OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE AFDELINGER AF KRIGSMINISTERIETS ARKIV OG VEJLEDNING
MED HENSYN TIL BENYTTELSEN.
Af Kn u d C. Ro c k s t r o h.
K rigsm inisteriets Arkiv bestod i tidligere T ider af den m ili
tære Centraladministrations (Krigskollegiets og G eneralkom m is
sariatskollegiets m . ti.s) Sager, der begyndte ved T iden om kring 1660 og fortsattes til N utiden u n d er vekslende Navne og In d delinger. Disse Sager er nu, p aa enkelte særlige, m indre Dele næ r (se nedenfor) afleveret til Rigsarkivet indtil om ir. Aar 1868.
Den meget betydelige Kortsamling — 6-8000 N um re — som tidligere fandtes i A rkivet, er for en Del Aar siden for Største
delen fordelt m ellem forskellige Institutio ner, bl. a. Ingeniør
korpset, G eneralstaben, Artilleriets Bibliotek og Søkortarkivet;
m en der haves end n u i Arkivet en k van titativ t og k valitativt ikke ubetydelig K ortsam ling, hvorover der nu er udarbejdet et Seddelkatalog. Desuden haves der i Arkivet en i T iden 1740—
1760 meget om hyggeligt udarbejdet Fortegnelse over den gamle Kortsamling foruden en Oversigt over, hv o r de uddelle Kort er gaaet hen ved Uddelingen om kring 1850.
Af det gamle Arkivs Sager forefindes endnu navnlig »E ta
terne«, d. v. s. de vaaben- og regim entsvise Fortegnelser over O fficerskorpset siden 1760 og en noget spredt Sam ling »Kon
duitelister« o. 1. fra 1764 til 1847. Til E tatern e haves der om hyggeligt udarbejdede Personregistre, Yderligere foreligger de udførlige Registraturer over de kongelige Ordrer og Resolutioner til Generalkommissariatet 1728—1847, der er a f megen Betydning og hyppig benyttes.
Af Interesse for m ilitæ r Personalhistorie er ogsaa Bertiens Seddelkalalog over Officerer i Tiden c. 1680— 1720 — et over
ordenlig om hyggeligt og m eget betydeligt Arbejde. F o r den senere T id haves der en Samling m ere spredte Optegnelser af forskellige A rkivarer i K rigsm inisteriet.
Nogle Aar efter at de store Afleveringer a f C entraladm ini
strationens Arkiv til R igsarkivet v a r endt, tog m an fat paa at d an n e en ny Sam ling af A rkivalier nem lig
AFDELINGSARKIVERNE,
idet m an dog dengang nøjedes m ed at inddrage Fodfolkets og R ytteriets Afdelingers Sager, og først i den allerseneste T id h a r
m an u d stra k t Alleveringsforpligtelsen til Artilleriet og Ingeniør
korpset og disses Afdelinger sam t til de øvrige m ilitære In stitu tioner.
Der er herved blevet sk a b t et i Om fang meget betydeligt og i m ilitæ rhistorisk og p ersonalhistorisk Henseende meget væ rdi
fuldt Arkiv, som ogsaa i stigende Grad benyttes af D yrkere a f M ilitæ rhistorien og P ersonalhistorie. Medens E taterne og Kon
duitelisterne m. m. alene giver O plysning om Officererne, giver Afdelingernes Stam arkiver O plysning ogsaa om Underofficerer og Menige.
Desværre m aa det dog straks siges, at Arkiverne for de ældre og ældste Afdelinger er m angelfulde og k u n mere u n d tagelsesvis giver O plysninger for T iden før c. 1765, og der er m ange H uller ogsaa for Tiden efter nævnte Aar. Til Gengæld er der det Gode ved de m ilitære Arkiver, at Bøger og Lister som Regel er om hyggeligt og sm ukt førte og giver gode, nøj
agtige og positive Oplysninger.
