ARKIVALIER
Af Hans Knudsen.
A
llerede i det første B ind a f »F ortid og Nutid« h a r P astor P. Severinsen i en lille A rtikel »En historisk Kilde« g jort op m æ rksom paa, a t vi i B randtak sation sp ro tok ollerne for L a n d bygninger besad et væ rdifuldt K ildem ateriale til O plysning om Bygninger p a a L andet fra 1800 og videre frem . Den Gang laa disse A rkivalier endnu hos B randdirektørerne, m en da de i 1922 er blevet afleveret til L andsark iv ern e i h v e rt F a ld til 1872, og da disse i F orvejen laa inde m ed Sager vedrørende B ygningsforsikring i Købstæderne, k u n d e der være A nledning til at give en Oversigt over dette i flere H enseender væ rdifulde K ildem ateriale.
B ygningsbrandforsikringens H istorie h e r i L andet skal dog ikke opridses her, da J. O. Bro Jørgensen i »For sikrings væsenets H istorie i D an m ark indtil det 19. A arhundrede« h a r g jort det i den Henseende fornødne, h vortil kom m er, a t de forskellige F o r
sikringsselskaber h a r fejret deres Jub ilæ er m ed Udsendelse af statelige S k rifter som »K jøbenhavns H use og Indvaan ere efter B randen 1728«, 1906, »K jøbenhavns B randforsikring 1731— 1911, et B idrag til K jøbenhavns Historie«, 1913, J. G oldschm idt: »Kjøb- stæ dernes alm indelige B rand forsik rin g 1792— 1892«, K. Ham m e- rich: »Købstædernes alm indelige B ran dforsik ring 1871— 1920«,
»Købstædernes alm indelige B randforsikring«, 1942, Mich. P e ter
sen: »Den alm indelige B rand fo rsik rin g for L andbygninger 1792—
1892«, 1892, og Jens C hristensen: »B randforsikringen gennem 150 Aar«, 1942. I disse V æ rker findes oftest foruden vedkom m ende Institutions H istorie gode Redegørelser for den alm indelige Bag-
g run d fo r deres O prettelse og V irksom hed. Det, der h er skal meddeles, er derfor blot supplerende O plysninger om det A rkiv
m ateriale, disse In stitu tio n er h a r afsat til m idt i 19. A arhundrede, dog m ed den Begrænsning, a t alt, h vad der vedrører in tern e F o r
hold og Regnskabsvæsen, forbigaas, m ens Vægten lægges p aa V urderingsforretningerne som det Stof, der h a r m est alm indelig Betydning, m en som ifølge de vekslende A dm inistrationsforhold findes spredt i forskellige Em bedsarkiver, hvorfor det til T ider k a n være vanskeligt at vide, h v o r det skal søges.
I.
F ra K øbenhavns B randforsikring er til L andsarkivet for Sjæl
land afleveret et stort og velordnet Arkiv, som stræ kker sig fra O prettelsen i 1731 til ca. 1909. K ernen i dette er T aksations- forretningerne, som haves fra 1731 til 1908. De er for hver Ejendom sam lede p a a det nugæ ldende M atrikulsnr., saaledes at m an h e r h a r en fo rtsat Kæde af V urderinger, de ældste er gan ske vist ret sum m ariske, m en B ygningsbeskrivelserne bliver h u r tigt m eget fyldige og præ cise m. H. t. Maal, B ygningsm ateriale og indbyrdes Beliggenhed og m ed Gennem gang a f de enkelte Rum til O plysning om Panelvæ rk, Vindues- og D ørkonstru ktio ner og Kakkelovne. A rkitek turh isto rien h a r h e r en uvurderlig Kilde, som bliver flittigt benyttet, ligesom det ogsaa for P ersonalhisto
rien k a n være a f B etydning a t faa au ten tisk Viden om det Hus og de Rum, i hvilke de skildrede Personer h a r levet. U nder F o r
sikringen v ar endelig ogsaa inddraget, h v ad der fandtes af fast in stalleret M askineri i B ygningerne m ed Beskrivelse og V urde
ringer af sagkyndige, saaledes at der h e r er givet en M ulighed for at følge Ind ustrialiseringens Vækst.
