Anmeldelser
Søren Ehlers ( red .): H istorie og lokalsam fund. E n håndbog i fo rm id lin g . D a n s k his torisk F ællesfor
en ings h å n d b ø g e r . 1990. 142 s., ill. K r. 172.
D er er ingen tvivl om , at d er i alm indelighed er en stigende interesse for lokalhistorie i D an m ark . R u n d t om i lan d et o p rettes stad ig nye lokalhistori
ske foreninger og arkiver. - Til gengæ ld er det vist også alm in d elig t kendt, at det for d et m este er den æ ldre g en eratio n , der stå r bag disse nye lokal
historiske tiltag. D et knib er gevaldigt at få u n g dom m en m ed.
D ette forhold vil denne nye h ån d b o g fra D ansk historisk Fæ llesforening forsøge at råd e bod på. En række forfattere m ed sto r lokalhistorisk og p æ d a
gogisk b ag g ru n d h a r i en stribe artik ler øst a f deres egne praktiske erfaringer, og det er d er kom m et en sæ rdeles spæ ndende, læ rerig og nyttig bog ud af. — At hovedsigtet m ed bogen er at p ræ sentere gode ideer til u ndervisere p å især folkeskole- og gym nasieniveau frem g år klart a f såvel forord som de enkelte afsnit. M en bogen vil også m ed stort u d by tte k unne anvendes a f an d re, d er m åtte have større eller m in d re erfaring på d et lokalhistoriske om råde.
Bogen indledes m ed et p a r fyldige artik ler om arb ejd et m ed lokalhistorien i henholdsvis folke
skole* og gym nasieregi. K arak teristisk for disse to artik ler, såvel som for den øvrige del a f hån d b o g en , er, at d er er et væld a f gode ideer og forslag til em ner, den enkelte læ rer kan tage fat på. D er bliver fra begge forfatteres side givet gode forslag til undervisningsforløb. På folkeskole-om rådet er der en d d a specificeret forløb ud p å de enkelte å r gange. Sam tidig er d er overalt henvist til relevant fa g litte ra tu r for de b eh an d le d e em ner.
I den resteren d e del a f h ån d b o g en tages fat på en række a f de felter, børn og unge kan b ehandle m ed u d g an g sp u n k t i deres egen h v erd ag og u m id d elb are om givelser. - D et vil føre for vidt at gen
nem gå de enkelte artik ler i d etaljer, derfor kun hovedtræ k i det følgende.
B lan d t a n d re kan frem hæ ves en artikel om kul
tu rla n d sk a b e t som em ne. H er som overalt i h å n d bogen er d er gjort fint b rug a f illu stratio n er. I den pågæ ldende artikel lægges væ gten på k o rtm a te ri
ale.
I en række artik ler beh an d les forskellige bosæ t
telsesform er og deres sæ rtræ k såsom landsbyen - statio n sb y en - storbyen. FJd over a t give indføring i den historiske b ag g ru n d for disse bosæ ttelsesfor
m er lægges d er også her m egen vægt p å an v en d el
sen a f billedm ateriale. D et er også klart, at disse ingredienser i høj g rad vil være m otiverende for børn og unge, idet b illed m ateriale er lan g t m ere tilgæ ngeligt end de skriftlige arkivalier, d er m åtte forefindes på de lokale arkiver.
V æ sentlig er også den korte, m en instruktive, g ennem gang a f interview -teknikken. Som o veralt i hån d b o g en gøres her klart hvor vigtigt det er, at eleverne gøres bevidste om , hvad d et er de søger - hvilke spørgsm ål de ønsker b esvaret og hvorfor. På ny er hånd b o g en s forfattere pæ dagogiske i deres frem stilling.
Forhold v edrørende den enkelte elevs h verdag behandles i artik ler om fam ilie, skole, fattigdom , sygdom , foreninger, fritid og arbejde. I den for
bindelse savnes en artikel om det, m an vel kan kalde lokalhistoriens » sm erten sb arn « , nem lig slægtsforskningen. S p red t ru n d t i h ån d b o g en m ø
der m an ord som »kirkebøger, folketæ llingslister, stam træ » , m en en egentlig oversigt over frem g an g sm åd er i slæ gtshistorie, t.eks. opstilling a f stam træ , er d er desvæ rre ikke blevet plads til. H er ligger jo ellers et oplagt em ne, hvor eleverne u m id d elb art kan bidrage m ed sto f ved blot at spørge derhjem m e.
H elt i hån d b o g en s m eget in stru k tiv e ån d af
sluttes m ed først et afsnit om a rk iv - og m useum s- væ senets opbygning. O ven i købet u n d er den ven lige overskrift »V elkom m en p å arkiv og m useer«.
D ernæ st en g ru n d ig vejledning i litteratu rsø g n in g med et fyldigt udvalg a f relevant litte ra tu r om em ner, d er v ed rø rer den lokalhistoriske forskning.
D er er ingen tvivl om , at m an m ed denne nye hånd b o g i h ån d en stå r m ed et m eget g ru n d ig t og insp ireren d e stykke væ rktøj, som vil k unne a n vendes a f enhver lokalhistorisk interesseret. Ikke m indst b æ rer artik lern e præ g a f at være skrevet af erfarne undervisere, som næ sten overdæ nger een med gode forslag til at gå i gang m ed lokalhistorien både in d e n - og udenfor skolestuen.
Et genn em g åen d e træ k i artik lern e er også væg
ten på det tværfaglige aspekt, og de m ulig h ed er det giver for sam arb ejd e de enkelte fag im ellem . D enne side vil især være realisabel i folkeskolen, hvorim od gym nasiereform en h a r besvæ rliggjort det tværfaglige sam arb ejd e noget - i hvert fald uden for 1. g.
At denne h ån d b o g vil være sæ rdeles relevant på eth v ert arkiv og skolebibliotek, og ikke m indst hjem m e på hylden i stu d erek am m eret, er der ingen tvivl om. - D et er en bog, d er vil blive slidt på.
D erfor ville det have væ ret ra rt m ed en m ere h å n d
290
A nm eldelser fast ind b in d in g . D et ellers fint illustrerede om slag
virker m eget lidt slidstæ rkt.
Bogens forfattere er anført m ed ad resser og tele
fonnum re på bogens sidste side, idet de tilbyder sig om in stru k tø re r »igangsæ ttere« p å kurser i de re
spektive o m råd er. M ed den initiativrigdom de h ar lagt for dagen i artik lern e, fortjener de sandelig at blive ben y ttet.
E rik Hansen
D anske kortsamlinger. E n guide. Redigeret a f M a rie Louise B randt, Jørgen N ybo Rasmussen og L iz z i Schwenger. D a n s k K a r to g r a f is k S elskab og D et kongelig e Bibliotek, 1989. 77 s., ill. K r. 80.
