- Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om:

Den gode energirådgivning Varme M3

Anlægget

Kristian Kærsgaard Hansen

Generelt

- Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om:

- Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør

- Kedler

- Fjernvarme

- Fremgangsmåde:

- Registrering

- Data til beregning af energiforbrug - Besparelsesforslag

- Skal, bør, kan

Ejerens oplysninger

- Udfyldt Ejeroplysningsskema (bilag 05), herunder oplysninger om evt. planlagte bygningsforandringer

- BBR-ejermeddelelse eller alternativt oplysninger om ejendommens bruttoareal og opvarmet areal, samt oplysninger om ejendommens anvendelse

- Kopi af oplysninger om kedel fra mærkat fra seneste kedeleftersyn

- Kopi af driftsjournaler for ejendomme omfattet af krav hertil, jf. § 19, stk. 2 i energimærkningsbekendtgørelsen

- Navn og adresse m.v. samt oplysninger om evt. administrator

- Kopi af årsopgørelse for det seneste års energi- og vandforbrug og omkostninger til samme

- Evt. oplysninger om enhedspriser for vand og el (energikonsulenten kan alternativt gennemføre beregningerne på standardpriser ud fra bilag 31)

- Oplysninger om afregning af varme i flerfamiliehuse - Kopi af evt. hulmursattest

- Bygningstegninger

- Oplysninger om evt. ventilations- og køleanlæg

Energimærkning og -besparelser

- Beregning af energimærke med standardforudsætninger

- Beregning af energibesparelser med standardforudsætninger for enfamiliehuse ellers:

Effekten af energibesparelser skal beregnes med udgangspunkt i den nuværende ejers faktiske driftsforhold (drifttider, temperaturer mv.) for:

- Varmeanlæg - Klimaanlæg - Belysning

Energikonsulenten skal anføre, hvilke driftstider og temperaturer der er lagt til

grund for beregningen

Varmt brugsvand

Registreringer

- Anlægsbeskrivelse - Varmtvandsforbrug - Brugsvandssystem - Varmtvandsbeholder

- Varmetab fra tilslutningsrør til varmtvandsbeholder - Ladekredspumpe

- Cirkulationspumpe til varmt brugsvand

- Vandvarmere

Varmt brugsvand

Beskrivelse af standardforbrug

I ejendomme hvor der ikke måles forbrug af varmt vand skal energikonsulenten skønne et årligt forbrug af varmt brugsvand.

Energikonsulenten skal kontrollere at det skønnede forbrug ikke oversiger ejendommens samlede vandforbrug.

I boliger kan energikonsulenten antage et årligt forbrug af varmt brugsvand på 250 liter pr. m² opvarmet etageareal, hvis der ikke er målt. Dog mindst 15 m³(60 m²)

og højst 60 m³(240 m²) pr. boligenhed. Forbruget er jævnt fordelt

I andre bygninger end boliger antages et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal.

Der kræves en tillægsberegning, for bygninger med et faktisk højere forbrug, til energirammen Hvis der ikke er mulighed for at måle varmtvandstemperaturen kan den skønnes til 55°C.

Beskrivelse af faktisk forbrug

Hvis der er måler anvendes varmtvandsforbrug fra driftsjournaler og faktisk varmtvandstemperatur som input.

Energikonsulenten skal anbefale at der installeres måler til varmt brugsvand og det føres i driftsjournal.

Varmt brugsvand

Beskrivelse af beholder

Varmt brugsvand

Beskrivelse af system

Individuelle elvandvarmere ? Individuelle gasvandvarmere ?

Varmetabet findes af: DS452 mv.

PUR er som regel ækvivalent med den dobbelte isoleringstykkelse af mineraluld

Bilag 24 Varmetab fra varmtvandsbeholdere

Varmetabet findes af: DS452 mv.

PUR er som regel ækvivalent med 1½ gange isoleringstykkelse ved mineraluld

W/K

Varmt brugsvand

Beskrivelse af system

Tilslutningsrør og brugsvandsrør

Energikonsulenten skal beskrive rørstrækningen entydigt.

Brugsvandsvandrør registreres ligeledes entydigt, der ses bort fra varmetabet fra koblingsrør, som bliver kolde mellem tapningerne.

Cirkulationspumpe Effekt

El-tracing

Ladekredspumpe

Kan også være en varmtvandsprioritetspumpe.

Effekt

Ladekredspumpestyring?

Ladeeffekt

Normalt antages en ladeeffekt på 0,1 kW pr. liter beholdervolumen.

