(Overlade) Kirke ved Løgstør, stø b t 1662 af Baltser M elchior, fra H obro Kirke, støbt 1700 af R udolph M elchior, og fra Nørre Broby Kirke paa F yen, støbt 1867 af N. P. Allerup i Odense.
DR. OLUF NIELSENS EFTERLADTE SAMLINGER.
Af V ig g o B r ø n d a l .
B landt danske H istorikere h a r næ ppe nogen givet saa m ange og vægtige, direkte og indirekte Bidrag til L o k a lh i
storien som afdøde Dr. phil. O luf (August) Nielsen. O luf Nielsen, der v a r født 1838 og Ira 1869 til sin Død 1896 virkede som Raad- stu eark ivar i K øbenhavn, havde fra sin vestjyske H jem stavn m edbragt en levende Interesse for dennes Sprog og Minder. Al
lerede som Student havde h a n paabegyndt O ptegnelser og Sam linger, der satte F rugt i A fhandlinger (om H erregaarden Plov
stru p 1860, om Skadst H erred 1862). F ra denne T id stam m er sikkert ogsaa nogle D ialektstudier fra Skadst H erred, der aldrig er blevet trykt. F ra dette hjem lige U dgangspunkt udvidedes nu O. N ielsens Synskreds og Interesser, efterhaanden som h a n s U ddannelse og U dvikling som A rkivar og H istoriker skred frem . De lokalhistoriske A rbejder over vestjyske H erreder fortsattes
— først m ed de næ rm estliggende sydlige (Vester H orne H. 1866, Slavs H. 1868, Malt H. 1870, G jørding H. 1872), senere m ed de nordligere (Skodborg og V andfuld H. 1894, H jerm og G inding H. 1895). Derim od lykkedes det ikke at fuldende Beskrivelsen a f de m ellem liggende H erreder: Bølling, Ulborg, H am m erum .
— E t paalideligt K ildem ateriale —■ den første Betingelse for ethvert historisk Studium — tilvejebragte Dr. Nielsen dels for forskellige jy ske, særlig vestjyske Egne (»Ribe Oldemor« 1869,
»Dueholms D iplom atarium « 1872, »Gamle jyske Tingsvidner«
1882, »H arsyssels D iplom atarium « 1893), dels for N ordsjæ lland (»Codex Esrom ensis« 1880— 81), endelig i særlig sto rt Om fang for K øbenhavn (»K bhvns. Dipi.« 1872— 87). Hertil kom saa
Udgivelsen af den for hele det m iddelalderlige D anm ark vigtige
»Kong V aldem ars Jordebog« (»Liber Census Daniæ« 1873).
Stillingen som R aadstuearkivar medførte naturligt en særlig Fortrolighed med gamle københavnske D okum enter. H eraf frem gik den store »Københavns Historie« (1877—92), endvidere Skrif
ter om Abel C athrines Stiftelse (1875) og om Vor Frelsers Kirke (1896, forfattet i Sam arbejde med P. Købke). — F ra sit centrale Felt, det rent L okalhistoriske, kom O luf Nielsen dels til den m ere alm ene Historie (i sin D isputats 1867: »Om Sysselindde
lingen i D anm ark«), dels til sproghistoriske Studier over Sted- og P ersonnavne (»Bidrag til F ortolkning af danske Stednavne I— VII«, i »Blandinger fil O plysning om dansk Sprog i ældre og nyere Tid«, og »O lddanske Personnavne« (1883), begge u d givne a f U niversitetsjubilæ ets danske Sam fund).
O. Nielsens Styrke som H istoriker er hverken N utidens strenge K ildekritik eller den store afrundede Frem stilling. Al
m ene S ynsp u nkter søger m an forgæves i hans Historie- som i hans N avneforskning. Men huskes bør det, at han en Aar- ræ kke igennem var ikke blot vor betydeligste L okalhistoriker, m en den eneste, der indgaaende og vedholdende drev Sted
navnestudier (i G eneralstaben, som han en Tid arbejdede for, m aa en Del af hans R esultater være optegnede). H an var ene- staaende ved sin Flid og Sporsans; og der gaar Frasagn om, med hvilken Flid og H jælpsom hed h an stillede sine Sam linger til Raadighed for M edforskere.
De betydelige Sam linger, Dr. Nielsen i T idens Løb (tildels ved Afskriveres Hjælp) fik tilvejebragt kom efler hans Død (1896) til N ationalm useets 2. Afdeling, hvorfra de nu paa Grund af deres Betydning for Stednavneforskningen og for den derm ed nøje sam m enhæ ngende historiske Topografi er overgaaet til det nylig af Stednavneudvalget oprettede Arkiv. De bestaar isæ r af en Mængde Optegnelser og D okum entafskrifter paa Sedler (ord
nede i Læg, der opbevares i større og m indre Papkasser, nu ogsaa i Kapsler). H ertil kom m er et P a r af O luf Nielsens Bøger, som h an selv h a r forsynet med Noter, m aaske med nye Ud-
gaver for Øje. E ndelig et P a r P rotokoller m ed Stednavnefor
tegnelser.