Den historiske interesse for gam le kort og teg
n inger er i stad ig vækst i disse år; m en for den interesserede h a r det ikke altid væ ret let at finde frem til alle relevante in stitu tio n er. K o rtsam lin g er findes nem lig utrolig m ange steder. N år denne guide h a r kunnet begræ nse sig til ca. 80 in stitu tio ner, skyldes det, at den ikke om fatter lokalhistori
ske arkiver og m useer, b o rtset fra nogle store lokale sam linger i h o v ed stad so m råd et, hvis indhold er skønnet at være a f m ere end lokal interesse. G u i
den o m fatter først og frem m est de store lands- dæ kkende sam lin g er i K ø b en h av n . D erudover er sam lingerne ved prov in su n iv ersitetern e, am terne, lan d sark iv ern e og E rhvervsarkivet m edtaget.
Det er et n y ttig t hjæ lpem iddel, d er herm ed er tilvejebragt, m ed om hyggelige karak teristik k er a f de enkelte sam lingers indhold og registreringsfor- hold sam t m ange praktiske oplysninger om, hvil
ken service den enkelte in stitu tio n kan tilbyde i forbindelse m ed dens kortsam ling. Indim ellem skinner det igennem , at k ortsam lingen registre- rings- og opbevaringsm æ ssigt m å være en dårlig sam vittighed for m ere end én in stitu tio n , dog for
trinsvis for så d an n e for hvem o pbevaringen a fk o rt i realiteten er en m arg in al arbejdsopgave. M åtte frem kom sten a f denne guide m edvirke til at råde bod herpå.
Dorrit Andersen
Scandinavian A tla s o f H istorie Towns, 5, D enm ark, Stege 1500-1950, a f P oul T u x e n , udg. a f D a n sk K o m i t é for byhistorie. O d e n s e U n iv e r s it e ts forlag 1987, 56 sider + 24 k ortbila g. Pris 150 kr i a b o n n e m e n t , 200 kr i løssalg.
D ansk kom ité for byhistorie b estår a f en g ru p p e a f forskere, som i en årræ kke h a r sam arb ejd et om afholdelse a f konferencer om kring byhistorie, om udgivelse a f kilder til byhistorie og a f byhistoriske frem stillinger. M ed lem m er a f kom iteen h a r således
m edvirket ved udgivelsen a f K alu n d b o rg s bys h i
storie.
K om iteens »flagskib« er im idlertid den danske del a f S can d in av ian A tlas o f H istorie Towns. Disse atlas udgives i et sam arb ejd e m ed tilsvarende ko
m iteer i Islan d , N orge, Sverige og F in lan d . I alt er d er p lan lag t 15 atlas, og h e ra f er d er udkom m et fem, h v o ra f Stege er d et a n d e t a f fem p lan lag te danske atlas. R ibe-atlasset udkom i 1984, m ens der desuden er p lan lag t atlas over K øge, R an d ers og Svendborg.
Alle atlas udgives a f hensyn til k o rtm aterialet i stort form at (30x40 cm) og p å to sprog, i dette tilfælde d ansk og engelsk. D er er fastlagt et fælles m ø n ster for alle atlas. D et er de sam m e forhold, der beskrives, så vidt m uligt på sam m e tid, k o rt
m aterialet gengives i sam m e m ålestok o.s.v., a lt
sam m en for at m uliggøre de sam m enlignende s tu dier a f byernes tilstan d og udvikling, som er et væ sentligt form ål m ed disse atlas.
Poul S trø m stad og O le D egn, d er i 1984 p u b li
cerede R ib eatlasset, og hvis d isp u ta ts »Rig og fat
tig i Ribe« d a n n e r g ru n d lag for en række a f de synsm åder, d er er a n lag t i denne atlasserie, gør i en in d led n in g rede for form ål og idé m ed den danske atlasserie. B yerne er udvalgt u n d er h en syntagen til geografisk sp red n in g og størrelse. U d valget a f byer kan naturligvis altid diskuteres, m en synes rim eligt nok, selv om an m eld eren igen m å konstatere, at S ønderjylland heller ikke her er re
p ræ sen teret, på sam m e m åde som Sønderjylland heller ikke v ar rep ræ sen teret m ed nogen by i » P ro
je k t M iddelald erb y en « . N etop det at forholdene i S ønderjylland på m ange m åd er v ar anderledes, og at påvirkningen fra nordtyske byer h er var stæ r
kere end i det øvrige land, kunne gøre det rim eligt at m edtage en sønderjysk by, netop n å r form ålet bl.a. er at gøre det m uligt at sam m enligne de for
skellige byer. M en her som i så m ange a n d re til
fælde stan d ser m ange d anske historikeres horisont ved K ongeåen.
D et d anske atlas sæ tter som m ål at belyse en række forhold om kring areal, bebyggelse, befolk
ning, erhvervs topografi og socialtopografi, og hvert a f disse em n er får derfor sit afsnit i teksten med tilh ø ren d e kort. K o rtm a te ria le ts u d g an g s
p u n k t er det rentegnede m atrikelkort ca. 1870, d er er det tidligste tid sp u n k t, hvorfra vi h ar et nøj
agtigt op m ålt m atrikelkort. Tre nøgleår er udvalgt:
1682, 1761 og 1870 (for Steges vedkom m ende dog 1697, 1761, 1870 sam t 1950). For hvert a f disse å r opstilles d er en tabel over byens huse efter m a tri
kelnum re m ed angivelse a f erhverv (i form a f en talkode) for husenes beboere (skatteborgere) (s.
38—51). G ru n d la g e t er en erhvervs- og so cialg ru p peinddeling, d er i p rin cip p et o p ererer m ed syv hovederhvervsgrupper: 1) købm æ nd og h a n d lende, 2) em bedsm æ nd og funktionæ rer, 3) liberale erhverv, 4) in d u strid riv en d e og håndvæ rkere, 5) faglærte arb ejd ere, 6) ufaglæ rte arb ejd ere og 7) uden for erhverv.
2 0 ’
291
A nm eldelser
D ette sk atteb o rg e rsk em a er g ru n d lag for de e r
hvervs- og socialtopografiske kort, og d et giver en dvidere m ulighed for yderligere undersøgelser og ud arb ejd else a f kort. D er bringes endvidere et skem a, d e r viser a n ta lle t a f perso n er inden for hvert enkelt erhverv (angivet ved fagkode, s. 5 2 - 55), ligesom d er bringes en sam m entæ lling inden for h o v ed erh v erv sg ru p p er (s. 56), altsam m en for de fire å r 1697, 1760, 1870 og 1950.
