De danske Enkeltgravskulturer.
P. V. Glob: S t u d i e r o v e r d e n j y s k e E n k e l t g r a v s k u l t u r . København 1945. (Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1944).
E t af d ansk Arkæologis m æ rkeligste R esultater er Paavisnin- gen af, hvorledes et frem m ed F olk engang i Stenalderen vandrer ind i Jylland, bosætter sig i H alvøens sydlige og vestlige Strøg og senere ved Sam m ensm eltning m ed andre Stam m er kom m er til at danne G rundlaget for det danske Folk. Dette Frem m edelem ent er k nyttet til den saakaldte jyske E nkeltgravsk ultu r. F ø rst rela
tivt sent blev m an k lar over dens Særstilling i dansk Oldtid.
I 1898 frem lagde Sophus Müller i en m ønstergyldig A fhandling R esultaterne a f en lang Række system atiske Undersøgelser i J y l
lan d og ku n de herved give en fuldstæ ndig K arakteristik af den nye K ultur. Men efterh aan d en som beslægtede G rupper dukkede op ru n d t om i sn a rt sagt hele E uropa, og de danske F u n d stadig øgedes, m eldte Ø nsket sig om en fornyet Behandling. De fleste Forskere, der beskæftigede sig m ed disse Forhold, tillagde det uden Sam m enligning bedst ordnede og m eget rige danske Stof særlig Betydning, og sn art blev den fornyede B earbejdelse af det en af d ansk Forsknings største Forpligtelser. Gennem M useum s
inspektør, Dr. phil. P. V. Globs D isputats er denne Forpligtelse indløst p a a den sm ukkest tæ nkelige Maade.
A rbejdet er form et som en Ræ kke S tudier over det e fte rh a a n den im ponerende danske M ateriale, desværre uden at der sam tidig h a r væ ret Lejlighed til at frem læ gge det i m onografisk F orm . Hele B ehandlingen k a n derfor fo r uindviede virke neiget tø r og saglig, m en ved Siden a f de noget specielle Afsnit om Oldsagers og G ravform ers Typologi er d er levnet Plads til saa m eget k u ltu rh isto risk Stof, at Bogen fo rtjen er Udbredelse ogsaa u den fo r snævre Fagkredse. E t in stru k tiv t B illedm ateriale og et k la rt Sprog letter dog Adgangen til selv de strengt videnskabelige K apitler. Og desuden glæder m an sig over, at F o rfa tte ren i den
uundgaaelige Polem ik h a r valgt en k o rtfa ttet og yderst tiltalende Form .
E fter en k o rt historisk Oversigt, h v o r der bl. a. peges paa, a t O pdagelsen af E nkeltgravene skal føres tilbage p aa to jyske A m atør-Forskere, følger en meget udførlig Gennem gang a f Kul
turens enkelte Oldsagstyper. Størst Interesse h a r h e r Stridsøkser og L erkar. I Hovedsagen følgér Glob Sophus Midlers gamle G ruppering, m en viderefører og findeler den stæ rkt. Gennem en Række Typetavler udskilles saaledes blan d t Økserne 11 Typer, hver m ed en hel Del U ndertyper; tilsvarende behandles L erkar og and re Oldsagsform er. Ved første Ø jekast k an en saa fin, ja næsten pedantisk Inddeling synes unødvendig, navnlig n a a r kun et m indre Antal af alle U ndertyperne bruges til videre Slutninger.
Men System et h a r ogsaa sine Fordele. Eksem pelvis er Økse- m aterialet meget svæ rt tilgængeligt, og en Inddeling foretaget af en Forsker, der som Glob er fuldstæ ndig inde i Stoffet, og som h a r arb ejd et m ed det gennem en A arræ kke, vil faa den største Værdi fo r videre Studier. Ønsker m an nem lig at foretage U nder
søgelser over tilsvarende Økser i U dlandet eller over en bestem t Type, som m aaske ikke er behandlet sæ rskilt i det foreliggende Arbejde, h a r m an gennem Typetavlerne og de ledsagende Kort den lettest m ulige Adgang hertil uden at være nødsaget til at gaa til O riginalm aterialet.
E n enkelt a f O ldsagsform em e kun d e der dog være G rund til at ofre et P a r Ord paa. Det er den tosidede, spidsnakkede Huløkse, som Glob b ehan dler paa lige F od m ed alle de ægte E nkeltgravs
typer, og som m an derfor let kan faa In d try k af virkelig hører h erhen. Dette er dog paa ingen M aade sikkert, hvad ogsaa Globs egne forsigtige U dtalelser ved næ rm ere E ftersyn tyder paa. T væ rt
im od kan m an paa G rundlag bl. a. af et P a r F u n d (nævnt i Bo
gen) vise, at de spidsnakkede H uløkser tilhører Tiden før det østlige E nkeltgravsindslag, idet de forekom m er i rene, sydvest
jyske M egalitfund, der endog m aa være æ ldre end eller sam tidig m ed U ndergravstids Begyndelse .Der er saaledes ku n Sandsynlig
hed for den ene af de M uligheder, Glob opstiller, nemlig at disse Økser h ører til M egalitkulturen og er kom m et til Landet med W alternienburg-Indslaget ved Begyndelsen af Blandebjerg-Tid.