D er haves altsaa h e r en m eget nøje Beskrivelse af B ygningerne i det gam le K øbenhavn inden for Voldene, m en da der først efter den ødelæggende B rand i 1795, som m edførte Insolvens for F o r
sikringen, udstedtes et P a a b u d om, at alle b aade offentlige og p rivate Bygninger, b ortset fra de m ilitære, skulde indtegnes i B randforsikringen, k a n m an altsaa først efter dette T idspunkt
være sikker p a a at finde en E jendom s V urdering, selv om der altid er en overvejende Sandsynlighed derfor. Denne F o rsik rin g s
tvang bestod til 1. August 1870, da Loven a f 15. Maj 1868 om B randvæ senet i K øbenhavn tra a d te i K raft1). De friere F o rsik ringsforhold efter 1870 m edførte dog ikke nogen Tilbagegang i F orsikringernes A ntal, og i 1889 fik ogsaa G rundejerne i F o r
stæ derne Adgang til at indtegne deres E jendom m e i K øbenhavns B randforsikring, h vilket heller ik ke afstedkom større F o ra n d rin g er2) .
F oru d en V urderingsforretningerne ru m m e r B randforsikringens A rkiv adskilligt andet v æ rdifuldt Stof. Der er m ange Bind og P a k k e r om handlende Ild eb ran den 1795 og B om bardem entet 1807, b aade vedrørende S kaderne og den finansielle Afvikling af de opstaaede V anskeligheder. Nævnes k a n ogsaa »K iøbenhavn Stads General M andtal 1728«, som dog ikke er et M andtal, m en en Matrilcul m ed Angivelse af E jere 1728— 46 og Ejendom m enes G rundtakst, K varterbøger over Stadens 12 K varterer 1806 med E jerlister til ca. 1818, »Fortegnelse over E jendom m e, som ald e
les eller fo r Størstedelen ere af Bindingsværk« 1835, b lan d t hvilke m an endog fin d er »Det nye Raad- og D om huus«, der da var assu reret for 120.000 Rdlr. Sølv, D esignation over M askinerier 1846 og D esignation over F ab rik sin d retn in g er og faste Genstandes As
surancepræ m ie, som giver en h u rtig O versigt over alt, h v ad der fandtes af den Art inden for Voldenes København.
II.
E fter a t K øbenhavns B ran d forsikrin g var organiseret, m aatte det være nærliggende ogsaa a t løse denne Opgave for K øbstæ derne. 16. Decem ber 1735 udgik der da et kgl. R eskript til Stift- am tm æ ndene om at gøre F orslag til en alm indelig B randkasses In d retn in g fo r alle K øbstæder i deres Stift. D a Sjællands S tiftam t
m an d Gersdorff v ar stæ rk t interesseret i at frem m e denne Sag, paalagd e h a n i en O rdre a f 31. D ecem ber s. A. K øbstæderne at
9 Københavns Brandforsikring S. 378, 408.
s) Københavns Brandforsikring S. 389, 402.
indsende T aksationsforretnin g er for H usene i dem. D et skulde for hver Bygning anføres, »om den er m ed Sten- eller S traatag, m ed B rand m u r eller T avlevæ rk eller m ed Lervægge, og om den er i beboelig S tand eller forfalden«. R esultatet foreligger i en P akke T aksatio nsfo rretnin g er 1736 fra alle Stiftets Købstæder, derim od kom der foreløbig ingen F orsik rin g so rdn in g u d af disse Bestræ
belser, m en for Forskningen er det m indre væsentligt i Forho ld til Værdien a f de h er bevarede O plysninger om sam tlige sjæ l
landske og bornho lm sk e Købstæders Byggesæt i 17363).
E n B randfo rsikrin g for alle D an m ark s K øbstæder indrettedes først adskillige A ar senere ved A nordningen a f 13. J a n u a r 1761, der paabød, at alle Købstæders Bygninger, hv ad enten de var private eller »publique«, store eller sm aa, nye eller gamle, skulde takseres og i F o rh o ld h ertil bidrage til E rstatn in g for dem, der ved B ran d havde tab t Hus og Hjem.