Stege-atlasset er u d a rb e jd e t a f Poul Tuxen, der i tekstdelen giver en redegørelse for undersøgelsens resu ltater. I afsnittene beliggenhed og areal og bebyggelsen gives en g ru n d ig gen n em g an g a f Ste
ges fysiske udvikling, ja , det er en helt lille Stege bys historie. H ertil k n y tter sig den række a f æ ldre kort fra 1659-1952 (ialt 14), som er gengivet i k ortbilagene (nr. 10-17), og som d et også er et væ sentligt form ål for atlasset at bringe. Sidst i tekstdelen findes en kort gen n em g an g a f de enkelte kort m ed en v u rd erin g a f deres nøjagtighed. D et æ ldste kort er fra 1659 og er en tilnæ rm elsesvis nøjagtig opm åling, foretaget a f den svenske ge- n era lk v a rte rm e ste r Erik D ahlberg. D et er ret ene
ståen d e for en dansk k ø b stad , a t d er findes en så tidlig opm åling.
I relation til afsnitet om byens fysiske udvikling er d er u d a rb e jd e t et kort over g a d e r og bygninger 1500 (kort 10), h u sty p er 1760 (kort 20) og hu sh ø j
d er 1870 (kort 18) sam t offentlige bygningers be
liggenhed 1500-1950 (kort 19 m ed tilhørende liste side 3 5-36). D et frem går heraf, at Stege er kende
tegnet ved et næ sten to talt fravæ r a f gavlhuse, i h v ert fald så lan g t tilbage som kilderne når. Byen v a r ken d eteg n et ved boder, især i sidegaderne, og énetages langhuse, evt. m ed en gavlkvist, og endnu i 1870 v a r a n ta lle t a f huse på to etag er eller m ere m eget begræ nset. D e fleste a f dem lå på byens hovedgade, Storegade m ed T orvet, og det er også her vi træffer byens købm æ nd og h an d len d e såvel i 1697, 1760 som 1870, ligesom de højeste sk attey dere er b osiddende her (kort 23-24). Først i 1950 er billedet m ere diffust, hvilket naturligvis hæ nger sam m en m ed frem væ ksten a f v illak v arterer uden for byens m iddelalderlige volde.
De erhvervstopografiske forhold er illu streret på kortene 21-22. Fire erh v erv sg ru p p er er udvalgt til illu stratio n a f den erhvervstopografiske udvikling:
1) købm æ nd og h an d len d e , 2) borgm ester, råd- m æ nd og b y råd sm ed le m m er, 3) søfarende 4) ild- sted b ru g en d e erhverv. S am tidig er disse erhvervs
g ru p p e r d elt i tre økonom iske g ru p p er, de 10%
højest takserede, de 10% næ sthøjest takserede og de 80% lavest takserede. D en socialtopografiske fordeling a f sk atteb o rg ere som helhed ud fra disse k riterier frem går a f kort 23-24.
B earbejdelsen a f m aterialet om skatte- og e r
hvervsforhold viser, a t Stege på m ange m åd er u d viser træk, d er synes typiske for d anske købstæ der.
En stru k tu r m ed byens hovedgade (eller hoved
gader) m ed de største og højeste huse og de højeste sk attey d ere (som regel købm æ nd og h an d len d e
sam t enkelte em bedsm æ nd) og byens øvrige gader d o m in eret a f de øvrige erhverv (håndvæ rkere og arb ejd ere) og a f de laveste skatteydere kan g en findes i m ange byer, i byer, der er større end Stege, nok en d n u m ere differentieret, end det her er til
fældet. D et er i Stege således næ ppe m uligt på noget tid sp u n k t klart at udskille f.eks. et egentligt a rb ejd erk v arter.
Poul Tuxens redegørelse for disse forhold og frem læggelsen h e ra f på kortene er klar og præcis, og den, der selv h a r prøvet at arb ejd e m ed de kilder, d er m å gennem pløjes for at opstille såd an n e skem aer, ved hvilket m inutiøst og pinligt nøjagtigt arbejde, d er ligger bagved, selv for en så relativt lille by som Stege.
Til gengæ ld stå r den tekniske gengivelse a f k o r tene efter anm elderens m ening ikke i alle tilfælde mål m ed kvaliteten a f a rb ejd et m ed skem aerne. En del a f gengivelserne a f de æ ldre kort virker g ru m sede og uklare, hvilket utvivlsom t hæ nger sam m en med, at alle kort er gengivet i streg, dvs. uden ilæ gning a f raster. D ette bevirker, a t skravering og m ørkere g råto n in g er i forlæggene eller disses for
skellige farver let bliver udflydende. D et gæ lder især gengivelsen a f d et æ ldste kort fra 1659, hvor en række sm å p rik sig n atu rer nogle sted er næ sten forsvinder helt, og a f opm ålingen 1800, som er blevet til en stor sort klat.
M ed hensyn til de nytegnede kort er d er ret stor forskel på den tekniske udførelse. M atrik elk o rtet 1866 (nr. 4) og d et tilsvarende a rb ejd sk o rt (nr. 8) er tegnet i M atrik elark iv et og frem træ d er m eget sm ukt og klart, m ens arb ejd sk o rtet 1950 (nr. 9) er m eget grovere i stregen. D et frem går ikke, hvem der h a r tegnet d ette kort. D et oplyses blot, a t d et er
»konstrueret«. H v ad m enes d er herm ed? E r der ikke b en y ttet et forlæg? I hvert fald ikke noget an d et a f de gengivne, sam tidige kort - m atrik elk o r
tet 1950 (nr. 5) og kote- og h ø jdekurvekortet 1975 (nr. 7) - for arb ejd sk o rtet 1950 er »skrum pet« i forhold til disse, d er heller ikke indbyrdes holder præcis sam m e m ål. T il gengæ ld passer arb e jd s
kortet 1950 og arb ejd sk o rtet 1870 næ sten præcis over h in an d en , m en også kun næ sten. M an m å derfor spørge, om d et er m atrik elk o rtet 1870 eller m atrikelkortet 1950 d er er noget galt m ed, eller om forklaringen på disse unøjag tig h ed er er, at d er ikke h a r m edvirket nogen professionel k o rtteg n er ved u darbejdelsen a f atlassets kort. H verken atlassets kolofon, forord eller oplysninger på de enkelte kort siger noget herom .
E n d n u et forhold om kring kortgengivelserne skal inddrages. K o rten e er gengivet på kraftigt hvidt p ap ir, hvert kort for sig. D er er ikke foretaget nogen sam m en teg n in g a fk o rt for d erm ed at vise en udvikling eller æ n d rin g er fra et tid sp u n k t til et an d et. F.eks. kunne d et have væ ret in teressan t at se en sam m en teg n in g a f D ahlgreens kort og et m o
d erne m atrik elk o rt (f.eks. 1950-kortet), således at m an kan se, hvor borgen egentlig v ar placeret i forhold til det n uvæ rende gadeforløb. D et frem går
292
Anm eldelser ganske vist a f kort 19, der viser offentlige byg
ningers beliggenhed, m en kun i form a f et tal. En in dtegning a f det om rids a f borgen, som D ahlgren gengiver, ville dog være m ere givende. O gså en sam m en teg n in g a f opm ålingen 1800 m ed et m o
dern e kort kunne have væ ret givende, idet det klart kunne vise bebyggelsens udstræ k n in g i forhold til nu.
