Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Schlegel, Johan Friederich Wilhelm.; ved Johan Fred. Wilhelm Schlegel.

Titel | Title: Danmarks og Hertugdommenes Statsret med

stadigt Hensyn til deres ældre Forfatning Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1827

Fysiske størrelse | Physical extent: XXII, 498 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

. 4

7-, ' 4 ^

W ^ - 7

v k l X 0 l^I6 k I_ I6 k 6 I6 l_ I0 Ik X 1 .-2 .Z 34 I 6°

>

1 1 Z4 1 8 0 0 6 9 6 1

» » 4^W

I ^

»>

47-.;^ i

H k l

r

* 5 4

^ -ssZp

,

^ '

L 4

.r. »

4.V

/ F ^ 4 - 4 4

. '»

Ki-'W'' E ' , - ^ 7

L P M

'M -7 - U

' S T

4-W8 M OZR

kZK»

1-!:7

''UDm

^ 5

" L s s -

^ 4 ^'»

r - ,->

>? >:

! -.7^4^ ^ - '

4 ^

^ 4

« 4 4

» O - . 4 -

7. > >^{' M4 . '.? -}

U

' 4 » -

4 > 7 ' <

,

? ?

- ^

4 7 7 r'

'

-«'-^

< '

- 4 ' , » ,

>>> - .

L-'H. ' _

4 ^ .

>'-4 . ^ 4'

- . >

>k

>, - >>

, ^ 4

' "K L ' ^{. br»}

/,-V ^Wk

- ,,,^ -

N^-4 S -.74

k4445'^? ^ 7

V ^

l : ' 4 ^

>'»' 4 iW

4 Is

K - - 7 4 .' ",

M Z W n - 4

8 / M -

i rK

'ML/M' ^, 4-4 M- ^,

— M E M z L ^ n

M . M ' " 4 ' W

l

. 4 , . ^

O

***** / / '' ^ , ^{- - - - ^- -}

E > ^ ^ ^ . / / ' ,. /L ^

. . . . . . '

'I x / ^ / M ?

- 7- ,

» »

-L

- / , - M 7

x -

^ - j A

/ --M

^ '5d

''' "'<A 'A.^,

. ' i l

- ' . F _{^ 7/ ,}

>. - '

, ^ . , «L. L t ^ / ' - . -

' * >

-' >"

- ^1/N ' 5>/ ' :

- 4 ^ / » .

^ U c

/ » !

» ^^7-'- . ^ > M /

' ' 1

Lr.

t

;

^- , - S'

» ^ !

' '

^ - . - ' ^ r - -

- - . V

-

/ -

- ' M -

i ^ z : X L f f M W M . // " , 7 ^

- 4

>7.

s^>- L- ^ ^-i"

>>

. . . , s ' »

. i u>> ^

. . . M i M .

7 W ' 4>

/ ^ E ^ ^ M /. " - ' ^ ^ ^

; 4 " M ' ^

' .«:- - ,- k 4 D - - - 4 . ' '.

. 5 . 7 !

' - i ' ' -c /

. M M «

§ N

- ^

/ M M ^ - ' M - ^

c _, .^' - -

^ i '.

> ^{^-.} '

^'/M/ ' k-

.

, .5 / ^{. / ^}

^ '«.'jd>>''-,

^ '. > '

/ . / . - .

> L

«>-- / > -.^' < ^ s. E-M.7 M M K ...

- e ' , ' . / '

^ / " >- « ' > ' - . .. X / 7

' ^ 5 ' -.

. -i» -

^ ^ M

/ M M

i !^ > /

" r

^ i

' i ' ' S

' '

M M '

- / Z ' >

4 -

' « . .'

<' ."> . . .V .

M M

^ ' ' i /

v

« . '' '> ' '

. / ^ l"' ' '

. ' / / ' . 7> ' j' * - ^

/ . . 7 / >

--/ '-. cL^M- ). .O - M A -

- M ) . 7'

. - ^»»-^

' -

. O

M

1

!

!

<>

!

Danmarks og Hertugdommenes

S t a t s r e t

'M

m e d

stadigt Hensyn til deres aldre Forfatning.

K.

V e d

J o h a n F re d . V ilh e lm S c h le g e l,

(5onserentSraad vr. og Professor i Lovkyndigheden ved Kiobenhavns .Universitet, overordentlig Assessor i hoieste N e t . Nidder af Danne-

broge, Medlem af den Kgl. Arne-Ntagnceansse Commiesion, af det Kgl. dansse Videnskabers Selssab og af det for Fædrelandets Histo­

rie og S p r o g , det Kgl. Norsse, det Skandinavisse Litteratur-Eelssabi det Nordisse Oldssrift'Selssab, og LEreSmedlem af det

" Islandske Litteratur - Selssab.

F.

-"M

I >'

F y r s t e De e l .

K i s b e n h a v n 1 8 2 7 .

Paa den E y l d e n - a l s k e B o A h a n - l i n g s Forlag.

, T r y k t h o s A n d r e a s G e i d e l i v , Hof- og UmversitetS'Bogtrykker.

<,

!

G V ^- / ^«

<xx.

O

- ,

E'

-x r 2 § H_»»

V

I

Hans Kongelige Majeftcrt

Kong Frederik den S i e t t e ,

v

Videnskabernes og Videnskabsmandenes

allerhoieste B e n y tte r

helliges ncervmende S k rift

" ^...

allerunderdanigst

af

'V-

Lo r f a t t e r e i i .

-O -/

. ' -V'

^ , . ..Nr''.

-Mir ' - - LHZ

. ^ » t

-W,

L.

' '

'- -

Vv ' li

, 1 ' ^

-L , ^

. . >' :- '

' ^{. " ,}

' A,'.

''^7

-.V " -

. ^ «

- >.

, ,

» »

-.l -;' > ' > ^{. 4 ^}

. ' M .7» 4 > ^

^ M M )

^ . . M

. >. ? '- ^- - i )

>1

^ . c

^ . /

-V.

M ^ .

' . ^ 7 ^ ' . . M

^ . . ^k ik-

' > t » -

-A

r « L r >l

- ^

i ^

^ ^ 7

K

! V - - '!7 5

1'

- V "

l'K

>/ . - . .

" « ^ . - ' —

P M -L'

.?. '

^ < 5 /

M VLj.'.', - -- '

s!'Z Z7y-.t' zHjt?r7'^! Sir'rZtt?H

' 7 ' ^ 7 » «»K ^

M

-Vs') tzrm ^MM<r .nairs

m r> v y

! ) M r M .W

^Irc-niS jy ^{> >} ^.r-Srrch m M n ^{. - -} Zr?M

» r >

AUM Z2-rsr6 j-tz«^6rr«E, M !?'i.-^

M W M t t t t LH 7ch n ^ - ^ M K

^ s r / j i u ^ r A E E ^ ^ : ^{^ ' ' z c"}

V M M L W M ^ j ? d 'j- ZAs^Lt -^''.iA nLr

WM^>'

- <- ,

> * . k < :>r

L, '

. ' . » > . / ...

>-'-^ <: /-.- -.

^ k D M U 'L -H z ? > r(A M r ^

WLLi

O ^ W K r^ttvck s)-.' M o M '

,' .v ^{' ^v}

M M K 't z .E s m s h r k .? S _{'. . ' . »»: .} . . . . . ' - ^', ^

.. ^ H K . -SO^

W

, . H c h M ' ^

S '..- '' ".'"' ^ ' >'^.'<

L t M m H HS-k. L ( r « E . 4 <

' ' H D.'' ^ M

> 4 '

<»

... . « Z L . MM . ^

K .

' . M - -

>

-W

. . . ' ' - . . l'*'

>7 V ' -

i M .< ' -

' ^ M -

...