Meget væ rdifu ldt er Kapitlet om Høje og Grave; ganske sæ r
lig kom m er det frem , hvilken Fylde af O plysninger der k a n hen
tes fra det hidtil ubearbejdede Stof. Undersøgelsen om fatter baade egentlige E nkeltgrave og forskellige Træ- og Stenkister, der fø rst kom m er i B rug senere hen, og som skyldes de yngre, øst
danske P aa virkninger. Vigtig er Paavisningen af Anlæg, hvis
P lan stem m er overens m ed m ellem - og østeuropæ iske Kam m er- grave.
I det følgende Afsnit diskuteres O prindelse og A fstam ning. Glob følger h e r den gængse danske Opfattelse, at E nk eltgravk ultu rerne er frem m ede i vort Land, og beh an d ler k la rt og overskueligt de m ange forskellige Meninger, som i denne Forbindelse er frem sat navnlig af u denlan d sk e Forskere. Videre gives der et kort Over
blik over alle de beslægtede G rupper i E uropa, hv o ru n d er der frem sæ ttes den vigtige — og sikkert rigtige — Antagelse, at der inden for de fleste stø rre K u lturg ru p per k a n udskilles en Række ældste F orm er, som indbyrdes kom m er h in an d e n saa nær, at m an h a r Lov til at antage et oprindelig fælles H jem sted for alle disse Folk. Og dette k a n m an m ed Glob næ ppe søge andetsteds end i Sydøsteuropa og tilstødende Dele af Asien. H erfra skulde saaledes i sidste O m gang ogsaa de danske E nkeltgravsfolk være u d v andret. I et sidste K apitel ridses endelig nogle k ultu rhisto risk e Linier op, h v o rund er Forf. b ehan d ler selve Indvandringen, F o r
holdet til den oprindelige Befolkning, de nye Folks Bopladser og deres Næringsveje.
Særlig Interesse k n y tte r der sig til, hv ad Glob sam m enfatter u n d e r Betegnelsen den østdanske E nkeltgravsk ultu r. Selv om en sto r Del af dette Stof er sp redt ru n d t om i Bogen og k a n være vanskeligt at sam le fo r den uindviede, ligger en a f Arbejdets største F o rtjen ester p aa dette Felt. Det er m ange Aar siden, m an læ rte nogle faatalllige Ø kser og L erk ar af E nkeltgravstype fra Ø erne at kende, m en fø rst fo r en h alv Snes A ar siden blev det u n d er en sam let Behandling af Stoffet k lart, at der h e r v ar Tale om en selvstændig Gren a f E n k eltgrav sku lturerne m ed Rod i b e
slægtede nordvesttyske G rupper, m en uden direkte Forbindelse m ed den jyske. Denne ødanske E n k eltg rav sk u ltu r v a r k a ra k te riseret a f særlige F o rm er fo r V aab en,, A rbejdsredskaber, L erkar, Sm ykker og Grave og blev sikkert b a a re t af en selvstændig F o lke
gruppe. Glob paaviser im idlertid, at det sam m e Indslag gjorde sig gældende ogsaa i Jylland, endda i en saadan Grad, at hele den yngre jyske E n k eltg rav sk u ltu r prægedes af det. F orf. vælger der
fo r m ed Rette at k alde det nye Indslag for østdansk i Stedet for som tidligere ødansk.
Ik k e blot er denne utvivlsom t rigtige Antagelse af største Be
tydning, fordi den klarlæ gger m ange dunkle T ræ k i den yngre jyske E n keltgrav sk u ltu r, m en ogsaa fordi den understreger S ty r
ken i det østdanske Indslag. Ved Klarlæggelse af B efolkningspro
blem erne i Slutningen af Stenalderen og Æ ld re B ronzealder m aa m an i høj Grad tage denne F a k to r m ed i B etragtning. Den Kul-
tu r- og Folkeblanding, som finder Sted i denne Tid, h a r altsaa Rod i tre forskellige Elem enter, det gamle Megalitfolk, det jyske og endelig det ødanske E nkeltgravsfolk. M egalitfolket spiller nu som fø r en stor Rolle i denne Forbindelse, m en m edens m an tid ligere v a r tilbøjelig til a t lade den jyske Stam m e indtage en lig
nende dom inerende Stilling, synes det nu klart, a t m an i langt højere G rad skal have sin O pm æ rksom hed henvendt p aa den østdanske. Kort efter dens A nkom st sæ tter den store K ulturblan
ding nem lig ind, og det m aa skyldes dette Folks ligelige Spred
ning over Jy llan d og Øerne, at K ulturen i D olktid fa a r et saa ensartet P ræ g over hele Landet. Tilm ed synes det a t være næ rt forbu nd et m ed m etalbrugende F olk i M ellemeuropa, og selv om de første K obbersager allerede havd e fu nd et Vej til Norden før dets Ankom st, er det h ø jst sandsynligt, a t netop de nye Stam m er aabnede for den brede og m ed Tiden stadigt voksende M etal
strøm , som til sidst lod Stenalderen gaa over i en regulæ r Bronze
alder. Da K ulturforholdene i Æ ldre B ronzealder og i Stenalderens sidste Periode i store T ræ k er ens, fa a r de nye Paavisninger selv
sagt ogsaa den største Interesse fo r den aktuelle Diskussion om B ronzealderfolkets Sam m ensætning, et Spørgsm aal, der vil blive b e rø rt i Forbindelse m ed om staaende Anmeldelse af »D anm arks Bronzealder«.