T ak satio n sforretnin g ern e skulde affattes gadevis m ed deres H use og Bygninger enhver sep arat for sig m ed N um m er sam t Be
boerens eller E jerens N avn og Angivelse af Bygningernes Place
ring som F orhus, Sidehus eller T væ rhus. H vert 10. Aar skulde en helt ny T ak satio n foretages, og hvis i M ellemtiden ny Bygninger opførtes eller O m bygninger foretoges, skulde disse F o rand rin ger indføres i den sidste alm indelige T aksation. T aksationsproto ko l
lerne skulde udfæ rdiges i tre E ksem plarer, saaledes at K øbsta
dens M agistrat, S tiftam tm an den og General L andets Økonom i- og K om m ercekollegium fik h ver et.
Selv om disse T ak satio n er a f Købstædernes Bygninger er noget knapp ere m ed O plysninger end de københavnske, er de dog u d m æ rket egnede til næ rm ere Aldersbestem m else a f bevarede ældre Bygninger. O m taksationerne h v ert 10. A ar gør det let at følge de enkelte Bygninger, om end B randfo rsik rin gsnum rene k a n være ændrede, idet der altid i den nye T ak satio n henvises til det fo r
rige N um m er. D a der som Regel m angler R ealregistre til Købstæ
dernes æ ldre Skøde- og Pantebøger, til hvilke Sam tiden hyppigst
8) Sjællands Stiftamts Arkiv: Taksationsforretninger over Ejendomme i Køb
stæderne 1736 (Landsarkivet).
k u n h a r fø rt Personregistre, er Serien af B ran d tak satio n er en u d m æ rket H jælp ogsaa til at følge en bestem t E jendom s B esidder
ræ kke, ligesom B rand forsik rin g snu m ren e h u rtig t fan d t Anvendelse som E jendom sbetegnelse i Skøde- og Pantebøgerne, h v o r m an tidligere k u n v ar i S tand til at bestem m e en solgt eller p an tsat E jendom ved dens Beliggenhed i en opgiven Gade m ellem N abo
huse, hvis E jeres Navne tillige anførtes.
D er foretoges O m vurderinger 1771, 1781, 1791, 1801 og 1811, m en p a a G rund af den F orvirring, som Inflation en og Penge
foran dring en afstedkom i de næ rm est følgende Aar, blev der i H enhold til P la k a t af 17. J u n i 1817 allerede i dette Aar fo ra n staltet en ny alm indelig O m vurdering, som derefter gentoges h vert 10. Aar til 18674).
I Købstædernes ad m inistrativ e F o rh o ld in d tra ad te der dog i disse Aar den F orand ring , at de ved den store O m fordeling af D an m ark s Amter, der i H enhold til lcgl. R esolution a f 4. Septem b er 1793 foretoges i de næ rm est følgende Aar, ophørte at sortere u n d er S tiftam tm æ ndene og underlagdes de lokale Amtmænd.
D eraf følger, at m an k u n til 1791 k a n vente a t finde hele R æ kken af K øbstadstaksationer fo r Stiftet i Stiftam tets Arkiv. M angler h e r k a n ofte suppleres ved Benyttelse af de E ksem plarer, d er fin des i R aadstuearkiverne, m en den, der h a a b er at ku n n e gaa til hele Sam lingen af T ak satio n er for sam tlige L andets Købstæder i Kommercekolleg'iet, hvortil det tredie E ksem p lar indsendtes, b li
ver skuffet. De synes p a a et eller andet T id sp u n k t at være blevet totalt kasseret, dog h a r Købstædernes alm indelige B ran d fo rsik rings H ovedkontor i K øbenhavn, da det 1872 fra S taten overtog C entraladm in istratio n en af K øbstædernes B randforsikring, faaet overført R æ kken a f æ ldre F o rsik rin g sproto ko ller fra ca. 1827—
1867 for sam tlige Købstæder, m en ikk e T aksationsprotokollerne.
O gsaa i en an d en H enseende in d tra ad te der i disse A ar en ny O rganisation af L andets B randforsikringsvæ sen. Da Købstædernes B randfo rsik rin g oprettedes i 1761, var der blevet givet P ro p rie tæ rer og an d re p a a L andet A dgang til at faa deres Bygninger
4) J. Goldschmidt: Kjøbstædernes almindelige Brandforsikring 1792—1892 S. 24.
h
forsikret u n d er Købstædernes B randforsikring, og denne Mulig
hed v a r efterhaan den blevet ud n yttet i et saa stort O m fang, at det blev p aakræ v et a t udskille alle Landbygninger, hvilket skete ved de p a a Skuddagen den 29. F e b ru a r 1792 udstedte B randfor
sikringsanordninger henholdsvis for K øbstæderne og for Landet.