A L K -

!

WMMWM

^ >. ' . .

Mi

»>/ />

!^.'' ^.'7. ^

. . ->- V ' . . 7 " .'-7 ..

H /

/

,»/

i

sH

»'

!-

M ^

Ku

(7 '7'.-

S

L

F o r t a l

ved Forordningen af26de J a » . 1821 scrrffilke Forelcrsninger over D a n m a rk s S ta ts r e t ved vort Universitet for Dem, som ville forberede sig til den fuldstændige juridisse Examerr, vare blevne paa- budne og jeg havde paataget mig dette Lcrrefag, blev det min P lig t af M angel paa en anden beqvem Lcrrebog ar udarbeide en saadan. J e g har hidindtil m aattet under Foredraget dictere mine Tilhorers de vigtigste S crtninger, men for a t undgaae en saadan tidsspildende D iktering L Frem tiden udgives nu et S ystem over denne D isciplin i Trykken, hvilket endog formeldte Forordning gior til P lig t. M en da vor Litteratur savner et S k rift over denne vig­

tige D isciplin, i hvilket S tatsborgeren i Alminde­

lighed men ister den der vil danne sig til vcrrdigen a t forestaae et af de hoiere Sratsem beder eller a t

bruges som D ip lo m a t, kunde soge fornoden O p ­

lysning*), troede jeg at burde benytte denne Lejlig­

hed for ester bedste Evne at ashielpe saadan M angel.

D ette Oieined kunde imidlertid ikke opnaaes uden ved at give mine D ietater en saadan Udvidelse at de kom til a t indeholde alle''de O plysninger, som den der studerer denne Videnskab paa egen H a a n d , burde finde. M en herved er ncrrvcerende S k rift

tz -

bleven snarere en H aandbog end en Lcrrebog.

» ,

H vorfor jeg ester vore celdre Statsretslcereres

at have tilborlig rerfardiggiort i selve B ogens In d - ledning. S n a re re burde stg fortiene D a d e l, fordi reg har forbigaaer visse M aterier, som jeg selv er- kiender a t hsre.under denne V idenskab, dersom den foredrages i sin fulde O m fan g , men da allerede B ogen var opvoxen til en betydelig S rorrelse har jeg troet ar burde indskrænke mig til ac henvise til

*) V or hoktfortiente A. H vitfeld klager paa flere S te d e r i siir Kronike over at man havde tilsidesat D anm arks In « tereSse 'i N egocrationer med fremmede M agter a f M a n ­ gel paa n oiagtig og fnldstcrndi'g Kundjkab om de rette Forhold og Hensyn hertil synes at have varet en Hoved- bevccgaarsag hvorfor han meddeler saa m ange vigtige Actstykker, hvilke han som R igscan zlcr havde sårdeles .A dgang til.

6 ' '

dr S k rifte r, i hvilke disse udeladte M aterier studes vel afhandlede.

J e g har i enhver M aterie fremstilt den crldre Forfatning i Forbindelse med den nuvcerende, fordi m an ikke faaer en aldeles klar og grundig In d sig t i denne uden at kiende hiin og alle de Led, der knytte dem ril hinanden.

H vor meget jeg end har bestrcebr mig for at fremstille de crldre og nyere S ta tsfo rh o ld i deres rette L ys, saa frygter jeg dog for ar een eller anden M aterie rrcrnger til Berigtigelse, fordi jeg m aatte oplyse dem paa egen H a a n d , th i, hvor fortienstlige end adskillige af vore crldre Publicisters Arbeider ere, saa angaae disse dog allene enkelte M aterier, hvorimod andre, som ikke ere a f mindre V igtighed, ikke have vcerec Gienstand for deres Forffning eller ere blevne loselig behandlede.- N a a r m an seer ar end­

og nylig en Recensent i een af S to rb ritta n ie n s meest beromte Jo u rn aler troer at kunne give den bedste S k ild rin g a f D a n m a rk s Forfatning ved a t med­

dele et Udtog af en M olesw orths berygtede S k rift* ),

*) I v fr . Lclinlrni'tzli N e v ie v 1826 p. 364 cst'. p. 361 ff. D e t burde dog ikke vcere undgaaet R ecensentens Opmærksom­

hed, a t en Forfatter der tiender saa lidet t il sit eget Fæ drelands G eographie, a t han anforer S h e tla n d s ­ ø e r n e under N o r g e , uden a t ahne a t disse H er da

og a t selv almeenagtede danske S kribenters stundom lm aabe sig paa dette som en paalidclig K ilde, saa ffionnes at i det Hele er der endnu ikkun lidet bleven prcrsteret i dette vigtige F ag.

D ersom der m aatte have lykkedes mig ved ncrrvcrrende S k r if t ar forebygge a t ingen fædre­

lands? S k rib e n t herefter bruger en saadan panisk og uefterrettelig F orfatter som sikker Hjemmels­

mand endog hvor, det gielder S ta te n s vigtigste I n ­ teresse, saasom naar Talen er om Oresundstolden, saa vilde jeg anser mig for tilstrækkelig lsnnet for alt det Arbeide.jeg har anvendt paa dette S k rift.

i ?

'd a allerede havde vcrret i S k o tla n d s Besiddelse benved

1 5 0 A a r, endssiondt under T ite l a f P a n t (8rste o k v e n - m srlr i O r ig in a l Udg. London 1694) ikke' kan for­

tjene-synderlig T iltr o s'm e d Hensyn til de E fterretnin­

ger han meddeler om en fremmed S t a t , naar han end ikke vilde agte p a a .a t den bittre T o n e, der'hersker i hele B o g e n , g isr hanS V idnesbyrd m eget fordcrgtig.

J e g v il im idlertid ikke ncegte at der hist og her jo findes nogle sande E fterretn in ger.i dette S k r ift , men Le ere i den G rad blandede med de usande, a t In g e n nden den der er fuldelig b mme i vor S ta ts r e t kan adstille det S a n d e fra det Falske.

> >

* -

» » z .

,'7 - 4 ^

L - ' ' . ^ ^{« -}

- ^

, ^ c

- r .7 ^ '. P

- ' 7 - -- V - H

'^ k t

-4'»- - , ^-- 4

2 n d h o l d .

< -

1 ' ' i : r ^ i -

r e t S . 1— 8. - - - >

§. 1. Denne Videnskabs Vegreb og Omfang S . 1.

§. 2. Kilden til Danmarks og Hertugdommenes S ta ts re t S . 3. §. 3. N ytten af denne Videnskab S . 6. §. 4 . Videnstabens Historie og Litteratur S . 5 — 8 . , -

F y r s t e L a p i t e l . <vm det danske M o n a rk is L A l­

m indelighed S . 9 —20. i

§. 6. Om det danste Mouarkies Eenhed og Udelelig­

hed, Grandser og Udstrækning siden G orm den Gamles Tid S . 9 —20.

A n d e t L a p i t e l . <vm D a n m a rk s arldgam le S e lv - ftcrndighed og F rih ed fo r a lt L e h n s b a a n d enten l i l R eiseren eller den pavelige S to e l S . 21— 23.

§. 6. Danmark har aldrig staaet i Lehnsafhangighed af det tydste Rige S . 21. §4 7. D et har aldrig varet skattepligtig til den pavelige S to e l S ? 2 7 — 33.

O

T r e d i e L a p i t e l . U dsigt o ver D a n m a rk s arldre S ta ts f o r f a tn in g f-re n d S o u v e ra in ite te n s In d sH - relse S . 34— 133.