Varmefordelingsanlæg

Registreringer

- Opbygning og temperatur - Rør og komponenter

- Pumper

Varmefordelingsanlæg

ƒ

Energikonsulenten skal registrere om anlægget er et 1-strengsanlæg eller 2- strengsanlæg.

ƒ

Dimensionerende frem- og returløbstemperatur (ved -12 °C). Energikonsulenten skal angive de dimensionerende frem- og returløbstemperatur ved en

dimensionerende udetemperatur på -12 °C. Hvis der er en lavere

dimensionerende fremløbstemperatur i dele af varmefordelingsanlægget, angives den højeste af de dimensionerende temperaturer til varmeanlægget. Hvis der er forskellige dimensionerende returtemperaturer fra forskellige dele af anlægget, angives den samlede, vægtede returtemperatur.

ƒ

Hvis oplysninger mangler kan temperatursættet, som var almindeligt på opførelsestidspunktet (Bygningsreglementet) evt. bruges.

ƒ

Hvis bygningen er efterisoleret, skal energikonsulenten skønne, om der skal anvendes en lavere temperatur.

90/70 har været almindelig brugt helt optil 1990*

*70/40 kom i BR95

80/40 tidligere ved fjernvarme

Typisk blev der dog lagt sikkerhed ind så man fik 80/60

Varmefordelingsanlæg

Beskrivelse af pumper

Energikonsulenten skal indhente oplysninger om pumpernes drift. Pumperne skal opdeles i følgende hovedtyper:

• Pumper i konstant drift året rundt

• Pumper i konstant drift i opvarmningssæsonen, men sommer stoppet

• Pumper i tidsstyret drift i opvarmningssæsonen

• Kombi-pumper som både cirkulerer vand til rumopvarmning og til varmtvandsbeholderen (findes normalt kun i små anlæg med kedel).

Pumpens nominelle effekt aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anvendes).

Pumpens reduktionsfaktor fastsættes i henhold til SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov - Beregningsvejledning.

Typisk 0,8 til 0,4 afhængig af pumpens proportionalitet

Varmerør

Beskrivelse af rør

Energikonsulenten skal registrere alle rør, der:

• Ligger udenfor den opvarmede del af bygningen

• Ligger indenfor den opvarmede del af bygningen, men er uden udetemperaturkompensering.

Energikonsulenten skal derfor undersøge om og i hvilket omfang

varmefordelingsanlægget er forsynet med udetemperaturkompensering.

Varmetabet fra rør, som ligger i den opvarmede del af bygningen og er forsynet med udetemperaturkompensering, antages at kunne komme bygningen til gode

Varmerør

Beskrivelse af rør

Rørstrækning

Rørstrækningerne skal navngives entydigt. Rørstrækningerne skal opdeles i hensigtsmæssige dele afhængig af temperaturer og dimensioner, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde.

Rørlængde

Energikonsulenten må gerne foretage et overslag, men skal sikre at den således bestemte rørlængde ligger indenfor 15 % afvigelse i forhold til en komplet

opmåling.

Eksempel på skjulte rør

Ved et 2-strenget anlæg opgøres rørlængden til 4 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt.

Tegninger kan her anvendes. Opmåling kan ske ved medhjælp.

Varmerør

Beskrivelse af rør

Varmetab

Energikonsulenten skal om nødvendigt måle isoleringstykkelse på rørstrækningerne.

Varmerørenes isoleringsgrad kan variere, og nogle meter kan være uisolerede. I særlige tilfælde kan energikonsulenten anvende en gennemsnitlig isoleringsgrad.

Energikonsulenten skal dog altid registrere uisolerede varmerør og medtage dem i energiplanen.

Bilag 25

Varmerør

Bilag 25.1 Varmetab fra rør

Varmerør

Bilag 25.2 Præisolerede rør i jord

Ækvivalent rørlængde for ventiler og andre armaturer

Opmåling af rørlængder tillægges ækvivalent rørlængde for ventiler og andre armaturer.

Ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper:

Lille ventil (< 25 mm) 0,2 m

Middel ventil (≥25 mm, < 50 mm) 0,5 m Stor ventil (≥50 mm) 1,0 m

Stor ventil med flanger (≥50 mm) 1,5 m

Pumpe 2,0 m

Varmerør

Beskrivelse af rør

Temperaturfaktor for rørplacering

Temperaturfaktoren for typiske rørplaceringer fremgår af bilag 20 Eksempel

Varmeanlæg placeret i uopvarmet, uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5

Isoleret etageadskillelse 0,7

Udetemperaturkompensering?

Energikonsulenten skal registrere om rørstrækningen har udetemperaturkompensering.