H erefter skulde Købstædernes F o rsik rin g alene om fatte Køb
stadbygninger, m en den var dog stadig obligatorisk fo r disse, og der blev givet nøje In stru k tio n e r fo r T aksationernes Affattelse.
H ver Længe skulde beskrives og takseres for sig m ed Angivelse a f Bygningens Beskaffenhed, om den v a r a f G rundm ur, Blan- dingsm ur eller klinet, Ege- eller F yrrebindingsvæ rk, hvorm ange F ag eller Alen lang og dyb, h v orm ange E tag er høj, om den var forsynet m ed Kvist og Kælder, sam t O plysninger om Værelserne, hvorledes de var indrettede m ed Panel, Betræk, Gibsning, K akkel
ovne, indm urede Kedler, m ed eller uden Skorstene, og om der v ar tæ kket m ed Sten eller Straa!
Baade de enkelte T aksation sfo rretn in g er og de hvert 10. Aar foretagne H ovedtaksationsforretninger skulde frem deles affattes i 3 E ksem plarer, saaledes at Stadens M agistrat eller Byfoged, hvem F o r sikrings væsenets A dm inistration p a a Stedet paahvilede, beholdt et, m ens S tiftam tm an den og' K om m ercekollegiet skulde have de to andre. Med de lokale Am tm ænds Overtagelse af Køb
stæ derne i H enhold til den kgl. Resolution a f 4. Septem ber 1793 synes dog ikke a t være fulgt Pligten til i A m tsarkivet at opbevare T aksationsforretningerne, idet de k u n sjæ ldent forekom m er der efter 1793, og h v ad der er indgaaet til Kom m ercekollegiet, er som før næ vnt tabt. Tilbage bliver da T aksationerne i Købstæ
dernes R aadstue- eller Byfogedarkiver, hvor de ogsaa k a n findes, m en ikke i ønskelig Fuldstæ ndighed.
K øbstædernes B ran d forsik rin g blev nem lig om ordnet ved Lov a f 14. Maj 1870, ifølge hvilken F orsikringstvangen ophævedes fra 1. April 18755). Ved Bekg. a f 9. April 1872 blev der truffet Bestem m else om de frem tidige A dm inistrationsforhold, idet der beskikkedes B randdirektører, som Regel en for hv er Købstad,
5) J. Goldschmidt: Kjøbstædernes almindelige Brandforsikring 1792—1892 S. 21 f.
der skulde overtage de stedlige F o rretn in g er fra 1. O ktober 1872, og i et Cirkulæ re a f 3. Septem ber s. A. fra Justitsm in isteriet til sam tlige B orgm estre og B yskrivere beordredes de til at aflevere alle ved B yskriverkontorerne væ rende B randtaksationsprotokoller, Forsikring sp ro to koller og an d re B randforsikring en vedkom m ende A rkivsager til B ran d d irek tø rern e i Købstæderne. I deres Arkiver skulde altsaa de æ ldre T ak satio n er m. v. være at finde, m en en alm indelig Aflevering a f dem til L andsarkiverne er ikk e blevet paab u d t, dog h a r de fra nogle B ran d d irek tø rer m odtaget de æ ldre P rotokoller og Arkivalier, som derefter er blevet indlem m et i de K øbstadsarkiver, h v o rfra de i sin T id er blevet udtaget; m en n a a r bedre T ider oprinder, vil det fo rh aabentlig ved B ran d fo rsik rin gens H jælp være m uligt a t faa gennem ført en system atisk Afleve
rin g a f alt, h v a d B ran d d irek tø rern e m aa tte ligge inde m ed af A rkivalier, som skriver sig fra T iden fø r deres Em bede blev oprettet.
III.
De m est kom plicerede F o rh o ld frem b yder dog L andbygninger
nes B randforsikring indtil 1800. Som fo ra n næ vnt k u n d e de optages i den 1761 oprettede B ran d forsikring fo r Købstæderne, m en allerede i A arene før og den næ rm est følgende T id vistes der tillige p a a dette O m raade et re t k raftig t p riv at Initiativ, navnlig fo r at sikre H erregaardsbygninger, Ladegaarde, Møller og Kroer, m ens T ran gen var m in dre stor for de egentlige B øndergaarde, f. s. v. de ikke v ar Selvejendom, da B ygningerne som Kegel var G odsherrens E jendom , saaledes a t Genopbygning efter B ran d p a a hvilede ham , og ved L andsbysam fundets gensidige H jælp var en B ondegaards G enrejsning ikke kostbar.