§. 8. Danmark var et med Valg blandet Arverige i de aldste T ider, men denne Valgfrihed ophorte under

Gorm den Gamle S . 34. D en. gienvandtes ved Svend Estrichsen s Valg S . 35. Valgstedet i6. Kvngeefn, Hyl- ding itr. D en erldre Arvefølges strregne Bcstaffenhcd S . 36. Hvem Valget tilkom S . 38. Calmar-Unionens B e­

stemmelser herom S . 39. Eftermanden valgtes ofte under Formandens Regiering S . 41. Salving og Kroning siden K . Svend Estrichsen S . 42 . Dronningens Kroning S . 44. Hendes Rettigheder som. Kongens Gcmahlinde og som Enkedronning 'ib . D e Kongl. Prindsers og PrindscsscrS Rettigheder S . 46. Litteratur S . 4 6 ...

§. 9 Om Danmarks erldre Statsforfatning S . 49—

65. K ongens-M agt fra Gorm til S vend Estrichsen n<rsteu uindskrænket S . 49. Folkets Rettigheder i en senere Tids­

p e rio d e 'S . 50. Folkets Sammenkomster paa A d elth in g eller D a n e h o f , senere- Rigsdage, og enkelte Provindsers paa L a n d s tin g . H erredage for de hsiere Stam der indso­

ers som aarlig skulde holdes efter Haaudfastningcrne. Rigsdage holdes endda stundom S . 51 (jvft. Tillcrgget S . 4 8 7 -4 8 9 ).

Kongens Myndighed indskrænket. fsrst ved Vedtirgt,- siden ved formelige. Haandftrstninger S . 52. Haandftrstningcn ikke eneste skrevne Grundlov. Calmar-Unions-Acterne. R e­

cessen af 1536 horer ogsaa'til denne Classe. Sædvaner bestemte, desforuden det offentlige Retsforhold S . 54— 56.

Kongens Rettigheder efter den. davarende S tatsform opreg­

nes S . '5 6 — 65. '

§. 10. S . 66— 7 8 .' ^Kongemagtens Indskrænkning ved Hsvdingernes Indflydelse, -senere ved Rigsraadct. B i­

spernes Deeltagelse siden K. Knud den Hellige bidrog til at forsge Rigsraadets M agt og Uafhængighed S . 67. Om de hsie S tatsem beder,.D rost, M arsk, Eanz!er>. senere kaldet Kongens eller sverste Canzler, saa og om Rigscanzler, R igs­

adm iral, o.- fl.- S . r 6 7 — 75. Rigsraadets Antal S . 75.

MaadeN' paa hvilken Nigsraadet blev besat S . 77. Anm.

Litteratur.

X l

§. 11. S . 7 8 — 134. S tandernes Opkomst S . 78.

A del Lkldgammel men kom forst sildig til at.udgiore en sar;

skilt S ta n d i politiff Betydning. Adelens7Forrettigheder S . 82. Adelsclasser. G ejstlighed S . 6 9 ^ Bispestolenes Stiftelse og Dotation. Erkebispen i Lund S . 91. Forret;

Ligheder. Valg S . 94. Domkapitlerne S . 95. Klosterne.

Herreklostere og andre S . 9 6 , ovrige Gejstlighed S . 100.

Gejstlighedens S tilling under K. Christian'den 2den, Frc;

derik den 1ste og i Mellemriget S . 102. Gejstligheden bli;

ver ved Kirkereformationen anden S ta n d . Bispegods og Tiende inddrages under Kronen.^ Klosterne nedlagges. Nye Sadegaarde dannes heraf. Adelsvælden tiltagers Foran;

dret M aad e, paa hvilken de Gejstlige deskikkes og lonnes S . 106. R i^bstcrdernes Opkomst S . 1 1 0 , sårskilt Z u ; risdiction.' Gilder sammesteds S . 1 1 2 , egne Municipallove S . 113. Kongens Indkomster« af samme. Kiobstckdernes Deeltagelse i Ledingspligten. Degunstiges af Kongerne ved sterdeles Privilegier S . 114. Forskiel imellem umiddelbare

c

og middelbare Kiobstader S . 115. Borgerstanden tredie Rigsstand siden 1250 S . 116. Deel i Kongevalget efter Calmar;Unionen S . 117. Kiobstcrdernes sårskilte Forsam;

linger S . 118. Senere Skiebne. B o n d e sta n d e n fsrst eneste Nigsstand omsider den fierde S . 119. Fordum lutter enkelte Gaarde. Sadegaardes Opkomst S . 122. D e krigs;, fangne Venders Afkom i S ielland, Laaland og Falster blive V ornede og Vornedpligten udstrakkes ofterhaandrn.ft! disse Landes frie Fastebonder.'^!Hoftieneste eller Hoverie indfores og tiltager i Forhold til Hovmarkernes Forstsrrelse. For;

skiel imellem Ugedags, korr og langt cM grs Bonder. B on;

dergaarde bortftrstes paa Livstid siden K. Christian den 3dies Tid. Selvejernes Antal formindskes. Aarfagerne hertil S . 126. K. Christan den 4des Bestrabelser^tib-Fordeel for Bondestanden have ingen Fremgang S . 130/l Anmærkning.

Litteratur S . 131. 132.

X I L

F i e r d e L n p i t e l . O m S o n v e ra in ite te n s In d fp re lse og onr den nuvarrende pan R o n g elo v en grundede F o rfa tn in g S . 134— 245.

§. 12. S . 134— 167. Anledning til Statsforau- bringen. Oligarchie. Al Adgang til Embede af nogen De- tydenhed forbeholdes Adelen. Krongodset i Adelens Hamder, som desuagtet unddrog sig fra al Skattebyrde. Deres P rir vilegier stadelige for Borgerstanden. Landets Forsvarsviljen j eienstmlig Forfald og-flere, len lige B rsst vorde synlige under sidste Krig. Financernes flette Forfatning. D e tre fsrste Sternder sammenkaldes til en Rigsdag i Kisbcnhavn d. 8 S e p t. 1660 S . 139. Hvorledes den var sammensat id.

Stem ningen ved. Rigsdagens Aabning. Hovedpersonernes Characteer S . 140— 142. Rigsdagens Aabning d. 10de S e p t. S . 143. Debatterne angaaende den foreflaaede ak- mindelige Cvnsumtionsstac S . 144. Borgerstandens Forflag angaaende Lehnenes Bortforpagtning m. m. d. 17de S e p t.

S . 145. Otto Kraghs heftige Udtryk forsger Forbittrelsen S . 146. Adelens Forflag af 19de S e p t. som indgives til Naadet den 20de S . 147, senere Erklirring af 21de S e p t.

angaaende Consumtionsstatten S . 148. De ringere S t a n ­ der indgive et andet Forflag herom d. 25de S e p t. og. samme D ag en nye Forestilling angaaende Lehnene umiddelbar tik Kongen itr. Adelen truer hemmelig Siellands Geistiighed med a t miste deres Tiende men denne-beroliges af S vane ved Villadr sen- som« erholder en rrindskrænket Fuldmagt af samme S . 149. Kongens Haandstrivelfe til S vane og Nansen af 26de S e p t. overleveres dem af Gabel S . 150. D e betroe deres P lan er til paalidelige Meddeputerede. Den geistlige og bor­

gerlige S ta n d bcflutte den 8de Oct. efter S vanes og N on­

sens Forflag at giore Forestilling om at overdrage Kongen Riget som Arverigc for ham og alle hans crgte Deseenden- tere S . 1 5 1 ; forkaster-af Adelen den 10de Oct. D e rin­

gere Stam dcr overgive Forflagct samme D ag til Kongen i

x m

hoitidelig Procession S . 152. Adelens Forseg ak forspilde Rigsdagen mislykkes. D en tilbyder rForening med Rigsraadct Kongen d. 12te Oct. Riget som Arverige for ham og hans mand­

lige Afkom, hvilket Kongen afflaaer; bestemmer sig d. 13dc Oct.