E n uheldig O m stæ ndighed er det, at a f vore m ilitære Afde
linger er i Tidernes Løb m ange blevet ophævet, og saagodtsom alle h a r skiftet N avn og Skikkelse en eller liere Gange, hvorved deres Arkivsager enten er forsvundet eller k u n delvis gaaet over til Efterfølgerne. Arkivet h a r ladet udarbejde et N avneregister over saagodtsom alle nye og gamle Afdelinger, saa at det som Regel straks k an opgives, om en eller anden gam m el Afdeling h a r efterladt sig skriftlige Optegnelser eller ej — i første T il
fælde ved hvilken Afdeling disse nu findes.
I al Almindelighed kan det siges, at der af Afdelingsarkiverne skal ku n n e skaffes O plysning om alle, der er udskrevet til T je
neste ved H æ ren siden 1840, som oftest ogsaa for dem, der er udskrevet m ellem 1800 og 1840, ofte for dem , der er udskrevet en Tid forud for dette T id sp un k t. F o r T iden før 1765— 1774 vil det som Regel være meget vanskeligt at finde nationale Sol
dater, da disse forud for den Tid enten hørte til Landm ilits- regim enterne, af hvis A rkiver saagodtsom intet er efterladt og bevaret, eller ogsaa h a r de ladet sig hverve til et af de geworbne Regim enter. Og m edens m an for T id srum m et efter 1774 nogen
lunde k a n angive, i hvilken Afdelings Stam bøger M andskab fra en bestem t L andsdel skal søges, er det derim od ikke m uligt at angive noget b estem t om, hvor en hvervet d ansk Karl skal søges, da h an jo kunde lade sig hverve til hvad Regiment, han vilde, hvis han iøvrigt havde Lov til at lade sig hverve.
Med det Forbehold, at de O m raader, hvorfra Regimenterne fik deres nationale R ekrutter — fra 1765 om tr. fik jo de ge-
w orbne Afdelinger hv ert Aar en vis Mængde n ationalt, udskrevet M andskab — jæ vnlig forandredes, skal eksem pelvis nævnes for nogle af de endn u bestaaende Afdelinger, hvorfra de fik udskrevet M andskab tildelt i den første T id:
1. B ataillon fra N ordsjæ lland og H olbæk Amt, senere Midtsjæl- la n d ;
2. » - Frederiksborg og Præ stø A m ter;
4. » - Sorø, Korsør, A ntvorskov A m ter;
- Lolland, F alster og F y e n ;
6. »
7. » - M idtjylland;
11. » - Vendsyssel og Lim fjordsegnene.
H usarregim entet særlig m ange N ordm æ nd (ligesom ogsaa Gar
derne tilfods og tilhest fik m ange N ordm æ nd);
3. D ragonregim ent F yen b oer;
4. » Sjællæ ndere;
5. » N ordjyder.
A rtilleriet fik spredt fra hele Landet.
Men m an m aa naturligvis ikke vente sig meget fyldige O p
lysninger fra den ældre Tid og for en m enig Soldat. Som Regel h a r de ældre Stam bøger k u n en Linie eller to om hver M and.
Heri angives alm indeligt M andens N um er, fulde N avn, ofte m ed Tilføjelse a f Fødested (Landsby) eller »Fødeland« (Sjælland, Jy llan d osv.), Alder, n a a r in d tra ad t i T jenesten, n a a r afgaaet derfra. U ndertiden k an der tilføjes andre Personalia, f. Eks.
Højde, H aarfarve, Legem sbygning o. 1.
Som Besøgende her i A rkivet jæ vnlig h a r erkendt: Van
skeligheden ved at finde en Mand ligger først og frem m est i at udfinde, ved hvilk en Afdeling h a n h a r staaet — k a n dette o p lyses, kan det sn a rt vise sig, om M anden k a n lindes eller ej.