D et ældste a f de p riv ate Selskaber er de fynske H erregaardes Brandsocietet, hvis første K onvention af 12. F e b ru a r 1749 k u n om fattede L adegaardsbygninger, m en allerede A aret derp aa u d videdes den til H erregaardsbygninger. Societetet bestod til 1822, og der er b evaret A ssuranceprotokoller for hele Perioden, m en da de k u n oplyser T aksationssum m erne, er de ikke af større Værdi
for Bygningshistoriem, dog haves der fra A arene 1819— 20 85 Syns- og T aksationsforretninger.
F ra en B randforsikringsforening for dem, som bo p a a L andet i Sjælland, kgl. ko nfirm eret 28. Juli 1752, haves ingen Arkivalier, k u n en try k t Speeification over Interessenter og de indtegnede Sum m er fra 1757, m en da en H øjesteretsdom 1768 gik Selskabet im od i en betydelig E rstatningssag, opløstes det6).
O gsaa i N ørrejylland oprettedes der et B randsocietet fo r Herre- gaard e og Selvejergaarde, kgl. konfirm eret 24. F e b ru a r 1758, sam t et for Præste-, Degne-, Skole- og Bøndergaarde, som ikk e blev af lang V arighed, dog haves der 4 F orsikringsprotokoller for hvert a f Societeterne, stiftsvis fordelt, sam t nogle D ok um enter til 1763.
Adgangen til at forsikre u n d er Købstæderne« B randforsikring bevirkede, at de private B randsocieteter m istede Tilgang og syg
nede hen, m ens et stadigt stigende A ntal Landbygninger fa n d t Vej til Købstædernes F orsikring. Som fo ra n om talt sorterede disse u n der Stif tam tm æ ndene, hvilket m edfører den adm inistrative M ær
kelighed, at de lokale Am tm ænd, der dog i alle a n d re Sager a d m inistrerede alt vedrørende L andet i deres Amter, intet havde m ed L andbygningernes B rand forsikrin g at gøre, saaledes at T aksatio n sforretnin g er for L andbygninger for hele Stiftet skulde være at søge i Stiftam tets Arkiv. D enne O rdning kom k u n til at gælde fo r Tiden 1761— 1787, th i i H enhold til kgl. R esolution af 24. O ktober 1787, m eddelt S tiftam tm æ nd og A m tm æ nd ved Kom- mercelcollegiets P rom em oria a f 30. s. M., skulde h erefter T a k sa tionsforretninger fo r L andbygninger i tre E k sem p larer tilstilles A m tm æ ndene i Stedet for Stiftam tm æ ndene, der skulde befries for dette efterh aan d en m eget betydelige E kspeditionsarbejde.
Sam m e O rdning bevaredes, da L andbygningerne helt udskiltes a f Købstædernes F o rsik rin g ved B randforsikringsanordningen for L andet af 29. F e b ru a r 1792. Nu som før byggede m an h e r paa den frivillige T ilslutning, saaledes a t m an ingenlunde k a n stole p a a altid a t kun n e finde en Gaards B ygninger beskrevne og v u r
derede saaledes som i K øbstæderne og fra 1795 i København.
g) J. O. Bro Jørgensen: Forsikringsvæsenets Historie i Danmark S. 291—93.
T ak sationsforretningerne udfærdigedes som hidtil i tre E ksem plarer, der af Bygningernes E je r indleveredes til den stedlige A m t
m and, som leverede det ene tilbage til E jeren m ed Paategning om, h vad Dag det v ar m odtaget, henlagde det andet i A m tsarkivet og indsendte det tredie til Kom m ercekollegiet. Dog kun d e m a n for Bygninger p a a K øbenhavns G rund (uden fo r Voldene) nøjes m ed to Genparter, da T aksationsm æ ndenes originale F orretninger, fo r
rettede af H aandvæ rksm estre i K øbenhavn, forblev ved Raad- stueskriverstuen.