til at giere dette Tilbud uden Jndffrankning. Kongen ud- raabes herpaa til Arvekonge. Sam m e D ags Aften beskikkes et Udvalg af S tanderne af Kongen til at udarbeide et nar- mere Forflag i Anledning af formeldte Overdragelse der samles nceste D ag. Efter flere Debatter cenes de Depute­

rede efter S vanes Forflag om at overlade til Kongen selv at forfatte en Necess S . 156— 157. Haandfastningen tilba­

geleveres Kongen af S tanderne med Cassations Paategning

" d. 16de Oct. S . 158. Arvehylding d. 18de Oct. Ordre til de udeblevne Deputerede og til Bondestanden under 20de Oct. om at mode i Kiobenhavn for at hylde.Kongen. Denne ContinuationsrHvlding d. 15de N ov. S . 1 5 9 .1 6 0 . S årsk ilt Act om Haandfastningens Cassation d. 17 Nov. ib . Herved

giordes et S k rid t til Souverainitetens Overdragelse. Rigsda­

gen vedbliver at vare samlet og flere Forflag indgives S . 161. D et gamle Rigsraad oplofts den 14de N ov. og M ed­

lemmerne fordeles iblandt de nye Regieringscollegier, hvilke tilforordnes Medlemmer af Borgerstanden ved Provisional- Ordinancen. Forfremmerne af Regftringsforandringen be- lonnes S . 163. Enevoldsmagten overdrages formelig ved en Act, fom underskrives sarskilt af de fire S ta n d e r, der er dat. Kiobenhavn d. 14de J a n . 1661, og som derefter overbrin­

ges til Provindftrne af betroede B ud til de fravarende M ed­

lemmer S . 165. D ens Indhold angives S . 166. 167.

§. 13. S . 167— 191. Privilegier udstades til Adel, Gejstlighed og Borgerstand, og sårskilte til Kiobenhavn den 24de J a n . 1661. En hoiere Adel indfores 1670. Disse S ta n d e rs giensidige Forhold efter Statsforandringen udvikles S . 167— 177. D e Kgl. Embedsmands Privilegier af 23de N ov. 1661 udvides af K. Christian den 5te d. 11te Febr.

1679 S . l 77. Landets indre Organisation efter P rov ir sional-Ordonancen. Den nye Collegial-Zndretning S . 178

—-184. Flere Reformer »Lovgivningen; Lehnene inddrives;

S tiftam tm and og Amtmand indfores. Fundatsen ordnes.

Armeen vg Flaaden organiseres. En nye M atrikul forfad tes. Polirievasenet ordnes S . 486. 486. A n m ., Litte- rarur S . 467— 191. ^

§. 14. Kongelovens Historie S . 491— 196. Flere Betænkninger af Collegier vg P rivate indhentes om hvorle- des denne Lov bedst burde affattes. A f disse Materialier conciperer F. Schumacher (Griffenfeldt) Kongeloven, der un- derffrives af Kongen den 44de Nov. 1 6 6 6 ; den vedbliver at vare Statshemmelighed efter S tandernes Bestemmelse ind­

til K. Christian den 5tes Thrvnbestigelse 1670, da den op­

lases forst for S tatsraad et siden offentlig ved S alvingen, kommuniceres Lovconnnissarierne ikkun extratviis, trykkes forst efter K. Frederik den 4des Befaling 4709 med stor P ra g t.

D e senere Udgaver og Oversattelser opregnes.

§. 16. S . 496— 197. Anledningen til Denavnelse af lex reZi'a eller Kongelov S . 496. Forfattes efter den Kongen af S tanderne meddeelte ^Fuldmagt ib.» D ens Or­

den og P la n S . 196. 197. - - '

§. 16. S . 197— 200. Kongens Enevoldsmagt efter Kongeloven; de forstiellige Majestatsrettigheder og Regalier der som Folge heraf udtrykkelig tillagges ham i samme og i Christian dsn 5tes Lovbog S . 497. 498^ Kongm kan ikke fraskrive sig samme id . Kongens M ag t vasentlig fvrffiellig fra Despotisme. Visse IndstrankUinger i den Kgl. Vchn- dighed bestemte ved samme S . 199.- Anm. 4 om de sym- boliffe Doger i Danmark S . 201. 202. Anm. 2. Hvor­

vidt fremmede Neligionsbekiendere kunde echvlde Religions­

frihed uden B rud paa Kongeloven S . 202. Anm. 3. Om den R e t' at bestikke visse Embedsmand eller prasentere til samme der tilkommer visse P rivate, offentlige Stiftelser eller

øvrighedspersoner S . 203. Anm. 4. Hvilke Majestæts- Rettigheder ikke udtrykkelig ncevnes,i Kongeloven og af hvil­

ken G rund. Om de danske Ridder-Ordener i Særdeleshed og deres Forstiel fra andre Hæderstegn S . 203— 206.

§. 17. OmArvefslgen efter Kongeloven S . 206—216 .

§. 18. Om en nye Konges Regierings Tiltrædelse S . 218. 219. Om Kongens Salving S . 220. 221.

§. 19. Om Kongens Mindreaarighed S . 221. V ar- gemaalet.og Regentskaber S . 221. 227.

§. 20. Om Dronningens og Enkedronningens Rettig­

heder S . 227— 229. Hvo der regnes tik Prindser og Prindsesser af B lod et, deres sardeles Rettigheder og For­

hold tik den regierende Konge S . 229— 236.

§. 21. Litteratur og Critik af visse i flere Skrifter herskende urigtige Forestillinger as vor. Grundforfatning S . 236— 239.

§. 22. Om I n d f ø d s r e tte n kan ansees for en G rund­

lov S . 240— 242. A nm ., Litteratur der vedkommer I n d ­ fodsretten S . .243.

§. 23. At Forordningen om Stavnsbaandets Ophæ­

velser og flere andre Forordninger af Nogle urettelig hen­

seres til Grundlove S . 244— 245.' . "

L e m t e L a p i l e l . O m B o n g e n s .T l t e l sam t H a n s o g R igetS V aaberr i forflkiellige T id sp e rio d e r o g

fo r narrvE rende T id S .

2 . ^/

§. 24 . Om de danste Kongers aldre Titel og den Forandring som den-fra Tid til Tid erholdt S . 246— 2 56.

Nuvarende Titel S . 256.. Dronningens S . 257. Anm.

Litteratur S . 257. 258.

H. 25. Om de vore Konger i aldre Tider tillagde Pradiccher S . 2 5 8 —261. Om Majestats-Titelens B ru g S . 262 og naar den gaves de-danste Konger af fremmede

M agter S . 264. Om andre Kongen tilkommende 2Eres- Prirdicater S . 268. 269.

§. 26. Om det danske Vaaben i forskiellige Perioder indtil Souverainiteten S . 269— 276. Om Seglenes for­

skellige Beskaffenhed. M ajestæ ts-Segl. Rigets Klemme.

Cabinets-Scgl. Nnvkrrende Form S . 277. 278. Foran-

B

dring i det danske Vaaben under K. Christian den Lte S . 278. D et Kgl. Vaabens nuvcrrende Form S . 276—260.

A nm ., Litteratur S . 280. 284.

S i e t t e K a p i t e l . D m D a n m a rk s H øjhed over de tilgram dsende ^ a v e og S u n d e , og om O re lu n d s- sam t S tr ^ m - T o ld e n i S crrd elesh ed S . 282— 338.