M an kunne have givet b rugeren denne m ulig
hed i hæ nde ved at have gengivet arbejd sk o rten e på en tra n sp a re n t. Eller også kunne m an have lettet brugen a f arb ejd sk o rten e ved anbringelse a f pasm æ rker på dem og de øvrige kort i sam m e m ålestok. En an d en m ulighed havde væ ret be
nyttelse a f flere farver på sam m e kort. S ådan er det f.eks. gjort i » S tad tk ern atlas Schlesw ig-H olstein«, d er udkom i 1976 og g en n em g å r alle historiske bykerner i Slesvig-H olsten, i alt 40 (desvæ rre er de nordslesvigske byer ikke m ed). H er er b en y ttet tre farver til at vise forskellige forhold. Den ene a f dem viser æ ldre, nu forsvundne vigtige bygninger, vold
anlæg, gadeforløb og pladsers udstræ kning, kyst
linjer og vandløb. H vert a f disse kort m ed tre farver er placeret ovenover eller ved siden a f et lodret luftfoto a f bykernen i dag, gengivet i farver og i sam m e m ålestok som kortet (1:5000). D enne frem gangsm åde giver virkelig gode m uligheder for sam m en lig n in g er og stu d ier a f de enkelte byers udvikling.
F arver er naturligvis dyre, m en blot et enkelt k o rtb lad , evt. m ed to kortgengivelser i 1:5000 og i blot to farver ville have gjort undervæ rker! Be
tydelige ressourcer økonom iske såvel som arb e jd s
mæssige - er jo i forvejen investeret i d ette projekt.
Projektet er p erspektivrigt og spæ ndende, og dets værdi kan først fuldt ud vurderes, n å r d er foreligger nogle flere atlas, m en det er beklageligt, at k o rtm aterialet i den kvalitet og den form, som det foreligger i i S tege-atlasset, ikke lever op til den sta n d a rd , m an b u rd e k unne forvente a f et såd an t værk, og heller ikke stå r m ål med atlassets øvrige indhold og bearbejdelsen a f det skriftlige kild em a
teriale, således som det foreligger i form a f ske
m aer.
Henrik Fangel
Johan Peter N oack: D et danske m indretal i Sydsles
vig 1920-1945. I n s titu t for G ræ n se re g io n s- forskning. 1989, 2 bd., 602 s., ill. K r. 325.
Værket blev forsvaret som d isp u tats ved A arhus U n iv ersitet i n ovem ber 1989. F orfatteren er d irek tør for In s titu t for G ræ nseregionsforskning i Å benrå, og d isp u tatsen er led i et større forsk
ningsprojekt om det d anske m in d retals historie, hvortil N oack v ar kn y ttet allerede før, han blev direktør. H an var tidligere lektor i historie ved Å rhus U niversitet. D er kan forventes en fortsæ t
telse a f d ette værk, som fører udviklingen op til 1955. O g der kan fra et parallelp ro jek t forventes et værk om d et tyske m in d retals historie ved H enrik B ecker-C hristensen.
N oacks d isp u ta ts er p å to bind på i alt 600 sider, og den selvstæ ndige forskningsindsats ligger i dæ k
ningen af perioden 1920-33. B ag g ru n d sh isto rien og afstem ningerne er fyldigt b e h an d le t i an d re væ rker, ikke m indst i Troels Finks D a S ø n d er
jy lla n d blev delt 1918—1920. O g perioden 1933—45 er g ru n d ig t b eh an d le t i C a rste n M ogensens D ansk i H agekorsets Skygge fra 1981. T æ ller m an k a p it
ler og sidetal bliver N oacks bog d a også først og frem m est m in d retallets historie u n d e r W eim arre- publikken. D et er en im p o n eren d e indsats. H er er an v en d t et om fattende kildem ateriale stam m en d e fra m in d retallet selv og fra offentlige og p rivate arkiver i D an m ark og Tyskland.
H ovedvæ gten ligger på den konfliktfyldte p o liti
ske historie. O g d er er tale om politik på m ange planer, m ed m ange m odspillere og som følge d e ra f m ed m ange k o n frontationsm uligheder. D er er for
holdet til de tyske m y n d ig h ed er på forskellige ni
veauer. D er er forholdet til de politiske p a rtie r og græ n seo rg an isatio n ern e i D an m ark . O g d er er m odsæ tningerne i m in d retallet selv, om m ål, s tra tegi, og m ellem g ru p p e r og personer.
U d ad til m åtte den organiserede d anskhed i Syd
slesvig tage skikkelse a f et k ulturelt m in d retal. Det officielle D an m ark kunne a f udenrigspolitiske g ru n d e ikke acceptere eller stø tte en k a m p o rg an i
sation med græ nserevision på p ro g ram m et. M en der v a r strid m ellem de politiske p a rtie r i D a n m ark. D er er dog næ ppe tvivl om , at h åb et om en græ nseflytning v ar et bæ rende elem ent i den n a tio nale m obilisering i den d an sk o rien te red e folkedel i Sydslesvig. M en d a m an ikke kunne arb ejd e aktivt for d ette m ål, m åtte den politiske k am p linde a n dre slagm arker. Presseforhold og skoleforhold far en g ru n d ig beh an d lin g . A f vidtræ kkende b ety d ning ogsa for tiden efter 2. verdenskrig er det for
m odentlig, at den liberale skoleordning a f 1929, hvis genesis er skildret om hyggeligt, accepterede et sindelagskriterium . D ansk v ar altså den, d er valgte at være det. For det tyske m in d retal i N ordslesvig havde det sam m e princip væ ret gæ ldende siden
1920.
D en d o m in eren d e hovedperson i bogen er E rn st C h ristian sen , M enborg Avis’ chefredaktør, m in d retallets ledende skikkelse, som N oack tegner et n u an ceret, m en ab so lu t ikke ukritisk po rtræ t af.
D er er ingen tvivl om, at m an m ed vore dages sp ro g b ru g m å karakterisere ham som nationalist.
N oack påp eg er elem enter i hans n atio n ale ideolo
gi, som b rin g er ham tæ t på nazistisk tæ nkning. D et er nok et spørgsm ål, om det er n ø d vendigt at fore
tage en så d a n sam m enstilling, uanset hvad m an i dag m å tte synes om E rn st C h ristian sen s forestil
lingsverden. M åske E rnst C h ristian sen sn arere skulle ses som et u dtryk for, hvor lidt originalt, der var i nazism ens tankegods, at det er sam m en sty k
293
A nm eldelser
ket a f »lånte« og ofte gam le ideer, som blev forvan
sket ud i det ekstrem e, fanatiske og vulgære.