Det store Salg a f B øndergaarde til Selvejendom og det af R eal
k red iten dikterede K rav om Forsik rin g a f prioriterede Ejendom m e m edførte im idlertid i disse A ar en saa voldsom T ilgang a f F o r sikringer, a t denne p a a A m tm ændenes M edvirken baserede O rd ning blev saa besværlig for disse, at den k u n opretholdtes til 1800, da en helt ny O rganisation ved B ran d d irek tø rer fo r Landet gennem førtes, m en inden der gøres Rede for denne, vil det være rim eligt først at beh and le Am ternes B randforsikringsarkivalier an gaaende L andbygninger.
I Sjæ llands Stiftsam ts A rkiv findes adskillige am tsvis fordelte T ak sationsfo rretnin g er for L andbygninger 1761— 87 og sæ rskilte P a k k e r for K øbenhavns F orstæ der 1761— 94, m en derefter er det m ere spredt m ed F orekom sten a f T ak satio n er op til 1800 i Amts- arkiverne, h v o r de skulde være a t finde, efter at de lokale Amt- m æ nd h avde overtaget A dm inistrationen a f B randforsikrin gen af Landbygninger. D er findes en Del i K øbenhavns Amt, gi. F re d e riksborg og K ronborg Am ter, i H olbæk Amt, fo r Samsø sa m t i Sorø Amt, m en ellers ikke som let tilgængelige Sam linger, da de k a n gem m e sig i K orrespondancesagerne. I L olland-F alster Stift
am ts A rkiv er d er en P a k k e diverse B randtaksatio nsforretnin ger 1770— 94, o rdn et efter Stednavne. F ra F yns Stiftam ts A rkiv k a n noteres am tsvis fordelte T ak satio n sfo rretn in g er 1761— 94.
P a a n ø rrejy dsk O m raade er det dog ikke i Stiftam ternes A r
kiver, m an skal søge B ran dtak satio n ern e fo r Landet, idet de ældre T ak sationsfo rretnin g er fra T iden før 1787, der ved Am tm ændenes Overtagelse a f B randforsikringens A dm inistration blev overleve
re t til disse, ikke ved A m tsarkivernes O rdning er blevet tilbage-
fø rt til Stiftam tm æ ndenes Arkiver, m en er blevet liggende i Amt- m ændenes Arkiver. F ra de nordlige Am ter findes d er k u n meget lid t, m en i Koldinghus-Vejle Amt forekom m er de i stor Mængde, hvilket sta a r i Forbindelse m ed det store Krongodssalg, da de solgte B øndergaarde skulde være fo rsikrede af H ensyn til de i dem indestaaende kongelige Penge. Endelig findes der i B ran d d ire k to ratsark iv ern e fra Grenaa, Skanderborg, Kolding og H ol
sted æ ldre B ran d tak sation er for L andbygninger, som fra Amts- arlciverne blev overgivet B randdirektørerne, da deres E m bede op
rettedes, og som ikke siden ved deres Aflevering til L andsarkiv et i Viborg er fø rt tilbage til de A m tsarkiver, de h id rø rte fra.
Den endelige O rganisation a f L andbygningernes B ran dforsik ring som en selvstændig E m bedsvirksom hed skete ved F o ro rd n in gen af 26. Maj 1800 om B ran d direk tører p aa Landet i D anm ark.
Baade for A m terne og for K om m ercekollegiets B randforsikring s- k o ntor v a r den stadigt stigende Strøm af F orsikringer blevet en urim elig stor Byrde, hvorfor der n u beskikkedes B ran dd irektører p a a L andet i D anm ark, ligesom det allerede tidligere v a r sket i H ertugdøm m erne.
D er beskikkedes een i h v ert Am t sam t yderligere een p a a hver a f de betydeligste Øer. De skulde h v er i sit O m raade føre Tilsyn m ed alle F o ran staltn in g er til Afværgelse af Ild eb ran d og overtage A dm inistrationen a f Landbygningernes F orsikring, der i M odsæt
n in g til K øbstædernes stadigt beroede p a a frivillig Tilslutning.