E t G ennem syn af dette store Stof viser nu, at langtfra alt er kom m et til Anvendelse i O. Nielsens egne eller i andres try k te A rbejder. Det turde da m aaske være a f Interesse for dette T idsskrifts Læsere — L okalh isto rikere og S tednavneinter
esserede — at m eddele en k o rt Oversigt over det vigtigste af Indholdet.
Sam lingerne opbevares u n d er følgende N um re, h v o raf 1.— 3.
er større, 4.— 11. m indre Kasser, 12.— 29. K apsler, 30. en Mappe, 31.-—34. Bøger, 35.— 37. Protokoller.
1. Sjælland. Heri bl. a. om K bhvns Om egn og Vor F re l
sers Kirke (sml. Skriftet fra 1896). Endvidere Jørgensens Sam linger til K bhvns Om egns T opografi; D okum enter vedr. H ans H ansens og Abel C athrines Dødsbo (sml. Skriftet fra 1875).
2. H am m erum , Ginding og Vandfuld H. (De to sidste G rupper udnyttede i Skrifterne fra 1894— 95, den første vistnok ikke b enyttet eller offentliggjort; den bestaar af et fortløbende M anuskript, om fattende følgende Sogne: 1. Tvis, 2. Avlum, 3.
Ø rre, 4. Sinding, 5. Nøvling, 6. Vildbjerg, 7. Sunds, 8. Tjørring, 9. Snejbjerg, 10. H erning, 11. Gjellerup, 12. Ikast, 13. Rind, 14.
A rnborg, 15. Assing, 16. N. Vium, 17. S. Felding, 18. Skarild).
3. Øster H om e H. og Nør holm. — Sproglige Optegnelser fra Skadst H. (af O. Nielsen) og fra Vendsyssel (af N. Christensen).
O. Nielsen« D ialektsam linger fra h a n s H jem stavn h a r Titlen
»Vesterjydsk språg- og lydlære«. De gaar tilbage til S tudenter
tiden og bestaar af spredte, uafsluttede F orarbejd er til en syste
m atisk Frem stilling. Nik. C hristensens »G ram m atiske E fterret
ninger om L an d sk ab sm aalet i Vendsyssel« er derim od en sm uk R enskrift, der v istnok fortjente at udgives til Sam m enligning m ed Grønborgs og J. M. Jen sen s Arbejder.
A.Herregaarde (O ptegnelser om jyske H erregaarde, alfabe
tisk ordnede).
5. Riherhus Len: Herregaarde og Sogne. Brusk, Tørild, H olm ans, E lbo, N ørvang og A ndst H. (Endvidere Stof fra føl-
gende Sogne: V randrup, Sest, Andst, og Gjesten, H jarup og V am drup, Verst og Bække, Lejrskov og Jorderup, Skanderup).
6. Ribe A m t: Ribe, Gjørding og Malt H. Varde, Nørre og Vester H om e H. (Optegnelserne fra Varde vedrører L atin
skolens H istorie 1537— 1739).
7. Ulborg og Bølling H. (Samm enlign P. Storgaard Peder
sen, Ulfborg Herred. E n historisk-topografisk Beskrivelse. Ring
købing 1900).
8. H am merum og Hing H. (Sml. P. Storgaard Pedersen, Bidrag til Hing Herreds Historie og Topografi. Ringkøbing 1896. — I P akken Hing H. fandtes et løst Blad fra ca. 1450 af en Jordebog vedrørende Gods ved Ringkøbing. Det er nu i Rigsarkivet).
9. Hjerm, Ginding og Skodborg H. (Sml. Skrifterne fra 1894—95. Heri Stof vedr. H olstebro, Ringkøbing, Lemvig).
10. Personalhistoriske Samlinger A—0 (en Mængde Sedler opklistrede paa Blade af ensartet F orm at, alfabetisk ordnede).
11. Forskelligt. Sm aa Øer. Holbæk. Kulturhistorie. (Heri et Læg om Rinds H. Dét k u ltu rhisto riske Stof vedrører Sæd og Skik, O vertro o. lign., Ry og K arup M arkeder, Jagthuse).
12. Jylland (uordnet).
13. Ribe Amt. Herregaarde og Kirker. (Optegnelser, ogsaa Rids a f Kirker, fra 1859 og følgende Aar).
14. Ribe Am t. Herreder (Malt, Vester, Gjørding, Skadst.
Heri er M anuskript: »Præsterne til J a n d ru p og Billum Kirker«.
Sml. Skrifterne fra 1870— 72).
15. Øster og Vester Hom e sam t Slavs H.