At m an kender den Eftersøgtes Fødested, er jo allerede noget;
m en da, som alt sagt foran, de Afdelingen tildelte Rekrutterings- o m raad er dels jæ vnlig skiftede, dels ikke var saa aldeles be
stem te, er det et svagt H oldepunkt.
Det skal frem hæves, at som b ekendt v ar det jo først fra 1848—49, at V æ rnepligten udstraktes til K øbstadfødte, m en at til Gengæld en Mængde saad an ne til alle T ider h a r ladet sig hverve til Hæren.
I det foranstaaende h a r der navnlig væ ret tæ n k t paa det udskrevne, indfødte M andskab; m en det skal udtrykkeligt frem hæves, at for de i Udlandet hvervede, der jo næsten udelukkende v ar T yskere, haves der et betydeligt Stambogsmateriale fra det m este af det 18. A arhundrede, og m angfoldige af disse hvervede
Soldater forblev her i L andet og stiftede Fam ilie. Det er næppe overflødigt herved at bem æ rke, at disse hvervede Soldater gen- nem gaaende var langt bedre og hæderligere, end det alm indeligt h a r væ ret udskreget, hvad enhver, der grundigt vil undersøge F orholdene, vil k u n n e overbevise sig om. Der er endnu be
varet en Del af Gener al-II ver vekom missionens Arkiv.
Af F olk, der i Arkivet h a r søgt personelle Oplysninger, spørges der af og til, om der ikke haves alfabetiske Navne
registre over Stambogsmaterialet m. m. Det er klart, at saadan t vilde være i højeste Grad velkom m ent baade for egentlige Per- sonalhistorilcere og for dem , der af andre Grunde søger O plys
ninger; m en et saadant Register vilde kræve en Arbejdskraft, som A rkivet aldeles ikke k an afgive, og det kan m aaske være tvivlsom t, om N ytten kom til at staa i et rim eligt Forhold til Arbejdets Omfang.
Skulde det blive m uligt, i ethvert F ald at udføre Dele af et sa ad a n t Arbejde, m aatte det næ rm ere overvejes, hvorledes dette skulde planlægges, og navnlig hvad der først bør tages fat paa. F o r de i U dlandet fødte v a r det vistnok p rak tisk at sondre efter N ation, m aaske ogsaa efter V aabenart (Rytter, Soldat (In fanterist)). F o r det nationale M andskabs Hovedm ængde burde m an vistnok sondre efter Fødested, da jo langt Størsteparten h a r sen-Navne, der ku n yder ringe Vejledning. Dog burde m an udskille for sig alle med egentlige Egennavne. Det vilde vistnok være p rak tisk for de Indfødtes Vedkom m ende at sondre mellem de tre H ovedlandsdele. Yderligere burde m an vistnok sondre m ellem de forskellige T idsafsnit, f. Eks. hvert halve A arhundrede eller h ver »M enneskealder«, o: 30—40 Aar, fra om trent 1774.
For Københavns Vedkommende haves der gode O plysninger i »Kjøbenhavns Borgervæbnings«, Kongens Livjægerkorps’ og Kon
gens Livkorps' Arkiver. Herved skal ogsaa nævnes A rkivalierne for »Frederiks (senere Christians) Plejehus«, fra 1765 til 1854 i K jøhenhavn, derefter delvis fortsat i Eclcernforde. I dette Pleje
h u s optoges gam le Soldater og Invalider, E n k er efter saadanne sam t deres B ørn af begge Køn, og her h a r m angt et om skifteligt Liv fundet sin Afslutning — andre h a r taget deres Begyndelse herfra. Over de forskellige Kategorier haves der fortrinligt førte Stam bøger.
F o r nogle sjællandske Købstæder haves der Fortegnelse over Borgervæbningen 1805.
F o r Garnisonsskolerne, i Kjøhenhavn og Citadellet Frederiks
havn (»Kastellet«) haves der Arkiv for Tiden 1819— 1867.
