦ LADEKREDS K
0 1 2 3 4 5 6 7 8
Bygningsnummer 0
10 20 30 40
Årlig middelafkøling af fjernvarmen
Be06: Udnyttelse af varmetabet ?
Fyrreparken køkkensskakt - eksist. forhold
Køkkenskakt 60x60cm, 16mm spånplade lukket til køkken. Varme rør BV 1" + BC3/4" begge 20mm isol.
Blå tekst er data på en konkret model
Rum Bredde (facade)Dybde Højde Bemærkninger
2,5 3,5 2,8 m kWh/år
Årlig rørtab 368
Specifikke varmetab Årlig ikke nyttiggjort 215 overskud
Tab Areal U Ht Ht Årlig nyttiggjort 153
Facader 4,6 1 4,6 BR1961 er U-krav 1,1 for mere en 2 etager
Volumen Luftskifte Ht Nyttevirkninggrad 0,42
Ventilation 24,5 0,5 4,165
Areal U Ht
Vinduer 2,4 3 7,2 Alm. Termorude 1,5 x 1,6 m
Ff 0,8 15,965 W/K
g 0,75
F_skygger 0,8
Orientering n 1,152 Areal * reduktion
Tilskud W/m² P
Personer 7,6 66,5 W (1,5 fra BE06) Spisekøkken 3h/døgn x 2 personer ~ snit 67W -> 67/8,75=7,6w/m2 Udstyr 11,4 99,75 W (3,5 fra BE06) køleskab, madlavning m.v. i snit 100W ~100/8,7511,4W/m2
Rør 42 W
- længde 5,6 m Etagehøjde=2,8, med 2 rør= 5,6m
- U 0,3 W/mK (0,2 Sbi) 20mm, 0,3W/mK
- T 25 °C (30°C) 50°C varmtvand - 25°C skakt = 25°C
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
timer 744 672 744 720 744 720 744 744 720 744 720 744
Varmebalance-rør-118,71 -95,41 -66,02 -0,78 77,68 139,39 146,53 131,85 68,17 7,84 -50,47 -99,89 kWh
Rørtab 31,25 28,22 31,25 30,24 31,25 30,24 31,25 31,25 30,24 31,25 30,24 31,25 kWh
Varmebalance -87,46 -67,19 -34,77 29,46 108,93 169,63 177,78 163,1 98,41 39,09 -20,23 -68,64 kWh
Rørgevinst 31,25 28,22 31,25 0,78 0 0 0 0 0 0 30,24 31,25 kWh
20mm isolering
beton
isolering 55 oC varmtvandsledning
jord 8,8 gr.
adiabat
4-42 % nyttiggjort
25-90 % nyttiggjort af varmetabet fra et rør i rumluft
KONKLUSION OG ANBEFALINGER
•
Større tekniske installationer bør forsynes med bimålere.
Energiforbruget til varmt brugsvand, rumopvarmning og ventilation kunne måles.
• Nybyggeri og renovering bør starte med en systemanalyse.
Placering og fordeling af tapsteder i forhold til VVB / veksler. Cirkulation eller eltracing?
•
Specielt for kontorbyggeri bør små lokale elvandvarmere overvejes.• Etageboliger:
tendensen er, at forbruget i hver boligenhed skal kunne måles.
Fjernvarmeunit i hver lejlighed?
• Overveje nye løsninger:
Twinrør, rør i rør, præfabrikerede stigstrenge.
• Be06:
en nærmere analyse af udnyttelsen af ledningernes varmetab er
nødvendig.
Præsentationerne vil blive lagt her:
http://www.teknologisk.dk/25892
EFP-rapporten kan hentes her:
www.sbi.dk/xxx
KONTAKT:
Benny Bøhm,
Benny Bøhm Energiteknik,
Tlf. 4011 0549, benny.boehm@get2net.dk Flemming Schrøder,
Alectia A/S
Tlf. 6314 1809, fls@alectia.dk Niels C. Bergsøe,
Statens Byggeforskningsinstitut Tlf. 4586 5533, ncb@sbi.dk
Tak for opmærksomheden.