16. Slavs og Vester Hom e H. (Spredte Sam linger vedr.
Sæ ddinggaard, Kvong og L unde S., T røstrup, Hesselmed, Hen- negaard, Henne og Lønne, Ja n d eru p og Billum S., Lydom gaard, Ho og Oxby S., Aal S., Lunde og O vtrup S., Nebel og Lydom S., Endvidere et ufærdigt M anuskript vedr. alle Sogne i Øster H orne H .; et andet vedr. Slavs H., Forarbejde til Skriftet fra 1868).
17. Bølling og N. Horne H. (Heri bl. a. om Lønborg og
Egvad, Bork, H em m et og Vium S., Strellev, Lyne og Hoven S.
— sam t om L ønborggaard, Skrum sager, Strellev Kærgaard).
18. Malt H. (Sml. Skriftet fra 1870).
19. Malt og Gjørding H. (Heri to interessante, vistnok m eget lidt k endte M anuskripter fra 18. Aarh. 1° »Efterretning vedkom m ende Gjørding Kirke . . . af Provst N eum ann 1768«.
2° »H istoriske E fterretninger om D arum og B ram m inge Sogne, indgivne 1760 til Biskop J. C. Bloch i Ribe af davæ rende Sogne
præst T h o m as H illerup«),
20. Vester Horne og Ginding H. (meget spredt).
21. Hjerm og Ginding H.
22. Vandfuld og Skodborg H. (21. og 22. er T ry k m a n u sk rip ter til Bøgerne Ira 1894— 95).
23. Amager. (Heri originale T ingsvidner fra 1663 og 1734, sam t om Kirkevæsen).
24. Optegnelser om Topografi og Stednavne. (Fortegnelser over E ndelser; Sognenavne).
25. Samlinger til danske Stednavne (bl. a. om H erreder og Sysler; sml. D isputatsen fra 1867).
26. Jyske Diplomer. (Sml. Udgaven af T ingsvidner 1882).
27. Breve og Dokumenter (fra Ribe, E stru p , U niversitets
b iblio tek et; vistnok F o rarb ejd er til et R epertorium , der aldrig blev udarbejdet).
28. Personalhistorie I. (Heri Adels- og Præ stehistorie).
29. Personalhistorie II. (Bl. a. F orarb ejd er til Artikler i Biografisk L ek sik on; flere interessante Breve a f selvbiografisk Indhold).
30. J y sk Topografi. (H jerm IL og isæ r Jelling Sogn, sml.
Nielsens A lhandling i Aarbøger for nordisk O ldkyndighed og H istorie 1895: »Bidrag til Jellings og dets M indesm ærkers H isto
rie«), Uddrag a f D iplom atariet i Rigsarkivet 1400— 1500.
31. 32. 32 a. Historiske Efterretninger om Stavs, V. Horne, Skadst H. (Tre try kte A fhandlinger fra 1868, 1866 og 1862 m ed F orfatterens haan d sk rev n e Tilføjelser).
33. Stednavnestudier.
34. Nørrejyske Sognenavne.
35. Nørrejyslce Stednavne.
36. Københavnske Gadenavne.
37. Danske Stednavne. (33.—37.: Forarbejder, hvis In d hold kun delvis er kom m et til sin Ret i A fhandlingerne i »Blan
dinger«),
Det k a n her tilføjes, at Sam lingerne m ange Steder rum m er O luf Nielsens Brevvexling m ed stedkendte Mænd. O plysninger og A nskuelser a f Værdi findes af og til deri.
Nu er det ganske vist en Selvfølge, at det Udbytte, den af
døde L okalhistorik er selv havde ku n n et drage af sine vidtløftige Sam linger, aldrig vil ku n ne naas af Frem m ede. Ofte synes de et Vildnis, uden Vej og Sti. F o r den, der af Kærlighed til sit E m ne ingen Møje skyr, vil der dog sikkert ofte være Vej frem.
Med fornøden Kritik vil der sandsynligvis endnu k un n e u d d ra
ges vigtige R esultater af det righoldige Stof. — Paa Rigsarkivets Læsesal, eventuelt og'saa p aa Stednavneudvalgets Kontor (Ind
gang i T øjhusporten), vil m an k u n n e rekvirere de enkelte Dele a f Sam lingerne efter ovennævnte Numre.
LOVEN OM BYGNINGSFREDNING.
Af C h r. A x e l J e n s e n .
Hvis en Profet i 1890’erne havde forudsagt Bygningsfred
ningsloven af 1918, havde h a n næppe fundet m ange troende, og endnu et godt Stykke efter A arhundredskiftet vilde en saa- dan Spaadom være bleven m ødt med alm indelig Skepsis, selv hos dem , der nærede den oprigtigste Interesse for Sagens Gen
nem førelse. Det er ikke mer end en Snes Aar siden, at m an ru n d t om i L andet atter og atter m ødte den trægeste Ligegyldighed eller den stædigste M odstand, n a a r det gjaldt at bevare en gam mel Bygning. H elligaandshuset i R anders blev det klassiske