§. 27. Hrcsundstoldens Historie indtil »»varende Tid S . 282— 300. Om S p o r til de danske Kongers Hsihed over det Danmark tilgrandsende Hav og over Sundene og Fiordcne i de aldste Tider men ister over Hresundct og .Bel­

terne S . 282— 285. Derimod sorgede de og tidlig for de Ssefarendes Sikkerhed. Fyhr-Anlag under Valdemar Seier 4202 S . 286. Speciel Fritagelse for at svare Told ved Giennemfart igicnnem Deltet 4328 S . 286, Hresunds- toldens Svarelse under K . Valdemar Atterdag S . 2 8 7 , under K. Erik af Pommern og K. Christopher af Bayern id. og S . 288. - Traktat angaaende Passagen igienncm S undet og Toldens Adelse af 4490 med K. Henrik d. 7de af Engelland id . Bestemmelse i K. H ans's S tadsret angaaende denne T old; see Tillagget S . 496. Toldstedet forflyttes under K. Christian den 2den- til Kisbenhavn og Toldens davcrrende Vetydenhed S . 289.^, D en Speierske Traktat af

.544 er ingenlunde den crldste og indcholder ingen sarstilt bestemmelse om Hresundstoldcn S . 290. Traktat af 4560 Odense under K ., Frederik den 2den med de sex Vendiske stad er er derimod vigtig.med Hensyn ril Hrcsundstolden L. 291. K. Frederik den 2den anlkkgger Kronborg og for-

hoker Tolden S . 292. Nye Reglementer af denne Told under K. Christian den 4de. Hollændernes M isnoie over forhoret Told. D e Svenskes Klager over streng Visitation.

Tractat til Christianopelsk med Hollænderne 13 Aug. 1645 som er bleven Hovednorm for de privilegerede Nationers Hresundstold S . 294. Nedemtions Tractat med Holland af 1649 hcrves 1653 ib . Senere Tractat tned Holland 15 Z un. 1701. Den de Svenske ved den Bromsebroiste Fred og flere Tractater tilstaaede Toldfrihed fremkaldte flere M is­

brug, som forst hcrvedes ved den Frederiksborgste Fred 1720 S . 295. 296. Tractat med Frankrig, Engelland, Rus- land, S p an ien , P o rtu g al, N eapel, P reussen, Nordame­

rikanske Fristater S . 296— 300. '

§. 2^. Om Netsgrunden til Hreftmds- og Belt-Tol- den S . 300— 307. Giendrivelse af de herom herskende urig­

tige Forestillinger S . 300. Nette Fundament for samme er at den er en Levning af den danske Konges Hsihed over Sresundet fra umindelig Tid S . 302. Passagen af frem­

mede Skibe igiennem Belterne ansaaes lcenge for en Elu- sion af Hresundstolden og forbodes derfor S . 305. A n­

det Fundament for denne R et er umindelig Besiddelse S . 306. Den danste Negierings Omhue for at bestierme de Soefarende mod Overlast og at lette Seiladsrn ved Fyhr og gode Lodser bor vel anfores som egentlig Retsgrund, men har bidraget til at gkore de Fremmede villigere til ak yde saadan Told. Tractaterne hiemle ikkel denne R et men forudsatte den som afgiort i det de modificere dens Udovelse S . 307.

§. 29. Reglerne hvorefter Hresundstolden oppebares i celdre Tider og nu'oppebares S . 307— 319. AZldre Op- pebsrselsmaade. Guldtold af Skibe. S a rstilt Varetold som svaredes i Penge eller Varer. Tidlig Forstiel imellem de handlende Nationer med Hensyn til denne Told S . 307—

311. Nuvcerende Beregningsmaade, istrr efter den Chri- fiianopelste Toldrulle 1655. Forstiel imellem Privilegerede

og Ilprivilegerede S . 312— 314. Foruden Told svares Fyhrr A fgifr, Skriverpenge-, Fattigespenge S . 314— 316. For ringspenge tilstaaes Skipperen af Toldvæsenet S . 316.

Tolden skulde svares i SpeciesrBanco, Formildelse heri S . 316— 317. V agtstib, Skudpenge S . 317. Belob af de forbiseilende Skibe og' af Hresund stol den til forskiellige Tider.

Tolden tilstod for Kongens Chatol-Kasse nu Statskassen S . 319. Belttolden ved Nyeborg og Fredericia S . 319.

§. 30. Litteratur om Hresundstolden S . 320— 322.

§. 31. Om de Kongen tilkommende andre Hoihcdsr Rettigheder over Hresundet og begge .Belterne S . 322—

336. LEldre Rettigheder der nu ei langere udoves S . 322— 328. "N uvarende Rettigheder; isar R et til at krave S a lu r ved Forbifeiling af Kronborg Fastning, Admiralitets- ret i Hsrerssen' deles nu med Sverrig og Rusland S . 328

— 333. S årdeles Berettigelse til at lukke Hstersoen for Kar psre og om de i dette Hiemed sluttede Conventioner til Hanr delens Beskyttelse S . 333— 337. Anm. Litteratur angaaende Danmarks Hsihedsret over Hstersoen S . 337. 338.

»rir. 7 ^ -

S y v e n d e L a p i t e l . P m M y n t-R e g a le t S . 339—

' 376 med A n h a n g o nr de danske Pengereprascntativer - S . 377— 401.

° ^ 32. D et danske M yntvasens Historie indtil S our verainiteten S . 339— 362. . ,

§. 33. Efter Souverainiteten S . 362— 368.

' §. 34. Om det danske M yntvasens nuvarende Forr fatning S . 368— 371.

§.. 36. Litteratur S . 372— 376.

A n h a n g om de danske Pengereprasentativer S . 377.

§. 36. Papiirpenge indfores forst undcr K. Frederik den 4de i Anledning af den Nordiste K rig, men indloscs efter Freden S . 372. 373. .^gnk og Bankosedler indforcS under K. Christian den 6te 1736. Bankens Skiebne og

dens Sedlers afvexlende Vcrrdie indtil 1773 da den fra prir vat blev kongelig Courant-Bank S . 373— 382. En konr

gelig Species-Bank for Hertugdommene oprettes i Altona 1768 S . 382. En privat Species-Bank i Kisbenhavn octroy- eres 1791 id . Ved S iden af den vedbliver Courant-Banken indtil Sedlerne kunne vorde inddragne S . 363. En Depo- sito-Kasse oprettes 1799 som 1806 bliver kongelig. Penger vcrsenet forvcerres under den 1807 udbrudte Krig S . 386.

En Nigsbank for hele Monarchiet organiseres ved Ford. 6 Z an. 1813 hvorimod de andre Banker ophcrves S . 366.

Den funderes paa Grundeiendom. D ens Bestemmelse. E n lettere Myntfod indfsres ved samme Forordning. Seddelr massen forsges i Anledning af Krigens Fortsættelse. M id­

ler der bruges for at forskaffe Banken en S slvfond. P e n ­ gevæsenets successive Forbedring efterat Freden var fuldkom­

men sikkret. Nigsbanken forvandles til en N ational B ank i Folge aabent Brev 6 Apr. 1816. Forbud imod at kon­

trahere i Sedler efter 1 Aug. 393. Denne Banks Orga­

nisation og Bestemmelse S . 394. Trcrder i Virksomhed d.

1 Aug. 1818. D ens davcrrende Activa og Passtva. Aaret efter (1819) Pari-C ours, men forvcerres atter, i hvilken An­

ledning et stort Banklaan aabnes 4 Febr. 1820 S . 396.

Nye Forandring i Qvartalcoursens Beregning i Anledning af Cours-Forbedringen S . 397. D et tillades ved P l. 22 N ov.

1820 atter at kontrahere ligesaavel i Sedlgr som i S s lv . Bankens S ta tu s ved Overtagelsen sammenlignet med dens S ta tu s efter Regnskab af 31 Z ul. 1826 S . 397— 400.