I bogens kapitel 6 findes nok de m est bem æ rkel
sesværdige a f de fo rskningsresultater, N oack læg
ger frem. H er analyseres m in d retallet som social g ru p p e p å g ru n d lag a f b la n d t a n d e t m edlem skar- totekerne. G eografisk v ar d an sk h ed en stæ rkt kon
cen treret i F lensborg m ed næ rm este forstæ der med følgelig ringe u dbredelse i landbefolkningen. Den overvejende del a f m in d retallet bestod a f sm åk års
folk, især fra arb ejd erk lassen , m ens kun ca. en fjerdedel tilh ø rte g ru p p en a f højere funktionæ rer og selvstæ ndige. M en de ledende lag, som havde tillidsposterne og rep ræ sen tered e m in d retallet u d ad til, rek ru tte red es fortrinsvis fra den sidste g ru p p e, der v ar a f overvejende borgerlig og konser
vativ observans. Disse forskelle, både sociale og ideologiske, ru m m ed e åbenlyse konfliktm uligheder og kom d a også til at præ ge m in d retallets u d vikling. D ette h a r ikke væ ret ukendt. M en nok så o verraskende er det nok, a t N oack h a r kunnet påvise betydelige til- og afgange i m edlem sskaren.
I Flensborgafdelingen havde m an fra 1920 en svag stigning i m edlem stallet, som kulm inerede i 1924 m ed 5800 m edlem m er. H erefter kom et b ra t fald de efterfølgende år, som vared e til den økonom iske verdenskrise satte ind. E fter nogle års svagere stig
ning vendte billedet a tte r fra 1936, d a nazisternes indflydelse for alvor begyndte at gøre sig gæl
dende. H erefter faldt m edlem stallet g rad v ist og v ar ved krigens slu tn in g nede p å u n d e r 2000. Bag de lettere iagttagelige nettobevæ gelser k o n statere r N oack en d n u stø rre bruttobevæ gelser. D er h ar altså væ ret tale om betydelige v an d rin g er, ikke b are ud af, m en også ind i d et d anske m in d retals o rg an isatio n . I begyndelsen a f 1920’erne v ar disse v a n d rin g e r så o m fatten d e, a t de svarede til en u dskiftning af halvdelen a f m edlem sskaren pa kun fem år.
Disse k o n staterin g er m å give a n led n in g til over
vejelser over, h vad vi egentlig skal forsta ved et n a tio n a lt m in d retal og n atio n al id en titet. N oack skriver: » M in d retallets alvorligste Qende v ar i v ir
keligheden d et tyske sam funds assim ilerende kræf
ter«. O g h an henviser til, at disse netop blev b ru d t i perio d ern e 1918—24 og 1930—33, hvor m in d re ta l
let voksede, især i den første periode, hvor der var tegn til en o p sp litn in g a f T yskland, og m ange m ente, at der v ar udsigt til en græ nseflytning.
»Tallene for bruttobevæ gelserne« k onkluderer N oack »afslører en så betydelig m edlem sudveks- ling, at d et m å k onstateres, at skellet m ellem dansk og tysk i jæ v n e m enneskers øjne forekom m indre d y b t, end d et ofte er frem stillet«.
J .P N oack d is p u ta ts er et gedigent vid en sk ab e
ligt væ rk i den bedste - m en ikke en eråd en d e - tra d itio n , som siden slu tn in g en a f 50’erne ofte i D N H s regie h a r om fattet en række vægtige arb e j
d er om nyere d an sk historie, isæ r besæ ttelsesti
dens. I denne tra d itio n ligger hovedvæ gten absolut
på den politiske historie, un d erb y g g et af den øko
nom iske historie og a f påvisninger a f kv an titativ e sociologiske træk i sam fundsudviklingen. M en især fra 1970’erne er nye asp ek ter a f faget historie b e
g y n d t at træ nge sig på ud over den m ere tra d itio nelle politiske og økonom iske historie. De glider ind som d im ensioner i videnskabsfaget historie og bliver til krav om noget, der skal tilgodeses i skole- og uddannelsessystem et. H er skal nævnes i flæng k u ltu rh isto rie, socialhistorie og lokalhistorie, som er gam le kendinge, m en også nyere foreteelser d u k ker op som fam iliehistorie, kvindehistorie, m e n ta li
tetshistorie, bevidsthedshistorie. D er er alm indelig tilslu tn in g til, at disse dim en sio n er bør indgå i vores alm indelige historiske viden, forståelse og dannelse, m en d et rejser unæ gtelig m etodiske og didaktiske problem er, især d a forskningsgrundla- get er nyt og spinkelt.
På denne b ag g ru n d og m ed fare for at gå i den anm elderfæ lde, som b e stå r i, at m an b eb rejd er forfatteren, at han h a r skrevet en an d en bog end den, anm eld eren egentlig helst havde set, han havde skrevet, skal der alligevel peges på et p ar spørgsm ål, som N oacks bog ikke rigtig giver svar på.
For det første: H vilke personlige m otiver lå til gru n d , n å r sydslesvigeren valgte at væ re dansk?
O g for det andet: H vilke følger fik det for til
væ relsen og dagligdagen i Sydslesvig, n å r m an havde foretaget d ette valg? D et første spørgsm ål tag er N oack for så vidt stilling til, som h an m ener, det u n d d ra g e r sig en historisk analyse. K ilderne svigter. D er findes ikke tilstræ kkelig m ange indivi
duelle udsagn til, at der kan generaliseres. N oacks arg u m e n ta tio n er videnskabelig og skal ikke a n fægtes. M en der kunne godt foretages en registre
ring og system atisering, m åske til dels prioritering, a f de kendte m otiver, d er kunne ligge b ag natio n a- litetsvalg. Sagen er vel, at selv om h istorikerne ikke beskæftiger sig derm ed, så vil an d re alligevel gøre det. O g m y tern e vil u a n ta s te t kunne leve videre.
M ed hensyn til d et a n d e t spørgsm ål vil n a tu rlig vis også her de individuelle ud sag n væ re u tilstræ k kelige. M en m an kunne rette o pm æ rksom heden m od in dholdet a f de tilvæ relsesram m er, som ska
bes a f politik og økonom i. M ed a n d re ord: det kulturelle og ideologiske u d b u d , som d et danske m in d retal stod for i kraft a f sit skolevæsen, sin presse, sit foreningsliv og sin kirke.
De sidste b em æ rkninger anfæ gter ikke N oacks præ station. D isp u tatsen er blevet o verordentlig vel m o d tag et a f anm eldere og ved forsvarshandlingen.
D et er et væ sentligt værk i nyere dansk h isto rie
forskning, og hvad der ikke d erm ed er selvfølgeligt:
Trods de m ange indviklede politiske tråd e og rela
tioner, d er h a r skullet udredes, og de m ange tal—
og d etailstu d ier, er det blevet til en fængslende kronologisk frem adskridende frem stilling. Så det er også en rigtig historie.