Ar de andre, betydelige A rkiver skal næ vnes:
Artilleriets Arkiv, der for ko rt T id siden overgik til Krigs
m inisteriets Arkiv. Artilleriets Afdelingers A rkiver er dels alt afleveret h ertil, dels kom m er de i en næ r F rem tid. Tildels i O verensstem m else m ed den tidligere O rdning vil dette Arkiv ved den nye O rdning blive delt i
a. Korpsets, j
b. T øjhusets (den tekniske Tjenestes), ; Arkiver c. Afdelingernes,
hvortil yderligere kom m er nogle personlige — i V irkeligheden dog m est tjenstlige — Arkiver, navnlig efter G eneralerne fra R eitzensteins og H uth s Tid. Artilleriets Arkiv gaar m ed de ældste Dele tilbage m od Aar 1700 og er en H ovedkilde til alle Sider af Korpsets, dets Afdelingers og dets Personels Historie.
Ingeniørkorpsels og dets Afdelingers Arkiv er ligeledes for k o rt T id siden overgaaet til K rigsm inisteriet eller staar for T u r dertil. Korpsets Arkiv v ar saa vel ordnet, at det uden videre ku n d e forblive, som det var, og benyttes saaledes. F orud en om fattende Bidrag til Korpsets Plistorie yder dette Arkiv gode, ofte fortrinlige Bidrag til den ældre m ilitæ re B ygningshistorie — jævnlig ogsaa for ikke-m ilitæ re Anlæg — langt tilbage i det 18.
A arhundrede.
Generaladjutantstabens (Kongens Adjutantstabs) Arkiv 1840—
1899. Særlig fra F red erik den Syvendes Begeringstid er dette A rkiv ret fyldigt og er af betydelig alm en h istorisk og personal- h istorisk Interesse. Det er n u vel ordnet, m en er delvis af for
trolig N atur.
Kommandontskabsarkiverne. Af disse skal særlig frem hæves dem fra K jøbenhavn, K ronborg, Nyborg, R endsborg og Gluck- stadt, hvilke gaar tilbage over Aar 1700, og h v o raf særlig de fra K jøbenhavn og R endsborg er meget betydelige. De om fatter K orrespondancesager af alle Arter, Slavesager, Bygningssager, A rlillerisager m. m. H eru nd er hen h ø rer A rkivsagerne for Stok
husene (Slavehusene) og Statsfængslerne i K jøbenhavn og Cita
dellet F red erik sh av n (»Kastellet«), K ronborg, Nyborg, Møen og navnlig for Rendsborg. E n Del a f disse Sager gaar tilbage mod M idten af det 18. A arhundrede, og dels fordi F angerne hoved
sagelig var civile Personer, dels fordi der vedrørende disse F an g er jævnlig findes Afskrift a f D om m ene over dem og ogsaa an den K orrespondance dem vedrørende, h a r disse Arkiver deres B etydning særlig for K endskabet til F ortidens Fæ ngselsvæsen.
Bornholms Kom mandantskabs (Milits’, Væbnings) Arkiver 1699
— 1868 med gode, ofte meget indgaaende O plysninger angaaende
bornholm ske Forhold saavel af m ilitæ r som af alm indelig N atur.
KRIGSARKIVERNE, d. v. s. Troppeledenes — Ira Armé
korpset in dtil K om pagnierne — og de mangfoldige M yndigheders og Institutioners Arkiver, hvori ogsaa m ange Personalia for alle T rin paa den m ilitære Rangstige. Særlig skal frem hæves, at der haves O versigter over Døde, Saarede og Fangne (Tabslister), L ister over Deltagere i nogle af Kam pene 1848— 1850 (Lister over Fordeling af Krigsbyttet).
K rigsarkiverne om fatter vel navnlig de to slesvigske Krige, m en der haves dog et ikke ubetydeligt M ateriale fra Krigen 1801 og 1807— 1814 sam t for Auxiliæ rkorpsene senere i F rankrig.
Visse Dele a f disse A rkivalier er fortrolige.