Capital-Afdrag hvorvidt tilstcrdes. Aarsag hvorfor de gamle M ynttegn endnu vedblive at coursere, og ingen Filial-Ban­

ker organiseres S . 400. Om Banken som Laane-Znstitut S . 400. 401.

cl) t t e n v e L a p i t e l . <Vm p o s tre g a le t og nuvces renve P o s t-I n d r e tn in g S . 402— 428.

§. 37. Om det danste Postvæsens erldre Forfatning.

Hamborgst og indenlandsk Brevpost organiseres fsrst af K.

Christian den 4de 1624 S . 403—404. D et Norste Post­

væsens ferste Indretning skyldes ligeledes denne Konge men forbedres under K. Frederik den 3die af P . Klingenberg, General-Postmester. Postversen'et overdrages som Lehn 1685 kil Grev Christ. Gyldenlove og dennes Descendenters S . 405.

Postvæsenet overtages af Ncgieringen 1711. D ets senere Organisation og Indkomsternes Bestemmelse. Pakkepost S . 408. Norst Post S . 409. Svensk Posts Passage igien- ncm Danmark afskaffet ved Kielcr Freden 1814 S . 410— 412.

§. 38. Den nuverrende Post-Indretning med Hensyn til B rev -, Pakke- og Extra-Poster S . 412— 421. F<rr:

gcsart; Paketfart S . 421— 423. Postvæsenets Bestyrelse.

D et staaer nu under et umiddelbart Collegium. P o st-In ­ tradernes Bclsb S . 423— 427. Anni. 1. Fodpost i Kior benhavn en privat Indretning S . 427. Anm. 2. Litterat tur S . 427. 428.

N i e n d e L a p i t e l . D m K ? " B o r n h o lm s L orbinr delse med D a n m a rk og d en s In d b y g g e re s f o r ­ stilte R e ttig h e d e r S . 429.

§. 39. Bornholms politiste Historie S . 429— 443.

Hen har fsrst tilhsrt^Kongen allene, siden tildeels Erkebi- spen i Lund, der omsider erholdt hele Hen. K. Valdemar Atterdag bemagtiger sig den 1 3 6 0 , men overlader den 1362 til Erkebisp Hansen paa Vilkaar at oplade den til Kongen naar forlanges S . 433. K. H ans reklamerer Hen forgie, ves af Erkebisp B irger S . 434. K. Christian den 2den

neder Dorncapitlet til at afstaae sig denne He 1520 S . 435. K. Frederik den 1ste pantsætter den til Lybekkerne paa 50 Aar ib. K. Frederik den 2den erholder den til­

bage 1572 S . 436. D e Svenske bcnurgtige sig Hen 1645 men restitueres ved. Freden til Bromsebroe S . 437. B orn­

holm afstaaes ved dm Roestildste Fred 1658, men Indbyg­

gerne gisre sig frie da Krigen med Sverrig -paa nye udbry­

der og overgive sig til Kongen den 29 Dec. 1658. Lsvte om P riv . samme D ag S . 439. Nye Erklæring af D orn­

holms Indbyggere 19 J a n . 1669. Kongens B rev 3 M ai 1659 hvorved loves ikke at ville afstaae Landet igien til Sverrig S . 440. Hen frakiobes de Svenske ved at til- staae dem et LEgvivalent i Skaanske Godser 3 J u l. ,1660 og 5 M ai 1661 S . 441. Hyldings-Eed i Anledning af Souverainiteten i S eptbr. 1661 S . 442. Stadfæstelse af Bornholmernes P rivil. under de folgende Konger. Forkla­

ring af deres P riv . 21 Septbr. 1770 i Anledning af I n d ­ byggernes Besværinger S . 442. 443.

§. 40. Bornholms sirrdeles Forhold til den danske Krone og Indbyggernes Friheder og Rettigheder S . 443—- 446. Deres Privilegier bleve vel fsrst formelig adstcrdte Aar 1770 men de vare ikke desto mindre virkelige, da deres Hoved-Indhold kunde stisnnes af K . Frederik deu 3dies Breve S . 4 4 4 .4 4 5 . Hvori de fornemmelig bestaae S . 445.

446. ZEldre Forrettigheder S . 446.

§. 41. Bornholms Love og Justitsvtrsen S . 447.

D e Skaanske Love her gieldende indtil K. Christian d. 5res Lov udkom. Vedtægter have i Landet en sirrdeles forbin­

dende Kraft. S åreg en Arveret af Landejendomme S . 447.

Flere Afvigelser fra danste Lovs Bydende S . 448 Eget Landsting indtil 1813. Underretter. Overcriminalret.under Krigen. Forligelsesvasen S . 449. Delinqvent-Omkostnin­

ger lignes paa en egen M aade S . 450.

§. 42. Landmændenes og KiobstEdborgernes sirrdeles Forhold S . 450. In g e n adelige Sirdegaarhe. In g en Bondebyer. Selveiergaarde. Vornedgaarde fordum Fcrste- gaarde nu Eiendom efter Auction 1744. Frlegaarde. St<rl.

Kirkeboe S . 452. Huusnnrnd under N avn af Udbyggere S . 454. Gildesboer. Vornedpligt, S tav n sb aan d , altid

nkicndt. Hovene af Gaardmand exisiercr ikke mere S . 455.

In g en Lang. Drandcviinsbrandcrie ikke mere forbeholdt Kiobstaderne S . 466.

§. 43. Landets civile Bestyrelse S . 457—458. Egen Amtmand. Commandanten decltager i visse civile Forret­

ninger. Den bestandige Commisston ophavet. Chrisiiansoe adstilr derfra S . 459.

§. 44. Landets Politicforanstaltninger. Gammelt M aal.

Facrigvasen. Veivascn S . 460. Brevpost organiseret 18l5 S . 461. Defordringsvasen indrettet 4813 S . 462, S åregen Indretning i S trandings Tilfalde S . 462. 463.

§. 45. Landets militaire .Forfatning S . 463— 466.

Grnndcn hertil lagt under K . Christian den 4de. Den hele Befolkning varncpligtig til Landets Forsvar og derimod frie for Udskrivning. Den uuvarende Indretning har faaet sin Form 1808 og senere Aar. N ational-Infanterie, Landdra- gener, Artillerie, hvortil nu og kommer Jagere. Fire Her, redscompagnier og syv Borgercompagnicr ndgiore en Reserve.

Hvorvidt lonncs S . 465.

§. 46. Kongens Almindinger og In d tag tcr af B orn­

holm S . 466— 468. .

§. 47. Bornholms Skattevasen S . 468—477. D er bor stielnes imellem egentlige S katter og Iorddrotlige Af­

gifter, hvilke specificeres. Kongetieude existerer ikke. Skatter ydes saaledes ar Indbyggerne ikkun svare det Halve eller under det Halve mod andre danske Undersaattere. Visse S katter bortfalde aldeles. Skatternes Bclob. Bankhaftelse her indfort med en vis Moderation. Commune-Afgifter.

Oppeborselsmaaden.

§. 48. Landets geistlige Forfatning og Skolevasen S . 477. Kirkernes Antal. Landets Geistlighed. Egen Amts­

provst. Siellands Stiftam tm and og Biskop Overovrighed i geistlige S ager. Prasternes In d tag ter. Prastetienden er- lagges i Korn efter gammel V edtagt. . Kirkernes Indkom­

ster. Kirketienden ringe S . 480. Skolevasenet. D et 1816 oprettede Skoleseminarium har atter ophsrt.

Z. .49. Litteratur S . 481.

Anm. om Amager og

Hirschholm S . 482.

T illa g S . 4 8 6 --4 9 7 .

til Danmarks og Hertugdommenes S ta tsret.

<vm Videnskabens Begreb, Lilder, N ,tte, Litteratur.

^ §. 1 .