Erik Stenz
2 9 4
Anm eldelser
Suno Scharling: A lin slægt. H vordan - Hvornår - H vorfor? C la u s e n b ø g e r 1989, 106 s., ib. ill.
K r . 128.
A f de efterh ån d en m ange vejledninger i slæ gtshi
storie u d m æ rk er denne sig særlig ved sin klare og pæ dagogiske frem stilling. S am tidig kom m er den im po n eren d e vidt om kring p å den begræ nsede plads, så den opfylder fuldt ud sit fo rm åh at vejlede den slæ gtsinteresserede uden særlige forudsæ tnin- ger.
D et er forfatteren m agtpåliggende, at slæ gts
forskningen skal føre til m ere end en bevidstløs in dsam ling a f aner. »Slægtens vilkår og levevis skal skildres i stø rst m ulig b redde.« F orfatteren frem hæ ver også, a t en slæ gtshistorie, d er er bygget op a f k ap itler m ed skildringer a f forskellige g ru p p e r a f slæ gtninge lan g t er at foretrække.
Et kapitel i bogen om kildekritik med titlen »At skelne det rigtige fra d et forkerte« m å virkelig siges at opfylde et behov i b e tra g tn in g af, hvilke be
sy nderligheder m an u n d ertid en støder på i slæ gts
bøger o.lign. D et største kapitel h a n d le r om de centrale slæ gtshistoriske kildetyper. Fler får for
fatteren bl.a. anskueliggjort, hvorfor vi h ar de for
skellige k ildetyper (det oprindelige a d m in istrativ e form ål), deres kildevæ rdi og naturligvis også, hvilke oplysninger d er kan hentes. O gså en in tro d uktion til skriftlæ sning m ed skriftprøver er kom m et med.
Dorrit Andersen
Ove Hornby: »Ved rettidig O m hu...«. Skibsreder A . P. M øller 1 8 7 6 -1 9 6 5 . S c h u ltz F o rla g , 1988. 316 s., ill. K r . 220.
O ve H o rn b y er ekspert i økonom isk historie, og det præ ger n atu rlig v is hans bog om A. P. M øller. For
fatteren h a r ikke tilstræ b t en biografi om den store erh v erv sm an d , m en h a r i stedet b ru g t kræ fterne på en skildring a f den virksom hed, A .P M øller skabte. A t d øm m e efter M æ rsk M c-K inney M øl
lers forord er d et sket med dennes fulde opbakning, hvilket er forståeligt. V irksom heden h a r først og frem m est ønsket at fa nedfæ ldet sin historie indtil A.P. M øllers død i 1965, og i den sam m enhæ ng er O ve H o rn b y et godt valg.
R esu ltatet er nem lig blevet en solid skildring a f rederiets historie lige fra den spæ de begyndelse.
H isto rien er i sig selv fascinerende, og det er vel g ru n d en til, at H orn b y s skrivestil er så tilb ag etru k ken og reserveret - h an hold er sig pæ nt tilbage bogen igennem og lad er i stedet sin hovedperson om at udtrykke sine m eninger, særlig på g ru n d lag a f det om fatten d e m ateriale, rederiet h a r stillet til forfatterens råd ig h ed . Læseren får m eget at vide om selskabets eller sn arere selskabernes udvikling
gennem det lange sp an d a f år. V æ rket er således spæ kket m ed han d elsaftaler, skibsbeskrivelser, sta tistikker og ikke m in d st beløb a f stadig m ere svim lende størrelser. D er er næ sten for m ange d etaljer og o prem sninger, og d et kan virke lidt kedeligt for den læser, d er længes efter at vide noget om perso
nen A.P. M øller.
D en m enneskelige synsvinkel savnes, m en det er som n æ vnt et bevidst valg fra forfatteren (og re
deriets) side. E t afsluttende kapitel søger at løfte lidt a f sløret i sin om tale a f skibsrederen som p ri
v atp erso n og som d eltag er i den offentlige d eb at.
K ap itlet er im idlertid kort og viger uden om de m ere kontroversielle em ner. D et havde f. eks. væ
ret in teressan t at høre m ere om A. P. M øllers rolle i den såk ald te H øjg aard -k red s u n d e r besæ ttelsen, m en vi m å nøjes m ed at få hovedpersonens egen holdning til sagen, således som han udlagde den efter krigen. N å r sagen overhovedet bringes frem i bogen, kunne forfatteren have gravet dybere.
O ve H o rn b y h a r lavet en sp æ ndende og d e ta l
je r e t beskrivelse a f en stor dansk virksom heds u d vikling, m en d er savnes en egentlig analyse a f su c
ces’ en. Synet på A.P. M øller frem går tydeligst a f d ette citat (side 240): »E kspansionens forløb (...) afspejler en kyndig og skabende persons udnyttelse a f de m uligheder, der frem bød sig«. H elt korrekt, m en næ ppe hele forklaringen. M an k unne have ønsket en nøjere b eh an d lin g a f den sam fu n d s
udvikling ude som hjem m e og de personer, der også betingede frem gangen. A. P. M øller løftede trods alt ikke alene.
D et sam m e lidt enstrengede syn spores i den ofte citerede kritik af de skiltende (socialdem okratiske) regeringers økonom iske og handelsm æ ssige politik, f. eks. i om talen a f den »vrangvillige V alu tac en tral« i 1930’erne og udviklingen i det d anske sa m fund efter krigen. A.P. M øller u d talte sig gerne b ram frit, n å r h an kritiserede sine lan d sm æ n d , bl.
a. for a t lide a f »velstandspsykose«, d er angiveligt skulle ytre sig ved m anglende arb ejd sly st og flid ( side 251). Den »sygdom « er vi sikkert m ange, som lider af, m en det havde i den forbindelse væ ret spæ ndende m ed en diskussion a f p åsta n d e n , f. eks.
ved en om tale a f rederens forhold til de store fag
forbund.
Bogen rejser altså en del spørgsm ål, hvis b e
svarelse m å vente til en biografi om denne fasci
n erende erh v erv sm an d forhåbentlig sn a rt d ukker op. N å r det er sagt, skal det im idlertid straks til
føjes, at O ve H o rn b y h a r leveret en solid skildring a f et spæ ndende stykke erhvervshistorie. Som en sidegevinst får den lokalhistorisk interesserede læ
ser en række flashbacks til de sam fund, firm aet fungerede i. D e er nok m alet m ed bred pensel; m en vi føres dog tilbage til Røm ø, D rag ø r og Svendborg på sejlskibenes tid, og til A. P M øllers K londyke, M unkebo, som han i løbet a f lå å r forvandlede fra en lidt glem t landsby til en driftig værftsby.