Angaaende Sundhedstjenesten i Hæren i Krig og Fred haves der et meget betydeligt A rkivm ateriale, hvoraf skal frem hæves A m bulancernes, F eltlasaretternes og de faste L asaretters (Garni
sonssygehusenes) Arkiver for K rigstiden og iøvrigt Sygelister, Sygeprotokoller, Sygejournaler og K assationsprotokoller foruden det alm indelige A dm inistrationsarkiv. Særlig er K jøbenhavns G arnisons Sygehus’ Arkiv meget betydeligt.
H erunder h en h ø rer ogsaa Stubslægens A rkiv siden Aar 1800, og h v o raf skal frem hæves A dm inistrationsarkivet (ind- og ud- gaaede Skrivelser m. m.) og Sessionsberetninger 1828— 1834 (spredt), fra 1870 og derefter sam let og fuldstæ ndigt for alle Kredse.
Justitsarkivet b estaar dels af Afdelingernes (Kommandant
skabernes) Sager, dels af Generalauditørens Arkiv, hvilke to Arkiv
afdelinger supplerer hin an d en. Det førstnæ vnte om fatter a. Justitsprotokollerne,
b. Indlæ g til disse.
Dele af disse Sager er forholdsvis gamle og n a a r tilbage til Aar 1700, enkelte endnu længere.
Generalaudilørens A rkiv om fatter a. Ju stitsp ro to k o ller 1750— 1849,
b. R elationer til Kongen om betydeligere Retssager 1763—
1907 sam t
c. Bilag til Relationerne 1774— 1907. — Delte Arkiv h a r endvidere E rklæ ringsprotokoller 1752— 1848, Bilag til disse 1801
— 1848; K orrespondanceprotokoller 1755— 1848, Bilag til disse 1795 —1913. H ertil h ø rer endvidere F elt-Justitsarkivet 1807—
1818, 1848— 1851 og 1864.
G eneralauditørens Arkiv er saaledes meget betydeligt — alene Bilagene til Relationerne udgør 126 P a k k e r — og er særdeles overskueligt ordnet. Det er en Selvfølge, at dette Arkiv sam m en med Afdelingernes Ju stitsa rk iv paa sin Vis er en righoldig Kilde til O plysning om baade m ilitære og civile P ersoner og Forhold.
Hærens Skolers Arkiv, h v o raf skal nævnes Sager fra R ekrut
skoler u n d er særlige F orh old , »Eksercerskoler« i K jøbenhavn, paa K ronborg, i N yborg osv. osv. i T id srum m et 1795— 1915, m ed en Mængde O plysninger om hele P ersonalet ved disse Skoler.
Landkadetakademiets (Landkadetkorpsets) 1713— 1861, Den militære Højskole 1830 —1868.
F ra begge disse Skoler haves der meget fyldige Arkiver, og lignende gælder
Elevskolens (Underoflicerskolen, 1. A rtilleriregim ents U nder
officerskole, Underofficers-Elevskolen) 1814—1912.
Det militære Gendarmerikorps’ Arkiv 1885— 1894, h vo raf særlig skal næ vnes Stationernes udførlige Dagbøger og Stabens og Afdelingernes ind- og udgaaede Skrivelser. Særlig Dagbøgerne y der Bidrag til K endskab til m angehaande Forhold om kring i L andet i denne i politisk Henseende betydningsfulde Periode.
Noget for sig selv er det meget betydelige Arkiv efter Prins Carl a f Hessen, hvilket ræ kk er over Tiden 1772— 1836 og n a v n lig vedrører den norske Hærs Forh o ld i T iden forud for 1814.
Heri behandles alle Sider af en Hærs F o rh o ld : V æ rnepligt, Ud
skrivning, U ddannelse a f Menige, U nderofficerer og Officerer, Øvelser, Forplejningsvæ sen m. m. Særlig af P ersonalia lindes der betydeligt.