Denne Didenssabs Degreb og Omfang,

3 ) a Publicisterne ikke ere enige om. hvilket B egreb, der bsr forbindes med et Lands S ta ts r e t og hvilke Grcendser der bsr bestemmes for denne Videnskab, og da de faae Lcerde, der have beskæftiget stg med det danske M onarkies S ta ts r e t, ligeledes ere gaaet ud fra meget forskiellige S y n sm aad er om denne Videnskabs O m fang og Grcendser, saa bliver det fornsdent her a t opgive.hvad der i ncervcrr rende S k rift under Bencrvnelsen a f D a n m a rk s og H er- tugd^m m eries S ta t s r e t skal vorde afhandlet.

Ncervcerende Forssg skal ikke indskrcenke sig til en blot S tatsforfatningslcere, forsaavidt denne kan kiendes a f S ta te n s G rundlove*), men det skal tillige udvikle den

*) T i l at retfoerdiggisre det mere udstrakte Begreb her gives om det danske M onarkies S t a t s r e t end det man nu hos os pleier at forbinde dermed tillader jeg mig at henvise til det herom er sagt i min Juridiske Encyclopcedie S . 25-25 og S - r > 8 " 2 o .

danske S t a t s indvortes O rganisation og dens Forhold til' fremmede S ta te r. P a a G rund heraf vil ikke blot Konger lovens In d h o ld forklares, men og Anledningen og G rum den til den Forbindelse, der finder S te d imellem D am marks Hovedlande og de andre Kronen tilhørende Lande og Colonier (B o rn h o lm , I s l a n d , Fcerserne, G rsn la n d , de Vestindiske og Ostindiske Colonier samt Etablissementerne paa Kysten G uinea) og det soerdeles Retsforhold herved opstaaer, om de R eg ler, hvorefter Majestcrts-Rettighe- uerne og Regalierne u d sv e s, isoer forsaavidt disse ikke om­

tales i System erne a f den danske private N e t, saasom om M y n trR ettig h ed en , P o st-R eg alet, O resunds-T olden og de andre S trs m to ld e , og da tillige om D anm arks saa- kaldte Herredomme over O sterssen, alt dette ei allene ef­

ter Anordningerne men og efter de derom afsluttede Trac- tater dernoesi om Kongens Titel og R igets V aaben, om H ertugdsm m et S le sv ig s politiske Forhold til D anm ark og til Holsteen, om Holsieens politiske Forhold til D anm ark og til Tydskland, om H ertugdsm m et Lauenborgs Forhold til begge S ta t e r , om Kongens M yndighed i forncevnte Lande, og om og hvorvidt denne er indskrænket ved Land- stcender, om ethvert a f disse Landes sceregne indvortes F o rfatn in g , endelig om D anm arks publicistiske Forhold til andre S ta t e r , forsaavidt samme er grundet paa T rakta­

ter og Vedtægter og om M aaden paa hvilken Underhand­

linger gaae for sig imellem D anm ark og de fremmede H of­

fe r, og i Særdeleshed om D anm arks Prcetenfioner enten paa Lande etter K apitalier m. m.

A n m . Det kunde synes hensigtsmæssigt i ncrrMrcnde S ta ts re t at beskrive de Kongelige Collegicrs Organi-

sation og at give Underretning om de under disse staacnde administerende Embedsmands Funktioner, at skildre Skattevæsenet og S ta te n s Finanz-Forfatning, forklare de forskiellige Borgerclassers Retsforhold til S am fundet m. m. men da allerede naar de opgivne M aterier fuldstændig skulle omhandles, D anm arks S ta ts re t erholdcr en betydelig Omfang, saa tillader jeg mig med Hensyn til ovennævnte M aterier hvad H o­

vedlandet — Riget D anm ark angaaer, at henvise til de S krifter vi have over D anm arks S tatistik, til S y ­

stemerne over den danske N et samt til H r. E tatsraad M a n d ip 's S k rift over det danske K am m ervasen, Kbhvn. 1820. 8. saavelsom til (nuvarende Kgl. Norsk S ta ts ra a d ) I . H. V o g t's Udsigt over det danske M o- narchies Skattevæsen for A aret 1 8 0 6 , men hvoraf ikkun det forste Hefte er udkommen Kbhvn. 1815. 4.

og til H r. P ro f. O lu fse n s Oversigt af N atio n al-In - dustrien i D anm ark. Kbhvn. 1819. 8. paa tydsk

af

F . G liem an ri. Alton« 1820. 8.

Hvad derimod de med D anm ark forenede P ro v in d ­ ser angaaer, saa ville disse M aterier her vorde af­

handlede, da der i Henseende til disse savnes den for- nodne Oplysning i danste S k rifter.

§ .

.

Kilderne til Danmarks og Hertugdsmmenes Statsret.

Kilderne til denne Videnskab ere deels Grundlovene (i Hertugdommene Recesser, Privilegier), deels Landslo,'

*

vene og Forordninger m. m ., deels Traktater og Convem

tio n er, Reglementer angaaende Hof-Ceremoniellet, S a d r

vaner og Vedtcegter. Statshistorien udbreder meget Lys,

da de ncervcerende offentlige S tatsforhold ofte ikke noiag-

tig kunne forklares uden Hensyn til de celdere og uden a t

agte paa de Begivenheder der fremkaldte samme*). O ver D anm arks publicifiiffe Forhold til andre S ta te r og over dets S tatsprcrtenfioner udbrede ogsaa M em oirer, Deduc- tio n er, officielle N oter meget Lys. V or udvortes S ta ts - rets S tu d iu m er forenet med sierdeles Vanskeligheder, fordi en Deel vigtige Traktater og Conventioner ere utrykte og fordi vi eie ikkun faae M em oirer, der oplyse vore G esandteres Underhandlinger ved fremmede H offer, hvor- paa derimod Frankrigs og Engellands Literatur er saa riig.

* ) Adam fra B rem en (der for en stor D eel fik sine Efterretnin­

ger fra K- S v e n d Estrithsen) for den aldste L id (in d til 1 0 7 2 ) ZElnothus med Hensyn til Knud den Helliges Historie (aftrykt i 8 c r . II. D . I I I . ) K nytlinge S a g a (fra Knud den store til Knud den 6te 1135) S a x o G ram m atikus (in d til 1185), A- Hvitfeld for den senere Tidsperiode indtil K. Chr. den zdi'es D od foruden en D e e l Annaler, Nik. Krag for K. Christian den Adies Historie, N . S l a n g e forK - Christian d e n n e s , Hovedkil­

der som de senere Historieskrivere en G ram ( i Noterne til Mcur- sius), en Holberg, en S u h m , en M a l l e t , en I . H. Schlegel (for Tidsperioden 1448— 1629) en T . R o th e , en G . L- B a ­ den have afbenyttet med stsrre eller mindre Critik og historisk K o n st(fo r ikke her at noevne de holsteenske Historieskrivere (en Lackmann, en Christiani og hans Forts«ttcr Hegcwisch).

D ip lo m e r og Aktstykker findes aftrykte hos H v itfe ld , K r a g , iscer den danske Oversættelse, i Diplom atarium-Vi-riar-^IaK- ri-Vsnnm, Langebeck's og S u h m ' s § c r . II. D . D a n ffe M a g a z in , Kofod Anchers Lovhistorie (Udg. i 4 to ), S chlegels og S u h m s S a m l i n g e r , dennes D anm arks Historie, Hansens Statsbcsch.

v. S c h le s w ig 0. fl. M a n m aa imidlertid ikke forsomme at tye til fremmede gode Kilder og Historieskrivere og upartisk sammenligne dem med vores. Afdode G . F . v . M å r ­ t e n s S a m m l u n g der wichtigsten Reichsgrundgcsetze der vor- nehmsten E urop. S t a a t e n . ister T h . G ott. »794. 8. indehol­

der et Aftryk af en D eel vigtige Aktstykker, der oplyse D a n ­ marks S t a t s r e t fra S . 1 -3 1 4 , men i S k riftet findes ikkun faae Dokumenter Hertugdsmmene vedkommende.