Søren Eigaard
295
A nm eldelser
Lisbet H oltse: E n fy n s k hjulmagers dagbog 1813- 1833. Analyse og tekst. L a n d b o h i s to r is k S elskab
1989. 216 s. K r . 188.
L an d b o h isto risk Selskab begyndte rækken a f bon- dedagbogsudgivelser tilbage i 1969 m ed Je n s H o lm g aard s udgave a f den m idtjyske fæ stebonde C h risten A ndersens dagbog fra landboreform ernes tid. Senere er d er fulgt d ag b ø g er fra a n d re egne og i tid frem til an d elstid en h u n d re d e å r efter. I de senere å r h a r etnologer og historikere både h e r
hjem m e og i u d lan d et forsket in te n st i bondeøko
nom i, sociale relatio n er og m en talitet i d et førindu- strielle sam fund, og netop de bevarede dagbøger og optegnelser h a r vist sig a t være gode kilder til disse em ner. Skønt k n ap p e og for de ældstes v ed kom m ende ureflekterede, ru m m e r de ofte liere lag, end m an u m id d e lb a rt skulle tro. U d n y ttelsen a f dem h a r givet ny indsigt på m ikroplan, hvilket igen h a r m edført, at tidligere generelle opfattelser om landsbyliv m.v. h a r m å tte t revideres. M an er i stigende grad blevet de regionale v aria tio n e r i leve
vilkår og livsform er bevidst, og d e r tegner sig m øn
stre for selvforståelse og om verdensbillede alt efter dagbogsforfatternes køn, ald er og sociale place- ring.
H id til h ar de udgivne d ag b ø g er stam m et fra gård m an d sm iljø et; m en m ed udgivelse a f denne fynske d agbog er også h u sm a n d ssta n d e n , i hvert fald den b edrestillede del, kom m et med. E tnologen Lisbet H oltse h a r b earb ejd et sin m ag isterafh an d ling om en dagbog skrevet a f h u sm an d en , h ju l
m an d en og spillem an d en H an s N ielsen fra G erup på Sydfyn. D et er blevet til en ny m ilepæl på bo n d ed ag b o g so m råd et, som kan sam m enlignes m ed K a re n Schousboes arb ejd e for g ård m an d s- dagbogens vedkom m ende (jf. En fæ stebondes liv.
E rin d rin g er og optegnelser a f gårdfæ ster og sogne
foged Søren P edersen, H av reb jerg 1776-1838, L an d b o h isto risk Selskab 1983).
G eru p b o g en b e stå r dels a f ca. 100 sider analyse, dels a f selve dagbogen m ed tilh ø ren d e ordliste, k ild e -o g litteratu ro v ersig t. M an kan give sig i kast m ed d agbogen efter blot at have læst de første par sider a f udgiverens indledning. H er findes nem lig de klassiske oplysninger om kilden og dens o p havsm and: H an s N ielsen v ar født i 1795 som søn a f en fæ stehusm and og h ju lm ag er u n d er B rahetrolle- borg. H N gik i en god R eventlow sk skole, skrev og stavede godt, og begyndte som 18-årig i 1814 at skrive ned, hvad han foretog sig - eller noget a f det. D et fo rtsatte han m ed til kort før sin død (af tuberkulose) i 1833. H an boede hele sit liv i h ju l
m agerhuset, også efter at h a n i 1830 blev gift med en lidt æ ldre kusine. D agbogen, d.v.s. 21 sm å a l
m an ak k er m ed indsyede beskrevne blade, er ad snirklede veje endt i B rah etro lleb o rg Folkem inde
sam ling.
I dagbogen m øder m an et m ylder a f personer, faktisk 550, d er er gilder, oplysninger om la n d b ru
get, hjulm ag erg ern in g en og m eget m ere. M a n o p d ag er dog h u rtig t, hvor svæ rt d et i g ru n d e n er at følge med i et frem m ed m enneskes liv i en fjern tid med an d re n o rm er og ram m er end i dag. Alligevel kom m er m an selv på denne lidt hovedkulds m åde år for å r tæ ttere på, kom m er til a t kende til o m gangsform erne i landsbyen, ved hvem d er hjæ lper h in an d en m ed h vad, og m an bliver fortrolig m ed, at bry llu p , barsel og død kan følge tæ t. D et fulde u d b y tte a f kilden får m an dog først ved parallel eller efterfølgende læ sning a f L isbet H oltses a n a lyse, som er ualm indelig gru n d ig og skarpsindig.
N etop m ed kendskab til den usystem atiske no
tering og alt det indforståede i d agbogen b egriber m an, hvilket en o rm t arb ejd e det m å have væ ret at system atisere og kom binere H N s jæ v n e ord, så der tegner sig et m ere fast m ønster. D et økonom iske gru n d lag , det sociale netvæ rk og H N s b eg reb er om tid, evighed, død og kæ rlighed er hovedoverskrif
terne i analysen, som in d d rag er m ange a n d re kil
der, bl.a. de e je n d o m s- og slæ gtshistoriske i den u d stræ kning de fm des. D er sam m enfattes til slut i et in teressan t afsnit om » H an s N ielsen og hans verden«.
Lisbet H oltse frem læ gger her og an d re steder alle tæ nkelige m ulig h ed er for næ rlæ sning, m en gør altid rede for, h v o rn å r det d rejer sig om en hypo
tese, evt. in sp ireret a f hendes o m fattende faglige bag g ru n d sv id en , og som regel får læseren alle re- flektionerne over b åd e pro et co n tra m ed. D et kan ikke næ gtes, at dette a f og til tynger læ sningen.
Slæ gtstavler og d ia g ra m m e r om gilder, rejser og socialt netvæ rk letter i de fleste tilfælde overblik
ket, m en lysten til skem aer og k urver g år efter m in m ening over gevind, n år m an også skal have en kurve for, h v o rn år H N o m taler sin far som »vor Faer« og »m in Fader«! (s.80). Vel er det led i en i øvrigt u d m æ rk et arg u m e n ta tio n for, h v o rn å r H N de facto overtog h ju lm ag erh u sh o ld et; m en det er nok de færreste, der bliver m ere overbeviste om hypotesens h o ld b arh ed p.g.a. d en n e kurve.
F ag litteratu ren s forestillinger om faste ty p er i b o ndesam fundet, f.eks. »hand elsb ø n d er« h a r Lis
bet H oltse gode k o m m en tarer til på b a g g ru n d a f det intense arbejde m ed H N og h ans fæ rden. H en des pointe er, at m obiliteten er behovsbestem t, og i det tæ tte Sydfyn behøvede hverken H N eller de Heste a n d re at rejse ret lan g t for at afsætte p ro d u k te r og tage på fam iliebesøg. D eres a k tio n sra dius v ar ikke stor, m en frekvensen for rejser til gengæ ld høj, og i den forstand v ar m an om kring- farende som nogen. H N v ar således på vej til et eller an d et ca. en tredjedel a f årets dage, og da m ange an d re også var det, oprulles et uden tvivl san d t billede a f sm å veje m ed stadig tæt trafik af folk og fæ (s. 97).