Sommerstop?

Energikonsulenten skal registrere om rørstrækningen er omfattet af sommerstop.

Varmerør

Bilag 20 Temperaturfaktor, b for rør og varmeanlæg

¾” uisolerede ventiler 10 stk. 5 1,18 0,7 J J

Varmefordelingsanlæg

Bilag 26

En-strengs anlæg med lodrette

strenge.

Vandet fordeles foroven fra den vandrette ledning med luftpotte, hvilket giver en enkel udluftning.

Da der kun føres een streng til radiatorerne får anlægget et

tiltalende udseende, hvilket foretrækkes ved anlæg hvor rørene ligger synligt.

En-strengs anlæg med vandret

fordeling.

Foretrækkes ved anlæg hvor man ikke ønsker lodrette strenge op gennem lokalerne. Anlægget er sværere at

udlufte idet alle radiatorerne skal være udstyret med luftskruer.

To-strengs anlæg med vandret

fordeling.

Foretrækkes ved anlæg hvor man ikke ønsker lodrette strenge op gennem lokalerne. Anlægget med vendt retur.

To-strengs anlæg med fordeling foroven.

Fordelingsledningen

placeres oppe på loftet og forsynes med

udluftningspotte, hvorigennem

udluftningen lettes.

To-strengs anlæg med fordeling forneden

Bruges ofte i

bygninger hvor der ikke er plads til rørinstallationer på loftet. Fordelingen sker derfor med fordelingsledninger under kælderloft.

Øverste radiatorer forsynes med luftskruer.

Varmefordelingsanlæg

Statusbeskrivelse af varmefordelingsanlæg

Varmefordelingsanlægget er 2-strengs med vandret fordeling i overvejende uopvarmet kælder og lodrette stigstrenge placeret i skakte gennem lejlighederne.

Der er strengregulering- og afspærringsventiler på stigstrengene. Isolering er 30-40 mm på alle rør.

Ventiler er uisolerede.

Kondenserende gas/oliekedel

Dugpunkt

56°C for

gas

48°C for

olie

Solvarme

I: God solfanger(vacuum) II: Alm. Type plansolfanger III: ikke selektiv solfanger

Varmepumpe

COP Coefficient Of Performance

Varmepumpe

COP Coefficient Of Performance

Krav til

Bruttoenergiforbrug

Kilde: Isover.dk

Krav til

Bruttoenergiforbrug

Sagsgangen

Krav til

Bruttoenergiforbrug

Eksempel:

180 m2 parcelhus

Formlen for boliger er 70 + 2200/A Altså 70 + 2200/180 = 82,2

Huset energiramme er: 82,2 kWh / m2 år

Beregning med BE06

Beregning med BE06

Beregning med BE06

Beregning med BE06 Oversigt over tendenser

Fremløb/retur

Solvarme og gaskedel

Gaskedel Varmepumpe

70/40

70,5 kWh/m2 79,8 kWh/m2 95,0 kWh/m2

55/50

70,1 kWh/m2 79,4 kWh/m2 87.9 kWh/m2 69,8 kWh/m2

69,6 kWh/m2 69,5 kWh/m2

45/40

79,2 kWh/m2 83,0 kWh/m2

35/30

78,9 kWh/m2 77,8 kWh/m2

32/27

78,9 kWh/m2 76,3 kWh/m2

Farligt anlæg

50°C

35°C

30°C Varmepumpe

Fjernvarme

Nominel effekt

Dimensionerende varmebehov inklusive varmt brugsvand.

Dog mindst ladeeffekten til varmtvandsbeholderen.

Varmetab fra veksler

Bereregnes efter bilag 23

VBV

På sekundærside eller ej.

Minimums vekslertemperatur

VBV og varmekurve: VBV varmekurve: 0 °C

Temperaturfaktor

for opstillingsrum b faktor / bilag 21

installationer i enfamiliehuse uden forbedringer

Tomgangstab W/K

Uden varmtvandsbeholder

før 1970 10

1970-1980 8

efter 1980 5

Veksler --- bilag 22

Veksler --- bilag 22

Konklusion

Varmeanlæggets temperaturer har betydning for en varmeproducerende enheds virkningsgrad

Dog ikke ret meget for kondenserende gas og oliekedler Og ej heller så meget for et solvarmeanlæg, da bidraget til rumopvarmningen i mange tilfælde er begrænset

For varmepumpeanlæg er det afgørende at der opereres med lave fremløbstemperaturer

Man skal passe på med at introducere enkelte varmeafgivere som kræver en højere

fremløbstemperatur.