De vigtigste Protokoller, der er frem g aaet af B ran d d irek tø rer
nes E m bedsvirksom hed, er T aksationsprotokollerne og F o rsik ringsprotokollerne, der som Regel er herredsvis fordelt. I T a k sa tionsprotokollerne er F orretn ing erne in d fø rt i den tilfældige Ræ kkefølge, i hvilken de er foretagne, som Regel m ed et N um m e r for alle p a a eet Sted foretagne T ak satio n er og U ndernum re f o r de enkelte E jendom m e. Det er derfor vanskeligt i dem at finde netop den E jendom , m an søger O plysninger om, m en her k o m m e r F orsikringsprotokollerne til Hjælp, idet E jendom m ene i dem er an fø rt sognevis, hver m ed sin F orsikringssum og m ed H envisning til Taksationsprotokollen.
14
Til L andsarkiv ern e er afleveret alt, h v ad B randdirek tørerne havde a f disse to P rotok o lræ k k er fra 1800 til ca. 1872 sam t, hv ad de havde af æ ldre Sager fra Tiden før 1800 hidrørende fra den æ ldre O rdning; m en hist og h e r er der dog H uller, saaledes m an g ler fo r Lollands V edkom m ende alle F orsikringsprotokoller fø r 1853, m ens T aksationsprotokollerne som an det Steds haves fra 1800.
E t særligt vanskeligt O m raade er K øbenhavns Forstæ ders B randforsikring, der h en h ø rte u n d e r L andbygningem es B ran d fo r
sikring u n d er noget vekslende A dm inistrationsform er. T ilm ed er d er en Del H uller i M aterialet, m en ved nogle i L andsarkivet u d arbejdede Registre, affattet efter M atrilculsnum re, er der søgt raa- det Bod p a a en Del a f M anglerne.
B ortset fra de private B randsocieteter sorterede altsaa L a n d bygningem es B randfo rsik ring 1761— 1787 sam m en m ed Købstæ- dernes u n d er Stiftam tm æ ndene, 1787— 1800 u n d er A m tm æ ndene og fra 1800 u n d e r B ran ddirektørerne, som dog v a r u nd erordn et Am tm ændene, der skulde m odtage alle O rdrer dem vedrørende fra Kollegiet, m en de v a r n u fritag n e fo r den egentlige A dm ini
stration af B randforsikringsvæ senet p aa Landet.
IV.
Centralorgan fo r alt B randforsikringen vedrørende v ar B ra n d forsikrin gskonto ret u n d er General L andets Økonom i- og Kom- m ercekollegium 1761— 1792, der 1792 deltes i to K ontorer, nem lig K øbstæ dem es B randfo rsik ring sk on to r 1792— 1872 og L andbyg
ningernes B rand forsik rin g sko n tor 1792— 1872. Disse v a r fra 1816 u n d erlag t D anske Kancelli og fra 1848 Justitsm inisteriet, hv o rfra deres Sager er afleveret til Rigsarkivet.
Som fo ran o m talt vil m a n h e r forgæves søge O plysninger om B ygningstaksationerne, idet det bevarede M ateriale hovedsagelig er a f ren adm in istrativ Art, dog findes der i K øbstædernes K ontor 47 P a k k e r »B randskader i Kjøbstæderne« 1792— 1872 og i L an d bygningernes K ontor 274 P a k k e r »B randskader p a a Landet« 1820
— 1872, som giver gode O plysninger om bræ ndte Bygninger, m en
211
i øvrigt m aa h e r henvises til R egistraturen i »Vejledende A rkiv
reg istra tu re r I, D anske Kancelli og de derm ed beslægtede In sti
tutioner«, 2. Udgave, ved B jørn K om erup, 1943.
D a F orholdene i H ertugdøm m erne ikke ku n de behandles under eet m ed de kongerigske p a a G rund af afvigende Lovgivning, og da der i »Vejledende A rkivregistraturer VI, L andsarkivet for de sønderjydske Landsdele, en Oversigt ved F rod e Gribsvad og J o h a n Hvidtfeldt«, 1944, er givet fyldestgørende O plysninger om de sønderjydske B rand d irek toratsarkiv er, skal de ikke gøres til Gen
stand for næ rm ere O m tale her.
Sluttelig beder jeg m ine Kolleger, L an d sark iv arern e A altjær og H att, m odtage m in bedste T a k for beredvilligt givne Meddelelser om B ran dforsikrin gsark iv alier i L andsark iverne i Viborg og Odense.
14*