P a a et andet P u n k t k a n der dog være G rund til at tage Dr.
Globs R esultater op til fornyet Overvejelse. Det gælder Dateringen b aade a f den jyske og den østdanske E n k eltgravsku ltur i Forhold til M egalitkulturen. Nu er disse Spørgsm aal ret vanskelige og er ikke blevet lettere, efter a t Forf. sik k ert m ed Rette m ener at m aatte se bort fra en Del a f de saakaldte K rydsfund, som hidtil h a r væ ret anvendt i denne Forbindelse. Glob bestem m er det jyske Folks A nkom st ved at se p aa det T idspunkt, da Udviklingen af
brydes inden for de sydvestjyske M egalitbygder, og n a a r det Re
sultat, at »ældre U ndergravstid m aa begynde i Slutningen af æ ldre Jæ ttestuetid (T roldebjergtid)«. Dette er vistnok vel tidligt, fordi ogsaa den følgende Fase af Jæ ttestuetid (Blandebjergtid) — h v ad Glob ikke angiver — er repræ senteret i de sam m e Egne og vel at m æ rke ved Oldsager i rent m egalitisk Milieu (f. Eks. Dysse
fu n d fra Terpling, G ørding H erred og Votivfund fra Vester Ne
bel. Skads H erred).
Videre sættes hele det østdanske Indslag til B undgravstid, hvor
ved der p a a Ø erne bliver en m æ rkelig fu n d to m Tid m ellem den k raftig e E n k eltg rav sk u ltu r i B undgravstid og den stæ rkt enkelt- gravspaavirkede Dolktid. Dette er Glob klar over, idet h an (S. 208) anfører, at der m ellem yngre Jæ ttestuetid og D olktid for hele
Landets V edkom m ende m aa indskydes en Periode, der om fatter Slutningen a f B undgravstid og O vergravstid. Men de eneste Fund fra Øerne, der k a n henvises til en saad an Periode, er et enkelt retvægget Bæger og en Hellekiste, som begge lige saa vel kan være af regulæ re D olktidsform er. E r Globs D ateringer af de yngre Enkeltgtravsperioder rigtige, bringes der saaledes i høj Grad Uor
den i vor relative Kronologi, uden at d er sam tidig gives noget F o r
slag til en N yordning. E nten m aa den østdanske E nkeltgravs
k u ltu rs T yper som tidligere foreslaaet fordeles over baade B und
gravstid og O vergravstid, eller ogsaa m aa Løsningen søges eftei h elt an dre Linier.
Dr. Globs Studier af E n k eltg rav sk u lturern e i D anm ark ken
detegnes p aa alle O m raad er af F o rfatterens overlegne Beherskelse af b aade dansk og u denlandsk M ateriale. P a a m ange P u n k ter b ringer Bogen frisk e Synspunkter og nye Ideer, uden at der no
getsteds er veget af fra den strengt videnskabelige Linie. Den er et åf de fineste arkæ ologiske A rbejder, som h a r set Lyset h e r
hjem m e i en lang Række Aar.
C. J. Becker.
Kultur og Folk i Danmarks Bronzealder.
H. C. Broholm: D a n m a r k s B r o n z e a l d e r I—II. Nyt Nor
disk Forlag. 1943—44.
Lige fra O ldtidsforskningens B arndom h a r Arkæologerne følt sig draget af den nordiske Bronzealder. Ved sit geniale T reperiode
system paaviste C hristian Jürg ensen Thom sen om kring 1818 først a f alle, at d er havde eksisteret en selvstændig Bronzealder, og siden h a r m ange a f Nordens betydeligste Forskere viet denne Tid en hel Række A rbejder. S nart var det vægtige, om fattende Studier, hvor Perioden gradvis blev u d fo rsket og sat p aa Plads i sin eu ro pæiske Sam m enhæ ng; h er vil Navne som W orsaae, O scar Mon- telius og Sophus M üller staa til sene Tider. Og sn a rt v ar det — navnlig i de senere Aar — Frem læggelse af enkelte F u n d som Solvognen, L urerne, de m æ rkelige E gekistefund og en lang Række andre.
Men m oderne F o rskning k a n ikke baseres alene p a a enkelte F und. Skal m an have et virkeligt Billede af en Tids K ultur, m aa der tages H ensyn til alt, h v ad der er bevaret. Det m aa være en af de vigtigste O pgaver for vor Tids Arkæologi at k u n n e bearbejde og frem læ gge O ldtidens enkelte Afsnit p aa en saadan Maade. at