H er som an d re steder er det ved siden af den videnskabelige gru n d ig h ed lykkedes L isbet H oltse at gøre teksten levende, og hist og h er ligger d er i tilgift en god po rtio n h u m o r gem t i hendes sidebe
m æ rkninger til hovedpersonen og hans om givelser.
296
Anm eldelser D et er ikke en p rag tu d g av e, hvad det ydre angår;
m en de illustrative topografiske billeder fra tiden stå r rim eligt, og både i d et ydre og i su b stan sen er d er tale om en m eget g en n em a rb ejd et bog, som kan anvendes på m ange n iv eau e r og til m ange form ål.
M argit Mogensen
H elga Skou: N å r bægeret er fu l d t ! E n landarbej
derkvindes livshistorie f r a årene 1915-1960. Sel
sk a b e t til forsk n in g i a r b e jd e r b e v æ g e ls e n s h i
sto rie 1989, 143 s., ill. K r. 80.
U n d e r den noget søgte overtitel »N år bæ geret er fuldt!« (en sa m m en b lan d in g a f talem åd ern e » M å let er fuldt« og »D råb en d er far bæ geret til at flyde over«?) fortæ ller en lan d arb ejd erk v in d e her sin livshistorie.
H elga Skou er født i 1915 »på den jyske hede« - hvor oplyses ikke - og er vokset op i en børnerig husm andsfam ilie. En sto r del a f erin d rin g e rn e ta ger sig ud som et sa n d t ja m m e rsm in d e m ed ry
stende skildringer a f børn em ish an d lin g er, vold
tægt, sygdom m e, forbrydelser, um enneskeligt slid og udby tn in g . F orm ålet m ed udgivelsen (ved A nette E klund H ansen) er da også at gøre o p m ærksom på lan d arb ejd ern es vanskelige kår helt frem til vor tid, h e ru n d e r særlig kvindens. Først da H elga Skou og hendes m an d efter 25 års arbejde som la n d arb ejd er- og fo d erm esterp ar på en række h erreg ård e over det m este a f lan d et forlod la n d bruget, fik de del i sam fundets velstandsfrem gang i 1950’erne, fik hus og bil og b ørnene godt i vej.
Æ g te p a rre t synes at have væ ret i besiddelse a f en betydelig stæ dighed og vilje til selvhævdelse, der h a r h ju lp et dem gennem m egen m odgang.
D er er im idlertid tale om en både ujævn og særdeles subjektiv skildring. I en bredere sam m en hæ ng kan den kun bruges a f lokal- og k u ltu rh isto rikeren, n å r udsagnene kan sandsynliggøres gen
nem a n d re kilder. N år en del a f bogens lokaliteter er sløret eller helt anonym iseret, m å det skyldes den store m æ ngde næ rm est in ju rieren d e og ære- kræ nkende beskyldninger, som læseren ikke h ar nogen m ulighed for at tage stilling til. D et mest betæ nkelige eksem pel er m åske en beskyldning (s.
85) m od en n abokone for at have m y rd et et a f sine børn, uden at det blev o p d ag et a f m yndighederne.
D er kan m eget vel en d n u leve folk, der h a r kendt fam ilien, og ved, hvem d et d rejer sig om. D en slags bør en udgiver være lidt forsigtig m ed at offent
liggøre, selv om d er i erin d rin g e r er et større sp il
lerum for subjektiviteten end i alm indelige h isto ri
ske arbejder.
Ved en bog a f denne k a ra k te r b u rd e udgiveren i det hele taget have oplyst, hvilke udgivelsesprin
cipper, d er er lagt til g ru n d , og hvilke verifikatio
ner, d er er søgt foretaget (om overhovedet nogle).
En egentlig realk o m m en tar ville også have væ ret på sin plads, n å r m an h a r fundet m an u sk rip tet væ sentligt nok til udgivelse. M en læ seren lades helt i stikken på d ette punkt. D et er f.eks. ufor
ståeligt, at en bem æ rkning s. 67 ikke enten er u d elad t eller kom m enteret. H e r beklager H elga Skou sig over, a t hun og hendes m an d aldrig havde ferie, selv om der v ar kom m et en ferielov. M en ferieloven af 1938 om fattede bl.a. ikke personer, der v ar fæstet som m edhjæ lpere i la n d b ru g et, så vidt an m eld eren d a kan se.
Dorrit Andersen
Christine Plov: Lærerhjem og lærerindeliv. E rin dringer f r a Sønderjylland 1871-1920. U d g iv e t a f Niels H. K ra g h -N ie ls e n . S ø nderjyske lev
n ed s lø b nr. 26. H isto risk S a m f u n d for S ø n d e r jy lla n d 1989. 237 s., ill. K r. 128.
C h ristin e Plov (1871-1944) voksede op i et læ rer
hjem i S taru p . H endes far v ar en a f de d an sk sin dede lærere, d er valgte a t virke i den offentlige skole i N ordslesvig efter den preussiske anneksion.
Selv gik hun sam m e vej efter i 1892 at have taget den tyske læ rerindeeksam en ved sem in ariet i A u gustenborg. H u n virkede som »tysk læ rerinde m ed dansk hjerte« til 1900, hvor en stadig skæ rpet kurs fra m yndighedernes side over for dan sk sin d ed e læ
rere havde m odnet hendes beslu tn in g om at æ ndre frem tidsplaner. H un tog sin afsked og videreud- d a n n ed e sig ved S tatens L æ rerkursus i K ø b en havn. E fter et ophold på Askov H øjskole m .m . blev hun kom m unelæ rerinde i Vejle.
D ette lyder m åske ikke særlig ophidsende; m en der er faktisk tale om en bog, d er fortjener m ere end alm indelig interesse, såd an som det er tilfældet m ed flere a f det sønderjyske historiske sam funds udgivelser a f erin d rin g er. C h ristin e Plov er en god iag ttag er, og hendes skildringer især fra un g d o m s
tiden fortæ ller fængslende om m enneskeskæ bner, folkeliv og ku ltu relt liv, de sted er hun h a r boet.
O gsa for kvindehistorikeren vil d er være noget at hente: den unge piges længsel efter intellektuelle u d fordringer, stoltheden over læ rerindegerningen m .m . I K ø b en h av n fik hun kontakt med flere a f kvindebevæ gelsens frem træ dende personligheder og påvirkedes a f deres ideer.
D et er utroligt, at d er kan blive ved m ed at dukke så gode e rin d rin g sm a n u sk rip te r op fra den sønderjyske n atio n ale kam ps tid. D et vid n er om, hvor stæ rkt den periodes oplevelser h a r virket på de sam tidige.
Dorrit Andersen
297