§. 3.

Nytten nf denne Videnskab.

D enne Videnskab m aa have In teresse for enhver op,' lysk B o rg e r, thi denne snsker a t tiende saavel de R ettig­

heder, der vedkomme S ta te n som moralsk Person som dens R epræ sentant, dem som S ta te n kan reclamere a f an­

dre S ta te r og de Forpligtelser den har paadraget sig. D a Lovkyndigheden omfatter ligesaavel den offentlige som den private R e t, saa flyder deraf, a t den Lovkyndige der vil opfylde sin Bestemmelse, ligesaavel b sr tiende hiin som denne. D a stundom de private R etsforhold beroe paa Bestemmelser, der vedkomme den offentlige N e t, saa kan ei engang en grundig og omfattende Kundskab om den private N et erholdes uden a t man tillige i det mindste til en vis G rad kiender den offentlige. F or S ta ts m a n d e n , og iscer for Diplomatikeren er den uundværlig. A f M a n ­ gel paa deslige Kundskaber lader den diplomatiske Agent den fordeelagtige Tidspunkt gaae unyttet forbi, til a t gisre visse Prcetensioner gieldende, hvilken siden ikke mere kan tilbagekaldes eller afvoerger ikke det T ab og de Uleiligheder for S ta te n , som en klogere og bedre underrettet Under­

handler vilde have forebygget.

§. 4.

Videnskabens Historie og Litteratur.

Ikke desto mindre er denne Videnskab bleven lidet dyrket hos os. Uagtet der sirax ved Universitetets forske O rganisation oprettedes et eget Professorat for jus x u b - lieu m , som vedvarede indtil Univ. Fund. 7de M a i 1788 udkom og der forend Souvercenitetens Indforelse var

strrdeles O pfordring til at dyrke dette F a g , saa synes Universitetets Lcerere ikkun at have beskæftiget sig med fremmede Landes, iscer Tydsklands, S ta ts r e t. D e Deduc- tioner, der haves tilbage fra hiin T id sald er, robe heller ingen dybt gaaende Kundskab om Landets pnblicisiiske F o r­

hold og S ta tsin te re sfe , n aar undtages en N ik . R r a g s . S o ro e Nidderakademie synes a t have under K . Christian den 4de virket mere til S ta ts m a n d s Dannelse end Kioben- havns Universitet. Corfitz Ulfeld, H annibal Sehesied, P eter Schum acher (Griffenfeld) o. fl. erholdt dog fornem­

melig deres Dannelse i Udlandet. D a Kongeloven lige indtil 1709 behandledes som S tatshem m elighed, saa kan m an ikke undres over, at den danske S ta ts r e ts Dyrkelse siod siille eller endog gik tilbage. P rof. A n d re a s H ^yer v a r, saavidt vides, den forsie, der holdt egne Forelæs­

ninger over D anm arks og Hertugdomm enes S ta ts r e t ved Aarene 1737— 38 paa Latin med danske oplysende An­

m ærkninger, der synes a t have vundet megen B ifa ld , da flere H aandskrifter deraf have vedligeholdt sig, men som forsi ere udkomne paa dansk ved P . M . B redsdorfs O m ­ sorg i Chrisiiania 1783. 4 (efter et stilfuldt Haandskrift) men i dette S k rift er ikkun Hertugdommenes S ta ts r e t af­

handlet med F lid , D anm arks derimod heel loseligen.

H a n s S am tidige den beromte B aro n L . H olberg virkede ti! den danske S ta ts re ts O plysning ved hans D anm arks og N orges geisilige og verdslige S t a t (der forsi udkom

' 1792) men end mere ved hans D anm arks Historie. Af E L . S ch eid der en kort Tid var P ro f. j. x u b l. haves intet

S k rift over D anm arks S ta ts r e t, men vel enkelte kcerde ^ Afhandlinger og nogle utrykte Deduktioner. R o fo d A n - ;

cher H iins Discipel og Pndling har fornemmelig virket til vor Videnskabs Fremme ved et skreven Collegium over Arvegangsm aaden efter Kongeloven. H an s S k rift cle

korma, in so le et ^rineiniis Oano-^orveAiei er en Apologie a f den danske Constitution mod M ontesquieu, hvilken Io sia s Thor S tra te n (E tatsraad og Borgemesier i Flensborg) har fsgt a t giendrive i et S k rift trykt i Flens- borg 1760.8. P ro f. J e n s S c h ie ld e ru p S n e e d o rf i S o rs e udarbeidede et Collegium over D anm arks S ta ts r e t ved A aret 1751 der endnu er u try k t, som vel er righoldigere end H oiers S ta ts r e t hvad det egentlige D anm ark angaaer, men staaer derimod langt tilbage for denne med Hensyn, til Hertugdom m enes S ta ts re t* ) . Langt mere fortiener P ro f. A . S c h y tte s D anm arks og N orges naturlige og politiske Forfatning a t ag tes, men hvoraf ikkun den forske Deel er udkommen (S o ro e 1777), der afhandler S lesv ig s og Holskeens publicistiske Forhold til hinanden og til D a n ­ mark med mere Flid end de fleste nyere statistiske S krifter.

Ved vort Universitet ere i en lang Ncekke a f A ar ikke bleven holdte Forelæsninger over D anm arks S ta ts r e t, men m an har indskrænket sig til a t melde noget lidet herom i System erne over den danske private N et. V ore S t a t i ­ stiker have ikke bodet paa denne M an g el, thi det der siges

*) Ved Hsiers saavelsom I . S . Sneedorfs S t a t s r e t s B r u g m aa man erindre sig at Kongen da eiede Grevskaberne O lden- borg og D clm enhorst, og at derimod den saakaldte S t o r ­ fyrstelige D eel afH olsteen stod under fremmed Herredomme.

S e n e r e har Kongeriget N orges Afstaaelse og derimod Her- tugdommet Lauenborgs Erhvervelse mcdfort en voesentlig F o r ­ andring i vor S t a t s r e t .

/

»

8

herom er kort og endda feilfuldt. I ' den af mig udgivne S tatistik ffulde denne vel behandles med tilborlig Udfor- lighed, som vil erfares ved a t sammenligne 2det B in d s forste Hefte med andre S k rifter af dette S l a g s , men A r­

bejdet blev ikke fuldfort. Nogle Fremmede fortiene at ncev- nes med Agtelse for deres Bestræbelser i Henseende til vor Videnskab, saasom: en R o g e r og R everdil, Forfatterne a f

lettres sur le Dauneuinre, a Oeueve 1752 (oversatte paa D an ff 1ste D . 1757. 2den D . 1770), som de skrev ime­

dens de beklcedte Embeder her i Landet, L a tte a u i hans

tnlrleau cles ekMsDgnois, a I^nris 1802. 3 V o l!., og ister v. M å r te n s (i Abrisi des S taatsrec h ts der vornehmsten E nrop. S ta a te n Ister Th. 1ste Abth. Gottingen 1794*).

A u m. D e specielle S krivter skulle citeres paa vedkom­

mende S ted er.

*) D e n i den foregaaende Anm. citerede: S a m m l u n g der wich- tigsten Reichsgrundgesetze som v. M årten s har udgivet, staaer i Forbindelse med dette S k rift. L a k t e a u s Ncerk indeholder

i Zdie D e e l Appendix ogsaa nogle Aktstykker.

' s

-

7 '

/c

7 ' ' S U

/)

e

7^7 - F , 7 7.^7,

W